Argumentation er det, man skriver/siger, når man skal overbevise nogen om en påstand. En påstand er noget, man skriver/siger, og som udtrykker ens mening om et emne.

Det er ikke nok bare at sige sin mening, hvis man skal overbevise nogen, derfor er man nødt til at argumentere. Ens argumentation kan godt indeholde flere argumenter for den samme sag.

Regler for argumentation:

1. Hvis du ikke kan argumentere for en påstand, så lad være med at komme med den, for så er den værdiløs.
2. Tænk på, hvad den, du skal overbevise, kan være uenig med dig i, og prøv at give nogle argumenter, der kan overbevise personen.
3. Dine argumenter må gerne indeholde beviser. Det kan være eksempler på noget, der beviser, at du har ret i din påstand. Det kan også være helt konkrete oplysninger, som du har fra en bog, en avis, fjernsynet eller lignende.
4. Du skal forklare dine argumenter grundigt. Tænk hele tiden på, at den, du skriver/taler til, er helt uenig med dig.

Argumenter kan være åbne eller skjulte. Åbne er de, når der bruges argumentationsord, også kaldet markører. Der findes to typer markører:

1. Argumentmarkører viser, hvad der er argumentet = begrundelsen = præmisset. Det er ord som fordi, da, for, thi, når, eftersom, af den grund at, på grund af at, nemlig.
   Eksempel: Man skal dyrke sport (påstand), fordi (argumentmarkør) motion mindsker risikoen for hjertesygdomme (argument).
2. Konklusionsmarkører viser, hvad der er påstanden = konklusionen = tesen. Det er ord som derfor, således, så, heraf følger at, som følge heraf, af den grund, altså.
   Eksempel: Motion mindsker risikoen for hjertesygdomme (argument), derfor (konklusionsmarkør) skal man dyrke sport (påstand).
   Når der ikke er nogen markører, kaldes det et skjult argument. Man kan selv prøve at sætte en markør ind for at finde påstand og argument.
   Eksempel: Brød er sund basiskost. Spis masser af brød hver dag. Brød er sund basiskost (argument). Spis derfor (konklusionsmarkør) masser af brød hver dag (påstand).