1. Læs novellen Falken af Giovanni Boccaccio fra 1351.
2. Gør rede for kompositionen.
3. Hvad er det centrale afsnit i kompositionen, og hvilken rolle spiller de øvrige afsnit i forhold til det?
4. Hvordan opnår Boccaccio fortælleteknisk, at der opstår spænding og intensitet (spændingsopbygning)?
5. Hvad er den overordnede tematik?
6. Er den Federigo og den Monna, der får hinanden lykkeligt til sidst, de samme, som vi møder i indledningen?
7. Giv en karakteristik af novelle-genren med Falken som eksempel.

Spørgsmål til gruppearbejde

1. Læs novellen Sildig Opvaagnen fra 1828 af St.St. Blicher.
2. Gør rede for kompositionen og prøv med jeres egne ord at redegøre for det faktiske handlingsforløb fra præstens ungdom frem til fortælletidspunktet
3. Hvilken rolle spiller den mystificerende brug af bogstaver for navne på personer og steder? Og hvordan udnytter fortælleren denne teknik?
4. Prøv at se nærmere på personerne, de tre par.
   • a. Hvordan karakteriserer fortælleren dem i afsnittet der begynder " Vi tre Mænd havde uimodsigeligt de tre smukkeste og bedste Koner i R*" samt det følgende afsnit (+ i resten af historien)?
   • b. Bemærk at han foretager en skelnen mellem faktiske par-kombinationer og så ideelle kombinationer. Hvad er meningen hermed? Dvs. hvilken romantisk logik parres de efter?
   • c. Og hvem parrer han sig selv med?
   • d. Hvad ligger der i det?

5. Fortælleren, præsten, er ved en tilfældighed? vidne til det fatale ægteskabsbrud (Maskeballet). Hvordan forklarer han selv, at han bliver vidne?
6. Læs Jomfru L's breve til sin elsker.
   • a. Hvordan kommer hun indirekte til at beskrive sig selv?
   • b. Og hvordan stemmer denne beskrivelse overens med fortællerens, præstens, beskrivelse og dom over hende?
   • c. Kan vi tage hans ord for gode varer?

7. Romantikken og Biedermeierkulturen har som sine kerneværdier ægteskabet og familielivet.
8. Hvordan står det til med disse værdier indenfor novellens Danmarksbillede?

1. Læs fortællingen "Klokken" fra 1845 af H.C. Andersen.
2. Gør kort rede for tekstens komposition.
3. Gør rede for H.C. Andersens fortælleteknik og særlige sprog og stil.
4. Teksten aftegner Romantikkens samfundsbillede. Prøv at karakteriser de forskellige typer og grupper ud fra deres forhold til 'Klokken'.
5. Se i denne forbindelse særlig nøje på gruppen af konfirmander. Og følg etaperne i det udskillelsesforløb, der udspiller sig i eventyret.
6. Karakteriser de to, der når frem ad forskellige veje. Hvorfor netop de to ifølge tekstens overordnede logik?
7. Hvad er 'klokken'? Giv en sammenfattende tolkning af dette eventyr.
8. Hvordan placeres teksten litteraturhistorisk, hvilken slags Romantik er der tale om?

Læs Herman Bangs novelle "Den sidste balkjole" fra 1887.

Første afsnit:

1. Hvordan åbnes novellen?
2. Hvilke personer er til stede og hvad laver de?
3. Hvordan er personerne placeret i rummet?
4. Hvad taler de om?
5. Med hvilken teknik formidler fortælleren disse oplysninger til læseren?
6. Find én oplysning, hvor fortælleren gå "bag om ryggen" på sine personer!

Andet afsnit:

"Når foråret kom..."(...) og dagens stor spørgsmål var, om man vel kunne vente mange moreller i år. Så fik roserne knopper og de sprang ud og søstrene sad de lange eftermiddage i vinløvslysthuset ved gærdet.(...)

Sommeren gik helt. De sidste asters..."osv. Se også beskrivelsen af efterår og vinter.

1. Hvad forstår vi ud fra den iterative beskrivelse af årstiderne og deres gøremål?.
2. Beskriv novellens nutidsplan og sammenlign med dens fortidsplan.
3. Hvor gamle er de to døtre på dette tidspunkt?
4. Beskriv dramaet, som i al hemmelighed udspiller sig for den éne af pigerne i dette afsnit!

Tredje afsnit:

1. Hvilken strategi lægger den lille familie nu?
2. Hvorfor gør fortælleren så meget ud af at gengive moderens og søsterens ordvalg: "den lille"?

Fjerde afsnit:

1. Fortæl, hvad der sker for Antonie i dette sidste afsnit. Hvad havde hun ventet? Og hvad skete i virkeligheden?
2. Brug novellen som udgangspunkt for nogle overvejelser ang. kvindens stilling før og nu: Hvad fortæller novellen indirekte om kvindens mulighed for at gribe ind i sin egen skæbne?

God arbejdslyst!

1. Læs novellen "Irene Holm" af Herman Bang fra 1890.
2. Bemærk novellens indledning.
• Lav en sproglig analyse og gør rede for hvad der rent fortælleteknisk er specielt.
3. Given karakteristik af Irene Holm, som Herman Bang skildrer hende.
   • Hvorledes - og gennem hvilket ordvalg - kommer Bangs opfattelse af Irene Holm til udtryk?
   • Hvad antyder slutningen af afsnit I?
   • Hvad kan vi få ud af sætningen "Der var publikum" ?
   • Hvorfor er det "La grande Neapolitaine" hun danser?

4. Prøv på baggrund af Irene Holms møde med befolkningen på landet at opstille nogle grundmodsætninger mellem disse mennesker og Irene Holm - fx. med fokus på livser­faringer, forhold til natur etc.
5. Karakteriser i forlængelse af punkt 3 Irene Holms forhold til den natur, hun møder på landet (bla. tyre og løbske heste). Hvad siger hendes reaktioner om hende selv?
6. Med udgangspunkt i en drøftelse af Irene Holms fortid - herunder livet på balletskolen ­skal I forklare baggrunden for hendes aktuelle situation - sæt især fokus på tematikken kærlighed og seksualitet.
7. Hvorfor går det galt, da Irene Holm danser?
8. Hvilket perspektiv lægges der ned over novellen med den sidste linje?
9. Hvilken holdning til livet bliver udtrykt gennem novellen.

(Fra novellesamlingen af samme navn, 1944).

1. Tekstens skrivestil?
2. Fortællerforhold og synsvinkel?
3. Hovedpersonens sindstilstand?
4. Prøv at rekonstruere den underliggende historie der kun antydes i novellen.
5. Kommentér erindringen om den unge Ragna.
6. Kommentér slutningen.
7. Hvordan er forholdet mellem form (den måde der skrives på) og indhold (det der fortælles) i novellen?
8. Find teksteksempler der kan illustrere jeres iagttagelser.
9. Vælg et kort tekststykke til oplæsning.

Oplæg til gruppe-arbejde

H.C.Branners Isaksen (opr. 1932/33). Novellen bliver til romanen Legetøj (1936).

KOMPOSITION:

1. Indledning: - kontorpsykose, middelstor virksomhed
   • Solsystem (social tyngdelov)
   • Beskrivelse af magtforhold i firmaets solsystem
   • Jeg-fortællerens rolle, hans underordnede
   • Jeg-fortællerens fejltagelser

2. Isaksens historie (som er en af fejltagelserne)
   • generel, abstrakt og teoretisk (om det sociale magtforhold)
   • konkret, en demonstration af teorien i praksis

SPØRGSMÅL

1. Undersøg fortælleteknik.
1. Hvilken type fortæller er der tale om?
2. Hvilken tidslig afstand er der mellem fortællesituationen og det fortalte?
2. Undersøg nøje indledningen! - Giv teksteksempler!
1. Hvordan beskriver han den såkaldte kontorpsykose?
2. Virksomheden sammenlignes med et solsystem. Gør rede for de forskellige positioner i dette system og dermed de ansattes indbyrdes forhold (tegn det evt.)!
3. Hvilken særlig rolle spiller Feddersen?
4. Hvordan beskrives arbejderne, der er under jeg-fortællerens område?
3. Isaksens historie - en del af disse sociale magtforhold kan illustreres med historien om Isaksen
1. Karakterisér Isaksen og hans forhold til sit arbejde - og sammenlign det med de andre arbejderes.
2. Følg udviklingen i Isaksens historie/nedtur
3. Hvilken rolle spiller jeg-fortælleren og Feddersen i forhold til Isaksen (og hans nedtur)?
4. Prøv at se historien om Isaksen og magtkampene i firmaet i relation til mellemkrigstidens samfundsmæssige og politiske udvikling

1. Komposition
• Gør kort rede for tekstens komposition

2. Fortælleteknik
• Gør rede for hvilken type fortæller der er tale om i teksten - Og er det den samme hele vejen igennem (eksplicit/implicit)?
• Hvilken synsvinkel er der tale om?
• Hvilken fremstillingsform er der tale om? (panoramisk/scenisk, bagudsyn/medsyn)
• Hvordan er den tekstlige tid? (fortalt tid/fortælletid)

3. Forløb og tematik
• Hvilket forløb udspiller sig? (personernes bevægelse mellem tekstens steder=
• Hvad er tekstens overordnede tema(er)?

4. Fortolkning
• Hvordan læser I teksten? Er den realistisk? Og hvorfor ikke?
  Led efter eksempler i teksten, der bryder den fornuftige realistiske overflade - undersøg her fx dyrenes reaktion på 'os' (tekstens 'vi'), fortællerens reaktion på rædslerne, hvordan kan dyrene være i live? etc...
• Når teksten ikke skal læses realistisk, hvordan vil I så læse den?
Prøv fx at betragte teksten som et udsagn om mennesket og verden i dag!
• Kort sagt: Kom med et bud på en tolkning!