Begreber til sproglig analyse - af Jørgen Bøge (2016)
Standard og variation
Man kan anskue en given sprogbrug i forhold til to poler:
Standard | - | Variation |
Norm | - | Afvigelse |
Konvention | - | Brud |
Typepræg | - | Særpræg |
Forventet sprog | - | Påfaldende forhold |
Meddelelsessituationen
Se sproget i sammenhæng med den konkrete kommunikationssituation, da den vil sætte sit præg på sproget:
- Hvad er afsenderens hensigt?
- Hvilken effekt har mediet på meddelelsens udformning?
- På hvilke måder har afsenderen taget højde for modtagerens forudsætninger?
- osv.
Genre
De sproglige virkemidler i en tekst korresponderer med tekstens genre.
Derfor starter vi med at spørge:
- Hvilken genre tilhører teksten?
Med en genre følger nogle forventninger til den sproglige udfoldelse:
- Er sproget i teksten i overensstemmelse med genreforventningerne, eller hvordan adskiller det sig?
Hvad præges teksten overordnet af?
Anonymt sprog | - | Personligt sprog, kreativitet |
Neutralitet | - | Subjektivitet, humor, ironi, parodi |
Saglighed | - | Emotivt, farvet sprog, positiv/negativ ladning |
Logos | - | Etos, patos |
Bogstaveligt sprog | - | Billedsprog, ordspil |
Denotation | - | Konnotation |
Upåfaldende sprog | - | Figurer (gentagelser, modsætninger) |
Alment ordvalg | - | Effektsøgende ordvalg (på spidsen, på hovedet) |
Gængs tegnsætning | - | Effektsøgende tegnsætning |
Typografisk homogenitet | - | Emfase (kursivering, majuskler, parenteser) |
Naturlighed | - | Påtaget sprog |
Signal | - | Støj, lir |
Rytme og engagement
- Hvordan er energien i teksten? Er der mange opremsninger og korte sætninger? Eller er rytmen rolig og glidende?
- Er tekstens tone ironisk, sentimental, aggressiv, neutral eller andet?
Interaktion med læseren
- Er der dialogiske elementer i form af retoriske spørgsmål (spørgsmål, der hænger i luften eller besvares af afsenderen), udråb ("Ak, hvor forandret!"), læserhenvendelser ("I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser (...)") eller er teksten monologisk?
Ordvalg og stil
- Hvilke semantiske skemaer dominerer? Og hvilke paralleller/modsætninger danner de?
- Er ordvalget overvejende neutralt, positivt eller negativt ladet?
- Hvilken sproglig stil er der tale om? Er det hverdagssprog, evt. med talesprogstræk og slangudtryk, eller er sproget formelt, højtideligt eller abstrakt?
- Stilens nulpunkt (= sammenligningsgrundlaget for stilistisk afvigelse) er karakteriseret ved:
- overvægt af prototypiske ord (rød ≠ lyslilla)
- overvægt af basisniveauord (hus ≠ murermestervilla)
- mangel på særlige kendetegn (dvs. overraskelser) i forhold til ordvalg og sætningsstruktur
Billedsprog og stilfigurer
- Er der metaforik - metaforer, besjælinger, personifikationer, metonymier eller symboler i teksten?
- Er der iøjnefaldende gentagelser eller varierede gentagelser?
- Er der iøjnefaldende paralleller eller kontraster?
- Er der iøjnefaldende overdrivelser eller underdrivelser?
Sætningsbygning og kohæsion
- Hvad kan vi overordnet sige om tekstens kohærens og kohæsion?
- Er der lange perioder med underordnede ledsætninger, hypotakse, eller mange sideordnede sætninger, paratakse?
- Er sætningerne typisk koblet sammen (med konjunktioner eller adverbialer), eller overlades sætningskoblingen til læseren?
- Er sætningsstrukturen varieret eller monoton (forvægt og bagvægt)?
- NB: Se evt. også siden om tekstlingvistiske begreber.
Hvad kan man udlæse af sproget om forholdet mellem afsender og modtager?
Eksplicitering, forklaringer | - | Implicit information, underforståethed |
Offentligt sprog | - | Privat sprog |
Formelt sprog | - | Uformelt sprog |
Normal stil | - | Høj stil, lav stil |
Bred modtagergruppe | - | Smal modtagergruppe, evt. personlig |
Almen forståelighed | - | Indforståethed |
Øjenhøjde | - | Forældrestemme/barnestemme |
Simpelt sprog | - | Komplekst sprog |
Analytisk/udfoldet sprog, simple led | - | Syntetisk/komprimeret sprog, komplekse led, verbalsubstantiver |
Paratakse/sideordning | - | Hypotakse/underordning, indskud |
Bagvægt | - | Forvægt |
Højfrekvente ord | - | Lavfrekvente ord, fremmedord |
Konkret sprog | - | Abstrakt sprog, fx passivkonstruktioner |
Normalt lix-niveau | - | Lavt eller højt lixtal |
Tilgængelighed | - | Utilgængelighed (kompleksitet, indforståethed, lingo) |
Note: Lix = læsbarhedsindeks, et (upålideligt, men almindeligt anvendt) mål for en teksts sværhedsgrad. (Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/LIX)
Tjekliste til sproglig-stilistisk analyse - af Jørgen Bøge (2016)
Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!
Lyd og skrift
Rytme
- Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
- Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.
Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv - læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende.
I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser - tænk fx på en dårlig konfirmationssang.
- Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
- Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
- Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
- Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli
Rim:
Rim betyder lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.
- Stavelsesrim:
- Indrim: stavelsesrim inden for den samme linje (... / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne ...)
- Enderim:
- Parrim: AABB
- Krydsrim: ABAB
- Klamrerim/omsluttende rim: ABBA
- Bogstavrim:
- Allitteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
- Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)
Andet:
- Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
- Gentagelser:
- Anafor: gentagelse af første ord i flere sætninger
- Epifor: gentagelse af sidste ord i flere sætninger
Tegnsætning:
Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt - eller ikke brugt.
Ordniveau
Ordvalg
Fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?
- Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
- Værdiladning: positiv/neutral/negativ?
Ordklasser
- Substantiver (~ informationspræg)
- Verber (handleverber/sanseverber/tilstandsverber)
- Adjektiver (typer, former)
Sætningsniveau
- Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
- Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
- Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner - så læseren må selv fylde i og holde sammen
- Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner - så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten
Stil
Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:
- Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
- Normal stil - stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
- Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord
Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:
- Gentagelse: understreger pointer
- Kontrast: fremhæver centrale konflikter
- Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
- Billedsprog - beskriver og skaber merbetydning:
- Metafor
- Symbol
- Sammenligning/simile
- Besjæling
- Personifikation
Sproglig analyse (en powerpoint og pdf) - af Signe Elise Bro (2019)
- Sproglig analyse (powerpoint)
- Sproglig analyse (powerpoint som pdf)
Glossary
- Allitteration
Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel:
Jeg går da tit en tur og tænker mig tom.
(Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).- Assonans
Assonans er en slags bogstavrim, der er kendetegnet ved gentagelse af enslydende, trykstærke vokaler i flere ord i samme sætning/verslinje, fx de enslydende a-lyde i sætningen 'alle dage valgte han haven'. Assonans er således ikke stavelsesrim, som er den mest anvendte rimtype, oftest som enderim, fx dage/bage, have/lave, sale/dale.
Hvis enslydende vokaler forekommer som begyndelsesbogstav i flere ord i samme sætning/verslinje, kan man vælge at kalde denne type rim for vokalrim, fx den enslydende æ-lyd i begyndelsen af flere ord i følgende sætning: 'Ester elsker æbler - og Ebbe'.- Besjæling
I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Havet glider rødmende ind i solens ild.
(Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.- Daktyl
Daktyl, dactylos, rytmisk figur i faldende rytme: dum-da-da (trykstærk stavelse, tryksvag stavelse, tryksvag stavelse). Et digt, hvis rytmik er domineret af denne figur, kaldes daktylisk.
- Implicit
betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.
- Metafor
En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor:Mit hjerte det er et vindu med isblomster
(fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.- Personifikation
I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke.
(Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.- Syntaks
Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.