Kasus (fald). Kasus er den betegnelse, man anvender for de bøjningsformer, som en række såkaldte syntetiske sprog anvender til at angive grammatiske sammenhænge. De indoeuropæiske sprog var oprindeligt alle kasussprog, men hos de fleste af dem er langt de fleste kasusbøjninger forsvundet. De slaviske sprog anvender stadig i udbredt grad kasus, ligesom kasus også findes i tysk.
Latin er det kasussprog, som traditionelt læses i gymnasiet. Latin har 6 kasus som angivet nedenfor
| Latinsk betegnelse | Dansk betegnelse | Anvendelse |
|---|---|---|
Nominativ | Nævnefald | Subjekt og subjektsprædikativ |
Vokativ | Tiltalefald | Tiltale |
Akkusativ | Genstandsfald | Akkusativobjekt, styrelse for præp. |
Genitiv | Ejefald | Knytter ordet til et substantiv |
Dativ | Hensynsfald | Dativobjekt (hensynsled) |
Ablativ | ? | Fjernelse, middel, sted |
Det anbefales kraftigt kun at anvende de latinske betegnelser.
Kasussprog adskiller sig fra positionssprog, ved at ordstillingen i den enkelte sætning ofte er underordnet.
På dansk findes der i substantiverne kun to kasus: nominativ og genitiv. Genitiv dannes ved at tilføje -s til ordet efter de øvrige bøjningsendelser:
Betegnelse | Sing. ubestemt | Sing. bestemt | Plu. ubestemt | Plu. bestemt |
|---|---|---|---|---|
Nominativ | kat | katten | katte | kattene |
Genitiv | kats | kattens | kattes | kattenes |
[PS: Læs dog dette uddrag af artikel af Arne H. Wilstrup, hvor han argumenterer for, at der IKKE findes genitivskasus på dansk].
På dansk findes der rester af andre kasus i visse pronominer, fx de personlige pronominer.
Nominativ | Jeg | Du |
|---|---|---|
Akkusativ | Mig | Dig |
Genitiv | Min | Din |
Også på dansk angiver kasus grammatiske sammenhænge. Der er jo stor forskel på (1) Du elsker Peter og (2) Dig elsker Peter.