Analyse af digt

Digtanalyse - af Helle Christiansen (1992)

I det følgende skal vi se nærmere på nogle af de områder, du bør forhol­de dig til i forbindelse med digtanalyse.

Opbygning

I behandling af et digt kan det være hensigtsmæssigt at starte med at undersøge den opbygning, der er i digtet.

Digte med fast ydre opbygning

Er det et digt med fast strofeopbygning, hvilket især kendetegner ældre lyrik og sangtekster, kan denne ydre opbygning med udbytte bruges til også at opdele digtet indholdsmæssigt. Finder du ingen sammenhæng mellem den ydre opbygning og det indholdsmæssige, bør du naturlig­vis selv overveje, hvordan digtet bør opdeles for at skabe sammenhæng og helhed i din analyse.

Frem til omkring 1900 er danske digte skrevet i mønstre, hvor bru­gen af tryksvage og trykstærke stavelser bestemmer rytmen. Mange af disse mønstre er kendt helt tilbage fra den antikke litteratur og er såle­des blevet gentaget i århundreder.

Da modernismen slår igennem i perioden før århundredskiftet, sker der et opgør med disse digteriske regler, idet digterne finder forudbe­stemte mønstre hæmmende for personlighed og digter-jeg. Modernis­men er netop udtryk for, at digterne forsøger at skabe egne regler, der kun er bestemt af kunstnerens egne oplevelser og grænser.

I vore dage arbejder lyrikerne i høj grad på at skabe deres egen ryt­me. En rytme, der kan hente inspiration fra byen, naturen eller krop­pen. En rytme, som digteren gennem gentagelser af sætninger, ord, vo­kaler osv., bestemmer og pointerer.

Digte uden fast opbygning

Megen moderne lyrik varierer i strofeopdeling og er ikke præget af en fast opbygning. Alligevel vil også denne lyrik gøre brug af den ydre op­bygning til at skabe sammenhæng og brud. Det vil ofte ske gennem et bevidst arbejde med den grafik, der præger digtene. Fx ved at fremhæve afsnit, lade vigtige ord stå alene osv.

En vigtig del af arbejdet med digte består i at undersøge betydningen af den ydre opbygning, idet den frie opbygning i moderne digte giver lyrikerne mulighed for at arbejde kreativt med det visuelle i digtene og dermed gøre os opmærksomme på den indholdsmæssige betoning.

Betragtes fx digtet Efterårs-blues af Dan Turèll fra digtsamlingen 3-D digte (1977), er der ingen ydre opdeling, som kan anven­des i den indholdsmæssige analyse. Men undersøges sætninger­ne, vil verslinjer, der starter med Det er efterår altid stå med stort begyn­delsesbogstav, og hermed adskiller disse linjer sig grafisk fra alle de øv­rige:

Det er efterår udenfor
det er hvad det er
tung væde
fugtig kulde
drivende opløsning og død sivende i alle porer
Det er efterår indenfor
efterår i hoved og krop
efterår skallende i flager af væggene
efterår og farvel i hver eneste tyrkiske moderstemme
der runger i Viktoriagade når man går forbi
efterår i Wung Son Chong's rødtplyssede restaurant
efterår i natkioskens udstillingsvindue ud mod Istedgade
falmen og faden overalt i skoven til de bladløse boulevarder -
Det er efterår og tanker på tidligere efterår trænger sig på [...]

Uddrag fra digtet Efterårs-blues, min kursivering.

Hermed signalerer digteren måske til læseren, at der er noget særligt på spil, når linjen begynder med stort bogstav, at efteråret måske ikke bare skal forstås bogstaveligt som en årstid, men også som et symbol, der kan forstås i overført betydning?

Således kan en simpel iagttagelse af et enkelt karakteristisk træk ved digtets ydre opbygning være en hjælp, når indholdet skal undersøges.

Rytme og opbygning

Hos Turéll ser vi, hvorledes ord og sætninger gentages, fx når han skriver: Det er efterår / det er en af årets rutiner / det er en gammel biologisk proces / der er intet at stille op mod den / det er Vanviddets Efterår hvor håret bliver gråt / det er renselsen og tomheden og afrydningen af scenen / det er et ritual / det er en fuga / det kommer hvert år / det udånder Forrådnelse / det handler om at sige Farvel / og hver gang man skal til at sige Farvel / bliver man først klar over hvor umuligt det er nogen sinde at skilles -.

Når du læser sådan en passage op, vil du opleve en rytme.

Den rytme, du oplever i moderne lyrik, kan hente inspiration fra en ryt­me i vore omgivelser eller den rytme, du kender fra kroppen. Knyttes rytmen til vores omgivelser, kan det fx være naturen eller storbyen.

Knyttes rytmen til vores krop, kan det være åndedrættet eller pulsen, der danner rytmen.

Hvilken rytme forbinder du med storbyen?
Hvilken rytme forbindes med naturen?
Og hvilken rytme finder du i de uddrag, der er bragt ovenfor fra Dan Turèlls digt Minder den mest om det du opfatter som storby-rytme eller natur-rytme?

Som du sikkert finder frem til ved at skulle svare på disse spørgsmål an­gående rytme, kan man ikke give et entydigt svar. Svaret afhænger i høj grad af den sammenhæng, som rytmen indgår i. Handler digtet fx om stormvejr og orkan, vil rytmen sikkert være mere markeret, end hvis digtet behandler en stille sommermorgen.

I den ældre lyrik er rytmen knyttet til den opbygning, der anvendes. Der bruges enderim i forskellige systemer, og digteren arbejder som før omtalt med et fastlagt system af rytmestrukturer, hvor der bruges tryk­svage (ubetonede) og trykstærke (betonede) markeringer (fx jamber (u-), trokæer (-o)) i systemer, som digteren vælger.

Når man skrev digte før i tiden, var den fastlagte rytme en del af det regelsæt, man var under­kastet. På samme måde som man som borger i samfundet var underkastet en lang række meget faste normer for moral og dannelse.

Perspektivering

At perspektivere vil sige, at sætte teksten i relation til, hvad der ligger uden for teksten, fx at relatere teksten til beslægtede tekster, til historiske, kulturhistoriske, psykologiske, personlige og samfunds- og erhvervsmæssige sammenhænge.

Hvis vi udfører en kortfattet perspektiverende sammenligning mellem Dan Turèlls Efterårs-blues, Grundtvigs Høst-Sang (1844) og Thøger Larsens digt En Løvfaldsdag (1907) kan vi bl.a. sige følgende:

I Grundtvigs digt ser vi, hvorledes Gud (og dermed religionen) er den centrale kraft. Det er Gud, der hyldes i dette digt. Det er ham, vi skal tro på i et efterår, hvor dagene er korte, og hvor vores liv måske også føles kort.

I Thøger Larsens digt om efteråret oplever vi stadig en fast rytme, men det er jeget og ikke Gud, der er hovedpersonen. Det er jeget, der sidder alene i skoven og sanser og beskriver oplevelsen fra et punkt i sko­vens dyb.

Dan Turéll bruger ikke faste ydre regler for digtets opbygning, men det giver - på samme måde som Thøger Larsens digt - en stemning, der i høj grad bygger på egne erfaringer.

Den udvikling, vi ser i de tre digte, stemmer overens med de ændringer, der sker i det verdensbillede, der dominerer. Individualismen bliver stærkere og stærkere op gennem vort århundrede, og troen på egne muligheder og kapacitet udkonkurrerer i høj grad religion som en må­de, hvorpå vi kan forstå os selv og verden omkring os.

Når digte i vore dage er meget individuelle i opbygning og rytme, kan det skyldes, at vi ikke har de samme faste regler for moral og opførsel. Ofte anses det for positivt at adskille sig fra de øvrige og dermed vise sin individualitet. Det gælder, når du skal søge job, og det gælder for kunstneren, når vedkommende søger at skabe en selvstændig og op­sigtvækkende udtryksmåde. Derfor er hverken den faste rytme eller den faste opbygning kendetegnende for moderne lyrik. At vælge sin egen personlige form er også en måde at adskille sig fra de øvrige.

Samtidig kan vi se, hvorledes flere af de stemninger og billeder, som efteråret giver, gentages. Vi kan se, hvorledes Dan Turéll inddrager gamle digte, som giver bestemte stemninger af efterår (fx når han skriver: Det er efterår og Sig nærmer Tiden da jeg maa væk / Det er efterår og Nu falmer Skoven trindt om Land).

Vi kan se, hvor­ledes ordet døden, behandles i alle tre digte, dog i en meget forskellig og tidsbestemt brug. Vi ser, hvorledes naturen bruges, når efteråret skal skildres. Det gælder selv i Dan Turélls digt, der i øvrigt omhandler stor­byen. Det er således stadig naturbilleder, der bruges, når efteråret skal beskrives, ligesom tanker om døden også bliver knyttet dertil.

Så selvom verden er ændret, og idealer og verdensopfattelse er for­skellige, lindes der tilsyneladende stadig nogle grundlæggende oplevel­sesformer og stemninger, der forbindes med efteråret. Hvilke stemnin­ger genkender du selv?

Vemod? Sorg? Følelse af tab? Følelse af, at du bliver ældre? Tanker om døden?

Ældre og moderne lyrik

I ældre lyrik skabes rytmen i høj grad ved hjælp af en fast opbygning. I moderne digte er det brud i opbygning og gentagelser af vokaler, endel­ser, ord og sætninger, der skaber rytmen.

Når vi betragter ordene og sproget, ser vi, at de fleste digte gør brug af bogstavrim, vokalharmonier, stavelsesrim osv. Når du skal undersøge et digt, skal du ikke detaljeret gøre rede for disse typer af rim, men iagt­tage dem og undersøge om den rytme, der skabes, har betydning for den oplevelse, digtet giver dig.

Går man i detaljer med en undersøgelse af ordenes betydning for oplevelsen af digtets stemning, taler man fx om lyse og mørke vokaler, hvor i, e betragtes som lyse og vokaler ø, å som mørke. Disse kan igen være med til at give og underbygge en stemning.

Udover at skabe en rytme, som du oplever under læsningen som 'erstatning' for almindelig, logisk sætningsbygning, er digte fortættede beskrivelser, idet stemninger og billeder skifter i et forsøg på at ramme den stemning, lyrikeren ønsker at videregive. Derfor vil vi opleve sam­menstilling af ord og begreber, der ikke forbindes i vores daglige sprog.

I Thøger Larsens digt ser vi en lang række stemningsprægede billeder, som er typiske for megen lyrik.

Sammenstillinger af ord og begreber kan skabe smukke indre billeder og stemninger og således være meget virk­ningsfulde, men de kan også være med til at gøre lyrik svært tilgænge­lig:

  • For det første kan sammenstillinger være individuelle og måske kun knyttet til begreber, som en lille gruppe mennesker gør brug af (fx an­dre lyrikere eller forfattere).
  • For det andet kan sammenstillinger og bil­leder være tidsbestemte, og det kan således være vanskeligt uden viden at begribe de sammenstillinger, der bruges, fordi de er knyttet til et ver­densbillede, der er fremmed for os i dag.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du forholder dig til, om sammenstillinger af ord og begreber og billederne er svære at forstå i den lyrik, du skal undersøge. Men du vil nå langt i din forståelse og undersøgelse, hvis du giver dig tid til at fordybe dig. Mange billeder vil du fornemme indholdet af, uden at du behøver at undersøge og analysere dem. Andre billeder kræver fordybelse, for at du forstår dem.

Når du undersøger billeder og stemninger, bør du overveje, hvilke san­ser der bruges til at beskrive oplevelsen med. Er det lugtesansen? Er det hørelsen, eller bruges der mange sanser?

Herigennem kan du danne dig et indtryk af, hvilken del af kroppen der bruges til at udtrykke oplevelser med, og det kan igen give dig en fornemmelse af den stemning og den situation, digteren betoner. Er der tale om følesansen, er det en oplevelse, der er tæt på individets egen krop. Er der tale om synet, som er en fjernsans, behøver oplevelser og stemning ikke at være knyttet til kroppen, men kan være en registre­ring, hvor distance er mulig.

I din gennemgang af et digt bør du inddrage de steder, der beskrives i digtene. Hos Dan Tureil foregår det i storbyen (København), og hos Thøger Larsen er vi i skoven. Undersøger vi Grundtvigs Nu falmer Sko­ven trindt om Land, gives der i digtets begyndelse en beskrivelse af det danske land og dets særlige kendetegn om efteråret. Herefter skifter det til en lovprisning af Gud, hvilket gør det vanskeligt at fastslå stedet for handling, idet det handler om forestillinger om Paradis, hvor det bliver billederne, der bestemmer vores oplevelse.

Når du arbejder med lyrik bør du undersøge, hvem der oplever og dan­ner de billeder, der beskrives.

Hos Thøger Larsen møder vi en jeg-person, der oplever efteråret. Hos Dan Turèll får vi ikke præcis at vide, hvem der oplever storbyen om efteråret, men har du kendskab til Dan Turèlls litteratur og person, får man indtryk af, at oplevelserne kunne være Turèlls egne.

Hos Grundtvig er det et 'vi', der oplever og priser Gud. Her igennem giver digteren udtryk for et fællesskab.

Hvis der i digtet er en modsætning mellem vi eller jeg overfor de andre, bør det undersøges, idet digtet måske beskriver et modsætningspar, som gør det let for dig at undersøge digtets tema og holdning.

Hvilke erfaringer behandler digtene?

I denne gennemgang har vi valgt digte, der har det samme tema (efteråret = døden). Men som det fremgår, giver det vidt forskellige udtryk.

Det er ikke altid muligt at angive en klar og præcis holdning i et digt, når du undersøger det, idet mange digte handler om følelser og umid­delbare sanseindtryk.

Det, du i stedet kan undersøge, er de områder af virkeligheden og li­vet, som digteren beskriver og forholder sig til.

Er det hverdagsoplevelser og hverdagsagtige temaer, eller drejer dig­tet sig om de store eksistentielle spørgsmål?

Er det digterens egen virkelighed, som skildres, eller bruger digteren ironi eller distance, som viser, at han ikke føler sympati med den del af virkeligheden, som han gengiver?

Når du undersøger de erfaringer, digtene giver udtryk for, kan det være nødvendigt at inddrage viden om såvel tiden som om digteren selv. Megen erfaring og viden om digte, kan du dog opnå, hvis du giver dig tid til en fordybelse og en oplevelse af selve digtet.

Til toppen

Sådan gør du, hvis du trækker et digt/en sangtekst - af Henriette Høvring Petersen (2009)

Noget af det vigtigste i et digt eller en sangtekst er temaet (kærlighed, venskab, død, frygt, had osv.) og forfatterens budskab og hensigt (hvad er det, han/hun vil fortælle læseren?).

De sproglige virkemidler er rim, rytme og billedsprog.

Udvælg, og fremlæg kun de punkter, du synes, er de vigtigste!

Kig efter følgende:

  1. Titlen har oftest en betydning og anslår temaet.
  2. Digteren: Hvad hedder digteren? Kender du ham/hende?
  3. Tid:

    • Hvornår er digtet skrevet?
    • I hvilken historisk tid foregår handlingen? Kan du finde forhold i digtet, der viser tiden? Brug eksempler fra digtet.
    • Hvor lang tid varer handlingen? (En time, en uge, år…)

  4. Handling: Giv et kort referat af det, der digtes om (ofte er der ikke en egentlig handling i et digt, men snarere en beskrivelse af et sted, en person, nogle tanker eller følelser). Del evt. digtets handling/beskrivelse op i afsnit.
  5. Stemning: Hvilken stemning er der i digtet? (Munter, hyggelig, kedelig, sørgelig, optimistisk, pessimistisk, dyster, tryg, fredelig, forjaget, panikagtig…)? Hvordan skaber digteren den stemning?
  6. Digtets opbygning / komposition: Vers = strofe. Linje = vers.

    • Hvor mange strofer er der?
    • Hvor mange vers (linjer) er der i hver strofe?
    • Ligner versene (linjerne) hinanden eller er de helt forskellige? Har de samme længde?

  7. Digtets form:

    • Er digtet metrisk (kaldet bunden form), dvs. at der er et mønster i digtet i form af brug af fast rytme (et særligt gennemgående mønster i antal stavelser i verslinjer og/eller i fordeling af trykstærke og tryksvage stavelser) og rim.
    • Er det skrevet i frie vers, dvs. at der ikke er noget fast metrisk mønster.
    • Formdigt (også kaldet figurdigt), dvs. at digtet rent grafisk er opstillet på en speciel måde (fx med indryk af visse verslinjer, forskellige placering af strofer på en side, en opstilling af bogstaver, ord eller verslinjer så digtet ligner en ’tegning’ af et genkendeligt objekt (fx et glas, et hus, en kors osv.).

  8. Rim-mønster og rimtyper: Giv verselinjerne bogstaver, så man kan se rim-mønsteret. Der er flere slags rimtyper:

    • Stavelsesrim:

      • Enderim: De sidste ord eller stavelser i slutningen af verselinjerne rimer: ”Der sad en mand (a) nede i en spand” (a) Ende-rimene kan være med par-rim, krydsrim eller ramme-rim:
      • Par-rim: Verselinjerne rimer parvist lige efter hinanden: 1. og 2. verselinje rimer, 3. og 4. verselinje rimer osv. (aabb)
      • Kryds-rim/flet-rim: Hver anden verselinje rimer: 1. og 3. verselinje rimer, 2. og 4. verselinje rimer osv. (abab)
      • Ramme-rim (også kaldet klamre-rim): Første og sidste vers rimer, f.eks. (abba), (abca)
      • Ind-rim: Ord i samme verselinje rimer, f.eks.: ”man kan høre Jazzy køre, selv hvis beatet forsvandt…”

    • Bogstav-rim:

      • Alliteration (konsonant-rim): Flere ord i nærheden af hinanden starter med det samme bogstav, f.eks. ”Skulende sorte sten”.
      • Assonans (vokal-rim): Flere ord i nærheden af hinanden har samme vokal-lyde, f.eks. ”blød som fløjl” eller ”gaderne gaber”.

    • Ørerim: Rimer kun med lyden – ikke med øjnene, f.eks. jeg/mig
    • Øjerim: Rimer kun med øjnene og ikke lydligt, f.eks. torden/orden

    Find eksempler på så mange slags rim som muligt i digtet!!

  9. Sprog og stil:

    • Metafor: Er der sproglige billeder i digtet, som f. eks. ”et landskab af bekymring”, ”livet er en rejse” osv.?
    • Sammenligning: Ordene som, som om, lige som benyttes.
    • Besjæling: Når konkrete elementer som dyr/planter/ting tillægges menneskelige eller levendegørende egenskaber, f. eks. ”sivene hvisker”, ”græsset ånder”
    • Personifikation: Når abstrakte elementer som begreber tillægges menneskelige eller levendegørende egenskaber, f. eks. "livet visner", "dagen går", "kærligheden kalder"
    • Slang: Udtryk/vending der bryder normalsproget og afviger fra almindelig sprogbrug. Bruges til at skabe særlig opmærksomhed.
    • Klicheer: Forslidt talemåde, udtrykket er så slidt, at det hat mistet sin betydning.
    • Symboler: Et tegn eller billede, f.eks. due=fred, kors=kristendom/tro. Du skal prøve at tolke digtets symboler.
    • Mange navneord = giver digtet et konkret præg.
    • Mange udsagnsord = giver digtet handling
    • Mange tillægsord = giver digtet stemning og gør det beskrivende

    Find eksempler på så meget som muligt i digtet!

  10. Er digtet episk eller lyrisk?

    • Episk digt: Et fortællende digt med en handling, som bliver fortalt.
    • Lyrisk digt: Et beskrivende digt, der beskriver en situation, en tanke, stemning eller en følelse osv. Udtrykker en stemning eller nogle følelser.

    Et digt kan sagtens være lyrisk med episke træk!

  11. Indholdet:

    • Tema: Hvad handler digtet om? - Digtets grundtanke, idé, problem. Gør fortælleren sig nogle tanker om et bestemt emne?
    • Synsvinkel/fortællertype: Hvilken fortæller har digtet?

      • Jeg-fortæller (giver en fornemmelse af fortrolighed). Husk at digter-jeg’et er en opdigtet person, som kun findes i digtet
      • Du-fortæller (virker pågående og indladende, herved opnås kontakt)
      • Alvidende fortæller (kender personernes tanker og følelser, forhistorien og personernes baggrund)
      • Han/hun-fortæller (kan skabe afstand til læseren)

    • Personer: Lav en personkarakteristik af personerne, både indre og ydre. (Alder, udseende, væremåde, egenskaber, følelser, holdninger, meninger, tanker). Brug eksempler og tillægsord fra teksten. Er personerne sympatiske, usympatiske, neutrale?
    • Miljø: Hvordan er miljøet beskrevet? Hvordan ser der ud? Hvordan er der at være? Brug eksempler fra teksten.
    • Budskab: Hvad vil forfatteren fortælle os – hvad skal vi lære? (Fortællerens hensigt).

  12. Modtager: Hvem er digtet skrevet til (målgruppen)? Er det skrevet til unge, ældre, kvinder, mænd…?
  13. Identifikation: Indlevelse. Kan du identificere dig med en eller flere personer i digtet? Hvorfor/hvorfor ikke?
  14. Perspektivering: Henvis til kendte tekster. Har du læst andre tekster af samme forfatter eller tekster med samme tema? Lav en sammenligning.
  15. Egen vurdering: Hvad synes du om digtet? Begrund din holdning så grundigt som muligt.

Til toppen

Analysemodel til digte - af Frank S. Byrnel (ca. 2010)

Form

1. Forfatter, årstal, genre?

2. Har digtet enderim, eller er det et prosadigt?

3. Hvilket grafisk præg har digtet?

4. Hvor mange strofer har digtet? Hvorledes er det opbygget?

5. Hvilke rim bruges:

  • Parrim (aabb)
  • Krydsrim (abab)
  • Klamrerim (abba)
  • Stavelsesrim: hvis to ords lyde er identiske fra den sidst betonede vokal (hjerte-smerte).
  • Ørerim: hvis rimet kun opstår i udtalen (møl-sølv).
  • Øjerim: hvis rimet kun findes i stavningen (mat-dukat).
  • Mandligt rim: rim på trykstærk stavelse (mand-sand).
  • Kvindeligt rim: rim på trykstærk og tryksvag stavelse (kvinde-spinde).
  • Bogstavrim:

    • allitteration (konsonantrim).
    • assonans (vokalrim).

6. Hvilken rytme har digtet: rytme er: vekslen mellem trykstærke og tryksvage stavelser.

  • Fri rytme: ordene bestemmer selv rytmen.
  • Metrisk rytme: rytmen er opbygget efter regler; ens igennem digtet.

7. Bruger digtet ordbilleder?

  • Besjæling: hvor døde ting får menneskelige egenskaber (stenen græd).
  • Sammenligninger: dine læber er som sommerfuglevinger.
  • Metafor: et udtryk eller en vending der er sammensat af to forskellige forestillingsområder (druens blod), eller hvor et billedligt udtryk bruges i stedet for selve sagen (politisk dødvande, moralsk sump, flaskehals).
  • Personifikation: et udtryk eller en vending hvor abstrakte forhold fremstilles som menneskelige væsener(døden er en gammel mand, lykken er en kvinde).
  • Symboler: udtryk og vendinger som repræsenterer almene forestillinger (rosen: kærlighed, duen: fred). Er der udtryk og vendinger i digtet, som får symbolsk betydning på grund af deres betydning for digtets budskab?

8. Er der benyttet poetiske virkemidler såsom:

  • Gentagelse
  • Omkvæd
  • Mellemkvæde
  • Apostrofe
  • Antitese (Kiasme)
  • Onomatopoietikon

Indhold

9. Giv en kort bestemmelse af digtets emne.

10. Hvad fortæller digtet om emnet?

11. Find de centrale nøgleord i digtet, som belyser emnet. Giv en karakteristik af nøgleordene. Hvad udtrykker de?

12. Beskriver digtet forhold eller personer, som rummer modsætninger og konflikter? Giv en karakteristik af disse modsætninger og konflikter.

13. Har digtet positive og/eller negative værdiforestillinger. Hvilke? Giv en karakteristik af dem.

14. Hvad er digtets hensigt og budskab?

15. Vurdering.

Til toppen

Sådan kan en digtanalyse gribes an - af Lars Henriksen (2013)

Her kan du se, hvordan du kan gribe en digtanalyse an. Det er et arbejdsredskab og ikke en køreplan, man skal følge. Det er digtet og dig, der bestemmer, hvilke punkter der skal gøres mest ud af.

  1. Slå ukendte ord og begreber op, fx i Ordbog over det danske Sprog.
  2. Præsentation: Præsentér digtet med forfatter, titel og årstal. Du kan også skrive om digtets ydre opbygning, antal strofer og vers i indledningen.
  3. Førstehåndsindtryk: Kort beskrivelse af digtet – dit førstehåndsindtryk af dets handling eller stemning, meget gerne bygget på sproglige observationer: Hvilke ordklasser optræder hyppigst – verber giver handling, adjektiver sætter stemning.
  4. Ydre komposition: Notér antallet af strofer og vers(linjer) i stroferne. Er antallet regelmæssigt eller uregelmæssigt? Har det en fast struktur, med samme antal stavelser i hver linje eller er det et prosadigt?
  5. Metrik:

    • Rytme: Har digtet en bestemt rytme/puls? Læs digtet op og markér trykstærke og tryksvage stavelser.

  6. Rim: Enderim (hjerte-smerte) eller allitterationer/bogstavrim (Den lille frække Frederik)
  7. Indre komposition (opbygning af 'handling'): Inddel digtet i afsnit og giv overskrifter. Disse afsnit kan gå på tværs af den ydre komposition.
  8. Tid/sted/rum: Hvornår foregår digtets handling? Hvor lang tid strækker handlingen sig over? Er der tale om et realistisk, konkret sted eller et mytologisk eller metafysisk rum?
  9. Fortællertype: Jeg-fortæller, alvidende, 3.person? Skjult eller åbenlys? Fortællerkommentarer?
  10. Sprog/Billedsprog:

    • Metaforer og sammenligninger: 'Han var helt oppe i skyerne', 'Hun er en rose'. Metaforer har et billedplan og et realplan. Smag lidt på metaforen som en god rødvin. Er den entydig, eller kan der være flere betydningsnuancer? Hvad vil fortælleren med den – er det en slidt eller en original metafor?
    • Sammenligning: Når fortælleren bruger ‘Hun er som/som om/ligesom en rose’ er der formelt tale om en sammenligning og ikke en metafor. Men det er stadig billedsprog, der kan siges noget fornuftigt om.
    • Besjæling: Døde ting gøres levende . ‘Vinden hylede sin klagesang’. (Vind kan ikke hyle)
    • Personifikation: Et abstrakt begreb repræsenteres af/inkarneres i en person. Fx døden som manden med leen eller retfærdighed som Justitia med bind for øjnene.
    • Symboler: Hjerte => kærlighed, æblet => visdom, osv.

  11. Tema: Er der ord, som kan grupperes under samme overskrift, fx natur-civilisation-kultur-kærlighed-død-videnskab-angst, osv. Det kan hjælpe dig på sporet af digtets tema.
  12. Perspektivering: Til sidst (eller først) kan man anvende baggrundsviden fra sekundærlitteratur om forfatteren og den litterære periode. Hvis du synes det tilhører en bestemt '-isme', så sørg for at påvise det i din tekstanalyse. (Ellers er det jo bare en påstand).

Kilde: Artiklen Faglige termer til digtanalyse: lektoren.dk/faglige-termer-til-digtanalyse/ (set 10. jan. 2013).

Til toppen

Digtanalyse - af Jørgen Bøge (2016)

Se også Tjekliste til digtanalyse.

Hvad er et digt?

  • En kortere, koncentreret tekst
  • som ofte handler om stemninger og følelser i et bestemt øjeblik
  • som tager udgangspunkt i digterjeg'ets indre liv (lyrisk digt) eller fortæller en handling (episk digt)
  • Fortælleren i det lyriske digt kaldes det lyriske jeg, og er ikke så principielt skarpt adskilt fra forfatteren som fortælleren er (fordi lyrikken opfattes som den mest private, følelsesnære genre af de tre hovedgenrer (epik, lyrik og drama).
  • Er sædvanligvis) genkendeligt på den grafiske opsætning i strofer og vers
  • Gør ofte brug af rim, rytme og en række stilistiske virkemidler som fx gentagelse, modsætning, paradoks, overdrivelse
  • Gør ofte brug af billedsprog (metafor, symbol, sammenligning)
  • Bryder ofte med normalsprogets ordvalg, staveregler, syntaks og tegnsætning

Brugslyrik og centrallyrik

Brugslyrik Centrallyrik
Især litteratur før ca. 1800 Især litteratur efter ca. 1800
Har en bestemt hensigt (religiøs, politisk eller underholdende) Tager udgangspunkt i digter-jeg'ets tanker, følelser og oplevelser
Bruges (synges, fremsiges, oplæses) i en bestemt situation/lejlighed Er ikke rettet imod en bestemt brugssituation

Bunden og ubunden form

Bunden form Ubunden form/fri form
Især før ca. 1900 Især efter ca. 1900
Faste regler for rim og rytme (det metriske vers) Ingen regler for rim og rytme (det frie vers)
Bruger billedsprog (ofte formaliseret og genkendeligt) Eksperimenterer med billedsprog ved at sætte nye metaforer sammen - eller helt udelade metaforer
Overholder retskrivningen Eksperimenterer med retskrivningen, syntaks, tegnsætning - ofte på bekostning af forståeligheden

At læse digte

Her er en oversigt over en række sproglige, stilistiske og indholdsmæssige aspekter, der kan være interessante at kigge på i forbindelse med analysen af et digt.

Analysens fokus afhænger altid af det enkelte digt. Dette er ikke en model, som man med hver tekst kan anvende skematisk.

Vurdér altid, hvilke analyseparametre der er interessante for at kunne nå til en fortolkning af netop dette digt.

Det lyriske formsprog - sprog og stilistik

Metrik/ rytme - digtets puls

Sammenhængen mellem den metriske form og digtets indhold er i mange tilfælde vigtig. Rytmen skabes af den måde hvorpå betonede og ubetonede (trykstærke og tryksvage) stavelser optræder i ordene. (Tænk fx på ordet 'telefon': her er to ubetonede stavelser efterfulgt af en betonet (uu-). Sammenlign med den engelske udtale, hvor der er tryk på første stavelse og de to følgende er tryksvage (-uu).)
Der er altid rytme i sprog (!), men der er to måder, et digts rytme kan falde på:

  • Metrisk rytme: Rytmen er opbygget efter et bestemt skema, i bestemte versefødder:
    jambe (u-), trokæ (-u), daktyl (-uu), anapæst (uu-), spondæ (- -). Jambe og anapæst giver stigende rytme, mens trokæ og daktyl giver faldende rytme. Prøv selv at lytte efter hvad det betyder for digtets stemning og intensitet!
  • Fri rytme: Ordene er ikke valgt efter at skulle passe ind i en fast metrik, og bestemmer dermed rytmen frit

Når vi gør nar ad konfirmationssangen, skyldes det ofte at versefødderne ikke passer til melodien, dvs. at der er for få eller for mange stavelser, og trykket ligger forkert i ordene i forhold til melodien.

Rim

Rimet er et redskab til at oplade digtet med et lydligt og klangligt indhold og dermed et fysisk nærvær. Rim kan understøtte rytmen i digtet og skabe nye billeder. Vi skelner mellem stavelsesrim og bogstavrim:

  • Stavelsesrim:

    • Indrim: Gentagelse af en lyd i løbet af en linje. Eks.: "med mere lidenskab end videnskab i/ disse øjne"
    • Enderim: Gentagelse af en eller flere lyde i slutningen af en linje - kan fordele sig som parrim (AABB), krydsrim (ABAB), eller klamrerim/omsluttende rim (ABBA)

  • Bogstavrim:

    • Alliteration: Konsonantrim, fx: "Kend den på knækket" eller "Katte ville vælge Whiskas"
    • Assonans: Vokalrim, fx: "Tusmørket sniger sig ind i mit rige"

  • Ordvalg: Det er de enkelte ord, der via deres konnotationer skaber associationer og oplevelser hos læseren, og derfor bør man bemærke de enkelte ords "værdi".

Ordklasser

Vægtningen af de enkelte ordklasser kan være et tegn på digtets særlige karakter eller holdning. Er der ordklasser, der dominerer? Hvilken effekt har det?

  • Substantiver: Informationsprægede. Digtet kan evt. præges af brugen af konkrete substantiver eller abstrakte.
  • Verber: Handling, sansning, stilstand. Digtet kan evt. præges af statiske verber eller dynamiske.
  • Adjektiver: Digtet kan præges af beskrivende eller vurderende adjektiver.

Syntaks

  • Hypotakse (underordning) eller paratakse (sideordning)?
  • Asyndese (forbundet uden konjunktioner) eller polysyndese (forbundet med konjunktioner)?
  • Forvægt (mange led før finit verbal) eller bagvægt (mange led efter verbalet)?

Stilfigurer

  • Gentagelse: Understreger, hvad der er vigtigt, og kan bidrage bl.a. til at skabe en stemning af monotoni eller tvang.
  • Kontraster: Er ofte meget betydningsfulde. De er med til at understrege og fremhæve de centrale konflikter og er dermed en god indgang til en forståelse af, hvad digtet drejer sig om. Et vanskeligt tilgængeligt digt kan ofte åbnes ad denne vej.
  • Retoriske spørgsmål eller udråb: Giver udtryk for engagement og følelsesmæssig intensitet.
  • Billedsprog: Anvendes til beskrivelse. Kan opdeles i:

    • Sammenligning
    • Metafor
    • Metonymi (del for helhed)
    • Symbol (skelnen mellem konventionelle symboler og tekstetablerede symboler)
    • Besjæling
    • Personifikation
    • Omverdensbeskrivelse (når omverdensbeskrivelser kan betragtes som projektion (afspejling) af jeg'ets tilstand)

Det lyriske indhold

Titel

Kan være et udgangspunkt for forståelsen af digtet.

Tema

Når vi spørger om, hvad et digt handler om, ønsker vi ikke et langt handlingsreferat. Vi forsøger i stedet i en kort koncentreret form at indfange digtets tema. Dette kan gøres via følgende orienteringspunkter:

  • Tekstens "hvem": Hvilke personer optræder?
  • Tekstens "hvor": I hvilket rum/ i hvilken slags omverden foregår teksten?
  • Tekstens "hvornår": På hvilket tidspunkt foregår oplevelsen/handlingen?
  • Tekstens "hvad": Hvilke oplevelser/handlinger er der tale om?

Digtets forløb (komposition)

I den lyriske genre er udtrykket så koncentreret og opbygningen så stram, at digtets forløb bliver helt bestemmende for vores oplevelse af teksten. Ideelt set er der ingen overflødige elementer i et digt. Der er sammenfald mellem form og indhold, og digtets forløb er identisk med den bevægelse, som det gennemløber i tid og rum. Denne bevægelse kan være markeret:

  • Tidsmæssigt: Skildring af et forløb fra f.eks. morgen til aften, forår til efterår.
  • Rumligt: Rummet ændres fra f.eks. kultur til natur, det lukkede til det åbne.

Andre gange er digtets forløb understreget af en logisk udvikling eller en følelsesændring.

De fire eksistenskategorier

Begreberne jeg, tid, rum og omverden er helt centrale for den enkeltes refleksion over sin eksistens - og dermed også for beskrivelsen af en centrallyrisk teksts indholdsside. Her er sproget ikke et simpelt kommunikationsmiddel, men en måde at være til i verden på, og dermed bliver det både digterens middel til og læserens emne for en eksistentiel analyse.

Jeg'et

Digte er en udpræget subjektiv genre. Her handler det om individets følelser, stemninger og holdninger. Ofte er der i den lyriske genre et sammenfald mellem det lyriske jeg og den der skriver digtet.
Udover den generelle personbeskrivelse gælder det om at beskrive jeg'ets eksistentielle situation. Dette kan gøres ved at stille følgende spørgsmål til teksten:

  • Hvordan har jeg'et det med sig selv?
  • Hvilke grundstemninger er dominerende i teksten? (fx angst eller ekstase)
  • Oplever jeg'et, at det er i harmoni med sig selv, eller føler det sig splittet og fremmedgjort?

Tiden

Jeg'ets følelse vil altid stå i forhold til tiden. Med beskrivelsen af digtets tid forholder vi os til digtets faktiske tid over for jeg'ets subjektive tidsangivelse (fx oplevelsen af at tiden er gået i stå, eller at tiden løber hurtigt; af tiltro til eller frygt for fremtiden).

  • Hvor lang tid strækker digtet sig over?
  • Hvordan opleves tiden af jeg'et? Udvider den sig, trækker den sig sammen, eller går den bare?

Rummet

Først må det faktiske rum beskrives - hvor foregår teksten? Men i lyrik oplever vi ikke bare rummet som en konkret lokalitet. Lyde, dufte, temperament, osv. er med til at udstyre rummet med bestemte sansekvaliteter. Det er dem, vi skal have fat i, når det drejer sig om at bestemme rummets eksistentielle værdier. Der vil oftest være en sammenhæng mellem jeg'ets stemninger og rummets kvalitet. (Det kan fx virke klaustrofobisk, snærende - eller grænseløst, tomt eller frit.)

  • Hvilken form for rum - fysisk og psykisk - udspilles digtet i?
  • Hvordan oplever jeg'et det?

Omverdenen

Bestemmelsen af digtets omverden minder om bestemmelsen af "rummet" - det drejer sig også her om den scene, som jeg'et udfolder sig på. Men rummet er jeg'ets personlige, nære omgivelser, mens omverdenen er jeg'ets totale virkelighed, som det deler med andre. I beskrivelsen heraf kan vi stille følgende spørgsmål til teksten:

  • Er der tale om modsætningsforhold eller indgår jeg'et i et tæt forhold til de andre/den anden/omverdenen?
  • Udspilles digtet i en natur eller i en civilisation?

Den konkrete angivelse af digtets "sted" er et nødvendigt grundlag for at forstå "omverdenen" som en større eksistentiel scene. Hvert sted rummer sine kvaliteter, som bliver udtryk for jeg'ets eksistentielle grundstemning - "Et landskab er en sjælstilstand".

Se også Tjekliste til digtanalyse.


Når du citerer

- skal du huske at markere linjeskiftene med en skråstreg hvis du fletter teksten sammen med din egen: "Jeg støver af og rydder ud,/ vasker den mindste sukkerske op,/ koger dét glas i stumper og stykker/ som indeholdt mindet om vin." (l. 4-7)

Til toppen

Glossary

Allitteration

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

Assonans

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at vokaler inde i ord, der er eller lyder ens, gentages. Eksempel: Lige før vi for vild.

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Daktyl

Daktyl, dactylos, rytmisk figur i faldende rytme: dum-da-da (trykstærk stavelse, tryksvag stavelse, tryksvag stavelse). Et digt, hvis rytmik er domineret af denne figur, kaldes daktylisk.

Distance

Distance kan betyde strækning (jævnfør fx ordet 'langdistanceløb'). Distance kan også betyde fysisk afstand mellem ting eller personer eller følelsesmæssig afstand mellem personer.

Eksistens

Eksistens betyder 'at være til'. Tekster, der har 'eksistens' som tema, handler om særligt væsentlige sider af menneskelivet, bl.a. om at finde svaret på spørgsmålet: Hvad er jeg til for? Hvad er meningen med livet?

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.

Metonymi

En metonymi er et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført eller udvidet betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, som det er erstatning (substitution) for, og som det betydningsmæssigt har nærhed til/forbindelse med.

Et par eksempler: De ville en tur i det grønne, hvor udtrykket i det grønne er erstatning for 'naturen'. Det hvide hus har besluttet..., hvor udtrykket Det Hvide Hus er substitution for den politiske ledelse (præsidenten) i USA.

Personifikation

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

Refleksion

Refleksion betyder 'overvejelse'

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt