Tekstlingvistiske begreber

Tekstlingvistik handler om hvordan en tekst hænger sammen, hvilke regler der sikrer sammenhængen. Konkret beskæftiger den tekstlingvistiske analyse sig med sammenhænge mellem ord, sætninger, afsnit, teksten som helhed og konteksten.

Det kan samles op i flg. analyseområder:

  • Den kulturelle kontekst: Hvilken kulturel sammenhæng er teksten opstået i? (> tid, sted, medie, genre)
  • Situationskonteksten: Hvilken situation forventes teksten brugt i? (> afsender, medie, modtager)
  • Strukturen: Hvordan er teksten opbygget? (> afsnit/strofer, progression, tekstens stemme)
  • Teksturen: Hvordan er sammenhængen mellem sætninger og afsnit (> Kohærens og kohæsion)

Tekstur

Tekstur handler om sammenhængen i sætninger og afsnit. Man skelner mellem kohærens og kohæsion:

  • Kohærens = den indholdsmæssige, semantiske sammenhæng i teksten (Dvs. teksten skal opleves som logisk sammenhængende for læseren). Kohærens opstår typisk af at man bruger ord fra samme semantiske felt.
  • Kohæsion = den sproglige sammenhæng i teksten (Dvs. med hvilke sproglige midler får skriveren teksten til at hænge sammen?). Kohæsion skabes fx ved hjælp af gentagelser samt brug af stedord, adverbier og bindeord.

Sammenhængen mellem de to er altså at kohæsion handler om hvilke sproglige midler man skaber kohærens med.

Som læser vil man altid forsøge at skabe sammenhæng i det man læser, og for skriveren handler det som hovedregel om at gøre det sammenhængsskabende arbejde så let som muligt for læseren. (En skønlitterær forfatter kan have en anden prioritering, fx at gøre en beskrivelse så udførlig eller så suggestiv som muligt, men i en skriftlig opgave handler det først og fremmest om forståelse og læsevenlighed.)

Kohæsion

Til at styrke den sproglige sammenhæng i en tekst bruger man en række ord og udtryk, der fremhæver sammenhængen og siger noget om, hvordan de enkelte tekstdele og sætninger hænger sammen eller er bundet sammen. Dette fænomen kaldes kohæsion.

Finn punkterede, så han trak hjem.

Man skelner mellem om sammenhængen skabes gennem sætningskoblinger eller ordkoblinger/referentkoblinger.

Eksemplet herover er en periode bestående af to hovedsætninger, forbundet af konjunktionen (bindeordet) så, som angiver en kausal (årsagsmæssig) sammenhæng mellem de to sætninger og dermed kobler dem sammen (= sætningskobling).

Sammenhængen behøver ikke være knyttet til årsag/kausalitet, men kan fx også handle om tid (temporalitet, fx senere) eller rum (spatialitet, fx Længere borte).

Det personlige pronomen han sikrer en sproglig variation mellem de to hovedsætninger (ved at træde i stedet for Finn og dermed undgå en gentagelse), og binder samtidig de to sætninger sammen omkring deres fælles subjekt idet han fungerer som referent til Finn (= referentkobling).

Den logiske sammenhæng i koblingen behøver ikke være knyttet til årsag/kausalitet, men kan fx også handle om tid (temporalitet) eller rum (spatialitet). Der står mere om dette længere nede på siden, men lad os først prøve at udvide eksemplet:

Finn punkterede, så han trak hjem. Da han kom hjem, besluttede han sig for at lappe cyklen med det samme, så han stillede den fra sig ude i garagen hvor lappegrejerne og cykelpumpen lå og ventede på at blive brugt.

Ledsætningen Da han kom hjem fungerer som tidsadverbial i helsætningen (Da han kom hjem, besluttede han sig for at lappe cyklen med det samme) og forbinder periode 2 temporalt (tidsligt) med den foregående periode. Det relative adverbium hvor peger tilbage til garagen og placerer dermed den sidste sætning spatialt (dvs. i forhold til rum) på samme sted som foregående sætning slutter.

På den måde dannes den sammenhæng i afsnittet der er nødvendig (men næppe tilstrækkelig) for at vi kan forstå det.

Hvorfor kan vi overhovedet forstå sætningen?

Det er jo ikke Finn selv der punkterer, og hvad er sammenhængen mellem en punktering og det at trække hjem? Og hvad vil det sige at trække hjem? Hvad er det man trækker?

Det skyldes konteksten: Fordi vi lever i et land hvor mange kører på cykel, ved vi at det må være Finns cykel, der er punkteret - eller rettere: slangen i dækket på hjulet på hans cykel; og af samme grund ved vi også at man ikke kan køre på et fladt dæk, så man kan ikke cykle hjem på en punkteret cykel. Ligeledes ved vi af samme grund at når man går ved siden af sin cykel og holder den i styret, trækker man den.

Vort kulturelle fællesskab sikrer altså en kontekstuel ramme, inden for hvilken ytringen er forståelig - og med den konsekvens at vi kan fortælle hinanden historien uden at skulle forklare en masse detaljer af både sproglig og praktisk art.

Sætningskoblinger

Sammenhængen i teksten skabes ved hjælp af ord, der binder de enkelte sætninger sammen. Det kan typisk være bindeord (og, men, da, før, så at...), men også andre ordklasser og større sætningsdele er i stand til at koble sætninger sammen.

I skemaet nedenunder præsenteres en række eksempler på ord og udtryk, der fungerer som sætningskoblinger og er med til at understrege hvilken sammenhæng (årsag, modsætning osv.), der består mellem de forskellige handlinger, ting og personer i teksten:

Årsager (kausal) Eftersom, derfor, for, fordi, da, så at, så, for at, som følge af, altså, forudsat
Modsætninger (adversativ) Men, mens, imidlertid, dog, derimod, alligevel, ganske vist, på den anden side, til gengæld, i stedet, ikke desto mindre
Tidsangivelser (temporal) Da, når, så, aldrig, endelig, på det tidspunkt
Sammenhænge (additiv) Og, også, samt, desuden, dels...dels, både...og, hertil kommer
Alternativer Eller, enten...eller, heller ikke, hverken...eller
Frem og tilbage i teksten Derefter, idet, i det foregående, nedenfor, sådan, i det følgende, til sidst, for det første/for det andet, endvidere, derudover
Opsamlende og konkluderende Alt i alt, sammenfattende, som sagt, kort sagt, for at konkludere, i dette tilfælde, som det fremgår
Implicit Forbinderordet mangler (fx 'fordi'), og det forudsættes at læseren selv kan sætte det

Led efter sætningskoblinger her, og sammenlign det sproglige udtryk i de to eksempler:

  • John kom ind ad døren. John sparkede til døren. Døren faldt i med et brag.
  • Efter at John var kommet ind ad døren, sparkede han til den, så den faldt i med et brag.

Læs mere om konjunktioner/bindeord.

Referentkoblinger

Ved referentkoblinger skabes sammenhængen i teksten på to måder: enten ved, at ord eller udtryk i en tekst refererer til andre ord i teksten (tekst-intern reference), eller ved at ord eller udtryk refererer til forhold uden for teksten, dvs. ude i virkeligheden (tekst-ekstern reference, deiksis/deiktisk reference).
Når flere ord refererer til det samme, taler vi om en referentkæde.

Tekstintern reference: udgøres typisk af stedord, der netop står i stedet for noget andet (han, hun, dem, deres, sig, mig...), men også andre ord eller udtryk kan fungere som tekstintern reference:

  • Lars bryder sig ikke om at unge drikker. Han skriver i sin artikel...
  • Petersin kat løbe forbi ude på vejen.
  • Hun fik en rød kjole. Kjolen var flot.
  • En abe nærmede sig London. Den sad på en bænk.
  • Søren, som på mange måder er en god elev, sagde at dette her var for svært.
  • Også til kold kartoffelsalat skal kartoflerne koges. Gør det i god tid, så de kan nå at køle af.

Tekstekstern reference/deiktisk reference: Udgøres typisk af egennavne eller af ordforbindelser, der lægger sig til et navneord:

  • Jeg besøgte Peter i Odense i går.
  • Det blå og meget faldefærdige hus.

Forklar de understregede referentkoblinger her:

  • John kom ind ad døren. John sparkede til døren. Døren faldt i med et brag.
  • Efter at John var kommet ind ad døren, sparkede han til den, så den faldt i med et brag.
  • Søren, som på mange måder er en god elev, sagde at dette her var for svært. Det sagde han også i forgårs, da vi arbejdede med tegnsætning.
  • Søren, som på mange måder er en god elev, sagde at dette her var for svært, hvilket han også sagde i forgårs.

Grammatisk og leksikalsk kohæsion

Hvis koblingsordet er et pronomen (eller en anden proform - fx et proverbum, som i eksemplet med kartoffelsalaten ovenfor), taler vi om grammatisk kohæsion/grammatisk kobling. Det er tilfældet i eksemplerne ovenfor.

Men kohæsionen kan også have leksikalsk karakter, som når semantisk beslægtede ord erstatter hinanden, fx i form af gentagelser (ex. ovenfor), synonymer eller andre stilfigurer:

Thierry Henry udlignede efter 37 minutter. Franskmanden satte den ind på frispark. Det var den 27-åriges 19. mål i sæsonen og Arsenalangriberens fjerde på frispark.

Her er det sammenhængsskabende element fire synonymer, som udgør en referentkæde. Hvad tilføjer de ud over sammenhæng? Hvilke andre elementer skaber sammenhæng i teksten?

Andre sammenhængsskabende stilfigurer kunne fx være antonymi (modsætninger), ellipse (udeladelser) og metaforik.

Informativitet

Kontekstuel ramme

- svarer til at kridte banen af for læseren: man etablerer en ramme inden for hvilken det efterfølgende skal forstås, fx vha. ubestemthed/bestemthed. Når noget nyt er præsenteret i ubestemt form, kan der efterfølgende refereres til det i bestemt form - så ved vi nemlig hvad vi taler om.

Tema & rema

Tema er den information der befinder sig først i sætningen, dvs. før verballedet; tema svarer til det vi i en feltanalyse kalder forfeltet.

Rema er den information der befinder sig sidst i sætningen, og som dermed bliver gjort bekendt. Den kan efterfølgende danne tema i næste sætning (= temaudvikling, flow).

Modsætningen er temaophobning, hvor tema fastholdes, mens der kommer ny rema til i de følgende sætninger (som fx i en tretrinsraket, i forbindelse med en anafor).

Polyfoni

Når der er flere 'stemmer' i teksten, og dermed flere dagsordener/budskaber

Informationsøkonomi

Hvordan tilrettelægger man sin fremstilling? Hvilke informationer skal serveres hvornår?
Hvordan sørger man for at læseren er med? Hvordan undgår man at drukne læseren i almindeligheder? Hvordan blander man kendt og ukendt stof, så læseren ikke står af?
Vittigheder lever af en god informationsøkonomi:

Den unge pige får lyst til at besøge kæresten og smutter forbi. Da hun ringer på døren, lukker en ældre kvinde op.
"Øh, goddag." siger den uge pige overrasket. "Jeg ville lige se hvordan Erik har det. Jeg er hans søster."
"Nej, hvor morsomt," svarer den ældre dame. "Jeg er hans mor."

En japansk fiskerestaurant har indkøbt et parti læbefisk og kan nu præsentere en nyhed på menukortet:
SMILENDE SUSHI

Kilder:

  • Googlesitet Danskfag
  • Birgitte Bjerre Lassen, Grete Ravn Nielsen og Rikke Forsberg (2010): Ind i sproget
  • Peter Heller Lützen (2004): Sproglig analyse og relevans
  • Peter Heller Lützen (2005): Det sproglige i dansk
  • Henrik Møller (2002): Grundbog i tekstlingvistik

Kohæsionsøvelse

Her er to uddrag fra en opgavebesvarelse i 3g.

Indsæt ordene under de to tekststykker på deres rette pladser. Alle ord skal bruges og alle ord skal give mening det pågældende sted. Vær opmærksom på, at enkelte steder kan flere ord passe. Om man har valgt det rigtige afhænger af, om alle ord i sidste ende giver mening på de steder, de er placeret. Øvelsen skal med andre ord gå op.

Kopiér teksten herfra til din tekstbehandler.

Ex 1:
"Velfærdssamfundet er skyld i, at danske unge har verdensrekord i druk." (_) skriver David Gress, historiker, i Politiken d. 18. september 2009. Efter at have boet i (_) i Århus midtby i et par måneder blev de unges druk og deres larm om natten for meget for ham. (_) sammenligner med andre lande som Italien, hvor de unges drukvaner er væsentligt mindre. Ifølge ham, er grunden til vores store druk her i Danmark, at vores velfærdssystem formindsker den faderlige myndighed. Opdragelsen af de unge flytter fra familien til de offentlige institutioner, der ikke er i stand til at kunne opdrage børn på samme måde som forældrene.

De unge har ( ) aldrig fået at vide, at det er dumt at gå på druk så ofte. (_) selvom der er nogle folk, (_) ikke går på druk hver weekend, (_) de har fået en ordentlig opdragelse, (_) er langt størstedelen af de unge i dag ikke opdraget sådan, at de tager på druk hele tiden uden at tænke på, hvilke konsekvenser det vil få for dem i fremtiden. Han skriver, at politikerne har fokuseret så meget på, at folk skal være lige, at de (_)har skabt en stor forskel mellem de ressourcestærke, og dem der har svært ved at modstå fristelsen. Og når de (_) aldrig har fået at vide, at (_) skal modstå den, (_) gør de det heller ikke. Det er lettere at få virkelighedens alvor til at forsvinde gennem druk, (_) det er at arbejde hårdt og blive produktiv, (_) når det på grund af velfærdsstaten ikke længere betyder så meget at arbejde hårdt.

  • sidstnævnte, så, i stedet, sådan, han, især, derfor, og , der, end, fordi, så, de, Paradisgade

Ex 2:

David Gress sammenligner meget med Sydeuropa, og han skriver for eksempel: "De sydeuropæiske lande og især Italien besidder stærke civilsamfund, som gør, hvad de kan for at støtte familierne i socialiseringen og ansvarliggørelsen af unge, blandt andet ved at lære, at kroppen er åndens tempel, og at det er synd mod skabningen at nedbryde den frivilligt." (_) siger han, at de i Italien er bedre til at opdrage de unge og selv tager ansvar i opdragelsen, og han sammenligner med Danmark, hvor vi bare lægger ansvaret fra os, (_) vi regner med at staten tager sig af det.

Jeg er selv enig i, at druk er et større problem i Danmark end i Sydeuropa, (_) jeg tror ikke på, at velfærdsstaten er problemet. Ser man på et land som England, (_) har de et endnu større problem end her i Danmark, (_) de er langt fra ligeså socialistiske som her. Han kommer i artiklen kort ind på katolicismen, og jeg tror det er den største grund til at problemet er mindre i Sydeuropa. De er generelt mere religiøse dernede, (_) deres regler for hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, er mere konkrete, (_) de har de religiøse regler. Det største problem her i vesten er (_), at vi ikke længere har nogle nedskrevne moralske regler for, hvad der er acceptabelt, (_) folk er helt frie så længe de holder sig inden for loven.

  • så, fordi, nemlig, så, fordi, her, men, så, men.

Kilde til disse to øvelser: Googlesitet Danskfag.

Til toppen

Glossary

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt