Af Grete Heuser og Jesper Lunde. 3. omarbejdede udgave, 2006. Genudgivet på dansksiderne.dk 2015. © Copyright december 2015. ISBN 87-984370-1-1.

Denne publikation er blevet til efter ønske fra dansklærerne på VUC Falster.

Det er tænkt som et arbejdsredskab på avu-niveau (9.-10. klasse), men har også fundet anvendelse i folkeskolen, på hf og andre gymnasiale ungdomsuddannelser.

Jeg håber, at både kursister og lærere vil få glæde af "Begreber i dansk". Jeg håber også, at selvstuderende vil have gavn af publikationen.

I denne 3. udgave af hæftet er lidt over halvdelen af leksikonets artikler omarbejdet eller nyskrevet af mig alene, idet min medforfatter og gode kollega, Jesper Lunde, afgik ved døden i 2004.

En pil (⇒) betyder, at det pågældende ord forklares andet sted i publikationen.
Ofte er et ord et link, der ved klik fører direkte til det sted, hvor ordet forklares.

De sproglige betegnelser er i overensstemmelse med Dansk Sprognævns anbefalede udtryk (Grammatisk talt, Dansk Sprognævns skrifter 24, 1996).

Der vil sikkert være nogle uheldige formuleringer, manglende begreber, dårlige eksempler og lignende i 3. omarbejdede udgave.

Forslag til forbedringer modtages med glæde. Skriv til dansksiderne.dk.

Grete Heuser

Præsentation af teksten

• Titel
• Forfatter
• Genre
  ⇒ Hovedgenrer
  ⇒ Skema over genrer
• Hvornår er teksten skrevet?

Tekstens indhold

• Resumé
  ⇒ Resumé
• Tema: Hvilke problemer behandles?
  ⇒ Tema
• Historisk tid: Hvornår foregår den?
  ⇒ Tid
• Fortalt tid: Hvor lang tid strækker den sig over?
  ⇒ Tid
  ⇒ Komposition
• Fiktionens rum: Hvor foregår det?
  ⇒ Sted
  ⇒ Miljø
• Hoved- og bipersoner: Hvem er hvad? Hvordan er de?
  ⇒ Personkarakteristik

Tekstens form

• Komposition: Hvordan er teksten bygget op?
  ⇒ Komposition
• Spændingskurve: Hvordan er tekstens spændingskurve?
  ⇒ Berettermodel
  ⇒ Klimaks
• Synsvinkel: Hvor har fortælleren anbragt sig i forhold til det fortalte?
  ⇒ Synsvinkel
• Fortælleren: Hvem er det, og hvor meget ved fortælleren?
  ⇒ Fortæller
• Sproget: Hvordan er det? Er det varieret eller stereotypt?
  ⇒ Sprog
• Hvordan er syntaksen (sætningsbygningen):? Er der korte, lange, enkle eller komplicerede sætninger?
• Hvordan er ordvalget?
  ⇒ Ordvalg
• Hvordan er sprogets stil?
  ⇒ Stil
• Hvordan gengives tale og tanker?
  ⇒ Gengivelse af tale og tanker
• Hvilke stilistiske virkemidler bruges?
  ⇒ Billedsprog
  ⇒ Metafor
• Hvordan er stemningen, og hvordan opnås denne stemning?

Forfatterens holdning

• Hvilken holdning er teksten udtryk for?
  ⇒ Holdning
• Hvad vil forfatteren sige med teksten?: Hvilket formål har forfatteren med teksten?
  ⇒ Problemstilling
  ⇒ Budskab
  ⇒ Morale
• Hvem har forfatteren tænkt på som modtager?
  ⇒ Kommunikation
  ⇒ Modtager

Perspektivering

• Hvad minder teksten dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
• Hvordan er teksten i forhold til sin samtid?
  ⇒ Perspektivering

Vurdering

• Hvad mener du om tekstens indhold?
• Hvad mener du om tekstens form?
• Hvad mener du om forfatterens holdning og budskab?

Præsentation af teksten

• Titel
• Forfatter
• Genre
  ⇒ Hovedgenrer
  ⇒ Skema over genrer
• Hvornår er teksten skrevet?

Digtets situation

• Hvad sker der i digtet?
• Hvordan er evt. handling bygget op?
• Hvad bliver der beskrevet?
• Hvor er synsvinklen lagt?
• Er der personer i digtet? Hvor mange? Hvordan er de?
• Hvor foregår det?
• Hvornår foregår det?

Virkemidler

• Hvordan ser digtet ud - rent grafisk?
• Er der strofer? Hvor mange? Hvor lange?
  ⇒ Strofe
• Er der fast rytme og faste rim?
• Er der gentagelser? Er der omkvæd?
• Er der modsætninger?
• Er der ligheder?
• Er der billedsprog?
  ⇒ Billedsprog
• Hvordan er ordvalget?
  ⇒ Ordvalg
• Hvordan er sproget?
  ⇒ Sprog
• Hvordan er sprogets stil?
  ⇒ Stil
• Hvad betyder disse virkemidler?

Digtets tema

• Hvilke problemer behandles?
  ⇒ Tema
• Hvad er erkendelsen i digtet?

Forfatterens holdning

• Hvilken holdning er digtet udtryk for?
  ⇒ Holdning
• Hvad vil forfatteren sige med digtet?
  Hvilket formål har forfatteren med digtet?
  ⇒ Problemstilling
  ⇒ Budskab
  ⇒ Morale
• Hvem har forfatteren tænkt på som modtager?
  ⇒ Kommunikation
  ⇒ Modtager

Perspektivering

• Hvad minder digtet dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
• Hvordan er digtet i forhold til sin samtid?
  ⇒ Perspektivering

Vurdering

• Hvad mener du om digtets indhold?
• Hvad mener du om digtets form?
• Hvad mener du om digterens holdning og budskab?

Kommunikationssituationen

⇒ Kommunikationsmodel

• Titel
• Hvem er tekstens afsender?
  ⇒ Afsender
  ⇒ Kommunikation
• Hvilket medium er valgt?
  ⇒ Kommunikation
• Hvornår er teksten skrevet?
• Hvornår er teksten offentliggjort?
• Hvor er teksten offentliggjort?
• Hvilken modtager henvender teksten sig til?
  ⇒ Modtager
  ⇒ Kommunikation
• Afsender/modtager-forhold
  ⇒ Kommunikation
• Genre
  ⇒ Sagprosa
  ⇒ Skema over genrer

Tekstens indhold

• Emne. Hvad handler teksten om?
• Hvilke sider af emnet behandles?
• Hvilke problemer behandles i teksten?
• Hvordan argumenteres der?
  ⇒ Argumentation
  ⇒ Argumenttyper

Tekstens form

• Hvordan ser teksten ud - rent grafisk?
• Er der illustrationer? Hvordan virker de sammen med teksten?
• Hvordan er tekstens opbygning? Følger afsnittene efter hinanden efter et bestemt princip?
• Er der en særlig synsvinkel?
  ⇒ Synsvinkel

Sproget

• Hvordan er det? Er det let eller svært?
  ⇒ Sprog
  ⇒ Lix
• Hvordan er syntaksen (sætningsbygnin­gen)? Er der korte, lange, enkle eller kom­plicerede sæt­ninger?
• Hvordan er ordvalget?
  ⇒ Ordvalg
• Hvordan er sprogets stil?
  ⇒ Stil
  ⇒ Kancellistil
• Hvilke stilistiske virkemidler bruges?
  ⇒ Billedsprog

Afsenderens holdning

• Hvilken holdning er teksten udtryk for?
  ⇒ Holdning
• Hvad vil afsenderen sige med teksten?
  Hvilket formål har forfatteren med digtet?

Perspektivering

• Hvad minder teksten dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
• Hvordan er teksten i forhold til sin samtid?
  ⇒ Perspektivering

Vurdering

• Hvad mener du om tekstens indhold?
• Hvad mener du om tekstens form?
• Hvad mener du om afsenderens holdning?

Præsentation

• Genre
  ⇒ Billedgenrer
• Eventuel titel
• Hvem er afsender og modtager?
  ⇒ Kommunikation
  ⇒ Afsender
  ⇒ Modtager
• Hvilket medium er valgt til billedet?
  ⇒ Kommunikation
• Hvornår er billedet lavet?
• Hvornår er billedet offentliggjort?

Indhold

• Hvad kan man se på billedet?
• Hvad forestiller det?
• Hvor foregår billedet (sted)?
• Hvornår foregår billedet (tid)?
• Hvordan er billedet komponeret?
• Hvilke ting dominerer på grund af størrelse og placering?
• Hvilke ting i billedet understreger en eventuel tekst?

Virkemidler

• Hvilken størrelse har billedet? Hvor stor betydning har billedet?
• Er billedet i farver eller sort/hvidt?
• Er der noget specielt ved billedet - farver, skygger, belysning, andet? Fremhæver lys og farver noget bestemt i billedet?

Kameravinkel:

• Fra hvilken vinkel bliver personerne/begi­venheden beskrevet af fotografen/tegne­ren?
  • Normal kamerastilling (som et skolefoto).
  • Fugleperspektiv - skråt fra oven - neutralt overblik.
  • Frøperspektiv - skråt fra jordhøjde op mod personerne. Giver kraft, styrke, måske uhygge.

• Hvordan er der opnået perspektivisk virkning?
  • Størrelsesperspektiv - fjerne ting er små, nære ting er store.
  • Detaljeperspektiv - fjerne ting mangler enkeltheder, nære ting er detaljerede.
  • Linjeperspektiv - linjer, der kan trækkes i billedet, mødes i ét punkt.

• Hvordan er forholdet mellem forgrund, mellemgrund og baggrund?

Proportioner:

• Er der proportionsforskydning?
• Hvordan er billedets beskæring?
  • Helhedsbillede - natur- eller bysceneri udfylder billedrammen og dominerer evt. personer.
  • Helbillede - personer/motiv ses i sin helhed og udfylder billedrammen helt.
  • Halvbillede - personen ses fra hoved til livet og udfylder billedrammen helt.
  • Delbillede - billedrammen udfyldes af en ting eller et udsnit af en person fx ansigt eller hånd.

Symbolik:

• Er der symbolik i billedet? Er fx 'hvid' symbol på renhed, hjerte symbol på kærlighed?

Virkning:

• Hvad opnås der med disse virkemidler?

Eventuel tekst

• Er der en tekst til billedet?
• Hjælper billedteksten i billedlæsningen, eller fordrejer den det første indtryk af billedet?
• Måske er billedteksten overflødig, redundant?
• Hvilke sproglige virkemidler benytter teksten sig af?
  ⇒ Sprog, ⇒ Ordvalg, ⇒ Billedsprog

Budskab

• Hvilke værdier og holdninger afspejler billedet?
• Hvad har afsenderen ønsket at opnå med billedet?
• Hvilken målgruppe sigter afsenderen mod? Alder, køn, social placering, forudsætninger, holdninger, andet?
• Hvilken effekt ønsker afsenderen sandsynligvis, at billedet skal have på modtageren?

Vurdering

• Hvad mener du om billedets indhold, form og budskab?
• Hvad mener du om de værdier og holdninger, billedet afspejler?

Fiktion - Skønlitteratur

Ikke-fiktion - Sagprosa

Når man skal forklare handlingsgangen og de kræfter, der er på spil i en tekst, kan man bru­ge aktantmodellen. Den er specielt udviklet til at analysere eventyr med, men kan også i nogle tilfælde bruges til andre skønlitterære tekster.

Forklaring til modellen

• Fortællingens hovedperson - den der handler - betegnes subjekt.
• For at handlingen kan komme i gang må subjektet have et ønske, et begær, vil gøre noget eller opnå noget. Genstanden for ønsket eller begæret kaldes objektet. Linjen fra subjekt til objekt kaldes begær-aksen.
• Den, der leverer objektet, kaldes giver, og den, der modtager objektet kaldes modtager. I eventyr er subjektet ofte modtager. Linjen fra giver til modtager kaldes kommunikations- eller transport-aksen.
• For at skabe spænding i historien må der være en konflikt-situation. Konflikten skabes i nederste linje - konflikt-aksen - hvor en hjælper- og modstander-funktion hhv. hjælper og prøver at forhindre subjektet i at få det eftertragtede objekt.

Hjælper og modstander behøver ikke at være konkrete personer i historien, men kan lige så godt være personernes egenskaber eller bestemte forhold.

Følgende eksempel viser, hvordan aktantmodellen forklarer handlingen, hvilke kræfter, der er på spil, og aktørernes roller i spillet.

Eventyret Klods-Hans af H. C. Andersen

• Klods-Hans er eventyrets hovedperson.
• Han ønsker at vinde prinsessen og det halve kongerige.
• Prinsessens far - kongen - er leverandør af 'varerne', og han vil give dem til den bedste bejler, som viser sig at være Klods-Hans.
• Der er nogen, der prøver at hindre Klods-Hans i at få sine ønsker opfyldt. Det er hans brødre og øvrige friere. Men heldigvis har Klods-Hans nogle egenskaber, der hjælper ham, nemlig at han er slagfærdighed, kvik, uimponeret og fantasifuld.

Læs hele publikationen (inklusive leksikon) i denne pdf.