Køn. Mange sprog har køn.

De indoeuropæiske sprog havde oprindeligt, ligesom latin, 3 køn: maskulinum (hankøn), femininum (hunkøn) og neutrum (intetkøn). Tysk har stadig disse tre køn. På engelsk fandtes der også engang køn, men det forsvandt allerede i middelalderen.

På dansk har vi stadig 2 køn: Fælleskøn (som er maskulinum og femininum, der er vokset sammen) og intetkøn (det oprindelige neutrum).

Der er meget ringe sammenhæng mellem køn og betydning. Et ords køn er bestemt først og fremmest af ordets historie snarere end af dets betydning.

Vi tænker ofte på køn som næsten naturgivet, men en lang række ikke-indoeuropæiske sprog har ikke køn i vores forstand, men deler alligevel ord op i klasser, hvortil der knytter sig helt bestemte kendeord (artikler) og bøjningsformer af fx både adjektiver og verber.