Inversion

Inversion betyder omvending og hentyder i grammatisk sammenhæng til, at der er 'vendt om' om på placeringen af led i en sætning, således at verballeddet kommer før subjektet.

På dansk er inversion meget almindeligt, da der ofte konstrueres sætninger, som ikke begynder med subjektet. Et hvilket som helst ord eller udtryk (bortset fra konjunktioner) først i sætningen, undertiden kaldet forfeltet, forårsager på dansk inversion.

Eks.:

  • Petersen skal have gæster i morgen (ikke inversion)
  • I morgen skal Petersen have gæster (inversion)
  • Jeg kommer nu (ikke inversion)
  • Nu kommer jeg (inversion)

På engelsk er der kun meget sjældent inversion (kun hvis sætningen indledes med et begrænsende eller et benægtende udtryk). Dette giver anledning til mange ordstillingsfejl, når danskere skal skrive engelsk.

Nogle (fx Gads Litteraturleksikon) bruger også ordet inversion om den omvendte ordstilling, der bruges stilistisk til at fremhæve et sætningsled, skabe variation eller sammenhæng og bruges i vers, når rimskemaet eller metret skal passe. (Henrik Rasmussen (red.): Gads Litteraturleksikon, 2. udg. 2005, s. 167).

Ole Meyer foreslår i en mail til dansksiderne.dk, at man reserverer begrebet grammatisk inversion til den 'naturlige' omvending af led i sætninger, der sker, når verballedet placeres før subjektet (fx i spørgende sætninger eller sætninger, der begynder med en ledsætning) - og at betegnelsen omvendt ordstilling bruges om den stilistiske omvending, der er 'unaturlig' i den forstand, at den er et brud på regler for almindelig dansk retsskrivning. Som Ole Meyer rigtigt skriver i mailen: omvendt ordstilling (...) er et stiltræk der ikke forekommer i naturligt sprog, men optræder i poesi i 1800-tallet, overvintret i lejlighedssange o.a. trivialgenrer.

Meyer henviser i øvrigt til følgende note, som han har skrevet om 'omvendt ordstilling' i sin artikel "Hvorfor sådan? Om komedien på italiensk og andre sprog" fra 2006:

Begrebet er vist ikke lingvistisk veldefineret, da det ikke drejer sig om et fænomen der findes i naturligt sprog. Men almindeligvis bruges det om ugrammatisk placering af subjekt eller objekt: Endnu den (skoven) vækker angst i mine tanker (Hee Andersen); Hvor enkelte af Nattens skjønne Terner / Jeg alt igjennem Kløften kunde kjende (Molbech), o. lign. Ikke at forveksle med (grammatisk) inversion.

Ole Meyer: "‘Hvorfor sådan? Om Komedien på dansk og andre sprog’ – Dante, A Critical Reappraisal", ed. Unn Falkeid, Oslo 2008, s. 7. Set 22. juli 2018. kortlink.dk/ufbd.

dansksiderne.dk | © FORLAGET DANSKSIDEN.DK og forfatterne 2021 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt