De ord, en forfatter vælger at bruge, er med til at give læseren et bestemt indtryk af teksten.

Følgende faglige begreber er gode at kende og kunne anvende, når du skal udføre en sproglig analyse, en karakteristik af ordvalget i en tekst:

1. Denotation: En denotation er et ords grundbetydning eller primære betydning. Følgende fire forskelle ord: 'hest', 'øg', 'krikke' og 'ganger' har den samme denotative betydning. Den denotative betydning kan slås efter i en ordbogs definition af ordet 'hest'. I Den danske Ordbog står der således, at en hest er et hovdyr med stort, aflangt hoved, lange, slanke ben, manke og en hale med lange hår; anvendes især som ride- og trækdyr; tilhører hestefamilien, der også omfatter zebraer, æsler og vildheste. (kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=hest).
2. Konnotation: Hvor de fire nævnte ord, hest, øg, krikke og ganger, har samme grundbetydning (denotative betydning), så har de forskellig konnotativ betydning. Ords konnotative betydninger er de med- eller bibetydninger, der knyttes til ordene. Fx knyttes der ofte den bibetydning til ordet 'øg', at det ikke bare betyder en almindelig hest, men en gammel udslidt hest. Ordet 'ganger's konnotation kan være næsten det modsatte, nemlig i bibetydningen en frisk, yngre ridehest. Ords konnotative betydning ligger dog ikke fast. Hvilke(n) bibetydning(er), man tillægger et ord, kan afhænge af historie og kultur. Således kan ords konnotative betydninger ændre sig fra den ene historiske periode til den anden og være forskellige fra det ene kulturområde til det andet. Ords konnotative betydning kan også være individuelt bestemt i den forstand, at to personer sagtens kan tillægge samme ord forskellige konnotationer.
3. Nul-ord: Nul-ord er neutrale adjektiver (tillægsord), der ikke farver substantivet negativt eller positivt. Eksempel: Almindelig, net, normal.
4. Minus-ord: Minus-ord er adjektiver, der giver en negativ beskrivelse af substantiver. Eksempel: Hæslig, led, rædsom, ulækker.
5. Plus-ord: Plus-ord er adjektiver, der giver en positiv beskrivelse af et substantiv. Eksempler: Køn, sød, klog, flittig. En sød pige.
6. Ordsfære: Til ethvert emne hører et særligt ordforråd, som kaldes ordsfære (også kaldet betydningsområde). Eksempel: Når emnet er astronomi, bruges der ord som sol, måne, stjerne, galakse, lysår, sort hul, planet ...

   En forfatter 'låner' somme tider ord fra et andet område end det, der er normalt for det emne, han skriver om. Eksempel: I sportsjournalistik bruges ofte ord, man ellers bruger i krigssfæren.

7. Fast vending: En fast vending udtrykker en situation som et billede. Eksempel: Have mange jern i ilden (= have travlt). Træde i spinaten (= begå en fejl). Hænge med næbbet (= være ked af det). Male byen rød (= more sig).
8. Kliché: En metaforisk talemåde, der har været brugt så tit, at den er blevet 'slidt' og har mistet sit indhold. Eksempel: Man må krybe, før man kan gå. Tale er sølv, tavshed er guld.
9. Slang: Slang bruges i stedet for et normalt udtryk for at 'farve' sproget i større eller mindre grad og give det en særlig tone.

   Slang giver tilhøreren/læseren en overraskende oplevelse, som han reagerer på med et grin eller med forargelse. Brug af slang gør en samtale mere uhøjtidelig og afslappet, somme tider plat og sjofel. Eksempel: Penge kan betegnes som bananer, bønner, granater, gysser, janter, klejner, knapper, kugler, moneter, skejser, slanter, spir, stakater osv.

10. Argot: Argot er ord/udtryk, som kun kendes og bruges i en snæver kreds. Det er bestemte fagområders 'uofficielle fagsprog', altså 'ukorrekte og farvede' ord/udtryk for specielle faglige forhold og redskaber.
11. Jargon: Jargon er ord/udtryk, som kendes og bruges i en relativt afgrænset gruppe, altså en slags gruppesprog i en familie eller i en bestemt skoleklasse.

⇒ Sprog, Gruppesprog, ⇒ Etymologi.