Sætningsskema. Sprog kan beskrives på mange forskellige måder. Den mest almindelige og mest anvendte af disse mange måder, altså grammatikker, er den klassiske græske og latinske grammatik, som går næsten 2000 år tilbage. De fleste af de begreber vi anvender til sprogbeskrivelse i dag, henter vi derfra.

Her skal det handle om, hvordan man i en dansk sætning afkoder sætningsledene i kraft af deres placering. Den beskrivelse, der følger her, gælder udelukkende dansk.

Forestil dig, at man ønskede at lave en grammatik, hvis udgangspunkt var, at man ville starte med det første ord i en given sætning, analysere hvad det kunne være og hvorfor, og så fortsætte med det næste ord. En sådan beskrivelse ville blive både meget lang og meget kompliceret og ikke bidrage væsentligt til en forståelse af sprogets struktur.

Men man kan opdele sætningen i felter. Det viser sig, at selv om en helsætning principielt, men selvfølgelig ikke i praksis, er uendelig, så består den af et begrænset antal felter. Betragt sætningen herunder:

Sætningen er delt op i de grupper af ord (syntagmer), der naturligt hører sammen. Det er tydeligt, at det er forskellige grammatiske størrelser, der naturligt hører hjemme i de enkelte felter. Ved at sammenligne en lang række danske sætninger kommer man frem til følgende mønster:

Kolonne (v) indeholder sætningens finitte verbum. Kolonne (n) indeholder nominaler (substantiver og pronominer), og vi kan se, at pronominerne står i nominativ.

Kolonne (V) indeholder også verber, men disse står i deres infinitte former. Kolonne (N) indeholder også nominaler, men her står pronominerne i akkusativ.

Kolonnerne (a) og (A) indeholder adverbielle størrelser af forskellige karakter.

Forfeltet er lidt vanskeligere at bestemme. I forfeltet kan der stå alle ledtyper, men hvis et led flyttes op i forfeltet, står det tilsvarende felt i systemet tomt.

Som det fremgår, kan forfeltet indeholde alle slags led (også verber). Det siger sig selv at ikke alle pladser altid er udfyldt. Herunder er et skema hvor det er forsøgt at fjerne enkeltled. Bemærk at hvis forfeltet er tomt, er sætningen enten spørgende eller står i imperativ.

Studiet at den danske sætnings struktur kan naturligvis udbygges yderligere, og reglerne for ledsætninger er anderledes end for helsætninger (ledsætninger kan i øvrigt indplaceres i felterne n, a, N og A).