Sproglig-stilistisk analyse

Begreber til sproglig analyse - af Jørgen Bøge (2016)

Standard og variation

Man kan anskue en given sprogbrug i forhold til to poler:

Standard - Variation
Norm - Afvigelse
Konvention - Brud
Typepræg - Særpræg
Forventet sprog - Påfaldende forhold

Meddelelsessituationen

Se sproget i sammenhæng med den konkrete kommunikationssituation, da den vil sætte sit præg på sproget:

  • Hvad er afsenderens hensigt?
  • Hvilken effekt har mediet på meddelelsens udformning?
  • På hvilke måder har afsenderen taget højde for modtagerens forudsætninger?
  • osv.

Genre

De sproglige virkemidler i en tekst korresponderer med tekstens genre.
Derfor starter vi med at spørge:
- Hvilken genre tilhører teksten?
Med en genre følger nogle forventninger til den sproglige udfoldelse:
- Er sproget i teksten i overensstemmelse med genreforventningerne, eller hvordan adskiller det sig?

Hvad præges teksten overordnet af?

Anonymt sprog - Personligt sprog, kreativitet
Neutralitet - Subjektivitet, humor, ironi, parodi
Saglighed - Emotivt, farvet sprog, positiv/negativ ladning
Logos - Etos, patos
Bogstaveligt sprog - Billedsprog, ordspil
Denotation - Konnotation
Upåfaldende sprog - Figurer (gentagelser, modsætninger)
Alment ordvalg - Effektsøgende ordvalg (på spidsen, på hovedet)
Gængs tegnsætning - Effektsøgende tegnsætning
Typografisk homogenitet - Emfase (kursivering, majuskler, parenteser)
Naturlighed - Påtaget sprog
Signal - Støj, lir

Rytme og engagement

  • Hvordan er energien i teksten? Er der mange opremsninger og korte sætninger? Eller er rytmen rolig og glidende?
  • Er tekstens tone ironisk, sentimental, aggressiv, neutral eller andet?

Interaktion med læseren

  • Er der dialogiske elementer i form af retoriske spørgsmål (spørgsmål, der hænger i luften eller besvares af afsenderen), udråb ("Ak, hvor forandret!"), læserhenvendelser ("I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser (...)") eller er teksten monologisk?

Ordvalg og stil

  • Hvilke semantiske skemaer dominerer? Og hvilke paralleller/modsætninger danner de?
  • Er ordvalget overvejende neutralt, positivt eller negativt ladet?
  • Hvilken sproglig stil er der tale om? Er det hverdagssprog, evt. med talesprogstræk og slangudtryk, eller er sproget formelt, højtideligt eller abstrakt?
  • Stilens nulpunkt (= sammenligningsgrundlaget for stilistisk afvigelse) er karakteriseret ved:

    • overvægt af prototypiske ord (rød ≠ lyslilla)
    • overvægt af basisniveauord (hus ≠ murermestervilla)
    • mangel på særlige kendetegn (dvs. overraskelser) i forhold til ordvalg og sætningsstruktur

Billedsprog og stilfigurer

  • Er der metaforik - metaforer, besjælinger, personifikationer, metonymier eller symboler i teksten?
  • Er der iøjnefaldende gentagelser eller varierede gentagelser?
  • Er der iøjnefaldende paralleller eller kontraster?
  • Er der iøjnefaldende overdrivelser eller underdrivelser?

Sætningsbygning og kohæsion

  • Hvad kan vi overordnet sige om tekstens kohærens og kohæsion?
  • Er der lange perioder med underordnede ledsætninger, hypotakse, eller mange sideordnede sætninger, paratakse?
  • Er sætningerne typisk koblet sammen (med konjunktioner eller adverbialer), eller overlades sætningskoblingen til læseren?
  • Er sætningsstrukturen varieret eller monoton (forvægt og bagvægt)?
  • NB: Se evt. også siden om tekstlingvistiske begreber.

Hvad kan man udlæse af sproget om forholdet mellem afsender og modtager?

Eksplicitering, forklaringer - Implicit information, underforståethed
Offentligt sprog - Privat sprog
Formelt sprog - Uformelt sprog
Normal stil - Høj stil, lav stil
Bred modtagergruppe - Smal modtagergruppe, evt. personlig
Almen forståelighed - Indforståethed
Øjenhøjde - Forældrestemme/barnestemme
Simpelt sprog - Komplekst sprog
Analytisk/udfoldet sprog, simple led - Syntetisk/komprimeret sprog, komplekse led, verbalsubstantiver
Paratakse/sideordning - Hypotakse/underordning, indskud
Bagvægt - Forvægt
Højfrekvente ord - Lavfrekvente ord, fremmedord
Konkret sprog - Abstrakt sprog, fx passivkonstruktioner
Normalt lix-niveau - Lavt eller højt lixtal
Tilgængelighed - Utilgængelighed (kompleksitet, indforståethed, lingo)

Note: Lix = læsbarhedsindeks, et (upålideligt, men almindeligt anvendt) mål for en teksts sværhedsgrad. (Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/LIX)

Til toppen

Tjekliste til sproglig-stilistisk analyse - af Jørgen Bøge (2016)

Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!

Lyd og skrift

Rytme

  • Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
  • Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.

Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv - læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende.

I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser - tænk fx på en dårlig konfirmationssang.

  • Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
  • Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
  • Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
  • Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli

Rim:

Rim betyder lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.

  • Stavelsesrim:

    • Indrim: stavelsesrim inden for den samme linje (... / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne ...)
    • Enderim:

      • Parrim: AABB
      • Krydsrim: ABAB
      • Klamrerim/omsluttende rim: ABBA

  • Bogstavrim:

    • Allitteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
    • Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)

Andet:

  • Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
  • Gentagelser:

    • Anafor: gentagelse af første ord i flere sætninger
    • Epifor: gentagelse af sidste ord i flere sætninger

Tegnsætning:

Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt - eller ikke brugt.

Ordniveau

Ordvalg

Fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?

  • Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
  • Værdiladning: positiv/neutral/negativ?

Ordklasser

  • Substantiver (~ informationspræg)
  • Verber (handleverber/sanseverber/tilstandsverber)
  • Adjektiver (typer, former)

Sætningsniveau

  • Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
  • Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
  • Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner - så læseren må selv fylde i og holde sammen
  • Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner - så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten

Stil

Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:

  • Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
  • Normal stil - stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
  • Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord

Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:

  • Gentagelse: understreger pointer
  • Kontrast: fremhæver centrale konflikter
  • Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
  • Billedsprog - beskriver og skaber merbetydning:

    • Metafor
    • Symbol
    • Sammenligning/simile
    • Besjæling
    • Personifikation

Til toppen

Glossary

Allitteration

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

Assonans

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at vokaler inde i ord, der er eller lyder ens, gentages. Eksempel: Lige før vi for vild.

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Daktyl

Daktyl, dactylos, rytmisk figur i faldende rytme: dum-da-da (trykstærk stavelse, tryksvag stavelse, tryksvag stavelse). Et digt, hvis rytmik er domineret af denne figur, kaldes daktylisk.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.

Personifikation

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt