Kongerne Øistein og Sigurd

Kong Øinstein og Kong Sigurd var en vinter begge til gjestning paa Oplandene, og de Havde hver sin gaard. Men da det var kort stykke mellem de gaarder, der kongerne skulde tage gjestning, da tog mændene det raad, at de skulde være begge sammen i gjestning, og skiftevis paa den andens gaard; de var da først begge sammen paa den gaard, som kong Øinstein eiede. Men om kvælden, da mændene tog paa at drikke, da var Øllet ikke godt, og mændene var tavse. Da sagde kong Øinstein:"Mændene er jo tause. Det er dog bedre Øl-,sed, at man vækker sig glæde. Lad os faa nogen morskab ved Øllet, da vil det blive til gammen blandt mændene. Broder Sigurd, det vil tykkes alle sømmeligst, at vi to tager fat paa en skjemtetale." Kong Sigurd svarer temmelig kort: "Vær du saa snaksom, som du vil, men lad mig faa lov til at tie for dig." Da sagde kong Øistein: "Det har ofte været Øl-sed, at man tager sig jevningsmand; saa vil jeg lade det være nu." Da tiede kong Sigurd. – "Jeg ser," sagde kong Øistein, "at jeg faar først tage fat paa denne gammen; jeg vil tage dig, broder, til jevningsmand med mig. Jeg nævner det, at lige navn har vi begge og lige eie; og jeg gjør ingen forskjel mellem vor æt og opfostring." Da svarer kong Sigurd: "Mindes du Ikke det, at jeg kastede dig paa ryggen, naar jeg vilde, og dog var du én vinter ældre." Da siger kong Øistein: "Jeg mindes ikke mindre det, at du ikke vandt den leg, som krævede myghed." Da sagde kong Sigurd: "Mindes du, hvorledes det gik med os, naar vi svømte; jeg kunde dukke dig ned, naar jeg vilde." Kong Øistein siger: "Jeg svømte ikke kortere end du, og jeg var ligesaa god til at svømme under vandet; jeg kunde ogsaa gaa paa islegger, saa at jeg ikke vidste nogen, som kunde kappes med mig deri; men det kunde du ikke bedre end et naut.» Kong Sigurd siger: "En mere høvdingelig idræt og nyttigere tykkes mig den at kunne skyde vel med bue; jeg tænker, at du ikke kan bruge min bue, om du end spænder den med fødderne." Øistein svarer:"Ikke er jeg saa buesterk som du, men mindre forskjel er det paa vor færdighed i at skyde til maals, og jeg kan meget bedre staa paa ski, og det har ogsaa før været kaldt en god idræt." Kong Sigurd siger: "Mig tykkes det i høiere grad høvdingeligt, at den, som skal være andre mænds overmand, er stor i flokken, sterk og bedre vaabenfør end andre mænd og let at se og kjende, naar mange er sammen." Kong Øinstein siger: "Ikke er det mindre udmerket, at en mand er vakker, og da kjendes han ogsaa let i mandemængde-, det tykkes mig ogsaa høvdingeligt, thi til et vakkert ydre sømmer den bedste dragt sig; jeg kan ogsaa bedre lovene end. du, og tillige i hvad vi skal tale er jeg meget mere veltalende." Kong Sigurd siger: "Det kan være, at du har lært flere lovkroker, thi jeg havde da andet at streve med, og ingen negter dig en glat tunge; men det siger mange, at du ikke er ret ordholden, lægger liden vegt paa, hvad du lover, og taler dem efter munden, som er hos dig, og det er ikke kongeligt." Kong Øinstein siger:"Det kommer af det, at naar mænd bærer sine siger for mig, da tænker jeg først paa det, at gjøre saadan ende paa enhver mands sag, at det kunde tykkes dem bedst; derefter kommer ogsaa ofte en anden, som har sag med ham, og da bliver det ofte draget til at lempe saaledes, at begge skal være tilfredse. Det er ogsaa ofte, at jeg lover det, som man beder mig om, thi jeg vilde, at alle skulde fare glade fra møde med mig. Jeg ser ogsaa det vilkaar, om jeg vil have det, som du gjør, at love alle ondt; men jeg hører ikke nogen klage over, at du ikke opfylder det.- Kong Sigurd siger: "Det har været mænds tale, at deri ferd, som jeg fór fra landet, var meget høvdinglig, men du sad imens hjemme som din faders datter." Kong Øinstein svarer: "Nu tog du paa bylden! Ikke vilde jeg vække denne tale, hvis jeg ikke her kunde svare noget; nær tyktes det, som jeg sendte dig hjemmefra som min søster, da du blev rustet til færden." Kong Sigurd siger: "Hørt har du vel det, at jeg holdt mange slag i Serkland, som du vel har hørt nævne, og jeg fik i dem alle sejer og mange slags kostbart hærfang, sligt som det ikke er kommet mage til hid til landet! jeg tyktes mest værd der jeg fandt de gjæveste mænd, men jeg tror, at du endnu ikke har kastet hjemfødningen af dig." Kong Øinsten siger: "Spurgt har jeg, at du havde nogle kampe udenlands men nyttigere for vort land var det, at jeg imens byggede op fem kirker fra grunden af; jeg gjorde ogsaa havn vejr Agdenes, hvor det før var havnløst og hver mand maatte forbi, naar man fór nord eller syd langs landet; jeg gjorde ogsaa taarnet i Sinholmsund og hallen i Bjårgyn, medens du i Serkland slagtede Blaamænd til Fanden; jeg tænker, det var til lidet gavn for vort rige." Kong Sigurd siger: "Jeg får paa min færd lige ud til Jordan. og jeg svømmede over aaen; men ude paa aabakken er det smaatræer, og der blandt dem knyttede jeg en knude og talte saa over den, at du, broder, skulde løse den eller ogsaa faa slig paatale, som blev lagt paa det." Kong Øinstein siger: "Ikke vil jeg løse den knude, som du knyttede mig; men jeg kunde knytte dig den knude. som du meget mindre kunde faa løst, dengang du seilede med ét skib ind i min hær, da du kom til landet."

Efter det tiede begge og var begge vrede. Flere ting hændte i skiftet mellem brødrene, saa man saa, at hver drog sig og sin sag frem og hver vilde være størst; men dog holdtes freden imellem dem, saa længe de levede.

Til toppen

Glossary

Aabakke

Åbred

Agdenes

Lille halvø på sydsiden af indløbet til Trondhjemsfjorden

Blaamænd

Negre

Gjestning

Gæsteri, dvs. at det var en tvunget pligt at tilbyde bolig og kost til en overordnet

Hærfang

Bytte

Islegger

Skøjter af dyreben

Jevningsmand

En jevningsmand var en person, der deltog i en såkaldt mandjævning (der egentlig betyder 'sammenligning mellem mænd'), dvs. et gammelnordisk tidsfordriv, hvor fx to mænd skiftevis forsøgte at overbyde hinanden med opregning af bedrifter, færdigheder osv.

Jordan

Et andet ord for Det hellige land (region i Mellemøsten, hvor bl.a. byen Jerusalem lå)

Lovkroker

Lovkneb, dvs. at man bruger en lov på en smart eller snu måde til at opnå et eller andet

Myghed

smidighed, bøjelighed. Kan også i nogle sammenhænge betyde føjelighed, underdanighed, ydmyghed eller ærbødighed.

Naut

Kreatur, kvæg, høved

Oplandene

'Oplandene' var et fylke, dvs. et større geografisk distrikt (svarende til det, vi kalder 'region' i Danmark), i det sydlige Norge, hvor bl.a. Lillehammer ligger i dag.

Serkland

Saracenernes land, der lå i Nordafrika. Saracener var et ord, der typisk blev brugt om muslimer eller arabere i Nordafrika.

Taarnet

Et sømærke, dvs. et mærke eller symbol, der er anbragt til søs eller på land for at skibe kan orientere sig. Et sømærke til søs kan fx være en såkaldt 'bøje', der ligger og flyder i vandets overflade.

Ølsæd

En særlig gildeskik, dvs. en særlig måde at holde gilde/fest på i en bestemt anledning ('fastelavn' er et andet eksempel på gildeskik).

dansksiderne.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt