Relativsætning

Relativsætning (henførende sætning). Relativsætninger er sætninger indledt med et, eventuelt udeladt, relativt pronomen.

Relative sætninger er ledsætninger og har adjektivisk funktion (dvs. de lægger sig til substantialer).

Relativsætninger kan deles op i to slags:

  1. Parentetiske relativsætninger og
  2. Bestemmende relativsætninger.

Parentetiske relativsætninger er karakteriseret ved at kunne udtages af den overordnede helsætning, uden at denne i væsentlig grad ændrer betydning eller karakter. Den relative sætning er at betragte som et stykke ekstra information, der ligger ud over den øvrige information i helsætning og ikke udgør en integreret del af denne. En god måde at afgøre om en sætning er parentetisk eller bestemmende, er at forsøge at indsætte ’for øvrigt’ i den relative bisætning. Hvis det virker naturligt er sætningen parentetisk.

Eks. Bestemmende:

  • Den (,) der ikke sparer, bliver aldrig rig.
  • Hun er glad for den ring (,) han gav hende.
  • Er der to (,) der står sammen, så er det de Konservative og Venstre

Eks. Parentetisk:

  • Præsidenten, der lige var vendt hjem fra Kina, mødte pressen i det ovale værelse.
  • Når du kommer til byen, så besøg også kirken, som er fra det 12. årh.

Undertiden er sådanne sætninger tvetydige. Hvad betyder f. eks. denne sætning:

Eks.:

  • Bønder (,) der har alt for store grisefarme, udgør en trussel for miljøet.

Enten betyder den: Bønder har gennemgående for store grisefarme og udgør derfor en trussel (Parentetisk). Eller også betyder den: Det er kun de bønder, hvis grisefarme er for store, der udgør en trussel. (Bestemmende)

Ifølge de nye kommeregler kan der sættes komma foran bestemmende relativsætninger. Foran parentetiske relativsætninger skal der sættes komma.

Læs uddybende om regler for kommasætning på sproget dk: sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/komma/kommaregler/komma-uddybning.

dansksiderne.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt