De link, der indgår i gennemgangen af kommareglerne herunder, er link til sproget.dk, en hjemmeside, der er resultat af et samarbejde mellem Kulturministeriet, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). På denne side finder man vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog.

Man skal sætte komma:

1. mellem helsætninger (hovedsætninger) hvis ikke der står et andet tegn, fx: Branden opstod i en lejlighed under tagetagen, og gennem vinduerne fik flammerne fat i taget.

2. efter ledsætninger (bisætninger), fx: Hvis alt går efter planen, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.

3. efter den sidste ledsætning hvis der står flere ledsætninger umiddelbart efter hinanden, fx: Hvis alt går efter planen når aktierne udbydes vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.

4. mellem sideordnede ledsætninger, fx: Hvis alt går efter planen, og hvis markedet reagerer som ventet, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.

5. ved selvstændige sætningsdele, dvs. tilføjelser, forklaringer og præciseringer, fx De fleste vil helst have informationen af lægerne på hospitalet, ikke af deres praktiserende læge som i øvrigt heller ikke altid ved nok om emnet.

6. i opremsninger, fx HF benyttes af mange som tidligere har været på gymnasiet, handelsskolen eller VUC.

Man kan sætte kommaer:

7. foran ledsætninger, fx: Maribo fik reduceret til 27-26 inden gæsterne på et mål til allersidst slog sejren fast.

***

Ligeledes kan man sætte komma:

• (8) foran præpositioner (forholdsord) der står foran ledsætninger, fx: Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham.
• (9) foran adverbialer (biled) der står foran ledsætninger, fx: Kierkegaard tog til Berlin, netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen.
• (10) foran sammenlignende konjunktioner (bindeord) der står foran ledsætninger, fx: Det er ikke nær så hyggeligt, som dengang vi var i Djurs Sommerland.

***

Hvad en en helsætning og en ledsætning?

Helsætning (hovedsætning)

En helsætning er en selvstændig sætning som evt. indeholder ledsætninger, men som ikke selv er led i en anden sætning. Fx: Han synger mens han lapper cykel er en helsætning som indeholder ledsætningen mens han lapper cykel.

Ledsætning (bisætning)

En ledsætning er en sætning der er led i en anden sætning, fx:

• subjekt (grundled) At han nyser, generer mig ikke.
• objekt (genstandsled) Det generer mig ikke at han nyser.
• adverbialled (biled): Det generer mig ikke når han nyser.

Nedenstående video er et uddrag af webinar om komma, som cand.mag. Jane Hansen, direktør for Danske sprogseminarer, holdt i august 2018. Varighed: 22 min. Enkelte tilføjelser i videoen står for redaktørens regning.

Se eventuelt denne pdf, der indeholder de slides, som gennemgås i videoen.

Nedenfor linkes et par gange til sproget.dks gennemgang af regler for tegnsætning.

(1) Mellem sætninger og inde i sætninger

Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger):

- Jeg tager som regel med bussen. - Tilsæt en teskefuld salt.
- Stik mig lige skruetrækkeren.
- Han vidste ikke om dækslet var skruet på.
- Ole havde meldt afbud på grund af forkølelse. Men Lars var der som sædvanlig.
- Over for en vulkan har man ingen chancer. Det er så store energimængder der slippes løs ved et vulkanudbrud, at de ikke på nogen måde kan tæmmes. Vand duer ikke. Den vulkan der for nogle år siden dannede vulkanøen Surtsey syd for Island, startede på havbunden. Og den blev ved med at sprutte, uanset hvor meget vand der var over krateret.

Punktum kan afgrænse og afslutte andet end sætninger. Det kan fx være forkortede sætninger:

- I morgen rejser vi. Klokken halv syv. - Har du ikke set Lise? Jo, for en halv time siden.
- Der var mange besøgende. Også svenskere.
- Torsdag. Er stadig meget træt. Stod sent op. Henrik ringede ved middagstid.

Punktum kan med en særlig virkning bruges til at fremhæve en uselvstændig sætning eller en del af en sætning:

- Til den eftertragtede stilling valgte man en ung fyr. Som var søn af den lokale partiformand. - Jeg fik skam også et skriftligt svar. 4 måneder senere.

Om forholdet mellem punktum og semikolon, se § 44.

(2) Udeladelse af punktum

Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn. Der sættes således ikke punktum i følgende tilfælde:

(a) Overskrifter

Eksempler:

- Storm i Vestjylland - Det er ganske vist
- Jeg vidste intet om bedragerierne, siger tidligere direktør

(b) Ved angivelser af adresser mv.

Eksempel:

Dansk Sprognævn
Njalsgade 80
2300 København S

(c) Datoangivelser over eller under skrivelser

Eksempel:

- Næstved(,) 21. september 1995

(d) Indledningshilsner i breve og andre skrivelser

Eksempel:

- Kære Bente Carlsen

Om brug af udråbstegn i sådanne tilfælde, se § 54.2.

(e) Slutformler og underskrifter i breve og andre skrivelser

Eksempel:

- Med venlig hilsen Anders B. Hansen