En artikel af Christian Larsen, dansk- og engelsklærer på Aalborg Studenterkursus.

Til daglig bruger vi sproget uden at tænke særlig meget over, hvordan vi formulerer os. Budskabet er det vigtigste, og kan vi se, at modtageren forstår, hvad vi har på hjerte, er alt jo godt. Hvis ikke - forsøger vi os igen, og vi bliver som regel ved indtil modtageren på en eller anden måde ender med at nikke og dermed signalere, at nu er budskabet forstået. Selvfølgelig tager vi hensyn til, hvem det er vi taler med på et overordnet plan. Er man ved lægen formulerer man sig på en måde, der sikkert i et vist omfang vil være forskellig fra hvordan man taler til et barn - af gode grunde.

Anderledes forholder det sig, hvis vi skriver til hinanden. Med mindre det er en chat på de sociale medier, må vi forlade os på, at vi er så 'klare i mælet', at det ikke volder modtageren problemer at forstå, hvad vi har på hjerte. - Men en klog mand sagde engang, at 'sproget er den fraværendes tale', og mente dermed, at det langtfra er ligegyldigt, hvordan vi meddeler os. Dels er det vigtigt, at man formulerer sig korrekt, da man ellers kan blive taget mindre seriøst eller - i værste fald - blive helt afvist. Det kunne f.eks. være en jobansøgning. I andre sammenhænge går det måske knap så galt. Og dels er det vigtigt, at man anvender en stil, der passer til situationen og den eller de personer, der skal læse det, man har skrevet.

Formålet med denne samling af øvelser er at blive en mere bevidst sprogbruger, der mestrer sproget i en sådan grad, at det ikke generer det, som det drejer sig om, nemlig indholdet eller 'budskabet' om man vil.

Så når du - især i en læringssammenhæng - læser noget, skal dit fokus deles mellem indholdet og måden hvorpå dette formidles.

Når man som professionel stileretter læser mange besvarelser, kommer man ud for lidt af hvert. Nogen har nemt ved at formulere sig korrekt og spændende, mens det kniber for andre på enten den ene eller den anden måde eller måske begge, hvilket - jævnfør ovenfor - ofte skyldes et ensidigt fokus på indholdet.

Derfor handler det nu om at bevæge sig fra at være en 'ubevidst' sprogbruger til at være en 'bevidst' sprogbruger.

Det skal ske på 2 fronter: Dels gennem en række studier og øvelser og dels når du læser en tekst, hvor du skal vænne dig til ikke kun at fokusere på indholdet, men også på måden dette - altså indholdet - formidles.

Med tiden vil den forøgede sprogbevidsthed selvfølgelig smitte af på både dit mundtlige og dit skriftlige sprog.

Først 2 eksempler på indledninger til den samme besvarelse:

1

Kronikken 'Alle taler - ingen lytter' er skrevet af Jacob Rosendal og handler om dannelsen af identiteter og de digitale medier/tjenesters indflydelse på dannelsen. Opgaven lyder på at skrive en kronik om identitet og digital kommunikation, hvor der redegøres for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i artiklen; derefter vil der blive diskuteret synspunkter.

2

Jeg er 3 år gammel. Tiden står stille, og det eneste jeg ser er bølgerne og solen, der ligger som en gylden fersken og balancerer, hvor himmel og Vesterhav mødes eller skilles. Dette er mit ældste minde. Første gang naturens æstetik overvældede min krop, mit sind og mit hjerte som i henrykt ekstase, det er efterhånden længe siden, jeg har tilladt mig selv lignende oplevelser. Der er kommet en erstatning. I Jacob Rosendals kronik - 'Alle taler - ingen lytter', udgivet den 27. maj 2014 i avisen Berlingske, udtrykker han sine tanker - og bekymringer - i forbindelse med det senmoderne samfunds mangel på sådanne "real time" oplevelser, som den jeg havde som 3-årig. Han beskriver ...

Alt for ofte møder man i danske stile en indledningstype, som man kunne kalde dispositions-indledningen - se eksempel 1. Den former sig som en let omskrivning af opgaveformuleringens ordlyd: Først vil jeg gøre rede for ... og dernæst vil jeg så diskutere ... og til sidst vil jeg så konkludere ... GAB!!! tænker man så som professionel stileretter.

Det andet eksempel er langt mere personligt og vækker i langt højere grad læserens nysgerrighed - og kommer på den måde til at skille sig ud fra mængden, hvilket ikke er noget dårligt udgangspunkt, når din besvarelse til eksamen ligger i en bunke med 99 andre besvarelser.

En indledning har 2 formål, nemlig:

1. at introducere læseren til det han skal i gang med at læse om
2. at vække læserens nysgerrighed

Disse formål gælder også, selvom vi taler om en dansk stil, som en lærer får betaling for at rette!

Der findes selvsagt ikke én standardmåde at skrive en indledning på, men det er selvfølgelig muligt at give nogle ideer til, hvordan man kan gribe sagen an, hvis man ikke selv har en original ide.

Hvilke muligheder er der så? Der er:

1. tema-indledningen
2. den historiske indledning
3. den personlige indledning
4. en kombination af to eller tre af ovenstående

Ved en tema-indledning forstås, at man angiver tekstens tema og skriver generelt om det - forholdsvis kortfattet.

Ved den historiske indledning anskuer man tekstens tema ud fra en historisk synsvinkel, altså sætter det ind i en historisk sammenhæng.

Den personlige indledning anvender en personlig oplevelse/erfaring som indgangsvinkel. Selvfølgelig skal denne have relevans for tekstens tema.

Det kan være en god ide at lade indledningen få form af et spørgsmål, sådan at den egentlig kommer til at ligne en problemformulering, som resten af besvarelsen så undersøger for at nå frem til en konklusion.

Det er også vigtigt at sørge for en god overgang til resten af opgaven. Det kan f.eks. gøres ved sidst i indledningen at introducere den tekst, man skal skrive om og ved at pege på sammenhængen mellem indledningen og tekstens eller teksternes indhold. Det kunne lyde sådan: ... Det er netop denne problemstilling, som NN beskæftiger sig med i [tekstens titel] fra [årstal] ...

Den gode indledning starter derfor udenfor teksten, men selvfølgelig med et indhold, der er relevant i forhold til tekstens hovedtema(er). Langsomt nærmer den sig til tekstens tema, hvilket vi vil kalde en indsnævring, og den peger selv på, hvordan der er relevant i forhold til opgaveteksten. Som bindeled mellem indledningen afsluttes med en kildeangivelse, hvilket vil sige tekstens titel, forfatter, årstal og hvor den stammer fra.

Advarsel: Pas på med ikke at begynde selve besvarelsen i din indledning, altså fx at referere noget fra teksten eller at kommentere indholdet af den.

Øvelse

Læs nedenstående uddrag fra en tale holdt af Adolf Hitler i 1937. Forestil dig, at du skal skrive en kronik om dette uddrag, hvor du dels skal gøre rede for Hitlers syn på moderne kunst og dels skal diskutere dette syn.

- Opgaven går nu ud på at skrive 2 forskellige indledninger til denne tænkte besvarelse. Pas på, at du ikke begynder på redegørelsen for artiklen allerede i indledningen! Skriv dernæst en metatekst til hver af dine indledninger, hvor du gør rede for, hvordan dine indledninger lever op til kravet til dem.

PS: Hvis du er hf'er går opgaven ud på at skrive indledninger til en diskuterende artikel, og hvis du er hhx'er skal du skrive indledninger til analyse af tale-uddraget.

Slår man ordet 'ting' op i den Store Danske Ordbog, får man følgende forklaring:

afgrænset fysisk størrelse bestående af fast stof, der kan ses og røres

Men ordet indgår også i en række faste udtryk, som man også kalder idiomer eller idiomatiske udtryk:

• hver ting til sin tid
• ingen verdens ting
• (kun) have én ting i hovedet
• nu skal jeg sige dig en ting eller nu skal jeg sige dig noget
• på tinge
• sige tingene ligeud
• sætte tingene på plads
• tingenes tilstand
• ting og sager
• vende tingene på hovedet - m.fl.

Øvelse

I de følgende eksempler, som er klippet fra diverse afleveringer, skal du forsøge at erstatte ordet 'ting' med et mere hensigtsmæssigt ordvalg eller på anden vis gøre det til 'bedre dansk'.

Vær opmærksom på, at du måske skal ændre mere i de enkelte eksempler end bare at erstatte ordet 'ting' med et andet navneord, for at det fortsat er 'ordentlig dansk'.

1. "Selvfølgelig skal der være plads til, at man kan tage ting op til offentlig debat uden at blive overfaldet med beskyldninger om dovenskab og forkælelse."
2. "Uddannelserne i Danmark er gratis, sundhedsvæsenet er gratis, der bliver taget vare på vores børn og vores ældre - ja selv hvis vi står uden arbejde, er der et sikkerhedsnet under os. Der kan selvfølgelig være huller hist og pist der skal lappes sammen, eller ting der trænger til fornyelse og skal genovervejes."
3. "Teksten slutter af med at stille et spørgsmål om, hvem der egentlig burde holde kæft i et land som Danmark, er det dem, der insisterer på, at vi har det for godt til at brokke os, eller dem der vil påpege, at der i Danmark stadig er ting, der kan gøres endnu bedre?"
4. "Vi har lært at kontrollere mange ting samtidig, det er også det vi har lært de små børn, som ingen rammer har."
5. "Man har selv mulighed for at opleve og fortolke ting på egen måde og man kan blive mere kreativ i den virkelige verden."
6. "Kommunikation er en vigtig del af dagligdagen, dette behøver ikke kun være en dårlig ting. Den kan være med til at skabe forbindelse mellem familier og venner langt væk."
7. "Dengang foregik alting "in real life" på den måde, at ting tog den tid, de tog, og sådan var det."
8. "Der er jo også nogle, der vil mene, at folk går ned med stress og at de klager sig og brokker sig over, at deres liv er hårdt og at tingene ikke altid er lige rimelige i lille Danmark."
9. "En videregående uddannelse er hård, og når jeg klager over hvor hårdt det er at være under uddannelse med arbejde og egen lejlighed får jeg to ting at vide. Enten ´Jamen held og lykke', eller så møder jeg 'Du skal nok klare den.'"
10. "Hun forestiller sig de mennesker gå rundt i fremmede stuer. Som helt normale mennesker, der hviler i deres egne tanker og foretager deres egne ting."
11. "Hun forestiller sig, at de skråer gennem store sportshaller, sidder i biler ved lyskryds og så simple ting som at trække deres cykler langs kantstenene."
12. "Det kan have en nyttig virkning, alt efter om man gerne vil have, at den ting skal opfattes negativ eller positiv."
13. "Men hvad mener vi så, når vi har så mange forskellige ord for den samme ting."
14. "Når det så er sagt, må man til gengæld også holde fast i, at der er andre ting, som er prioriteret i samfundet, end at ..."
15. "Rosendal sørger også for, at vi ikke er de eneste, der sidder med det problem, men at det er en generel ting, som alle mennesker i verden kender til."
16. "Alle disse succeser hører til i den naturfaglige verden, der har givet os teknologien, Facebook, bilen flyet telefonen. Alle sammen ting, der gør verden mindre."
17. "Oftest kan jeg se, at mange oversatte bøger stadig har engelske titler. Og sådan er det på mange ting - eksempelvis også film."
18. "Shopmanager lyder på en eller anden måde mere professionelt end butiksbestyrer. Om det så er en god eller skidt ting er vel en subjektiv bedømmelse."
19. "Ind i mellem de ting, der bliver sagt ..."
20. "Og du kunne ikke lade som ingenting. Næh, det kunne du nok ikke."
21. "Men ikke nok med, at vi er nødt til at turde vores sprogbrug, så skal vi også pakke tingene godt ind og sørge for ikke at bruge for mange negative termer."

Ordet 'verden' er et navneord og kan derfor bøjes i ental og flertal og i begge tilfælde kan det - som langt de fleste andre navneord forekomme i både ubestemt form og bestemt form.

Øvelse

Kig på følgende eksempler og ret dem:

1. "De har aldrig fået blod på tanden og lært, at verdenen er et utilgiveligt sted, der ikke viser ..."
2. "Hvad skal der blive af verdenen, når den er fyldt til randen med børn i voksnes kroppe, der ikke kan bevæge sig udenfor huset, fordi de får angstanfald af at verden ikke er censureret"
3. "Vi lever i en dynamisk verden, hvor vi bliver bombarderet med nye indtryk hver dag. Der sker hele tiden kulturelle clashes, som er med til at redefinere og ændre vores syn på verdenen."
4. "Vi sætter ordene sammen på kryds og tværs for at danne sætninger, så vi kan kommunikere med omverden."

For mange år siden lånte jeg mit hus ud til en engelsk familie, hvor faderen var tækkemand. Han var hyret af den lokale doktor, der var min nabo og som boede på et billedskønt nedlagt landbrug med stråtag. Tækkemanden skulle lave en engelsk mønning (rygningen) på dette tag. Jeg skulle så til gengæld låne hans hus, hvilket passede fint, da jeg skulle deltage i en volleyball-turnering i Bristol.

Englændere drikker som bekendt meget mere the end kaffe, og på det tidspunkt var det langt fra almindeligt, at en engelsk familie overhovedet rådede over en kaffemaskine, hvilket jeg imidlertid først blev klar over, da jeg kom hjem igen og ville brygge noget kaffe. Der skete intet, da jeg tændte den på kontakten - den var 'stendød'.

Da tækkemanden ville lave kaffe, havde han hældt vand på og kaffebønner ned i vandet og så tændt for maskinen. Han fik dog ingen kaffe, og maskinen var brændt sammen. Doktorens søn havde forsøgt at lave den, men det var ikke lykkedes, og den blev aldrig til kaffemaskine mere.

Øvelse

Du skal nu skrive den vejledning, jeg ikke sansede at skrive, inden jeg tog afsted og overlod kaffemaskinen til dens skæbne.

Du skal altså skrive til en, der aldrig har set en kaffemaskine før, og forklare trin for trin, hvordan man bruger den til at lave kaffe. De nødvendige remedier og ingredienser er selvfølgelig til rådighed: maskine, tragt, filter, kaffe, vand og stikkontakt.

Hvis jeg siger følgende til dig: Drengen blev kørt ned i går lige her udenfor vores hus, så refererer jeg til en dreng, som vi begge to kender. Jeg skriver jo 'dreng-en' og signalerer derved, at du ved, hvem jeg hentyder til.

Hvis jeg derimod siger: En dreng blev kørt ned i går lige her udenfor vores hus, så signalerer jeg, at jeg ikke ved, hvem drengen er.

Grammatisk set har jeg i det første eksempel valgt 'bestemt form ental' af navneordet 'dreng', nemlig drengen. Men hvis drengen ikke er én, vi begge to ved, hvem er, så bør jeg i stedet anvende ubestemt form ental og sige 'en dreng'.

Ofte er jeg stødt på forkert brug af navneord i bestemt form i elevers skriftlige stile, også til eksamen. Husk derfor, at princippet generelt er, at man benytter ubestemt form første gang noget nyt omtales, for derefter at kunne omtale vedkommende i bestemt form. Dette gælder også, selvom det ikke er personer, man omtaler. Det kunne være ting, fænomener, begivenheder med flere.

Når det drejer sig om skriftlige afleveringer i dansk, bør man følge dette princip - også selvom læreren, der skal rette din besvarelse udmærket ved hvem eller hvad, du taler om.

Hvis du vælger at bruge bestemt form allerede første gang, du nævner en person eller ting, så er det nødvendigt, at du tilføjer træk eller kendetegn ved personen/tingen, som signalerer, at omtalen drejer sig om en bestemt person. Fx kan du skrive:

Manden, hvis hus brændte ned til grunden i aftes, er nu død af sine kvæstelser.

eller:

Beboeren på tredje sal døde her til morgen af sin kvæstelser i forbindelse med den bilulykke, han var involveret i.

I det første eksempel anvendes en indskudt sætning ('hvis hus brændte ned til grunden i aftes') til at gøre modtageren bekendt med hvilken mand, der er tale om, og i det andet eksempel er der indskudt et såkaldt biordsled ('på tredje sal').

I forbindelse med skriftlige afleveringer - både i almindelig undervisning og til skriftlig eksamen - bør du have øje for ovennævnte, selvom både læreren og de 2 censorer, der retter din eksamensbesvarelse, udmærket er klar over, hvem der menes.

Langt de fleste danskopgaver beskæftiger sig med tekster skrevet af andre. Det kan være forfattere, journalister, politikere, eksperter af forskellig art m.fl. I besvarelsen af opgaven har man derfor brug for at referere til disse. Det kunne tage sig sådan ud:

Nathalie Yahya Rosendahl er en ung studerende som er født i 1991 og som til dagligt er studerende på Roskilde Universitetscenter. Hun har en fastlåst holdning omkring brokkehovederne fra den offentlige debat, som ifølge den unge studerende gør Danmark til et relativt bedre samfund.

Ifølge hende er Danmark et af de bedste samfund, som tilbyder lovlydige civile borgere de bedste vilkår i nutidens velfærdssamfund. Natalie mener at vores lovlydige civile borgere ...

Ved kun at skrive 'Natalie' sidste gang får man som læser en opfattelse af, at afsenderen kender skribenten personligt, hvilket er uheldigt.

Ved referencer til forfatteren kan man i stedet vælge imellem at anvende:

• forfatterens initialer, som man introducerer første gang denne nævnes: Nathalie Yahya Rosendahl (herefter NYR) er en ung ...
• forfatterens fornavn og efternavn eller alternativt bare efternavn.

Herefter kan man så veksle mellem denne forkortelse eller omtale hende som forfatteren (eller i det her tilfælde 'kronikøren', da det er en kronik, hun har skrevet.)

Alt for ofte ser man kronikørens navn nævnt igen og igen, hvilket gør redegørelsen for vedkommendes tanker tung. Læs følgende eksempel:

Nathalie Yahya er en ung studerende, som er født i 1991 og som til daglig er studerende på Roskilde Universitetscenter. Natalie har en fastlåst holdning til brokkehovederne fra den offentlige debat, som ifølge den unge studerende gør Danmark til et relativt bedre samfund.

Ifølge hende er Danmark et af de bedste og mest velhavende lande, som tilbyder civile borgere de bedste vilkår i nutidens velfærdssamfund. Natalie mener at vores folkefærd i Danmark har langt fra de værste problemer i hverdagen sammenlignet med diverse lande i verden, som lever under umenneskelige vilkår. Dog mener Nathalie også, at man kan imødekomme de problemer vi har i vores lille land med engagement, seriøsitet og højere prioritering. Den unge studerende fra Roskilde er også træt af den negativt ladede kommunikation, som er til at finde i den offentlige debat på diverse medier. Hun mener, at man ikke kan have en seriøs debat med konstruktive kommentarer og svar uden at folk begynder at 'shit-storme'.

Øvelse

Skriv ovenstående redegørelse om, således at forfatteren kun nævnes 2 gange: indledningsvis og i slutningen.

Det følgende afsnit er klippet fra en besvarelse:

"I dag giver nettet os mulighed for konstant at være på og konstant være i proces." Muligheder for at kommunikation sker over nettet, hvilket vil vise, at vi holder os i gang via internettet med f.eks. arbejde, skole, fritid med mere. "Som menneske er det bare vanskeligt altid at være i gang." Han inddrager derefter sin egen datter som eksempel, da hun som femårig allerede kan bruge teknologien, og der ikke er sat faste rammer for f.eks. sengetid. Han konkluderer, at "vi har ligefrem har lært os selv, at det er godt, for det er innovativt og kreativt", fordi vi altid vil være sultne efter mere.

Vi bemærker, at der i dette afsnit hele 3 gange er citeret fra den tekst, som besvarelsen skal tage udgangspunkt i.

Hovedprincippet for at citere er, at man kun citerer, hvis det er et overordentligt vigtigt sted i teksten, eller hvis det vil kræve meget plads at gengive et 'fortættet' sted i originalteksten, eller endelig hvis det er et sted, der kræver en udlægning eller fortolkning. Med andre ord skal man ikke citere fra en tekst for blot at krydre ens egen gengivelse af den.

Hvis det drejer sig om en personkarakteristik, vil man kun sjældent bruge citater som en del af den ydre karakteristik, hvorimod hvis det er den indre karakteristik, er der ofte større behov for at citere - især hvis forfatteren kun tegner sine personer ud fra, hvad de gør og siger.

Man kan citere på 2 måder:

Man kan bygge citatet ind, så det bliver en del af ens egen tekst. Det kunne tage sig sådan ud:

Valde er en ung mand, der ind i mellem har vældig høje tanker om sig selv: "... jeg skaber poesi, heltegerninger i en farveløs tid og stof til eftertanke."1 At skabe poesi udgør en kontrast til hans ellers lidt trivielle dagligdag, og heltegerningerne skal give ham den opmærksom fra Janne, som han higer så meget efter. Da Valde også er lidt af en drømmer, blander han også ildsprudende drager fra en fjern fortid ind i det, hvilket dog ikke fremgår af dette citat.

[1] Bent Haller: Balladen om Janne og Valde, p. 27.

Men det kunne også tage sig sådan ud:

Valde er en ung mand, der ind i mellem har høje tanker om sig selv: "... jeg skaber poesi, heltegerninger i en farveløs tid, og stof til eftertanke." At skabe poesi udgør en kontrast til hans ellers lidt trivielle dagligdag, og heltegerninger skal give ham den opmærksom fra Janne, som han higer så meget efter.

I det andet eksempel - lige ovenfor - vil der selvfølgelig også skulle indsættes en fodnote, der forklarer, hvor citatet stammer fra.

Ved brug af korte citater (= der fylder mindre end 3 linjer) indflettes de i teksten, hvorimod længere citater (mere end 3 linjer) sættes ind i et selvstændigt - indrykket - afsnit.

25-years-old and newly divorcee football player Peter Lincoln considers a stunning offer from this year's champions of the Danish national premier league Brondby FC.

Læg mærke til hvor meget information, der er samlet i dette ene engelsksprogede udsagn. Sammenlign nu med nedenstående uddrag af en personkarakteristik af hovedpersonen Valde fra Bent Hallers roman 'Balladen om Janne og Valde':

Valde er en ung mand. Valde bor på en gård. Valde bor sammen med sin mor og broderen Christian. Valde har ikke noget arbejde. Valde keder sig. Valde har en knallert kaldet Tordenfuglen. Valde kører han rundt på Tordenfuglen. Valde vil gerne vække opmærksomhed.

Øvelse

Omformulér det ovenstående uddrag, så det bliver til ét udsagn - altså én sætning.

Det kan somme tider være vanskeligt at høre, hvilken endelse et ord skal have. Hedder det f.eks. Krisen var hurtig forbi eller Krisen var hurtigt forbi? Dette problem kan studeres i detaljer i denne pdf om "Adverbielt -t" af Dansk Sprognævn; her skal vi nøjes med at fremdrage de overordnede principper for de ordklasser, der oftest volder vanskeligheder.

Det drejer sig om biordene og udsagnsordene, når disse anvendes i deres korte tillægsform, dvs. når de har samme funktion i en sætning som et tillægsord (der som bekendt fortæller noget om navneord).

Kort tillægsform

Sammenlign f.eks. ordene 'rødt' og 'malet' i følgende to sætninger:

• Et rødt hus - rødt er et tillægsord
• Et malet hus - malet er kort tillægsform af udsagnsordet at male

Når udsagnsordets korte tillægsform bruges som tillægsord, signalerer det indirekte navneordets bøjning i bestemthed, tal og nogle gange køn:

Bemærk de forskellige endelsestyper.

I eksemplet en given situation er der dog en stigen­de tilbøjelighed til at anvende intetkøns-formen, sådan at man godt kan skrive en givet situation. Dansk Retskrivningsordbog gør opmærksom på, at fælleskøns-formen (fx en given situation) kan virke mere formel og gammeldags.

Øvelse 1

Indsæt den korte tillægsform med den rigtige endelse af de anførte udsagnsord i sætningerne:

Biord

De modificerer - dvs. siger noget om - følgende ordklasser: 1) udsagnsord, 2) tillægsord og 3) biord. Endelig kan nogle biord modificere 4) en hel sætning:

1. Han råbte højt. Biordet højt modificerer udsagnsordet råbte.
2. Han var meget grøn. Biordet meget modificerer tillægsordet grøn.
3. Han råbte meget højt. Biordet meget modificerer biordet højt.
4. Almindeligvis går vi i kirke. Biordet almindeligvis modificerer hele sætningen går vi i kirke.

Biordene deles i to hovedgrupper, de såkaldte rene biord og t-biordene.

Det er nemmest at definere t-biordene først. Det er dem, som dannes udfra tillægsord ved at tilføje t, og de kan kendes på, at man kan sætte at være foran dem, når man har fjernet t'et. Alle andre biord er rene biord.

Rene biord er næsten alle uden -t:

• Det var en temmelig enkel sag.
• Hun får sandsynligvis ingen praktikplads i år.

T-biord ender på -t, hvis tillægsordet (som biordet er dannet ud fra) kan have denne endelse:

• Krisen var hurtigt forbi.
• Klaveret er grusomt falsk.

Her er dog nogle undtagelser, af hvilke vi kun vil nævne den vigtigste, nemlig grads­biordene. Når sådanne er dannet af tillægsord på -ig eller -lig, er der i nogle tilfælde valgfrihed mellem en form med -t og en form uden -t, mens der i andre tilfælde skal tilføjes -t.

Når biordet står attributivt (dvs. lige foran det ord, som det skal grads-modificere) er der valgfrihed:

• Der var afsindig(t) mange mennesker i lokalet.

Men når biordet står som et selvstændigt sætningsled, skal der tilføjes -t:

• Han glædede sig afsindigt til festen.

Øvelse 2

Indsæt de anførte biord i sætningerne. Gør desuden rede for den valgte endelse.

Download denne artikel om bøjningsforhold, inklusive øvelser, som worddokument.

I sætningen "Han kører mange ture i sin bil" har nogle mennesker svært ved at finde ud af, hvorvidt udsagnsordet kører staves med eller uden r til sidst.

Teorien siger, at står et udsagnsord som udsagnsled i en sætning i simpel nutid, så tilføjes r.

Hvis udsagnsordet (verbet) står i navnemåde (også kaldet at-form eller infinitiv), eller hvis der står et hjælpeudsagnsord (hjælpeverbum) foran hovedudsagnsordet, fx hjælpeudsagnsord som kan, vil, skal, må, har mv., så skal der ikke r på udsagnsordet

I praksis kan man faktisk meget let løse problemet, idet man blot erstatter udsagnsordet, som man er i tvivl om, med ét, hvor det er let at høre forskel. I det her tilfælde kan vi prøve at erstatte kører med male.

Selv om sætningens indhold så bliver ret vrøvlet, gør metoden det let kan høre, om det skal r på eller ej. I dette tilfælde skal der r på. Det lyder jo ikke rigtigt at sige: "Han male mange ture ..."; det hedder: "Han maler..."

Øvelse

Indsæt nu den rigtige form af udsagnsordet i de følgende sætninger:

Download denne artikel om nutids-r, inklusive øvelse, som worddokument.

Med sproglig stereotypi menes sproglig ensformighed i sætningsopbygningen (som også kaldes sætningens syntaks). Det vil sige, at sætningerne f.eks. altid starter med grundleddet, som følges af udsagnsleddet, som igen kan følges af et genstandsled og/eller biordsled. Hver sætning afsluttes desuden med punktum.

Ensformigheden opleves ikke, når man kun har en enkelt sætning for sig, men i det øjeblik man har en længere tekst foran sig, kan man opleve en stereotyp syntaks, hvis de enkelte sætninger syntaktisk er bygget ens op, og det medfører, at teksten bliver uinspirerende at læse. Hvis de enkelte sætninger tilligemed ikke er "bundet sammen" med de såkaldte konjunktioner (da. bindeord) som f.eks. og og men m.fl. bliver stilen i teksten let telegramagtig:

Solen skinner. Peter kommer gående hen ad gaden. Han ser Lise på det modsatte fortov. Lise vinker til ham. Peter vinker tilba­ge til hende. Peter er lidt forelsket i Lise. Han synes, hun har sådan nogle pæne blå øjne. Lise kan godt lide Peter. Han er god til at spille fodbold.

Ovenstående eksempel viser netop en meget stereotyp syntaks, hvorfor stilen virker telegramagtig. Hvis man analyserer de enkelte sætninger med hensyn til grundled og udsagnsled, ser man, at alle sætningerne indledes med grund­leddet, som følges umiddelbart af udsagnsleddet. Derefter følger sætningernes øvrige led, som kan være genstandsled, og/eller biordsled. I øvrigt består teksten næsten ude­lukkende af hovedsætninger, dvs. sætninger, der kan stå alene.

Hvis man vil opnå en bedre tekst, er der fire felter at sætte ind på:

1. Variation i syntaksen, dvs. ombytning af sætningsledde­nes rækkefølge
2. Indføjelse af konjunktioner
3. Nogle af hovedsætningerne kan gøres til bisætninger
4. Skabe årsags- eller tidsforbindelser

En indsats på disse fire felter vil bevirke, at teksten opleves som værende mere varieret og sammenhængende og dermed mere in­spirerende at læse:

Solen skinner, og Peter kommer gående hen ad gaden. På det modsatte fortov ser han Lise, som vinker til ham. Da Peter er lidt forel­sket i hende, vinker han tilbage. Sådan nogle pæne blå øjne hun har. Lise kan også godt lide Peter, da han er god til at spille fodbold.

Hvis vi sammenligner de to eksempler, kan man se, at det er forholdsvis enkle midler, der skal til dels for at variere syntak­sen og dels for at få teksten til at hænge bedre sammen:

• De to første sætninger er bundet sammen med og
• I den tredje sætning er biordsleddet på det modsatte fortov placeret først i sætningen
• Den fjerde sætning er gjort til en relativ sætning (= henførende sætning, som starter med et henførende stedord, som f.eks. der, som eller hvis) til den tredje.
• Sjette sætning er placeret før femte sætning og er samti­dig gjort til en bisætning. Det bevirker, at ordstillingen i den oprinde­lige femte sætning nu er om­vendt, dvs. at udsagnsleddet kommer før grundleddet.
• I syvende sætning er genstandsleddet foran­stillet, og den oprindelige hoved­sætning er udeladt, hvorved sætningen fremtræder som Peters indre monolog.
• I ottende sætning er tilføjet ordet også for at skabe for­bindel­se til sætningen foran, og den niende sætning er gjort til en bi­sætning.

Indholdsmæssigt er den redigerede tekst den samme som den op­rindelige, men sprogligt er den blevet mere spændende at læse.

Øvelse

Forsøg nu på samme måde at forbedre nedenstående tekst:

Valde er en ung mand. Valde bor på en gård. Valde bor sammen med sin mor og broderen Christian. Valde har ikke noget arbejde. Valde keder sig. Valde har en knallert kaldet Tordenfuglen. Valde kører han rundt på Tordenfuglen. Valde vil gerne vække opmærksomhed. Valde spiller sej. Valde sidder på tværs af Tordenfuglen. Valde sidder også med armene overkors. Valde er ensom.

Valde er forelsket i en pige Janne. Valdes kammerat hedder Kuno. Kuno er også forelsket i Janne. Valde har ingen penge. Valde er misundelig på Kuno. Kuno har været i biografen med Janne. Kuno har fulgt Janne hjem bagefter. Valde overvejer at slå Kuno ihjel.

Valde bliver undertrykt af sin mor. Hun er ligeglad med, hvad han går rundt og laver. Hun siger, sådan er han bare. Valde er stik modsat af sin bror. Valde er ikke meget pligtopfyldende. Valde har ingen arbejde. Valde er meget sløset med sig selv. Valde sover til langt op af dagen.

Han skylder broderen penge.

­Valde er en følsom fyr. Valde drikker meget. Valde har flere depoter. Valde gemmer øl og vin i depoterne. Et af depoterne er nede ved gamle Huldas hus. Hulde var død i to måneder, inden nogen opdagede det. Valde får tårer i øjnene, når han tænker på hende.

Herefter skal du - også ligesom ovenfor - beskrive, hvilke forandringer du har foretaget i de 2 første afsnit. Til det formål er det hensigtsmæssigt at nummerere sætningerne.

Dette afsnit har til formål at genopfriske nogle vigtige og basale grammatiske begreber, som de fleste af os stiftede bekendtskab med i folkeskolen. Det drejer sig i al sin enkelthed om ordklasser og simpel sætningsanalyse. Sidstnævnte omfatter nogle af sætningens forskellige led samt forskellige sætningstyper.

Udover det ovennævnte, begrænsede formål skal afsnittet også danne grundlag for det efterfølgende afsnit om tegnsætning, men også for det ovenstående afsnit om sproglig ensformighed (stereotypi) og andre.

Ordklasser

Navneord (som også kaldes substantiver på latin) er navne på personer, ting eller begreber, og de bøjes i tal (ental og flertal) og i form (ubestemt og bestemt). Navneordene deles i på dansk i to køn: fælleskøn (med det ubestemte kendeord en) og intetkøn (med det ubestemte kendeord et).

Tillægsord (latin: adjektiver) fortæller noget om navneord og stedord, og de bøjes i grader. De reflekterer også det tilhørende navneords form og tal (se nærmere om dette i afsnittet om bøjningsforhold). Et tillægsord kendes på, at man kan sætte at være foran.

Udsagnsord (latin: verber) udtrykker handling eller tilstand, og de bøjes i tid: nutid, datid m.fl. (Se nærmere om dette i afsnittet om verbets tider). De kendes på, at man kan sætte at eller jeg foran.

Der findes flere ordklasser end de her nævnte (stedord, biord og forholdsord m.fl.), men dem vil vi lade ligge i denne omgang.

Øvelse 1

1. Find navneord, tillægsord og udsagnsord i den følgende tekst.
2. Skriv N, T eller U over henholdsvis navneordene, tillægsordene eller udsagnsordene.

Jeg har lige fået et langt brev fra min gamle onkel i Amerika. Han skriver, at han har tjent mange penge for nylig. Han fortæller, at han arvede nogle penge efter en tante, som også gav ham det gode råd at sætte dem i banken og så leve af renterne. Skønt det var et godt råd, mente min onkel ikke, at han kunne leve af dem. Så en dag hørte han om bankdirektørens ulovlige pengetransaktioner. Disse oplysninger brugte han til pengeafpresning. Det var naturligvis et held for min onkel, som hele livet havde været så fattig som en kirkerotte. Men den stakkels bankdirektør har været nødt til at sælge mange af sine smukke møbler og antikviteter. Jeg har næsten medlidenhed med ham.

Øvelse 2

1. Sæt streg under navneordene i følgende stykke
2. Skriv u over navneord i ubestemt form og b over navneord i bestemt form.
3. Skriv ligeledes ental eller flertal over de samme navneord alt efter, om de står i hhv. ental eller flertal.

Til sin fødselsdag fik han en ny cykel. En dag besluttede han, at han ville benytte søndagen til at køre en lang tur. Tidligt om morgenen smurte han en stor madpakke og tog cyklen. Inden frokost var han nået langt ud på landet. Han spiste maden på en hyggelig kro, hvor han mødte to gamle skolekammerater. De blev enige om at køre resten af udflugten sammen, og på vejen tilbage så de mange svaler. Svalerne fløj lavt, hvilket er et varsel om regn.

Øvelse 3

1. Sæt streg under tillægsordene i følgende stykke.
2. Skriv 1, 2 eller 3 over de samme tillægsord alt efter hvilken grad, de forekommer i.

Den nye fabrik blev indviet i mandags. De fleste af virksomhedens faste forretningsforbindelser var mødt op for at se de smukke kontorer og de praktiske fabrikslokaler. Talrige gaver strømmede ind: smagfulde blomsterdekorationer, kostbare kunstværker - deriblandt et par sjældne malerier - og desuden mindre opmærksomheder. En bedre dag kunne man ikke have valgt: vejret var fint fra den tidlige morgen, og selv om solen skinnede fra en skyfri himmel, var varmen kun behagelig. Den gamle direktør og hans ældste og yngste søn redegjorde for den daglige arbejdsgang.

Tegnsætning

Dette afsnit vil som ovenfor nævnt begrænse sig til det, der er nødvendigt for at kunne forsyne en tekst med den rigtige tegnsætning.

Man kalder normalt en sætning, der står mellem to punktummer for en helsætning. Den egentlige definition af en helsætning er, at den ikke står som led i andre sætninger, dvs. at den i princippet kan stå alene - og ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen, at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma. Der kan altså indgå flere helsætninger i en helsætning. Det kan være lidt forvirrende, derfor kalder mange de helsætninger, der indgår i en sætning mellem to punktummer for hovedsætninger. Læs mere om helsætninger på sproget.dk.

Et eksempel på en helsætning, der kun består af én hoved (eller hel-)sætning:

Huset er meget stort.

En hel- eller hovedsætning kan som nævnt stå alene, hvilket skal forstås på den måde, at det, der står, giver en vis mening.

I en helsætning kan også indgå en eller flere ledsætninger. Ledsætninger er defineret ved at være led i helsætninger (eller i andre ledsætninger), og de kan rent betydningsmæssigt derfor ikke stå alene:

Jeg købte en hat af Hans, som han havde haft med hjem fra England.

Hun tror på Gud, hvilket jeg ikke gør.

Den del af sætningen, der - i de her to tilfælde - står før kommaet, kaldes hoved- eller helsætning, og den del af sætninger, der står efter kommaet, kaldes en ledsætning.

Ledsætninger skilles efter den traditionelle tegnsætning fra resten af helsætningen med komma, uanset hvor ledsætningen befinder sig i forhold til resten af helsætningen. Ledsætningen er i de følgende tre eksempler skrevet med blå skrift:

• Det begyndte at regne, inden jeg nåede hjem.
• Hvornår vi kommer, ved jeg ikke.
• Manden, jeg købte bilen af, var meget gammel.

Man kan kende en ledsætning på, at biordet står før udsagnsordet:

Hun sagde, at hun ikke kunne komme.

I modsætning til:

Hun kom ikke.

Hvis man er i tvivl kan man prøve at indsætte biordet ikke, nemlig eller et andet biord.

Hvis der i ovenstående sætning bare havde stået: "Hun sagde, at hun kunne komme" - og du var i tvivl om, om det er sætningsdelen før kommaet ("Hun sagde") eller efter kommaet, der er en ledsætning, så kan du altså lave den såkaldte ikke-prøve. Den går ud på, at hvis det giver mening at indsætte biordet 'ikke' imellem grundled og udsagnsled i en sætning, så er det sandsynligvis en ledsætning, og hvis det ikke lyder som korrekt dansk at indsætte biordet 'ikke', så er sætningsdelen nok en hovedsætning:

Ikke-prøve: Hun ikke sagde, at hun ikke kunne komme i morgen.

Her er det jo tydeligt, at biordet 'ikke' - ikke passer i sætningsdelen før kommaet, men at det passer udmærket i den anden del. Derfor er det sætningsdelen "at hun kunne komme i morgen", der er en ledsætning.

Men for overhovedet at kunne identificere hhv. hovedsætninger og ledsætninger og kunne lave en ikke-prøve er det nødvendigt med lidt sætningsanalyse. Man skal med andre ord kunne finde udsagnsled og grundled i en sætning. For hvert sæt (1 grundled og 1 udsagnsled) har vi normalt en sætning af en eller anden slags.

Manden gav pigen et kys.

Vi finder sætningens udsagnsled ved at finde det ord, man kan sætte jeg foran. I eksemplet kan vi sige jeg gav, og sætningens udsagnsled er derfor ordet gav, som angiver, hvad der er, sker eller gøres.

Grundleddet finder vi ved at spørge: hvem eller hvad gav? Svaret er, at manden gav, og manden er derfor sætningens grundled. Det angiver, hvem eller hvad, der 'udfører' udsagnsleddet.

Øvelse 4

I en sætningsanalyse angiver man et udsagnsled ved at sætte et o (kaldet en bolle) under det; et grundled angives med et x, kaldet et kryds.

Sæt o under udsagnsled og x under grundled og i følgende tekst:

Turismen bringer fremmed valuta til landet. Regner man al den valuta sammen, som vi giver ud som turister i udlandet, og sammenligner vi totalbeløbet med vore turistindtægter, er underskuddet betydeligt. Posterne får således stor indflydelse på handelsbalancen.

Øvelse 5

Find og markér hhv. hoved- og ledsætninger i følgende tekst:

Klavs standsede sin flugt og satte sig på en smal klippeafsats. Tankerne kværnede rundt inde i hovedet: Hvis han ikke var fløjet efter den flotte hunørn, havde han ikke været hér. Hun havde lokket ham - det var, som det altid havde været: Han havde handlet impulsivt og uden omtanke. "Af hvilken grund har jeg aldrig lært, at jeg skal tænke, før jeg handler", funderede Klavs, og samtidig syntes han, at han hørte en enkelt stemme. "Hvis den tykke Dorte snart kommer ud med maden til de små pattegrise, der ligger nede hos moderen og drømmer, så vil jeg ikke bare sidde hér; jeg vil også have mad!" Samtidig med disse overvejelser foldede Klavs sine store vinger ud og svævede ned til den velkendte bondegård. Da han nærmede sig tagryggen, stod skytten Knut og fægtede med sin riffel i luften: "Jeg mangler stadig at skyde den tredje ørn i dag, før jeg er helt tilfreds."

Så lød skuddet, og Klavs, der havde forestillet sig en hyggelig aften med vennerne, havnede midt på møddingen.

Note om forskellen på kolon og semikolon

Kolon bruges i især følgende 3 sammenhænge:

1. Som lige gjort ovenfor – altså i forbindelse med ’opremsninger’ eller som signal om, at en punktopstilling følger
2. I forbindelse med direkte tale eller direkte citater. Et eksempel på direkte tale: Peter sagde til sin mor: "Du lovede at kalde på mig klokken syv. Det gjorde du ikke, og nu kommer jeg for sent!"
3. som et tegn, der signalerer, at en nærmere forklaring/et eksempel eller lignende følger (ligesom kolonet efter ordet 'tale' i pkt. 2 lige her over)

Semikolon: Mange bruger i dag at sætte et semikolon i stedet for et kolon, men det er forkert at gøre.

Semikolon kan bruges til at markere afslutning på en sætning eller en mindre pause i en tekst; som et slags 'lille' punktum.

Semikolonet er næsten ved at glide ud i almindelig skriftlig sprogbrug.

Syntaks betyder både sætningsstruktur og læren om denne og er altså den del af grammatikken, der behandler de helheder, hvori ordene optræder som led.

Bygger man udelukkende sin tekst op af hovedsætninger, er risikoen for, at der går kludder i syntaksen, ikke så stor, som hvis man gør brug af en mere kompliceret sætningsstruktur. Til gengæld bliver ens tekst sjældent så spændende at læse, som hvis man anvender flere sætningstyper end kun lige hoved­sæt­ningen, og hvis man rokerer rundt på leddene indenfor den enkelte sætning.

En sætning bygges normalt op af to eller flere af følgende led: Grundled, udsagnsled, genstandsled og biordsled:

Denne sætning indeholder samtlige 4 ledtyper - oven i købet i den ovenfor nævnte rækkefølge. I denne sætning er der ikke så mange muligheder for at ændre på rækkefølgen af leddene, men man kan dog foranstille biordsleddet, så den i stedet lydt:

I går malede manden sit hus.

Sådan ville man skrive sætningen, hvis man ønsker at fremhæve tidspunktet. Samtidig ses det, at sætningen nu har omvendt ordstilling - altså udsagnsleddet før grundleddet.

Sætningen kunne også gøres spørgende ved at placere udsagnsleddet forrest:

Malede manden sit hus i går?

Derimod ville sætningen lyde lidt underlig, hvis man forsøgte at placere gen­standsleddet sit hus først.

Der kan være svært at forstå en sætning, der består af flere dele, hvis ledtyperne eller sætningsdele ikke er kædet logisk sammen.

Når der er kludder i syntaksen i en eller flere (sammenhængende) sætninger, kan der være mange forhold der spiller ind:

• Der kan mangle nogle væsentlige led i sætningen
• Et led kan være placeret forkert
• Der kan være kludder i årsagssammenhængen mellem nogle begivenheder
• En bisætning kan være placeret for sig selv.

Der er mange flere muligheder for at begå fejl, da sætningers kombinationsmuligheder jo er uendelige, og det er derfor ikke muligt at opstille generelle regler for, hvordan man undgår fejlene. Det handler i høj grad om at være kritisk overfor det, man har skrevet og så bruge sin sunde fornuft til at finde ud af, om det giver mening.

Ofte er det en god idé at lægge det, man har skrevet, til side et stykke tid eller lade en anden læse det, (hvilket kan være svært, hvis man sidder til studen­tereksamen i dansk stil, men der skulle man jo gerne have lært det). Det kan nemlig være svært selv at få øje få det ulogi­ske, da man jo har det hele inde i hove­det, hvor det er ganske klart. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at man ofte læser det, man tror der står i en tekst, frem for det der faktisk står.

Øvelse

Kig nu grundigt på de følgende brudstykker fra nogle tilfældige danske stile og forsøg at bringe syntaksen i orden, sådan at udsagnene giver mening. Nogle gange er du nødt til at gætte på, hvad meningen mon er med udsagnet (en sport som dansklæreren dyrker, hver gang han retter stile), ligesom det nogle gange kan være nødven­digt at lave temme­lig meget om på udsagnet for at få det til at give mening.

1. Selvom Bille August har modtaget både Gyldne Palmer og andre internationale priser, kan ingen benægte, at der er tale om et mus-elefant forhold sammenlignet med f.eks. Steven Spielberg. ­­­­­­
2. I min hverdag møder jeg hele tiden ting, som stammer fra USA. Egentlig fortrænger jeg det, og det er først nu, når jeg tænker nærmere over de ting, jeg foretager mig, taler om mange gange er af amerikansk oprindelse og ikke dansk.
3. Valde er misundelig og jaloux på kammeraten Kuno, fordi han ikke har penge til at invitere Janne, som de begge er forelske­de i, ud, og fordi kammeraten får lov til at følge hende hjem.
   [Prøv at forenkle syntaksen i denne sætning, sådan at præposi­tionen ud ikke kommer til at stå så langt væk fra dens sætning].
4. Det kan godt være, at vi har en bedre kultur efter vores egen opfattelse, men hvorfor ikke prøve at lære noget fra de fremmedes kultur. Deres kultur og livssyn kunne give vores dagligdag noget berigende, ligesom vores kan give dem noget, som kan forbedre hele to livsopfattelser.
5. Nogle danskere er dybt forargede over, at flygtninge bare kan modtage penge og drive den af samtidigt, som mange danskere føler sig overordentlig berettiget til, ...
6. Derimod viser det nederste billede et amerikansk ægtepar, som lever på landet. Det viser bygningen i baggrunden, at det er ude på landet eller i en lille landsby.

Under OL i Atlanta kom en højdespringer ud for, at hun ikke kom over på en eller anden højde, hvilket fik sportsjournalisten Poul Erik Andersson til at udbryde, at nu var hun nok nedstemt. Det er som bekendt kun noget man kan komme ud for i en afstemning, og det, han rettelig mente, var, at hun nu nok var nedtrykt (hvis modsætning er opstemt - deraf sammenblandingen).

I kampens hede smiler vi af journalistens bommert, men tilgiver ham selvfølgelig i samme åndedrag, hvorimod der ingen undskyldning er for forfatteren Isabella Smith, når hun skriver: Selv Rebecca, der normalt ikke lod sig slå ud, så nedstemt ud, når hun fra tid til anden ... (i "En flirt mellem venner", 1997, p. 67). Til hendes forsvar skal dog nævnes, at det er den eneste sproglige bommert på de 276 sider, romanen fylder.

For ikke så længe siden kom den unge politiker Laura Lindahl fra Liberal Alliance helt galt afsted, da hun blev interviewet i en nyhedsudsendelse:

Hun ville "skrue på alle de tangenter der er, da vi ikke kommet ind over dørstolpen ... den enkeltes valg må veje højere ..."

Hvad er der galt?

Nogle aviser - f.eks. Information, Politiken og det daværende Vendsyssel Tidende - bringer ugentligt udvalgte eksempler på den slags sproglige bommerter, der som regel er begået af journalister. Nogle gange minder de om Poul Erik Anderssons fortalelse, andre gange kan man se, at der 'blot' er tale om trykfejl, der imid­lertid har bevirket, at der står noget fuldstændig grotesk som f.eks.: Den medbragte mand nydes i det fri. (Dansk Vandrerlaug-annonce i Frederiks­værk Ugeblad).

Men det er ikke kun journalister, der laver den slags. Vi andre kan også komme galt af sted. Imidlertid begår vi også somme tider fejl, som journalister næsten aldrig begår, fordi de bruger sproget dagligt og ved hvilke ord, man kan bruge sammen.

Lad os tage et eksempel:

Man kan sige, at

man kan have den samme opfattelse af noget som en anden,

og

man kan have det samme syn på noget.

Endvidere

kan man være af den samme opfattelse,

men

man kan ikke *være af samme syn,

- sprogligt set. Hvorfor ikke? Det er der ikke nogen god eller logisk forklaring på, sådan er det bare! Og det er så det, man må lære ved at skærpe sin opmærksomhed overfor den side af sproget, altså lægge mærke til, hvad man hører og læser for at lære, hvilke ord man kan sætte sammen.

'Stille spørgsmålstegn ved ...'

Sådan kan man ofte høre politikere - men ikke kun - formulere sig. Et spørgsmålstegn er et blandt mange af de tegn, vi benytter os af, når vi skriver. Vi kalder det 'tegnsætning'. Vi sætter altså tegn i vores tekst. Vi sætter kommaer, punktummer, udråbstegn og en gang i mellem også spørgsmålstegn. Men vi stiller ikke spørgsmålstegn, så den rette måde at formulere sig på i ovenstående eksempel er, at sige at 'man kan sætte spørgsmålstegn ved ...' Men hvor kommer det andet så fra? Vi siger, at man kan stille et spørgsmål, og det er så måske derfra, der er sket en uhensigtsmæssig sammenblanding.

Læren om hvilke ord, der passer sammen kaldes idiomatik, og vi taler om, at sproget skal være idiomatisk korrekt. Slår man ordet idiom op i ordbogen, får man at vide, at det betyder et sprogligt udtryk ell. vending, der er særpræget for et sprog eller en dialekt. Jeg vil dog tillade mig at anvende begrebet idiomatik lidt bredere, så det omfatter alle de uskrevne regler for, hvilke ord der kan anvendes sammen.

Lad os tage endnu et eksempel. Vi siger f.eks.: Nu kan han gå på vandet, hvormed vi mener, at nu kan han klare det hele. Men vi siger ikke: Nu kan han løbe på vandet. Hvorfor ikke? Det skyldes, at vi har lånt udtrykket et andet sted fra - nemlig Det nye Testamente, og der findes udtrykket i den første form, og det er nu det udtryk, vi bruger billedligt.

Det er dog ikke altid, man kan finde tilbage til et bestemt udtryks eller en bestemt vendings oprindelse, men det fritager os ikke fra at overholde dé uskrevne regler, der findes for, hvilke ord vi kan sætte sammen, så sproget bliver idioma­tisk korrekt.

Ordbogen - f.eks. Nudansk Ordbog - kan nogle gange være en hjælp, men er det oftest ikke. Der findes heldig­vis to andre ordbøger, der kan være til nytte. Den ene er Gyldendals Idio­m-ordbog, som indeholder en masse faste sproglige vendin­ger ­men ofte af billedlig karakter, f.eks. kan man finde ud­trykket "at sove som en sten" i den. Den anden hedder Dansk Sprog­brug, og den er udgivet af Politikens Forlag (men desværre nu er udsolgt), og det er nok den mest anvendelige. Man kan slå ordene op og f.eks. finde ud af, at det hedder "at have en elsker, at holde sig en elsker og at tage sig en elsker".

Online er ordnet.dk (Ordbog over det danske sprog) ganske anvendelig, bl.a. fordi der efter forklaring af et ords betydning og eksempler på brug af ordet, ofte er en liste over den måde ordet indgår i faste udtryk (= idiomer).

I indledningen til Dansk Sprogbrug står der blandt andet:

DANSK SPROGBRUG forudsætter at der eksisterer et dansk normalsprog, også kaldet et rigssprog. Det lader sig ikke "definere", men kan karakteriseres som "et sæt af sproglige vaner, skabt i det sociale samspil". /.../ Brud på denne "aftale" er en fejl; lige så vel som man kan stave forkert kan man altså også udtrykke sig forkert.

Idiomatiske fejl er svære at bekæmpe, da man oftest ikke er sig bevidst, at man har begået en fejl. Måske skyldes det, at vi i dag i højere grad oplever og får informationer via billeder fremfor at læse os til de samme oplevelser og informationer. Derved forsvinder noget af fortroligheden med det skrevne sprog. Adgangen - f.eks. via Internettet - til at kommunikere med andre mennesker over hele kloden kan dog sætte fornyede krav til at kunne udtrykke sig sprogligt præcist.

Men alene det at rette sin opmærksomhed mod problemet, og hver gang man skriver noget spørge sig selv, om man nu kan sige sådan eller sådan, er en god begyndel­se. Det kan være, man er nødt til at spørge sig for eller slå op i en af de ovennævnte ordbøger for at få svar. Det, det gælder om, er altså at træne sit sprogøre og vænne det til at registrere sprogets idiomatik.

Øvelsesmaterialet til dette afsnit indeholder sætninger, hvori der er idiomatiske fejl. Sætningerne vil være inddelt i tre grupper:

1. Opslagsordet er markeret med blå skrift, og løsninger kan i de fleste tilfælde findes ved at slå ordene op på ordnet.dk (Ordbog over det danske sprog). De relevante ordbogsartikler findes samlet på et ark, som er kopieret ind i dette dokument.
2. Du skal selv finde opslagsordet, men løsningen kan stadig findes på ordnet.dk.
3. Her hjælper ordbogen dig ikke, så du må klare dig på egen hånd.

Somme tider kan det være noget af en opgave at finde ud af, hvilket ord man skal slå op, dernæst er det ikke sikkert, at lige netop det udtryk, man har brug for, er nævnt.

Øvelse 1

Nu følger en række eksempler, hvor der er noget galt med idiomatikken. Forsøg at rette fejlene, så sproget bliver idiomatisk korrekt. Opslagsordene er som tidligere nævnt understregede.

Et eksempel på en øvelse:

Jørgen Stein, en ung fyr på seksten, som var veludviklet af sin alder taget i betragtning og som ...

Her er to idiomatiske udtryk blandet sammen, og der er således to løsninger. Enten "...som var veludviklet af sin alder" (man kan dog også sige: '... veludviklet i forhold til sin alder') - eller: "...som var veludviklet alderen taget i betragtning".

Find nu selv de idiomatiske fejl i følgende sætninger:

1. Smilla har et ganske specielt forhold/syn til moderen, idet hun ønsker, at moderen både skal optræde som en kvinde og mand. [Her er der også to fejl, men den ene kan ordbogen ikke hjælpe dig med; forsøg alligevel om du kan finde og rette den].
2. ... og da vil medlidenhed til dyrene ikke være gavnlig ...
3. Jacob Paludan har ret i sin angst for at USA lokker med noget, som kan drive os i fordærv - selvom det ikke er de samme ting, vi er bange for.
4. Valde har ingen arbejde og er meget sløset med sig selv; han sover til langt ud på dagen og skylder broderen penge.
5. Modsat Enzenbergers digt fatter dette digt sympati med de mennesker, som lever tavst i samfundet.
6. ... er en tekst, hvor en holdning om flygtningespørgsmålet kommer til udtryk.
7. Derfor skaber det skade, hvis vi fortsætter ... og dette er med til at vi kommer med udtalelser, som skaber mere skade end gavn. [Her skal du finde to anvendelige udtryk under det samme opslagsord, idet det begge steder er anvendt forkert].

Øvelse 2

I de følgende eksempler skal du selv finde ud af, hvor fejlene er, og derefter skal du finde ud af, hvilke ord du skal slå op. Forsøg så at rette eksemplerne.

1. Men mange er bange for, hvilke konsekvenser, det vil give dem.
2. Hvilket af disse to udtryk, der indeholder den største sandhed, vil jeg lade op til læseren at bedømme.
3. Vi kan selv gøre valget.
4. For langt de fleste tilfælde ved man jo, hvordan ugen bliver.
5. For mit eget vedkommende er jeg selv sat i faste rammer. [Her er to idiomatiske fejl, men ordbogen kan kun hjælpe dig med den ene].
6. For at tage et eksempel kunne man sammenligne en afrikaner og en dansker.
7. Ideen med at aflevere penge, uden tilsyneladende at få noget i gengæld, har aldrig vakt synderlig stor begejstring.
8. Nu hvor vi er blevet et fælles Europa, er vi næsten nødt til at forene os sammen med de andre lande.
9. Det er nu fremtiden, der står ved døren.
10. ... og vinden kan blæse fat i dugen og vælte porcelænet ned.
11. ... men forældrene giver dog en forklaring på en beslutning, de har foretaget.
12. Leg er altså en naturlig del af dyrenes udvikling, men mennesket adskiller sig fra dyrene, idet vi kan finde på forsætligt at sætte os selv og andre i fare.
13. Der er næsten ikke grænser for, hvad folk vil udsætte sig selv for, selvom de udtrykkeligt har hørt, at der somme tider følger en stor risiko til deres interesser.

Øvelse 3

Nu følger en række eksempler, hvor du på egen hånd skal forsøge at rette fejlene, så sproget bliver idiomatisk korrekt.

1. De led forfærdelig under pest og kolera.
2. Mødet med det fremmede er der ikke ret mange mennesker, der er glade for. Hvad venter der sig derude?
3. Smilla ser op til sin moder, selvom hun nu er død; hun fore­stiller sig hende for sig hele vejen igennem sin udvikling.
4. Det fik Smilla til og tænke på ...
5. ... hvilket betyder, at hun stadig kan tænke med et barns øjne.
6. I 1930'erne var der økonomisk krise; folk var modløse og havde ikke et sted at opbevare deres tro på, at tilstanden kunne blive bedre.
7. Helt anderledes er derimod digtet 'Så er det sagt' af Benny Andersen fra 1971.
8. At digte vil ofte sige et forsøg på at dele sine meninger/­holdninger med andre mennesker.
9. Nogle mennesker har altid værdsat og respekteret ikke-natura­listisk kunst, om end ikke andre, så den skabende kunstner selv, men Adolf Hitler ...
10. Danskere imellem, vi har de samme problemer jyder set i forhold til sjællændere. Samme indstilling som disse to grupper af mennesker har, er samme indstilling som danskere har overfor de fremmede.
11. Så generelt er danskere meget fordomsfulde, enten går de helt ind for de fremmede og kalder alle med en anden indstilling for racister, ellers synes de, at de er forfulgt af sammensværgel­ser i det danske samfund.
12. Vi er nødt til at tage stilling til nye problemer, som ikke før har været blandet ind i vores hverdag.
13. Mange af de fremmede har heller ikke noget arbejde; de må enten ikke, eller også kan de ikke få et på grund af sprogvanskelig­heder. Dette adskiller dem også fra at klare mange udgifter selv.
14. P.B. skriver, at enten fyger man om sig med beskyldninger eller ...
15. Amerikanerne er af arbejderklassen, for deres hænder ser ud til at være nedslidte, ...

Det er en sætnings udsagnsled, der afgør sætningens tid:

Han malede vinduerne sidste år.

Vi siger, at sætningen står i datid, fordi udsagnsleddet malede står i datid. (I denne sætning fortæller biordsleddet 'sidste år' også, at der er tale om en fortidig handling).

Når man skal forfatte en tekst, fordres der konsekvens i brugen af tid. Det virker således meget forstyrrende, hvis en tekst skifter umotiveret mellem forskellige tider. Læs følgende eksempel og se hvorfor:

Ude i Skoven *staar der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol *vil det faae, Luft *havde der *været nok af, og rundtom *har der *vokset mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; ... .

Uddraget er fra H.C. Andersens eventyr "Grantræet". Han har selv skrevet det hele i datid. Jeg har lavet ændringer i forhold til den originale tekst. Det har jeg angivet med en * foran udssagnsordet:

• Første sætning har jeg ændret til nutid (staar), hvilket giver læseren det indtryk, at træet står der lige nu.
• Tredie sætning har jeg ændret til fremtid (vil faae); det bevirker, at vi får op­fattelsen af, at træet ikke får sol lige nu, men senere kan få det.
• I fjerde sætning har jeg valgt før-datid (havde været), som giver os den opfattelse, at der før et vist dati­digt tidspunkt var luft nok - altså plads nok, men efter dette tidspunkt var der så ikke længere plads nok.
• Den næste sætning har jeg ændret til før-nutid (har vokset), hvilket bevirker, at vi får den opfattelse, at der tidligere har vokset større træer omkring grantræet men ikke længere gør det.

Sammenlign nu med den rigtige udgave:

Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var der nok af, og rundtom voxte [= voksede] mange større Kammera­ter, baade Gran og Fyr; ...

Nu er der orden i tingene, og vi får ikke sådan et forvirret indtryk, som den redigerede udgave gav os.

De mest almindelige tider er nutid, datid, før-nutid og før-datid:

Nutid og datid kaldes for simple tider, mens før-nutid og før-datid kaldes for sammensatte tider. De er sammensat af et hovedudsagnsord, som forekommer i kort tillægsform og et hjælpeudsagnsord (enten at være eller at have) som står i enten nutid eller datid alt efter, om der er tale om før-nutid eller før-datid. Det er således udelukkende via hjælpeudsagnsordet, vi kan afgøre, om det er den ene eller den anden sammensatte tid.

Nu er det dog ikke altid så simpelt, at man blot kan vælge at skrive hele ens tekst enten i nutid, datid, før-nutid eller før-datid.

Det forekommer umiddelbart indlysende, hvad forskellen er på nutid og datid. Knap så indlysende er forskellen på datid og før-nutid. Datid an­vender man om den fortidige handling, der er færdig, hvorimod man anvender før-nutid om dén fortidige handling, der stadig har en vis betydning.

Sammenlign:

I går spiste jeg et helt rugbrød. (datid)

Jeg har spist. (før-nutid)

Det sidste eksempel refererer også til en fortidig handling, men jeg ønsker samtidig at fortælle, at jeg ikke er sulten lige nu, hvilket det første eksempel ikke siger noget om. Generelt bruger man altså datid om den overståede handling, hvorimod før-nutid bruges om den fortidige handling, der stadig har en vis betydning i nutiden.

I den enkelte tekst har man ofte brug for at kunne referere til forskellige tidspunkter i forhold til hinanden, og her gælder som tommelfinger-regel, at har man valgt nutid, og man har brug for at referere til noget fortidigt, så benytter man før-nutid, og tilsvarende i datid; har man brug for at referere til et tidspunkt, der ligger før den datid, man skriver i, så vælger man før-datid.

Indtil i dag har det været (før-nutid) tørvejr, men nu regner (nutid) det.

I går malede (datid) jeg træværket på mit hus; forinden havde jeg grundet (før-datid) det.

Man kan altså normalt ikke anvende nutid sammen med før-datid og heller ikke datid sammen med før-nutid inden for den samme helmening.

Hvis man i det første eksempel prøver at ændre nutidsformen regner til datid, går det galt, og vores tidsopfattelse for­virres. På samme måde hvis vi i det andet eksempel erstatter før-datidsformen havde grundet med før-nutid: har grundet.

Måske har du nu fået det indtryk, at man overhovedet ikke kan skifte mellem nutid og datid inden for en tekst. Det er selv­følgelig ikke tilfældet, men pointen er, at man skal tænke sig godt om, når man gør det; med andre ord skal der være en tidsmæssig grund til det.

I går malede (datid) jeg alle vinduerne i huset, og i dag er (nutid) jeg i gang med at male dørene, og i morgen vil jeg male (fremtid) carporten.

Øvelse 1

Indsæt nu de rigtige tider af verberne i parenteserne i den følgende tekst:

I dag [skinne] solen igen fra en skyfri himmel. Jeg [være] i bad, [få] morgenmad og [være) nu parat til at tage til stranden, da jeg [have] ferieI går [være] det ellers et forfærdeligt vejr. Det [regne] og [lyne]. Dagen før [være] endnu værre. Dér det [hagle] tilligemed.

Men i dag [se] det godt ud, og i morgen [bli­ve] endnu bedre i følge meteorologer­ne. Temperaturen [vente] at stige til omkring 30 grader (passiv sætning).

Det [være] herligt med ferie. I den sidste tid jeg [knoklet] en vis del ud af bukserne for at blive god til skriftlig dansk. Jeg [tro] ikke, det [være] noget problem at skrive dansk, men så [få] jeg en ny dansk­lærer, og så kan det nok være, jeg [bli­ve] klogere. Hidtil jeg [tro], at det bare [være] et spørgsmål om at skrive dét ned, som man [tænke] eller [sige], men sådan [være] det ikke. Mange gange [være] det nemlig noget slud­der, man [sige], men det [opdage] man først, når man [skrive] det ned.

Øvelse 2

Forsæt herefter med følgende uddrag:

Grundtvig vil altid blive regnet mellem de små, politiske profeter, fordi det han [skabe] [være] uden skel og grænse," [sige] Viggo Hørup i 1895 i Studenter­foreningen. Netop på det sted kunne man ellers tænke sig, at det [falde] Hørup ind, at skel og grænse, det [være] noget fjenden, den be­siddende, den dannede, kapitalisten, militaristen [lave] mellem sig og verden. Og det, der [være] uden skel og grænse [være] det, der [true] de privilegerede på deres ømmeste punkt.

Nok [være] det rigtigt, at Grundtvigs begreber om politik - i den gængse forstand af ordet - [være] uklare og i de unge år konservative. Det [være] også rig­tigt, at han efter sin død [få] følgeskab af alle mulige slags magelighed og reaktion.

Men det [være] fordi hans felt [være] et andet. Det [være] i det, som endnu ikke [bli­ve] politik, at han [ånde] og [leve]. Og der [være] hans revolutionære hjerte stort. (Fra Ebbe Kløvedal Reich: Frederik. En folkebog om Grundtvigs tid og liv, Gyldendal, 1986, p. 7).