Holbergs Epigrammer (uddrag)

Epigram 37: Reformér - men med varsomhed - af Ludvig Holberg (1737)

Utallige Exempler saavel af gamle som nye Historier vise, at Feil ved de fleste Reformationer heller blive forandrede end hævede: thi, saasom Menneskets Naturel er at falde fra een Extremitet udi en anden, saa succederer een Feil hinanden; ligesom man seer hos en Febricitant nu Heede nu Kulde at prædominere.

En Gnier søger at corrigere sine Feil, hvilket er priisværdigt; men saasom han ikke kand standse udi sin Reformation, henfalder han omsider til Ødselhed. Derfore siger man, at, naar Fanden bliver syg, vil han være Munk: hvilket er, at gaae fra een Yderlighed fil en anden. Man haver seet ved saadan hidsig Reformation, Vantroe forvandles til Overtroe, Hidsighed til Feighed, Dristighed til Frygt, Sladderagtighed til latterlig Taushed.

Det staaer derfor fast, at alt hvad som er for meget, skader; thi all Dyd bestaaer udi Mediocritet, og, saa snart den gaaer over de Grændser, bliver den metaraorphosered til en Last.

Den store Chinesiske Philosophus Confucius haver sammenskrevet et moralsk og politisk Systema, som han haver kaldet Medium Magnum, eller, den store Middelvej, hvorved han haver villet give tilkiende, at Middelvejen er Grundvold til alle gode Ting, og den fornemste Regel, som Mennesket bør tage i agt. Den beste Ting kand blive til Fordervelse, naar den ikke øves med Maade.

Epigram 37, en tekst af Ludvig Holberg (1684-1754). Holberg udgav en første udgave af sine epigrammer i 1737, senere en ny udgave i 1749. Han skrev næsten 950 af sådanne små prosatekster og digte. De blev skrevet på latin, men er udgivet i forskellige oversatte udgaver siden. Bl.a. i bind 1 af Værker i tolv Bind - Digteren, Historikeren, Juristen, Vismanden, redigeret og kommenteret af litteraturforskeren F.J. Billeskov Jansen, 1969.

Til toppen

Epigram 127 - af Ludvig Holberg (1749)

Ellers er det at mærke med alle Passioner, og som jeg paa adskillige Steder i mine Skrifter haver forklaret, at man maa heller søge at moderere end qvæle dem. Et Menneske uden Passion eret Chimere.

Passion findes saavel hos Vise som hos Daarlige: De Daarlige give den Tøyelen; De Vise søge til en god Ende at dirigere det, som de hverken kand eller bør gandske udrødde: De styre Passioneme; saa at Avind forvandles til Emulation; Dristighed til Tapperhed; Frygt til Forsigtighed; Gierrighed til Huusholdning; Vreede til Retfærdighed; etc.

Det er i den Henseende, at Plato vil have vredagtig Øvrighed; og at den Hellige Skrift siger: bliver vrede, men synder ikke. Saadant kand vel ikke skee i en Hast: Thi Villien, hvor god den end er, kand paa én gang ikke standse en Passions Virkning.

Epigram 127, en tekst af Ludvig Holberg (1684-1754). Holberg udgav en første udgave af sine epigrammer i 1737, senere en ny udgave i 1749. Han skrev næsten 950 af sådanne små prosatekster og digte. De blev skrevet på latin, men er udgivet i forskellige oversatte udgaver siden. Bl.a. i bind 1 af Værker i tolv Bind - Digteren, Historikeren, Juristen, Vismanden, redigeret og kommenteret af litteraturforskeren F.J. Billeskov Jansen, 1969.

Til toppen

Glossary

Avind

Avind kan betyde misundelse, nag, had eller fjendskab.

Chimere

Egentlig en betegnelse for et græsk fabelvæsen sammensat af en løve fortil, i midten en ged og bagtil en slange. Chimere (eller kimære) bruges ofte mere generelt i betydningen 'uhyre' eller 'ikke-menneskelig'. I overført betydning kan kimære også betyde 'fantasifoster' eller 'fiks idé'.

Emulation

Et gammelt ord for 'efterligning', 'at gøre/være lige som'.

Epigram

Et epigram er et slags tankedigt (skrevet i prosaform eller som rimdigt), der kortfattet udtrykker et følelses- eller holdningsbetonet indhold, der munder ud i en komisk eller tankevækkende pointe.

Fordervelse

Fordærvelse (læs eventuelt definitioner af ordet i Den Danske Ordbog).

Gierrighed

Gierrighed (gerrighed) kan betyde nærighed, ekstrem sparsommelighed eller påholdenhed (= ikke at ville give noget fra sig, at ville beholde det hele (for sig) selv).

Give den Tøyelen

'Give den tøyelen' (giver den tøjlen) skal her forstås i betydningen: at give efter for passionen, at overlade styringen (tøjlen) til passionen.

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt