Lyrik

Hvad er lyrik?

Ordet lyrik kommer fra det græske lyra eller lyrikos, der betyder lyre (et strengeinstrument). Fra gammel tid, fx i oldtidens Grækenland, var digtekunsten en kunstart, som dækkede fremsigelsen af verslinjer med musikalsk akkompagnement til. Ord og musik opfattedes som uadskillelige dele af en helhed.

Man bruger termen lyrik om en af de tre litterære hovedgenrer, hvor de to andre er 'epik' og 'drama'.

I stedet for begrebet lyrik bruges også ofte begreberne 'poesi' eller 'digt'.

Selve genrebetegnelsen 'lyrik' kan siges at være lidt misvisende, i hvert fald må man ikke forledes til at tro, at alle tekster i denne genre er lyriske.

At en tekst er lyrisk vil nemlig sige, at den er kendetegnet ved at beskrive sansninger, stemninger, følelser og/eller tanker. Det centrale ord her er 'beskrive'.

Men det er altså slet ikke alle tekster inden for genren 'lyrik', der beskriver sådanne sanselige eller stemningsmæssige øjebliksbilleder. Eller sagt lidt modsætningsfyldt, der illustrerer det uheldige ved betegnelsen 'lyrik': Det er ikke alle lyriske tekster, der er lyriske.

Den skelnen, der almindeligvis foretages mellem genrerne lyrik, epik og drama er af meget gammel dato. Da den blev til, var langt de fleste lyrik-tekster lyriske (dvs. beskrivende), de episke tekster var berettende (= fortællende et handlingsforløb), og dramaerne var dialogiske, dvs. at de viste et handlingsforløb via replikker:

De (skøn)litterære skriftlige hovedgenrer
LyrikEpikDrama
Indholdsmæssigt kendetegnBeskrivendeBerettendeDialogisk
Dominerende genrerDigtFiktionsprosa i form af roman, novelle, kortprosa og eventyrLæsedrama, dvs. et teaterstykke/skuespil, der er beregnet til at blive læst, og derfor foreligger i skriftlig form.

Men som vil fremgå nedenfor, så findes der mange lyrik-tekster, der har andre kendetegn end det at være lyriske.

Lad os fra nu af - for at undgå misforståelser - kalde tekster, der tilhører lyrik-genren for digte.

Digtets historie

Digte kendes fra Ægypten så langt tilbage som 2600 f.Kr. Nogle af de tidligst nedskrevne digte fra Grækenland er sandsynligvis forfattet af digteren Hesiod, der levede omkring 650 f. Kr.

Hvis vi taler dansk digtning, er munken Peder Ræv Lille en af de første navngivne danske digtere. I sidste halvdel af 1400-tallet skrev han en række lovprisende digte om Jomfru Maria. Læs fx Ret Elskovens Dyd, hvorom det dog senere er blevet diskuteret, hvorvidt det faktisk handler om den hellige Jomfru Maria eller om en kødelig jordisk kvinde, som Peder Ræv Lille var vild med.

Den såkaldte centrallyrik, der er kendetegnet ved, at digteren sætter sig selv i centrum og udtrykker sine oplevelser og opfattelser af sin egen situation og/eller hans omverden er - på dansk grund - bl.a. digteren Johannes Ewalds (1743-1781) pioner for. Læs fx. hans digt Da jeg var syg fra 1771.

Helt op til romantikken fra begyndelsen af 1800-tallet var brugsdigtningen totalt dominerende, dvs. digte skrevet til bestemte lejligheder (herunder religiøse), eller for at hylde bestemte - historiske eller samtidige - begivenheder eller personer.

Digtets karakteristika

Digte kan noget specielt. På meget kort tid, med få ord, kan lyrik sige noget væsentligt om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse.

Den mest dominerende form for digte, de såkaldte lyriske digte, er groft sagt kendetegnet ved, at de beskriver et øjeblik på et øjeblik. Og de tager derfor også som regel kun et øjeblik at læse - selv de fleste af dem dog gerne vil have, at du bliver lidt længere.

Lyriske digte kan siges at være beslægtet med malerkunst i den forstand, at digte kan opleves som en slags 'ordmalerier', hvor ordene er farver i forskellige nuancer, der danner linjer, former og figurer. Nogle gange er digtet et 'maleri' af noget, der 'ligner' og andre gange af noget, der ikke umiddelbart er lige til at genkende.

Men hvis vi tager i betragtning, at digtes indhold kan være meget forskelligt, så kan man faktisk kun nævne ét særegent træk, der definerer digte til forskel fra andre typer af tekster, fx traditionelle episke tekster (fx noveller). Nemlig det forhold:

  • at et digt er en tekst opbrudt i (som regel) relativt korte linjer (kaldet 'verslinjer' eller bare 'vers'). Ganske ofte er disse linjer fordelt i små eller større grupperinger med et antal linjer samlet i hver 'gruppe', som kaldes 'strofer'.

Digtgenrer

Man kan skelne mellem to hovedtyper af digte:

  • Metriske vers (også kaldet 'metrisk digt' eller digt i bunden form) er kendetegnet ved sit metriske mønster, dvs.

    • at rytmikken i verslinjer er mere eller mindre fast, dvs. at rækkefølgen af og antallet af trykstærke og tryksvage stavelser enten udgør et relativt fast mønster i form af en bevidst organiseret inddeling af antallet af og i rækkefølgen af trykstærke og tryksvage stavelser i verslinjers ord. Dette gør sig gældende i tusindvis af ældre digte og i næsten alle - og nutidige - sangtekster.
    • at der er et mere eller mindre fast lydligt mønster i form af rim.

  • Frie vers (også kaldet et digt i ubunden form eller et ikke-metrisk digt) er kendetegnet ved, at der ikke er rim, og at der ikke er en fast rytmik.

Både et metrisk og et ikke-metrisk digt kan fremtræde som:

  1. Et lyrisk digt (også kaldet et beskrivende digt) er en tekst, der ofte, kortfattet og koncentreret, beskriver et tidsmæssigt stillestående (statisk) øjebliksbillede af subjektive (personlige) følelser, stemninger, sansninger og tanker. Rent sprogligt afviger det lyriske digt fra normalsproget, fordi der hyppigere end normalt forekommer utraditionelle sætningskonstruktioner og ordsammensætninger, anderledes tegnsætning, brug af troper (billedsprog) og andre stilfigurer (gentagelses-, modsætnings-, dramatiske og klangfigurer).
  2. Et episk digt (også kaldet et berettende digt) er en tekst, der ofte, kortfattet og koncentreret, beretter et handlingsforløb, der strækker sig over en vis tidsperiode.

Man kan også inddele digte i følgende undergenrer:

  1. Rimdigt, der er karakteriseret ved at indeholde stavelsesrim i form af enderim, men der forekommer også ofte andre former for rim (fx bogstavrim).
    Stavelsesrim er lydlig lighed mellem ords sidste betonede vokaler i form af:

    • indrim, hvor ord i en verslinje rimer med hinanden. Fx: Blod i årerne, så dårerne må hjem og slikke sårene mine forfædre gør mig bedre med årene. (Fra rapdigtet Ej Blåt Til Lyst af Kongehuset, 1996).
    • enderim, som det kaldes, når sidste ord i mindst to verslinjer rimer. Der findes forskellige typer af enderim, fx parrim (hvor verslinjer lige efter hinanden rimer to og to, krydsrim (hvor hver anden verslinje rimer med hinanden) eller klamrerim (hvor verslinjer, der omkranser (omklamrer) en strofe (fx første og sidste linje) eller en del af en strofe, rimer).

    Bogstavrim er der tale om, når flere ord i en verslinje indeholder samme bogstavlyd, fx i form af:

    • allitteration, dvs. når ords trykstærke stavelser i en verslinje begynder på samme konsonant eller konsonantgruppe (eller bare konsonanter, der lyder ens). Fx: Søndagene er sure som sjaskvåde citroner.
      Allitteration kan også være ord, der begynder med samme vokal (eller vokaler der lyder ens).
    • assonans, dvs. når trykstærke stavelser indeholder samme vokallyde, altså hvor vokalen (i de fleste tilfælde) står inde i ord. Fx: Er søndagen sølle eller myndig med sit lille ø i?

  2. Prosadigt, der er kendetegnet ved at være skrevet i prosaform, dvs. at dets sætninger er opbygget som normalsproglig syntaks, således at forstå, at sætningsopbygningen er som i normalt skriftsprog, men selve formuleringerne og ordvalget er dog alligevel afvigende fra normalsproget, idet der ofte bruges lyriske virkemidler som sproglige billeder, forskellige former for sproglige figurer mv.
  3. Knækprosadigt, dvs. et prosadigt, der er kendetegnet ved, at sætningsopbygning (syntaks) og ordvalg er fuldstændig som i almindeligt tale- eller skriftsprog. Grunden til, at en sådan tekst alligevel bliver kaldt et digt, er, at sætningerne rent grafisk er brudt op ('knækket') i verslinjer, og verslinje-inddeling er jo det mest karakteristiske træk ved digtgenren.

Digte forekommer hyppigst i følgende to genrekombinationer:

  • Metriske digte, der er lyriske rimdigte
  • Frie digte, der er lyriske prosadigte

Figurdigte

ogle digte kaldes figurdigte (eller grafiske eller visuelle digte), dvs. digte som også har en betydning i kraft af den måde, de ser ud på, den måde de rent grafisk er opstillet på, eller den måde skriften ser ud på.

Der findes to slags figurdigte:

  • Figurativt figurdigt, der er kendetegnet ved at skriften (bogstaverne og linjerne) rent visuelt ligner et billede af noget, fx at digtet rent grafisk ligner et kors eller et hus - eller måske et ansigt.
  • Non-figurativt figurdigt, der rent grafisk ikke ligner et billede af et eller andet objekt, vi kender fra virkeligheden, men som alligevel er layoutet på en bestemt måde, fx ved at strofer er placeret lidt forskelligt på en side, at nogle verslinjer i en strofe har et større indryk end andre, at forskellige verslinjers indryk i samme strofe er forskellige, at skriften er i forskellige størrelser eller farver eller lignende.

Et digt er ikke et figurdigt, hvis dets grafik ikke tilfører digtet en udvidet betydning. Dette gælder fx de mange digte, der 'bare' er venstrestillede på en side med samme venstremargin (og altså ikke nogen form for indryk) i alle strofer og verslinjer.

Til toppen

Glossary

Allitteration

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at begyndelsesbogstaver, der er eller lyder ens, gentages i flere ord. Et eksempel: Jeg går da tit en tur og tænker mig tom. (Verslinje i sangen Lad det staa af Mikael Simpson fra cd'en Noget laant, noget blaat, 2011).

Assonans

Bogstavrim, der er kendetegnet ved, at vokaler inde i ord, der er eller lyder ens, gentages. Eksempel: Lige før vi for vild.

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt