Af Birgitte Meiborg, dansk- og engelsklærer på VUC & HF Nordjylland, Jammerbugt, 2016.

Dokumentet her indeholder øvelser i specifikke sproglige forhold, som mange elever ofte slås med at få styr på.

Materialet er baseret på eksempler, øvelser og undervisningsvideoer fra Studieportalens side bedredansk.dk.

***

Bedømmelseskriterier til skriftlig eksamen

Når en skriftlig eksamensopgave til eksamen i Dansk A på en gymnasial uddannelse bliver bedømt, ser censorerne på fire elementer:

1. Skriftlig fremstilling: Form og sprog
2. Formidlingsbevidsthed: Kommunikations-, genre- og mediebevidsthed
3. Indhold, emnebehandling: At besvare den stillede opgave
4. Danskfaglig tyngde: Relevant brug af faglig viden og metode

Om specielt de to første elementer står der i vejledningen til læreplanen for Dansk A, at der lægges vægt på færdigheder inden for følgende delområder:

Ad 1. Skriftlig fremstilling: genreforståelse, kohæsion (indholdsmæssig sammenhæng i teksten), kohærens (sproglig sammenhæng i teksten), retskrivning, tegnsætning.

Ad 2. Formidlingsbevidsthed: præcist og nuanceret sprog, viser forståelse for en intenderet modtager.

Øvelserne i dette dokument sætter især fokus på form og sprog, men også på at skrive præcist og nuanceret.

Se indledningsvis følgende videoer på bedredansk.dk om kommatering:

• K1: Komma mellem to helsætninger
• K3: Komma efter ledsætning
• K4: Komma før ledsætning

Her kan du læse Dansk Sprognævns kommaregler på tryk: Kommaregler. Bemærk hvordan indholdsfortegnelsen er bygget op og gem reglerne, så du kan finde hjælp her, hvis du senere kommer i tvivl.

Afslutningsvis skal du afprøve dine kommaevner i online øvelser på Det Danske Sprognævns hjemmeside:

• Sæt komma med startkomma

Tryk på 'Begynd', sæt komma i sætningen og tryk 'Kontrollér placering', herefter står der i venstre side enten 'rigtigt' eller sætningen med korrekt sat komma. Vent et øjeblik, så kommer der en ny sætning. Bliv ved, til du har fået styr på kommateringen!

Et af de steder, hvor mange skriver fejl, er udsagnsord (verber) i nutid (præsens) og navnemåde (infinitiv). Det skyldes, at det i visse tilfælde kan være svært at høre, om der skal r på som endelse.

Du kan få hjælp på 2 måder:

1. Indsæt "at" eller "jeg" metoden

I navnemåde (infinitiv) kan man sætte "at" foran ordet, f.eks.: at løbe, at køre, at spise

I nutid kan man sætte "jeg" foran ordet, f.eks.: jeg løber, jeg kører, jeg spiser

I nutid lyder det ikke korrekt, hvis man sætter "at" foran, f.eks.: at løber, at kører, at spiser - nej, det går ikke!

2. Hjælpe-ord-metoden

Man kan indsætte et tydeligere udsagnsord (verbum) som "hjælpeord" for at høre, om der skal stå -r eller ej. Hjælpeordet gør det meget nemmere at høre det sidste -r. Et godt hjælpeord er sejle/sejler (man kan også bruge ord som prøve/prøver eller spise/spiser)

Eksempel:

"Manden køre hver dag til byen efter brød."

eller

"Manden kører hver dag til byen efter brød."

Det er svært at høre, om der skal stå køre eller kører, men hvis du indsætter sejle/sejler i stedet for, er det nemmere at høre:

"Manden sejle hver dag til byen efter brød." - Nej, det lyder forkert.

"Manden sejler hver dag til byen efter brød." - Ja, det lyder mere rigtigt.

Det korrekte svar er altså: "Manden kører hver dag til byen efter brød."

Se følgende undervisningsvideo om nutids -r: Bedredansk.dk VF1: Nutids -r

På siden, hvor videoen vises, kan du gå videre til en øvelse ved at klikke på linket, der står i teksten under videoen: 'Test dig selv i nutids-r her' (måske bliver du bedt om at logge ind). Det er gratis at oprette en brugerkonto.

Arbejd grundigt med denne øvelse. Det vil umiddelbart være mest naturligt at vælge at se videoen, før du laver øvelserne, men det kan måske også være interessant for dig at gøre det omvendt, altså at prøve øvelsen først og se videoen bagefter?

Lav også øvelserne på følgende side: Udsagnsord og bogstavet -r Øvelse i 3 dele.

En hel del har problemer med at kende forskel på udsagnsordene ligge og lægge. De har svært ved at finde ud af, hvornår de skal bruge det ene, og hvornår det andet. Dog er fejlen mest, at folk siger og skriver ligge, hvor det hedder lægge.

For at få hjælp kan man bruge følgende to metoder:

1. Ligge er noget, der ligger stille, mens lægge er en bevægelse

Bogen ligger på bordet (stille)

Jeg lægger bogen på bordet (bevægelse)

2. Sidde/sætte metoden

Man kan også teste ved at indsætte udsagnsordene sidde og sætte. Hvis du skal bruge sidde (med i), skal du også bruge ligge (med i).

Gaverne ligger (sidder) under juletræet
Han ligger (sidder) på sengen og venter på hende

Skal du bruge sætte (med æ), skal du også bruge lægge (med æ).

Folk lægger (sætter) gaverne under juletræet
Lige om lidt lægger (sætter) hun sig på sengen ved siden af ham

Se følgende undervisningsvideo om brugen af ligge/lægge og sidde/sætte: Bedredansk.dk VF4: Ligge/lægge, sidde/sætte.

På siden, hvor videoen vises, kan du gå videre til en øvelse ved at klikke linket, der står i teksten nederst på siden: 'Her kan du teste dig selv i ligge/lægge' (måske bliver du bedt om at logge ind). Det er gratis at oprette en brugerkonto. Arbejd nu grundigt med disse øvelser.

Lav også øvelserne om at bruge ligge/lægge korrekt på følgende side: Sproget.dk.

Det er en typisk fejl at bytte rundt på udsagnsordene springe og sprænge.

Kan du f.eks. bestemme, om der skal bruges springe eller sprænge i følgende eksempler?:

Pæren sprænger/springer

Terroristen sprænger/springer bomben

Bomben sprænger/springer

Her gælder det om at huske at bøje springe og sprænge afhængigt af den tid, du anvender:

Springe

Sprænge

Kan du se en meget vigtig forskel mellem de to eksempler? I eksemplerne med 'sprænge' optræder et genstandsled (objekt ▲ = huset). Det gør der ikke i eksemplerne med 'springe'.

For at sige det på grammatisk:

Når der bruges en bøjning af udsagnsordet 'springe' i de første eksempler, er det fordi, det er sætningens grundled (subjekt X), der gør noget:

Jeg springer nu
  x

Ved sprænge sørger sætningens grundled (subjekt) for, at noget andet (nemlig genstandsleddet/objektet) sprænger:

Jeg sprængte en bordbombe
                               ▲

Derfor kan springe ikke have genstandsled, mens sprænge normalt har det.

I princippet har 'sprænge' altid genstandsled. I få tilfælde er genstandsleddet dog underforstået, det siges eller skrives ikke direkte. Fx hvis du forestiller sig en minearbejder, der råber: "Hold jer for ørerne, vi sprænger nu!" Dermed mener han jo ikke, at alle minearbejderne hopper ud fra en klippe, men at de gennemfører en sprængning af noget klippe.

Se følgende undervisningsvideo om brugen af springe og sprænge: Bedredansk.dk VF5: Springe/sprænge.

Test din viden om springe/sprænge følgende side: 123abc: Springe eller sprænge?.

På dansk tager nogle verber (udsagnsord) objekt (genstandsled: ▲). Et eksempel er sprænge. Man kan ikke bruge ordet sprænge i en sætning uden at nævne, hvad man sprænger. Uden objektet vil sætningen ikke give mening.

På dansk kalder man verber der muliggør forekomsten af et objekt, for verber der bruges transitivt:

Politiet sprænger huset (▲) i luften

Manden spiser et æble (▲)

Verber der ikke muliggør forekomsten af et objekt, kaldes for verber der bruges intransitivt:

Kvinden løber

Hesten springer

Andre eksempler på verber der kan bruges transitivt og intransitivt, er vågne og vække:

Faren vækker sin datter (▲) hver morgen = transitivt

Kvinder vågner i teltet = intransitivt

Se følgende undervisningsvideo om brugen af vågne og vække: Bedredansk.dk VF6: Vågne/vække.

Det er ikke altid, man kan høre forskel på synes/syntes i daglig tale, men på skrift er det vigtigt, at man vælger den rigtige form. Ellers kan man hurtigt komme til at lave nogle dumme fejl.

Fejl med synes og syntes er heldigvis lette at eliminere.

Der er faktisk blot én enkelt regel, der gør sig gældende, når man skal vælge mellem synes eller syntes:

• Hvis sætningen er skrevet i nutid = synes
• Hvis sætningen er skrevet i datid = syntes

Eksempel 1:

Når vi spiller fodbold, synes/syntes træneren, at vi skal spille hinanden mere

I denne sætning skal du finde ud af, om den er skrevet i nutid eller datid.

Her kan du se, at verberne 'spiller' og 'skal' begge er skrevet i nutid. Dermed skal du bruge synes, og den korrekte sætning bliver således:

Når vi spiller fodbold, synes træneren, at vi skal spille hinanden mere.

Eksempel 2:

Tidligere synes/syntes jeg, at det var svært at kende forskel på synes og syntes.

Igen skal du finde ud af, om sætningen er skrevet i nutid eller datid.

Her kan du se, at verbet 'var' er skrevet i datid. Dermed skal du bruge syntes, og den korrekte sætning bliver således:

Tidligere syntes jeg, at det var svært at kende forskel på synes og syntes.

Mener/mente metoden

Synes du stadig, at det er svært, kan du prøve at bytte synes/syntes ud med mener/mente.

Hvis sætningen lyder bedst med mener, skal du bruge synes (nutid). Hvis sætningen lyder bedst med mente, skal du bruge syntes (det kan du huske ved, at der indgår et 't' i begge ord i datid).

Eksempel 3:

Jeg synes/syntes, at det er blevet koldt udenfor.

Så prøver du at bytte synes/syntes ud med mener/mente:

1. Jeg mener, at det er blevet koldt udenfor
2. Jeg mente, at det er blevet koldt udenfor

Her lyder sætning 1 bedst, og det giver også mest mening, da sætningen er i nutid. Derfor bliver den korrekte sætning:

Jeg synes, at det er blevet rigtig koldt udenfor.

Eksempel 4:

I går synes/syntes jeg virkelig, at det var koldt!

Du bytter synes/syntes ud med mener/mente:

1. I går mener jeg virkelig, at det var koldt!
2. I går mente jeg virkelig, at det var koldt!

I dette tilfælde lyder sætning 2 bedst. Samtidig viser ordet 'var', at sætningen er i datid.

Derfor bliver den korrekte sætning:

I går syntes jeg, at det var koldt!

Se følgende undervisningsvideo om brugen af Synes/syntes, mener/mente og lykkes/lykkedes: Bedredansk.dk VF7: Synes/syntes, mener/mente, lykkes/lykkedes.

På siden, hvor videoen vises, kan du gå videre til en øvelse ved at klikke linket, der står i teksten nederst på siden: 'Her kan du teste dig selv i synes/syntes' (måske bliver du bedt om at logge ind). Det er gratis at oprette en brugerkonto. Arbejd nu grundigt med disse øvelser.

Synes/syntes-øvelsen er også krydret med spørgsmål, hvor du skal tjekke, om du kan skelne imellem brug af lykkes/lykkedes, skyldes/skyldtes, længes/længtes og skændes/skændtes). Princippet for løsning af de spørgsmål er helt det samme som for synes og syntes: Undersøg om du kan se af andre ord i sætningen, om det er noget, der ér foregået (= datid), eller om det foregår nu (= nutid). Hvis sætningen står i datid, skal du bruge datidsbøjningen, dvs. lykkedes, skyldtes, længtes, skændtes.

Du skal være ekstra opmærksom, når du skriver får og for. Det kan være svært at høre forskellen, men de to ord betyder ikke det samme og skal bruges forskelligt:

• Får = får er et verbum/udsagnsord (at få, jeg får, jeg fik, jeg har fået) (PS: ordet 'får' kan selvfølgelig også være et substantiv/navneord (et får, fåret, flere får, alle fårene). Det er tilfældet, når det bruges om det pelsede husdyr, der kaldes et får, men det er ikke så relevant i den her sammenhæng, for det kan de fleste godt finde ud af at skrive rigtigt).
• For = for kan være:
  • et adverbium/biord ("Det kunne han da ikke gøre for")
  • en præposition/forholdsord ("Han havde ansvar for hele arrangementet") eller
  • et bindeord ("Det synes hun var uretfærdigt, for hun havde jo ikke gjort noget").

Vælg i følgende sætninger, om der skal bruges får eller for i sætningerne:

1. Drengen får/for lov til at klappe bjørnen
2. De løb får/for livet
3. Han får/for mange gaver

Se videoen hvor der gennemgås en enkel huskeregel, og hvor du kan kontrollere, om du har valgt det korrekte ord i ovenstående sætninger: Bedredansk.dk VF8: Får og for.

Er du i tvivl, om du skal bruge får/for, kan du altså anvende følgende huskeregel:

Huskeregel

A. Kan du sætte ordet i datid i sætningen = brug får.

Eksempel: "Jeg får/for ikke lavet mine lektier". Her lyder det rigtigt, hvis du indsætter datidsformen af ordet 'får': "Jeg fik ikke lavet mine lektier", derfor skal du bruge 'får' og ikke 'for'.

B. Kan du ikke sætte ordet i datid i sætningen = brug for

Eksempel: "Når jeg danser får/for meget, bliver han jaloux". Her lyder det ikke rigtigt, hvis du indsætter datidsformen af ordet 'får': "Når jeg danser fik meget, bliver han jaloux", derfor skal du i dette tilfælde bruge 'for' og ikke 'får'.

Gå nu ind på følgende hjemmeside, og lav online-øvelserne om anvendelsen af får eller for: Sproget.dk.

Det kan være vanskeligt at høre, hvornår et ord ender på -ene eller på -ende.

Vælg i følgende sætninger om der endelsen -ene eller -ende er korrekt i sætningerne:

1. Løbene/løbende var hårdere end de plejer
2. En gruppe løbere kom løbene/løbende hen mod målstregen
3. Spilleren var et lysene/lysende eksempel for de unge
4. Løberne kom løbene/løbende hen mod målstregen
5. De kom sejlene/sejlende ude fra øen

Er det svært at afgøre, om der om endelsen -ene eller -ende er korrekt?

Problemerne opstår, fordi det kan være svært at høre forskel på de to endelser. Man bliver derfor nødt til at kende ordets ordklasse for at vælge korrekt. Der kan nemlig være tale om enten et substantiv/navneord i bestemt flertal f.eks. løbene eller et verbum/udsagnsord i den lange tillægsform f.eks. løbende.

Substantiver/navneord kan man sætte en eller et foran:

En løber, et lys, et sejl

Substantiver bøjes på følgende måde:

Du kan se, at navneord bøjes lidt forskelligt, men en pointe her er, at du forhåbentlig også kan se, at nogle navneord har endelsen -ene i bestemt flertal. Der er ikke nogen navneord, der har endelsen -ende i bestemt flertal.

Verber/udsagnsord beskriver, hvad der sker:

At løbe, at lyse, at sejle

Verber kan stå i forskellige tider. Her er eksempler på to udsagnsords bøjninger i tid:

I den lange tillægsform ender verber på endelsen -ende:

Hun kom løbende, de var et lysende eksempel, båden kommer sejlende

Er du i tvivl, om du skal anvende endelsen -ene eller -ende, kan du altså undersøge, om ordet er et substantiv eller et verbum.

Huskeregel:

A. Er der tale om et substantiv/navneord? = -ene (Eksempel: Dansene i "Vild med dans" er tit ret svære)

B. Er der ikke tale om et substantiv, men et verbum/udsagnsord, der bruges som tillægsord? = -ende (Eksempel: Par nr. 3 kom dansende ind på gulvet i flot stil)

Se videoen, hvor huskereglen også gennemgås, og kontrollér, om du har valgt det korrekte ord i de fem eksempler, der spørges til ovenfor: Bedredansk.dk SF2: -ene/-ende.

Substantiver er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber. De kan inddeles i fælleskønsord (de ord, man kan sætte en foran f.eks. en stol, stolen) og intetkønsord (de ord, man kan sætte et foran f.eks. et bord, bordet).

Et sammensat ord er et ord dannet af to eller flere andre selvstændige ord, ofte navneord. Et sammensat ord kan f.eks. være garagedør, indretningsarkitekt eller linedanserakademi.

Der findes dog også en række tilfælde, hvor de samme to ord både kan skrives sammen som et ord eller forblive to ord. Det ser man f.eks., hvis det ene af ordene er et adjektiv/tillægsord som stor, grim eller rød. I forbindelser med tillægsord behøver der nemlig ikke være tale om sammensatte ord, og så kan det korrekte være at skrive to ord. F.eks. er der stor forskel på at få dumme bøder og få dummebøder eller på at køre på en rød kælk ned ad bakken eller køre på en rødkælk. Her er det betydningen, der afgør, om der skal stå et eller to ord.

Vælg i følgende sætninger om ordet skal stå i et eller to ord:

1. De sidder ved have bordet/havebordet.
2. USA er en stor magt/stormagt.
3. Der er mange dræber snegle/dræbersnegle i år.

Se videoen med sjove fejl og kontroller, om du har valgt det korrekte ord i de tre eksempler i indledningen: Sammensatte navneord (et eller to ord?) (SF3)

Huskeregel:

A. Ordet har tryk på det første ord = ordet skrives i ét ord, f.eks. klatretræ

B. Ordet har tryk på begge ord = ordet skrives i to ord, f.eks. dræber snegle

C. Hvis ordet har et tillægsord i første led, kan du bruge en af følgende huskeregel:

1. undersøg ordets betydning i teksten, f.eks. Dyr læge (det koster mange penge at gå til denne læge) og Dyrlæge (jeg tager til dyrlægen med min hund)
2. undersøg, om ordet kan sættes i flertal:
   • Hvis kun det sidste ord får en flertalsendelse = ordet skrives i ét ord, f.eks. dyrlæge - dyrlæger
   • Hvis begge ord får flertalsendelser = ordene skrives i to ord, f.eks. dyr læge - dyre læger

Sætningskollaps opstår, når man bliver ivrig og vil fortælle for meget inden for det samme punktum. Der er simpelthen for mange informationer og manglende subjekt/grundled og verbum/udsagnsled. Når der er sætningskollaps er det svært for læseren at forstå, hvad man mener med sætningen.

Følgende sætning er et eksempel på sætningskollaps:

Den uheldige situation skyldes hans langvarige fængselsstraf, som han fik, fordi han er et produkt af samfundet, han er vokset op i, og nu, endelig, får han muligheden for at bryde fri, og glæder sig blot til et udfordrende og anderledes liv uden for tremmerne.

Prøv at læse sætningen højt og se, om du kan finde hoved og hale i den - det er vanskeligt, ikke?

Øvelse: Omskriv ovenstående eksempel ved at sætte flere punktummer og huske et subjekt og verbum til hver sætning.

Se herefter videoen om sætningskollaps og se et bud på, hvordan sætningen kan omskrives: STN4: Sætningskollaps - for meget information.

Pas på med at bruge for mange korte sætninger. Dette gør man ofte for at være på den sikre side for derved at undgå at lave fejl, men for mange korte sætninger gør en tekst kedelig og usammenhængende.

Følgende er et eksempel på et afsnit bestående af for korte sætninger:

De kommende år ville ikke blive sjove. Økonomien var dårlig. Tallene var røde. Medarbejderne forsøgte det bedste, de havde lært. Lysten var bare ikke den samme hos dem længere.

Prøv at læse sætningerne - ikke så spændende læsning vel?

Øvelse: Omskriv ovenstående eksempel ved at binde sætningerne sammen ved hjælp af forbindelsesord f.eks. og, men, fordi, selvom, som, der:

Se herefter videoen om for korte sætninger og se et bud på, hvordan sætningerne kan omskrives, så de bliver mere sammenhængende: STN5: For korte sætninger.

Lange sætninger er tunge og kedelige, og man mister let overblikket over indholdet som læser.

Følgende er et eksempel på brug af for lange sætninger:

Teksten handler om Paul, der gerne vil klare sig godt, både blandt vennerne og i skolen, men hans fritidsinteresser tager dog meget af hans tid, og kæresten Sofie kræver hyggestunder hver onsdag, hvilket langsomt sender ham længere og længere ud i en depression.

Prøv at læse sætningen - det er vanskeligt at finde hoved og hale i dette afsnit, ikke?

Omskriv ovenstående eksempel ved at lave flere kortere sætninger og sæt flere punktummer.

Se herefter videoen om for lange sætninger og se et bud på, hvordan afsnittet kan gøres mere letlæselig og overskuelig: STN6: For lange sætninger.

Ret følgende tekst: Udfordringen er de lange sætninger - hvordan kan den rettes, så den bliver mere læsevenlig?

Den var godt nok tør cerutten, han mærkede hvordan det snørede sig sammen i hans hals, og drak en tår af saftevandet, det hjalp lidt, men han var stadig tør i halsen og havde en dårlig bismag. Han ville have lov til at ryge sin cerut, det skulle ikke stoppe ham, bare fordi det var varmt, nogen måtte jo tage kampen op og være standhaftige, da han havde røget halvdelen af cerutten havde han det virkelig skidt, det hele svimlede rundt, og han var ør i hovedet, han havde kvalme og en rigtig dårlig smag i munden. Lugten sveg i hans næsebor, og han mærkede hvordan sveden tog til, solen stegte hans isse og det var efterhånden begyndt at svie på hænderne, han kørte hånden gennem håret og så en masse hvidt puds falde ned omkring sig, pludselig mærkede han det, det skyllede op hele vejen nede fra mellemgulvet, det urolige, han prøvede at synke det, men kunne ikke holde det tilbage. Han lænede sig frem og tykke stråler af opkast stod ud gennem hans mund og landende foran ham mellem hans ben, han væltede ned fra bænken og lå og rodede rundt i sit eget bræk, nogen måtte jo have forgivet ham, men hvem kunne finde på sådan noget, måske dem der ejede havemøblerne, eller de unge mødre fordi de var trætte af ham, eller Adonis som hævn fordi han ikke hilste.

Omskriv ovenstående eksempel så det bliver mere overskueligt og læsevenligt, og læs derefter afsnittet op for dig selv for at undersøge, om afsnittet er blevet mere velskrevet!

Sproget bliver kedeligt, hvis man gentager sig selv for meget og ikke varierer sit sprog nok. Det er vigtigt, at man hele tiden tænker, at teksten skal være spændende at læse. Husk derfor variation i dine sætninger!

Følgende er et eksempel på kedeligt sprog:

Per er i super god form. Per har trænet løb, cykling og svømning hver dag det sidste år. Per føler sig klar til at gennemføre Ironmanløbet. Kate er glad på hans vegne. Hun har støttet ham hele vejen. Per takker hende for hendes omsorg og kærlighed.

Prøv at læse afsnittet - det er ikke så spændende læsning vel?

Omskriv ovenstående eksempel ved at gøre følgende:

1. Undgå at bruge det samme subjekt/grundled, når du starter en sætning
2. Ryk rundt på sætningsleddene, så sætningerne ikke startes på samme måde
3. Anvend fyldeord som f.eks. således, på ny, fordi og selvom

Se herefter videoen om kedeligt sprog og se et bud på, hvordan afsnittet kan gøres mere spændende og varieret: STN7: Kedeligt sprog (gentagelser).

Når du skriver større skriftlige opgaver, er det en rigtig god idé, at have en overordnet plan, inden du går i gang med at skrive!

Kun med en plan, kan man udføre alletiders kup:

Olsen-bandens store kup (1972) - Jeg har en plan!

En disposition er en oversigt over de afsnit, din opgave skal indeholde. Den kan umiddelbart sammenlignes med en indholdsfortegnelse til en opgave, men den største forskel er, at en disposition skriver du, inden du går i gang, mens en indholdsfortegnelse derimod først udarbejdes, når din opgave er færdigskrevet. Man kan sige, at en disposition er til for din egen skyld, mens en indholdsfortegnelse er til for læserens.

Dispositionens to vigtigste formål er:

1. At hjælpe dig med at huske på de ting, som du gerne vil have med i din opgave
2. At gøre det helt klart for dig selv i hvilken rækkefølge, de forskellige afsnit skal optræde. På den måde er den faktisk med til at sikre, at du har tænkt på en rød tråd i opgaven. Om du så er i stand til at holde den, når du først går i gang med at trykke på tasterne, er en helt anden sag.

Inden man går i gang skal man have nogle ting på plads. F.eks. må Egon sætte sig ind i, præcist hvilke krav netop dette kup stiller til ham:

Olsen-banden over alle bjerge (1981) - Havnevagten

Før du går i gang med at udarbejde en disposition, er der nogle ting, som du skal have på plads. For det første skal du have sat dig ind i, hvilke krav opgaveformuleringen stiller til din besvarelse. Dernæst skal du have sat dig ind i de tekster, du vil skrive om, og det emne teksterne omhandler.

Derudover skal du have fastlagt, hvilken genre du vil skrive i (f.eks. analyserende artikel, diskuterende artikel, introducerende artikel, SSO, EP o.lign.), og hvilke genrekrav du i den forbindelse skal overholde (fx redegørelse, karakteristik, diskussion, analyse, fortolkning mm.). Og man skal holde sig til den korrekte genre. I kuppet på havnen falder det f.eks. helt uden for genren "kup", at Benny hjælper havnevagten med flaskeskibet.

Hvad dispositionen skal indeholde

Den første disposition, du udarbejder, skal indeholde de afsnit, du har tænkt dig, din opgave som minimum skal indeholde. På den måde er den med til at give dig et indtryk af den grundlæggende opbygning.

Det er meget vigtigt, at du her tager udgangspunkt i de krav, som opgaveformuleringen stiller til din besvarelse. Du bliver jo bl.a. bedømt på, om du har skrevet det, du bliver bedt om!

Alligevel er det muligt at skrive en helt overordnet disposition, inden man går i gang med det videre arbejde.

Afsnittene i din opgave kunne se ud på følgende måde:

1. Overskrift
2. Indledning
3. Redegørelse
4. Diskussion
5. Konklusion
6. Afslutning

En disposition som denne siger jo ikke så meget om, hvad selve opgaven kommer til at indeholde, men den viser dog rækkefølgen på de enkelte afsnit.

Næste skridt er at sætte nogle stikord på de enkelte afsnit. Det kan du gøre ved for eksempel at overveje følgende spørgsmål:

• Hvad er formålet med dette afsnit?
• Hvad skal afsnittet omhandle?
• Hvilke materialer har jeg tænkt mig at anvende?

På den måde tvinger du dig selv til at overveje indholdet af de enkelte afsnit, og det vil samtidig hurtigt afsløre, hvor du har brug for at søge mere information.

I en opgave med det overordnede emne "Unges brug af medier" kunne en uddybende disposition se således ud:

1. Overskrift - ?? Mangler idéer
2. Indledning - F.eks. udgangspunkt i, at unge bruger alt for meget tid på fjernsyn, mobiltelefoner m.m., og det gør dem dummere. ELLER omvendt, at det gør dem klogere, pga. den viden de får.
3. Redegørelse - Redegørelse for hovedsynspunkter m.m. i tekst 1 samt karakteristik af argumentationsformen.
4. Diskussion - Diskutér synspunkterne i tekst 1. Husk at inddrage begreber m.m. fra vores forløb om kommunikation. Artikel fra Politiken fundet på Infomedia. Artikel fra vores forløb om journalistik. Andet?
5. Konklusion - Tjaaa? Det kommer vel. Men noget med, at det slet ikke er sikkert, at det er et problem, at vi bruger så meget tid på medierne.
6. Afslutning - Det skal i hvert fald hænge sammen med min indledning...

Enkelte af afsnittene kunne måske udbygges lidt, for eksempel kunne noterne til redegørelsen være tydeligere. Men det ville kræve, at du gik i gang med at udarbejde redegørelsen, og så er du jo faktisk i gang med din opgave. Dispositionen skal du faktisk betragte som et arbejdspapir, hvor hvert afsnit vokser, for til sidst at være klar til aflevering.

Det vigtigste ved en disposition er:

• At du udarbejder den, inden du går i gang med at skrive
• At du hele tiden uddyber den og gør den mere præcis
• At den tvinger dig til at tænke en rød tråd ind i din opgave

Opgave 1

Nedenstående tekst er en redegørelse for de centrale synspunkter i Berit Holbek Jensens artikel 'En krig om ord' fra Flensborg Avis i 2006. Redegørelsen blev skrevet ved hjælp af denne disposition:

• Holbek underbygger sit synspunkt
• Holbeks konklusion
• Præsentation af titel, forfatter, årstal og avis
• Holbeks hovedsynspunktet

Men hov, punkterne i dispositionen står vist ikke i den oprindelige rækkefølge. Læs redegørelsen nedenfor og opstil derefter den korrekte disposition, hvor punkterne står i den rigtige rækkefølge:

Artiklen "En krig om ord" er skrevet af Berit Holbek Jensen. Artiklen er trykt i Flensborg Avis den 19. december 2006.

Holbek Jensen er en del af en debat om politikeres brug af retoriske virkemidler i kommunikationen med borgere og politikere, og hun fremhæver det hovedsynspunkt, at alle ord har værdi, og at ingen nyhedsmedier kan være neutrale, da enhver fremstilling peger i en retning.

For at underbygge sit synspunkt henviser Holbek Jensen til Rasmus Jønsson, indehaver af analysebureauet PMA og lektor ved RUC, samt retoriker Jonas Gabrielsen, Copenhagen Business School.

Holbek Jensen indleder med at henvise til Jønsson, som hævder at i kommunikationen mellem borgerne og politikerne er udfordringen for politikerne, at 'hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares'. Det medfører, at politikerne må formulere sig i korte punchlines og gentage dem rigtig mange gang.

Jønsson påpeger endvidere, at en hær af spindoktorer og kommunikationseksperter derfor er rykket ind 'i magtens korridorer' for at hjælpe politikerne med at give deres ord den rette gennemslagskraft.

Derefter henviser Holbek Jensen til retoriker Gabrielsen, som understreger, at en dygtig retoriker kan sætte dagsordenen. Ifølge Gabrielsen maler ord billeder frem, og det gælder derfor om at vælge sine ord med omhu. Det er således ikke lige meget, om man er 'i krig' eller udøver 'en humanitær indsats'.

Gabrielsen understreger endvidere vigtigheden af undervisning i retorik, så befolkningen bliver bedre til at gennemskue politikernes valg af ord. Ifølge ham gør faget retorik på gymnasier og højere læreanstalter det muligt for befolkningen at agere i et demokrati.

Holbek Jensen konkluderer med Gabrielsens ord, at 'vi lever i et informationssamfund, som det er nødvendigt at kunne forholde sig til og agere professionelt i".

Den korrekte disposition:

Opgave 2

Hensigtsmæssig skrivning består ikke bare i at øse sætninger ud på papir. Der må være en plan for teksten, en ide om hvilken struktur den skal have. Du kan ikke tage alt med. Og du kan ikke sige det hele på én gang.

Du skal tage stilling til tre hovedspørgsmål:

• Hvilke dele skal teksten bestå af?
• Hvordan skal delene vægtes i forhold til hinanden?
• Hvilken rækkefølge skal de komme i?

At afgøre disse spørgsmål er at forme en disposition. Når man gør det, vælger man til og fra: hvad skal med, hvad ikke? Man overvejer tyngdepunkter og balance: hvad er væsentligst, og hvor meget skal det fylde? Og man tager stilling til hvilket flow det er mest hensigtsmæssigt at føre læseren igennem. Hvilke hensyn kan guide disse valg? Det er i høj grad bestemt af kommunikationssituationen, af hensynet til læseren, af genren, af formål, fokus, skriveidé.

Der findes masser af standardskemaer for hvordan en tekst kan bygges op. Mange koger dispositionen ned til et trefaset forløb: Begyndelse/Indgang, Midte og Slutning/Udgang. Det er som en tegning af en haj:

En meget generel dispositionsmodel for længere skriftlige opgaver på en gymnasial uddannelse kunne se sådan ud:

Læs følgende tekst af Henrik Pontoppidan og læs efterfølgende et eksempel på, hvordan besvarelsen kan bygges op. Denne opgave er en analyserende artikel, det vil sige den ene af de tre opgavetyper til den skriftlige eksamen. I eksemplet forklares de forskellige dele af opgaven - det er altså en gennemgang af, hvordan opgaven er disponeret.

Eksemplet er fra studienet.dk. Kommentarerne i besvarelsen er også fra studienet, dog let redigeret af Birgitte Meiborg:

En stor Dag

Af Henrik Pontoppidan, 1899

I en lille Indsidderstue i Udkanten af Byen boede et midaldrende Ægtepar. Konen var rød og oppustet af Drikfældighed, Manden bleg og mager af den samme Last. Begge levede de kun for eet: Brændevin. Naar de havde sammentigget sig saa mange Penge, at de kunde faa deres 2 Pots Flaske fyldt, lukkede de sig inde i deres Stue og lagde sig i Sengen med Flasken imellem sig. Saa længe denne endnu var nogenlunde fuld, var Forholdet imellem Ægtefolkene det bedste; men efterhaanden som de nærmede sig Bunden, blev der Krig. Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret - til stor Morskab baade for deres egne og andres Børn, der stod paa Taa udenfor Vinduet og kiggede ind.

En Gang under en saadan heftig Strid hændte det, at Manden foer ud af Huset med en blodig Rift paa Kinden, og siden var han ikke til at finde. Der gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham.

Da bemærkede kørende Folk, at deres Heste blev sky og veg til Siden, hver Gang de kom forbi en ubeboet Rønne, der laa ved Landevejen et Stykke fra Byen og vendte en indsunken Gavl ud mod Vejen. Huset blev undersøgt, og man fandt her de halvt opløste Rester af den forsvundne Mand, der havde hængt sig oppe paa Loftet.

Han blev funden i en siddende Stilling, med Ryggen støttet mod Gavlbrædderne, og ganske uden Hoved; og i denne Stilling lod man ham sidde endnu halvandet Døgn, fordi Loven bestemmer, at Liget af et Menneske, der er død uden Vidner, ikke maa bortflyttes, før Øvrigheden har besigtiget det, ... og det tog jo Tid at sende Bud til Købstaden, og endnu længere Tid for Øvrigheden at komme i Uniformen.

Imidlertid blev Huset et Valfartssted for den lille Landsbys opskræmte Befolkning, og hele Dagen var Landevejen foran det belejret af en støjende Flok af Smaahusenes Børn, der straks omringede de nyankomne for at vise dem, hvorledes man udefra kunde skimte en Del af Liget gennem Sprækkerne i de raadne Gavlbrædder.

Ogsaa en fremmed Tilrejsende, der i Kroen havde hørt om Begivenheden, kom hen paa Eftermiddagen drivende derud og stod et Øjeblik, omkreset af Børnene, og saae op mod de sørgelige Menneskelevninger.

Børnene forholdt sig i Begyndelsen ganske tavse, ligesom for ikke at forstyrre ham i Nydelsen. Men da han - hurtigt fordrevet af Stanken - havde vendt sig for at gaa, sagde et af dem:

"Det er den Drengs Fa'er!"

Den fremmede drejede sig hastig omkring.

"Hvad er det, du siger?"

"Det er den Drengs Fa'er!" gentog Barnet og pegede henmod sin Sidemand.

Der - midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt - stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syv-otte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus.

"Er det din Fa'er?"

"Ja," svarede han, - han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem.

Den Fremmede havde løftet sine Bryn.

"Er det virkelig hans Fa'er?" spurgte han de andre Børn.

"Ja!" svarede Æresvagten i Kor og trykkede sig endnu tættere omkring den lille hæslige Krøbling, der pludselig var bleven Dagens Helt mellem Børnene paa Grund af den ualmindelige Bevægelse, hans Faders Selvmord havde vakt.

Da den Fremmede kom tilbage til Kroen, forblev han længe tavs. Han, der om Formiddagen havde moret sig over Kromandens Fortællinger om det fordrukne Ægtepars vilde Kampe i Sengen om Flasken, fortalte slet ikke, hvor han havde været. Men da han satte sig ved det Bord, der imidlertid var bleven dækket for ham, og hvor den uundgaaelige Brændevinskaraffe tronede midt imellem Anretningens mange Smaatallerkener med røget og saltet Kød ligesom et Domkirketaarn paa et Slagtertorv, sagde han til Krokonen:

"Aa hør, go'e Kone - gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk!"

***

Eksempel på en analyserende artikel:

En stor dag? - analyserende artikel om kritik af underklassens forhold i Det moderne gennembrud

Nedslidte fabriksarbejdere, sultende hjemløse, tjenestefolk, der udnyttes og behandles værre end dyr. Under Det moderne gennembrud i Danmark, i perioden 1870-1900, satte en række store forfattere fokus på underklassens forhold. Hvor de fattige på landet i Romantikken til tider blev "romantiserede" og fremstillede som lykkelige børn af naturen, satte forfattere som Herman Bang og Henrik Pontoppidan nu fokus på de fattiges tarvelige levevilkår, både på landet og i byen. Dette skete i overensstemmelse med Georg Brandes' slagord om "at sætte problemer under debat". Litteraturen skulle nu tage fat i samfundsproblemer på en realistisk måde og vække debat i befolkningen. I Henrik Pontoppidans novelle "En stor Dag" fra 1899 ser vi et eksempel på, hvordan fattigfolk drives til druk og selvmord af deres elendige livsvilkår. Men vi ser også, hvordan kritikken af de fattiges kår kan ændre folks indstilling til det bedre

INDLEDNING

Det er en rigtig god idé at indlede det analyserende artikel på en måde, der fanger læserens interesse. Her åbnes med eksempler på underklassens dårlige vilkår i slutningen af 1800-tallet, og på den måde introduceres temaet samtidig.

Temaet beskrives dernæst på en generel måde, ved at Georg Brandes og de centrale træk ved Det moderne gennembrud nævnes. Endelig indsnævres temaet til at dreje sig om Henrik Pontoppidans novelle, som skal analyseres, for på den måde skabes en flot sammenhæng mellem temaet og den specifikke tekst, som skal analyseres.

Indledningen indeholder faktuelle oplysninger om forfatter, titel, udgivelsesår og tekstgenre. Disse er flettet naturligt ind i indledningen, hvilket gør, at det ikke står som tørre facts. For at give læseren lyst til at læse videre afsløres til slut en flig af fortolkningen af novellen, som samtidig viser, i hvilken retning det analyserende oplæg går.

Novellen "En stor dag" handler om et fattigt ægtepar, der er dybt alkoholiserede. En dag bliver det hele for meget for manden, og han går ud og hænger sig i et ubeboet hus. Da han bliver fundet, vækker det stor opmærksomhed hos de lokale folk, der igennem en sprække kan se det hovedløse lig. Blandt tilskuerne er "en fremmed Tilrejsende", som til at begynde med finder det hele meget spændende. Han opdager imidlertid, at også mandens søn på syv-otte år er til stede i mængden, og dette ændrer den fremmedes syn på sagen.

KORT REFERAT AF HANDLINGEN:

Som det første i hoveddelen af opgaven gives her et kort referat af novellens handling. Referatet skaber overblik over novellen for læseren og giver et godt udgangspunkt for den videre analyse og fortolkning. Referatet er en kort sammenfatning af novellen med egne ord, skrevet i en objektiv stil, hvor der ikke tages stilling til novellen, men hvor det vigtigste indhold gengives neutralt.

Kampen om brændevinen

Miljøet i novellen er tydeligvis et fattigt og forsømt miljø på landet i 1800-tallet. Boligerne, der nævnes, er "en lille Indsidderstue" og "en ubeboet Rønne", hvilket giver billeder af ganske faldefærdige og usle steder. Ægteparret i novellen beskrives som fattige og sølle. Alt, hvad de kan tigge sammen, bruger de på brændevin, som de herefter slås om: "Konen var rød og oppustet af Drikfældighed, Manden bleg og mager af den samme Last." De fremstilles nærmest som dyr, en laverestående race, der fungerer som underholdning for alle andre:

"[...] efterhaanden som de nærmede sig Bunden [af brændevinsflasken], blev der Krig. Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret - til stor Morskab baade for deres egne og andres Børn, der stod paa Taa udenfor Vinduet og kiggede ind."

I 1800-tallet var børn normalt meget stolte af deres forældre, men disse fattige forældre er til grin for hele lokalsamfundet og dermed også deres egne børn. Ægteparret fungerer som et billede på den store gruppe af jordløse arbejdere, som på den tid fandtes i det danske samfund. Disse mennesker levede af sæsonarbejde og tilfældige jobs, og deres hverdag var præget af usikkerhed og store sociale problemer. Kampen om brændevinen kan forstås som en desperat kamp for overlevelse og samtidig som en flugt fra de elendige realiteter, som den fattigste del af underklassen levede i. Dermed kan beskrivelsen af ægteparret opfattes som en kritik af ikke blot deres - men alle fattiges - forhold.

ANALYSE 1: Personkarakteristik og miljøkarakteristik

Her indledes analysen med at kigge nærmere på ægteparret og det miljø, de befinder sig i. Det fremhæves, hvad der er særligt ved miljøet, og hvilken rolle miljøet spiller i novellen. Analysen af miljøet og personerne munder her ud i en minifortolkning, som konkluderer på denne del af analysen.

Der fokuseres på temaet om underklassens vilkår, for på den måde skabes god sammenhæng i opgaven. Som det fremgår af vejledningen, må du aldrig tage udgangspunkt i dine egne holdninger og derfor ikke bruge udtryk som: "jeg synes..." eller "jeg føler...". I stedet skal analysen tage fat i teksten på en objektiv måde, og iagttagelserne skal underbygges med eksempler fra teksten. På den måde får du vist, at du kan bruge danskfaglig viden og metode. Der benyttes en fængende underoverskrift, der siger noget centralt om indholdet i analyseafsnittet, for på den måde holdes læserens interesse fanget. Underoverskrifterne benyttes kun, når der skiftes til et nyt afsnit i opgaven.

Fortællingens ironi

Igennem sproget og den måde, novellen er fortalt på, kommer der en kritik frem af den herskende klasse, som ikke gør noget for at forbedre de fattiges kår. Hos tredjepersonsfortælleren ser vi til tider en ironisk tone, som her hvor det forklares, hvorfor der gik lang tid, før den fattige mands lig blev hentet af øvrigheden: "[...] det tog jo Tid at sende Bud til Købstaden, og endnu længere Tid for Øvrigheden at komme i Uniformen". Når det 'bare' gælder en fattig mands død, er der ingen grund til at skynde sig med "at komme i Uniformen", og derfor kan folk få lov at stå og more sig over den fattiges død, sådan som den fremmede gør i begyndelsen. Ironien er endnu mere gennemgående i selve titlen på novellen, "En stor dag". For hvem er dagen "en stor dag"? Jo, såmænd for den fattige mands søn, der får en masse positiv opmærksomhed på grund af farens opsigtsvækkende død. Drengen er ligefrem stolt over at være centrum for begivenhederne: "Der - midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt - stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syv-otte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus. "Er det din Fa'er?" "Ja," svarede han, - han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem."

Dette er måske den eneste dag i drengens liv, hvor han pludselig er noget særligt og værd at lægge mærke til. Derfor står de andre drenge "Æresvagt" om ham, og han er "Dagens Helt", som det hedder efterfølgende i novellen. Det dybt tragiske - og det, som den fremmede indser i sit møde med sønnen - er, at det hele er vendt på hovedet i den fattige drengs liv. "Den store dag" burde jo være en sorgens dag for ham, eftersom hans far har hængt sig selv!

ANALYSE 2: Sprog, fortælleteknik og titel

Her føres analysen videre ved at inddrage den ironiske tone, som præger sproget, fortælleteknikken og titlen. På den måde analyseres det, hvordan novellen fortælles, hvilket tæller meget op. Afsnittet bygger videre på analysen af miljøet og ægteparret, der er i fokus i første del af novellen, ved nu lede videre til sønnen, der er i fokus i den midterste del af novellen.

Titlen inddrages her i analysen, fordi den kan være en nøgle til at forstå, hvordan novellen kan fortolkes. Når man forstår ironien i titlen, forstår man også den tragiske ironi, der er gennemgående i hele novellen. Ironien er central for forståelsen af novellens budskab og tematik, og derfor peger analysen her frem imod den overordnede fortolkning af novellen.

Pointerne i afsnittet underbygges med henvisninger og citater fra novellen. Evnen til at hive konkrete elementer frem fra teksten og vise, hvordan de fungerer, og hvad de kan betyde, tæller meget op i dansk.

Et ændret syn på de fattige

Den eneste dag, hvor faren var noget værd for sin søn, var på hans dødsdag. Det ironiske i den store dag er, at denne dag viser, hvor forfærdelige alle andre dage må være for sønnen, der med sine fattige og dybt alkoholiserede forældre er totalt overladt til sig selv. Den dag, som burde være en sorgens dag, nemlig farens dødsdag, er for sønnen en stor dag, hvorimod det liv, som ellers kunne være stort og indholdsrigt, er et fattigt og ydmygende liv. - Ydmygende som forældrenes dyriske kampe om den sidste slurk af brændevinen. Den fremmedes reaktioner efter mødet med sønnen viser, at han har ændret holdning til de fattige. Hvor han før havde moret sig over ægteparret og deres afhængighed af brændevin, er han nu anderledes alvorlig og kritisk indstillet. Han har nu set, hvordan brændevinen kan ødelægge folks liv, og det skal han ikke have mere af: "Aa hør, go'e Kone - gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk!", er hans sidste replik. Ligesom den fremmede i novellen ændrer holdning til de fattige, er det også Pontoppidans håb, at læseren vil ændre sin holdning efter at have læst teksten. Som læsere forstår vi, at grunden til, manden hænger sig, dybest set hverken er konen eller brændevinen. Det er derimod den fattigdom og elendighed, der driver ham til at drikke sorgerne bort, fordi der ingen hjælp er at hente for fattigfolk på Det moderne gennembruds tid.

FORTOLKNING

Her føres opgaven over i en mere direkte fortolkning af novellen, der siger noget generelt om, hvad novellen kan betyde. Fortolkningen fokuserer på temaet om kritik af underklassens vilkår i Det moderne gennembrud. Afsnittet fører analysen af ironien i novellen videre, for på den måde skabes en naturlig overgang til fortolkningen. I fortolkningen zoomes der lidt mere ud og der udledes betydning af analyserne, og derfor er der heller ikke så mange citater i dette afsnit. Dog er novellen stadigvæk i centrum. Her udlægges det, hvordan sønnens og den fremmedes reaktioner i novellen kan forstås, og hvordan dette kan knyttes til temaet om kritik af underklassens vilkår i Det moderne gennembrud. Fortolkningen er skrevet på baggrund af analyserne og viser frem mod konklusionen, for på den måde sikres sammenhæng mellem alle dele af opgaven. Fortolkningsafsnittet skal vise, at du er i stand til at benytte de elementer, du har analyseret, og knytte dem sammen i en selvstændig fortolkning.

Børnenes skæbne

I Herman Bangs artikel "Fattigliv" fra Nationaltidende, 19. december 1880, bliver underklassens elendige vilkår fremstillet endnu mere råt og uforsødet:

"Politimanden trak det ene barn frem. Det var skrækkelig magert, denne rystende magerhed hos børn, der sulter. Kinderne indfaldne, blåagtige; øjnene store, men helt inde i hovedet, sløve. Blikket var ængstet, ældre end dets år. Sult giver børn en egen gammelklogskab i udtrykket."

I denne artikel trækker Bang, ligesom Pontoppidan, nogle af de ubehagelige ting frem i lyset, som det bedre borgerskab i 1800-tallet ellers havde vænnet sig til at fortrænge. Især gør fattigdom og sult blandt børn et stort indtryk, og det er karakteristisk at børnenes vilkår spiller en central rolle i begge tekster. Voksne - kan man argumentere for - er altid til en vis grad skyld i deres egen skæbne. Ægteparret i "En stor dag" havde vel muligheden for at stoppe med at drikke, ændre deres liv og skabe en bedre fremtid for deres børn? Måske... Men børnene? De har absolut ingen mulighed for at ændre noget som helst, men er overladt til deres skæbne, fattige og sultende. Og når de vokser op, vil den knækkede selvfølelse og oplevelsen af at være mindre værd end andre altid følge dem. At sønnen i "En stor Dag" ender som sin far er ikke utænkeligt. Børns vilkår gør indtryk, både hos den fremmede i "En stor Dag", hos Herman Bangs læsere i 1880 og hos os nutidige læsere. Det er ofte billeder på tv af sultende børn i verdens fattige lande, der skal til, for at det internationale samfund skrider ind og hjælper. Og vi har alle brug for at få nøden beskrevet for at blive tvunget til at forholde os til den og gøre noget ved den. I 1800-tallet var det den dybe fattigdom rundt omkring i Danmark, som Det moderne gennembruds forfattere satte fokus på. På den måde fik underklassen en stemme i litteraturen, som blev medvirkende til, at de - på sigt - fik langt bedre vilkår i samfundet.

PERSPEKTIVERING OG FORTOLKNING

Her føres opgaven videre i en perspektivering, der stadigvæk har temaet om kritik af underklassens vilkår i Det moderne gennembrud som omdrejningspunkt. På den måde føres temaet igennem hele opgaven som den røde tråd, der binder det hele sammen.

I perspektiveringen inddrages en tekst fra hæfte 1 (Herman Bangs artikel "Fattigliv"), for på den måde leves der op til opgaveformuleringens krav om at inddrage noget fra hæfte 1. Teksten inddrages på en måde, som åbner for et andet perspektiv i fortolkningen, nemlig om fattige børns vilkår og det indtryk, som dette gør på læserne. Således bruges teksten fra hæfte 1 til noget konstruktivt i opgaven.

En af de største bedrifter i Det moderne gennembruds litteratur er uden tvivl, at underklassens vilkår bliver sat til debat. På den måde kan "En stor Dag" også forstås som en del af Georg Brandes' ideal om at litteraturen skulle "sætte problemer under debat". Slutningen på novellen kan endda læses som en opfordring til læseren om at tænke sig om en ekstra gang og gøre noget for at hjælpe de fattige i stedet for bare at dømme dem eller ligefrem more sig over deres dyriske opførsel. Formålet med novellen - og litteraturen i Det moderne gennembrud i det hele taget - er altså ikke bare at oplyse om de fattiges usle vilkår, men også at prøve at ændre læserens holdning og vilkårene i samfundet.

AFSLUTNING/KONKLUSION

I afslutningen opsummeres indholdet af opgaven, og der konkluderes på temaet, ud fra hvad du har fundet ud af i din analyse og fortolkning. Afslutningen står som et facit på hele opgaven. Dermed viser du overblik og god evne til at binde trådene i din analyse og fortolkning sammen til en endelig konklusion. Afslutningen griber desuden tilbage til indledningen, hvor temaet om kritik af underklassens vilkår i Det moderne gennembrud blev slået an. På den måde skabes en flot cirkelstruktur, hvor afslutningen runder indledningen af.