Semantisk felt, denotation og konnotation

Indledning

At arbejde med stilistisk analyse kan være en del af arbejdet med den sproglige udformning som en del af litterær analyse, analyse af samtaler eller en analyse af argumenterende tekster. Men også dagligdags tale og smssprog kan analyseres ud fra den stiliiske analyse. Stilistik arbejder med den sproglige udformning af tekster. (...)

I afsnittene herunder kan du læse om:

  • Semantiske felter
  • Denotation og konnotation

I nogle andre artikler af Jan Aasbjerg Haugaard Petersen på dansksiderne.dk kan du læse om:

To top

Semantiske felter

Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de ord, der bliver brugt, så man kan finde ud af, hvad der bliver talt om.

I al god kommunikation opstår en sammenhængende betydning, fordi vi som afsender og modtager knytter ordene til hinanden.

Når vi hører ordene 'gris', 'ged', 'får', 'ko', 'høste', 'bondemand' opfatter vi straks, at de danner en betydningsmæssig sammenhæng; ordene kan alle kategoriseres under feltet eller scenariet 'landbrug' eller 'bondeliv.

Langt de fleste substantiver og verber tilhører således semantiske felter, og det er netop derfor, at betydning og mening opstår. Hvis ord ikke kunne grupperes i semantiske felter, så får man en tekst, der er temmelig umulig at finde rundt i.

At kigge på semantiske felter er en grundlæggende del af digtanalysen i særdeleshed, for herigennem får vi en klar vished om, hvad digtet omtaler - og omhandler.

Rapgruppen Suspekt indleder deres debutalbum således:

Yo, jeg er som det projektil dit navn står på
Splatter din hjerne ud på det fortov, hvor du går på
Skærer hovedet af dit torso
Efterlader scenen i et blodbad efter vores show
SU på korstog så blæs til angreb. Mit mandskab
lider af en sygelig form for galskab
og du bliver fyret fra dit pladeselskab på grund af salgstab

Her viser der sig tydeligt to felter eller scenerier, som er markeret med blåt og rødt. Det røde markerer et voldsscenarie, mens det blå markerer et musikscenarie. Alt i alt peger teksten på, at rappen bliver anvendt som våben imod andre i musikbranchen.

En analyse af de semantiske felter giver os således et overblik over, hvilke felter eller scenarier teksten bygger op om, og det kan bruges som indgang til en dybere forståelse af digtet.

To top

Denotation og konnotation

Alle ord har en grundbetydning (en denotation), og en hel del ord har også en med-betydning (konnotation).

Denotationen er at finde i en ordbog. En 'køter' har således grundbetydningen 'hund'. Men det har også en med-betydning - en konnotation: Det er en større hund, som er lidt bidsk eller uopdragen. Denne med-betydning, ordets konnotation, er forbundet med en værdiladning, som kan være positiv eller negativ. Hvor denotationen altid er neutral, så er konnotationen oftest negativ eller positiv.

Ordet 'hund' har i sig selv en grundbetydning, men ordet har ikke en konnotation knyttet til sig, idet ordet 'hund' er neutralt. Men ordet er kun neutralt, når det skal betegne menneskets bedste ven. Kalder man et menneske en hund, så er denotationen 'menneske', men det er knyttet til en konnotation om et menneske, der lever uden regler, primitivt, omstrejfende på gaden.

Så et ord kan have en konnotation, når det bruges til at beskrive noget andet end det, ordet beskriver i sin grundbetydning, i denotationen. Det er denne mulighed for at knytte en med-betydning med fra et kildeområde, som man gør brug af, når man anvender billedsprog.

'Hund' kan også bruges i en sætning som 'han er en hund efter hende', hvor det her bruges som en metafor, hvor ordet 'hund' nu betyder, at han har tungen ud af munden og lidt for åbenlyst er vild med pige. Så konnotationen afhænger i høj grad af den kontekst (sammenhæng) ordet indgår i.

To top

Ordforklaringer

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt