Minimalisme

Minimalisme - af Jørn Ingemann Knudsen (2017)

Minimalisme er en modernistisk kunstretning, der slår igennem især i USA i 1950-60 indenfor musik, malerkunst, skulptur og litteratur. (Læs en kort norsk tekst om minimalisme indenfor kunst, design og musik).

I Danmark er minimalismen nogle årtier forsinket, og den litterære minimalisme har sin glansperiode i 1990erne og ind i 2000erne.

Minimalisme er en stilart, der er kendetegnet ved at minimere (eller reducere) værkets udtryk, dvs. at gøre det så enkelt så muligt.

Den minimalistiske litteratur er kendetegnet ved, at forfatteren bevidst forsøger at gøre teksten ukompliceret bl.a. ved at gøre både tekstens form og indhold så enkel som mulig. Det kalder man hhv. formel og semantisk reduktion.

Formel reduktion

Formel reduktion, som har med tekstens form og sprogbrug at gøre, kommer fx til udtryk ved:

  1. at afsnit i en litterær tekst er domineret af relativt korte helsætninger
  2. at brugen af ordklasser reduceres, specielt karakteristisk er den ofte begrænsede brug af adjektiver (tillægsord)
  3. at teksten, fx en novelle, rent omfangsmæssigt simpelthen er kort
  4. at en roman består af meget korte tekster/kapitler.

Et eksempel på formel reduktion i form af en syntaks (sætningsopbygning), der hovedsageligt består af ret korte helsætninger uden ledsætninger:

Jeg boede på klubværelse i Haslev. Jeg havde en skibsbriks og et hjørneskab og et skrivebord med et tinkrus. Hver morgen gik jeg ned til bageren efter en frøsnapper og en håndværker. Jeg spiste ved skrivebordet, det krummede meget. Jeg børstede krummerne ned i min hånd og smed dem ud af den franske altandør. Jeg lavede ikke så meget mad, jeg kunne ikke lide at være i køkkenet mere. Kørelæreren havde fået kæreste, hun var pæn og tynd. Hun sminkede sig for åben dør, hun pakkede mange sportstasker,. Hun hentede sine remedier hver gang på badeværelset. Hun havde en ansigtsmaske med hvedekim, jeg prøvede den, jeg blev meget fedtet i hovedet. Jeg lå på skibsbriksen og læste Amerika. Jeg skrev en historie om en afdød kvinde, jeg tog bussen til Stevns. Jeg købte en pakke cigaretter og røg den, jeg kunne ikke lide smagen.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 126.

Semantisk reduktion

Semantisk reduktion, som har med tekstens indhold at gøre, kommer til udtryk ved:

  1. at forfatteren er helt anonym og undgår enhver form for åbenlyst budskab eller direkte morale i sin fortælling.
  2. at fortælleren er relativt objektiv. Hvad enten der er tale om en ikke-diegetisk fortæller (altså en, der står uden for handlingen) eller en diegetisk fortæller (en personal fortæller i skikkelse af en jeg-fortæller eller tredjepersonsfortæller, der deltager i handlingen), så undlades det som regel at fortælle, hvad fortælleren føler og og mener om det, der sker. Fortælleren registrerer bare sine egne og andre personers handlinger, adfærd og tale. Fortælleren registrerer bare sine egne og andre personers handlinger, adfærd og tale. Det er således et typisk træk ved minimalistisk litteratur, at personers følelsesmæssige tilstand og karaktertræk beskrives indirekte frem for direkte.
    I stedet for malende subjektive beretninger, beskriver fortælleren tilsyneladende nøgternt og neutralt, som om han er en 'flue på væggen' eller et kamera, der bare observerer/registrerer, hvad der sker.
    Fortællerens meget sparsomme tilkendegivelse af sine egne følelser og holdninger understøttes rent sprogligt af, at brugen af emotivt sprog, dvs. positivt og negativt ladede ord, er minimal. Sprogbruget i en minimalistisk tekst er som konsekvens heraf ofte mere neutralt end i andre fiktionstekster.

Helle Helle beskriver selv dette minimalistiske træk i novellesamlingen Rester (1996). I et interview siger hun, at hun selv opdagede, efter at have skrevet den, at:

personerne optrådte så nøgne og så sande som muligt (...). Man så dem og fulgte dem udelukkende igennem deres replikker, handlinger og deres bevægelser - uden refleksioner. (Fra Klaus Rød Frederiksens artikel: Ord til næste. Et bogstav- og kalorierigt interview med forfatteren Helle Helle i tidsskriftet Griflen, nov. 1996).

Et eksempelsemantisk reduktion, hvor en persons handling blot registreres, og hvor læseren derfor selv må tænke over, hvorfor personen (i dette tilfælde hovedpersonens mor) handler, som hun gør:

Men så kom efteråret og vinteren, og før jeg blev student, var Dorte tilbage i vores køkken tirsdag og torsdag, min mor stod med ryggen til ved køkkenbordet og rørte længe i et eller andet med et eller andet.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 38.

Hvad er det mon, moren i dette citat kropssprogligt signalerer, når hun står med ryggen til og rører og rører og rører?

Det stiller specielle krav til læseren at læse minimalistisk litteratur. For selv om den forfatter, der skriver minimalistisk litteratur, gør et nummer ud af at gøre teksten så tilsyneladende enkel og ukompliceret som muligt, så har det faktisk ofte den modsatte virkning på læseren. For når teksten er blevet forsøgt gjort ukompliceret ved fx at lade en fortæller bare nøgternt beskrive, hvad han eller hun observerer, gør og siger, så hjælper forfatteren ikke læseren på vej til at forstå teksten. Læseren skal selv gøre et stort stykke arbejde for at fortolke, at finde mening med, det, der fortælles.

En væsentlig lighed mellem minimalistiske malerier (se eksempel), minimalistiske skulpturer (se eksempel) og minimalistisk fiktionsprosa (romaner og noveller) er, at alle kunstarter bevidst forsøger at skabe et så enkelt og ukompliceret udtryk som muligt.

En væsentlig forskel mellem minimalistiske skabende kunstarter som malerkunst, design, skulptur og musik på den ene side og skønlitteratur på den anden er imidlertid, at hvor fx et minimalistisk maleri, der består af en ensfarvet flade, ikke skal opleves som andet end netop en ensfarvet flade, så vil de fleste forsøge at få en dybere mening ud af en minimalistisk litterær tekst.

Den amerikanske, minimalistiske maler Frank Stella (f. 1936) har sagt om sine malerier: What you see is what you see. Eller man vil på dansk også kunne beskrive essensen i den minimalistiske maler- eller skulpturkunst med ordene. Værket er det, du ser, ikke mer'!

Minimalistisk fiktionsprosa kan derimod beskrives således: Værket er det, du ser, plus meget mer'!

En læser vil altså ikke kunne acceptere, at en minimalistisk novelle bare er en tilsyneladende nøgtern beskrivelse af en situation eller begivenhedsforløb. Læseren vil relevans-optimere, dvs. han vil forsøge at finde en mening med det, der står. Hvis han ikke kan udrede meningen ved at læse det, der står ' linjerne', så vil han forsøge at tolke sig frem til, hvad der mon står 'mellem linjerne'. Den typiske læser, ikke mindst i dansktimerne, vil forsøge at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor skal jeg vide de der tilsyneladende uvæsentlige ting, som fortælleren beskriver? Hvorfor gør personen mon sådan? Hvorfor reagerer personen tilsyneladende så anderledes, end jeg ville have gjort, hvis jeg stod i samme situation? Hvorfor stiller hun det lidt mærkelige spørgsmål? Hvorfor giver hun ikke et klart svar på det spørgsmål, hun bliver stillet? Og så videre.

Man kan sige, at en læser af en minimalistisk skønlitterær fortælling provokeres til at skabe eller rekonstruere 'mening' (...); meddigtning bliver en del af læsningen, (note 1) (jf. begrebet undefinedtomme pladser).

Andre karakteristiske træk ved litterær minimalisme er:

Beskrivelse af ligegyldigheder. I minimalistisk litteratur er det et ofte anvendt virkemiddel at beskrive forhold, der umiddelbart forekommer at være ret ligegyldige og uvæsentlige.

Brug af medsyn. I minimalistisk litteratur er beretninger ofte i medsyn, dvs. at et afgrænset handlingsforløb beskrives i detaljer, trin for trin, som om det foregår, imens det bliver fortalt.

Et eksempelmedsyn og på detaljeret beskrivelse af et handlingsforløb, der umiddelbart ikke virker så væsentligt og betydningsfuldt:

Jeg bar min vaskesæk over ryggen, der var gods i den, både håndklæder og bukser og mange bluser. Det var alt sammen kulørt. Jeg havde forestillet mig, at der ville være til to maskiner, nu gik jeg hjem og fyldte badekarret med vand sæbe og varmt vand. Jeg tømte sækken ned i vandet, jeg rørte rundt med en stor grydeske, bagefter lod jeg det ligge lidt i blød.
Inde i stuen fik jeg tømt en flyttekasse og placeret indholdet i kommoden og i bunden af skabet i soveværelset. Jeg lavede mig en kop kaffe og drak den stående ved køkkenbordet, så gik jeg ud og skyllede tøjet og vred det op. Det var hårdt arbejde, især med cowboybukserne. Mine hænder blev helt røde, knoerne sved, da jeg stod ved tørresnoren med tøjet i en gammel balje, jeg havde fundet i skuret. Den var ikke helt ren, men det var der ikke noget at gøre ved. Tøjet kunne lige netop være på snoren, hvis jeg hængte det op på den korte led. Jeg havde et stort badehåndklæde og to små lysebrune påtrykt Cafax. Jeg gik ind i skuret og ryddede lidt ud, satte gamle urtepotter oven i hinanden, så de fyldte det halve, smed en bunke fugtige aviser i skraldespanden. Himlen var meget mørk.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 23.

Frygtelige historier. En del minimalistiske fortællinger handler om ret makabre eller barske situationer, men de beskrives af fortælleren på en bemærkelsesværdig rolig og nøgtern måde, som umiddelbart kan virke ret distanceret og følelseskold.

Fx omtales - i en novelle af Helle Helle - et par, der kører en ræv ned om aftenen. Den ligger lidende, halvdød på vejen, men hovedpersonen virker ikke specielt berørt af situationen. Eller en novelle om en aften i biografen, hvor en af tilskuerne får et hjerteanfald og falder om, men det interesserer tilsyneladende ikke hovedpersonen så meget.

Sammenfatning om minimalisme. Karin Knudsen sammenfatter - i artiklen Minimalismen - en introduktion, hvad de fleste litteraturkendere kan blive enige om, at minimalismens karakteristika er:

Oprivende, ofte frygtelige historier og situationer gengivet med en, på overfladen, besynderlig sindsro; en underlig flad, udtryksløs fortælletone ('deadpan narratives'); formmæssigt spinkle historier; flittig brug af ordinære, dagligdags situationer og personer; bemærkelsesværdig ordknaphed; i det hele taget fremstilling af personer, som er ude af stand til at kommunikere indbyrdes og formidle de tanker, de gør sig. (Tidsskriftet 'Passage', nr. 11/12 1992, s. 117).

Minimalisme og impressionisme. Litterære minimalistiske værker er på flere punkter beslægtet med undefinedimpressionismen. Begge litterære retninger lægger bl.a. stor vægt på, at det er registreringen af, hvad der siges og sker, der skal formidles til læseren - og så er det op til læseren selv at læse fortællingens 'undertekst', dvs. at fortolke hvad der står 'mellem linjerne'.

I både impressionistisk og minimalistisk litteratur anvendes ganske ofte fremstillingsformen dialog. Også medsyn er et karakteristisk virkemiddel i begge litterære retninger.

Minimalistiske forfattere

Af udenlandske hovednavne, der skriver minimalistisk, kan nævnes amerikanerne Ernest Hemingway (1898-1961), Raymond Carver (1938-1988), ireren (dog bosat i Frankrig i mange år) Samuel Beckett (1906-1989), samt forfattere af undefinednouveau romaner som de franske Nathalie Sarraute (1900-1999, russisk født) og Alain Robbe-Grillet (f. 1922).

Desuden skal nævnes en norsk forfatter, Kjell Askildsen (f. 1929), der skriver typiske minimalistiske noveller. Med 'typisk' menes her sceniske, nærmest filmiske korte beretninger, fortalt af en tilbagetrukket, nøgternt iagttagende fortæller - uden en pointe til sidst eller forløsende afslutning, som ellers er almindelig i mange mere traditionelt orienterede noveller. Et eksempel på Askildsens minimalistiske skrivestil er novellesamlingen Hundene i Thessaloniki, 1997 (oversat til dansk 2002).

En af de danske forfattere, der ofte nævnes i forbindelse med en litterær minimalisme er Helle Helle (f. 1965). Helle Helle sætter i et interview ord på minimalismens hovedtræk, når hun forklarer følgende om sin måde at skrive på:

Når jeg arbejder, tænker jeg på, hvor lidt jeg kan nøjes med at skrive, og alligevel give læseren en fornemmelse af fylde?

Citat fra Klaus Rød Frederiksens artikel: "Ord til næste. Et bogstav- og kalorierigt interview med forfatteren Helle Helle" i tidsskiftet 'Griflen', november 1996.

Helle Helle har blandt andet skrevet punktromanen (jf. formel reduktion i form af korte afsnit) Eksempel på liv (1993) og kortprosasamlingen Rester (1996), Biler og dyr (2000), romanerne Hus og hjem (1999), Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand (2002), Rødby-Puttgarten (2005), Ned til hundene (2008) og Dette burde skrives i nutid (2011).

Tre andre danske kunstnere nævnes ofte, når talen falder på litterær minimalisme. Det er:

  • Solvej Balle (f. 1962) med fx & (1990), Ifølge loven (1993) og Eller (1998).
  • Naja Marie Aidt (f. 1963) med bl.a. novellesamlingerne Vandmærket (1993) og Tilgang (1995).
  • Simon Fruelund (f. 1966) med bl.a. hans novellesamling Mælk (1997), tekstsamlingen Planer for sommeren (2002) og romandebuten Borgerligt tusmørke (2006).

Også nogle af Thøger Jensens (f. 1960) og Jesper Wung Sungs (f. 1971) tekster kan stilartsbestemmes som minimalistiske.

Minimalistisk lyrik

Når man taler om dansk minimalistisk litteratur, refereres almindeligvis til den fiktionsprosa, der blev skrevet af visse forfattere i 1990erne og ind i 2000erne. Men allerede i 1960erne blev faktisk skrevet digte, der med en vis ret kan kategoriseres som minimalistiske i den forstand, at de bevidst fra digterens hånd er gjort så lidt symbol- og betydningsladede som muligt. Læseren skal ikke dechifrere det minimalistiske digt på kryds og tværs, skal ikke bruge tid på dybtgående fortolkninger. Nej, læseren skal lære at acceptere, at det enkelte digt bare er det, det er, at 'der bare står det, der står'. Den slags digte er kendetegnet ved at have fokus på det formelle, dvs. formen og sprogets udtryk frem for det semantiske, det fortaltes indholdsmæssige betydning.

Lige netop dette karakteriserer mange såkaldte konkrete digte og systemdigte i sidste halvdel af 1960'erne. En inspirationskilde var den amerikanske minimalisme (Minimal Art). Som Tania Ørum, tidligere lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, skriver:

En brik til forståelsen af den danske 60'er-avantgarde skal med andre ord findes i amerikansk minimalisme, og et spor i 60'er-avantgardens litteratur, tydeligst måske i Hans-Jørgen Nielsens litteratur, kan forklares i lyset af Minimal Art. (Max Ipsen i artiklen Minimal Art og den danske 60'er-avantgardes litteratur, i bogen En tradition af opbrud, Tania Ørum m.fl. (red.), 2005, s. 240).

Til toppen

Litterær minimalisme - af Søren Vrist Christensen (2017)

Lav gerne dine egne notater til videoen. Sæt videoen på pause, hvis du lige skal have styr på en del af notatet først. Videoen varer godt 11:42 minutter. Hvis du lytter efter og laver notater, vil du kunne tilegne dig en grundlæggende og brugbar viden (fx til eksamen) om den litterære minimalisme.

Til toppen

Glossary

Diegese

Begrebet diegese bruges i litterær sammenhæng om handlingen/ handlingsniveauet i en fortælling. En diegetisk fortæller er fx en fortæller, der er person i handlingen, og en ikke-diegetisk fortæller er en fortæller, der ikke indgår i handlingen.

note 1

Et udsagn af den amerikanske forfatter William Grass, der også skrev minimalistisk litteratur, refereret i Karin Knudsens artikel "Minimalisme - en introduktion", i tidsskriftet Passage, årg. 7 nr. 11/12, 1992, s. 114.

Refleksion

Refleksion betyder 'overvejelse'

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt