Erasmus Montanus

Erasmus Montanus af Ludvig Holberg

  • Husk at dokumentere jeres analyse med eksempler fra teksten
  • Bortset fra fællesspørgsmålene til sidst skal I først og fremmest besvare spørgsmålene ud fra jeres "egen" akt.

Akt 1

  1. Lav et kort resumé af hver scene i akt 1.
  2. Personkarakteristik:

    1. Jeppe og Nille: Hvad er de for mennesker og hvilken holdning har de til deres lærde søn?
    2. Jacob: Hvilke egenskaber har Jacob? Sammenlign ham med hans bror, Erasmus.
    3. Per Degn. Hvordan opfatter I Per Degn? Hvilken position indtager han i landsbyen og hvad er hans holdning til Erasmus?
    4. Hvad er personernes forståelse af lærdom?

  3. Formuler på basis af det første akt, alt hvad I ved om mulige konflikter i dramaet.
  4. Diskuter hvilket billede vi får af Erasmus i første akt, før vi har mødt ham. Inddrag fx Jacobs replik, hvor han refererer Rasmus Nielsens ord: "Rasmus Berg er vel en klog mand på himmelen, men en nar på jorden".

Akt 2

  1. Lav et kort resumé af hver scene i akt 2.
  2. Lav en grundig personkarakteristik af Erasmus: Hvorledes omtales han af andre? Hvilket indtryk får vi af ham, da han dukker op? Hvad fortæller hans handlinger og tale om ham? Hvordan betragter han sig selv, og hvordan er hans holdning til familien og landsbyen? Overvej hvilken rolle Erasmus jævne baggrund spiller for hans udvikling.
  3. Giv en beskrivelse af miljøet ud fra personernes indbyrdes forhold og overvej, hvorfor det er så svært for Erasmus at komme hjem.
  4. Formuler på basis af anden akt, hvad vi ved om mulige konflikter i dramaet.
  5. Prøv at lave en sand syllogisme på grundlag af nedenstående:

Prøv derefter at efterprøve et par af de andre syllogismer i dramaet.

Logik:

Logik handler om, hvordan man drager rigtige slutninger fra ét udsagn til et andet. (Helt tilbage fra Aristoteles, 384-322 f. Kr.).

Syllogismerne, som Erasmus bruger nogle af (sjældent helt rigtigt) er en logisk slutning, der gør at man kan få en viden om virkeligheden gennem sproget og uden at skulle iagttage den.

F: "Hvis lyden bliver højere, er der blevet skruet op for radioen" - ja, det lyder rigtigt! "lyden bliver højere" - om det er rigtigt kan man finde ud af ved at lytte, men det smarte er nu, at du ikke behøver gå ind i stuen og kigge efter for at vide, om det er blevet skruet op for radioen. Det kan du konkludere ud fra sproget ved at sammenholde de to sætninger, du allerede har. Hvis de begge er sande, er det også sandt, at "der er blevet skruet op fra radioen".

En syllogisme består af:

To præmisser og en konklusion:

P1: Hvis lyden bliver højere, er der blevet skruet op for radioen
P2: lyden bliver højere
K: Ergo: der er blevet skruet op fra radioen

Alle korrekte syllogismer er gyldige rent logisk (men måske ude af sammenhæng med virkeligheden)

Syllogismeskema:

P1: Alle A er B.
P2: Alle B er C.
K: Ergo: Alle A er C.

Et sådant skema kan udfyldes på uendeligt mange måder, idet man kan vælge hvad som helst for henholdsvis A, B og C. I nogle tilfælde bliver såvel præmisserne som konklusionen sande. Det gælder f.eks. hvis man sætter A=spurve, B=fugle og C=dyr.

I andre tilfælde optræder der falske udsagn i den udfyldte syllogisme. Tænk f.eks. på A=søheste, B=måger og C=pattedyr. Muligheden for falske udsagn ved udfyldning af skemaet ovenfor ændrer intet ved dets gyldighed. Man kan nemlig godt argumentere gyldigt på et fejlagtigt grundlag!

Men hvis præmisserne i en syllogisme efter ovenstående skema er sande, og argumentationen er gyldig, så vil konklusionen også være sand.

Da Erasmus laver Nille til en sten er begge præmisser sande (morlille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve), men alligevel er syllogismen ugyldig. Man kan nemlig ikke have en positiv konklusion på to negative ("ikke") præmisser. På samme måde er følgende skema ugyldigt:

Alle A er C.
Alle B er C.
Ergo: Alle A er B.

Uanset hvad man indsætter som A, B og C vil argumentet være ugyldigt. (Det udelukker dog ikke, at skemaets konklusion ("Alle A er B") kan være sandt. Det kan nemlig godt lade sig gøre at nå en sand konklusion med et ugyldigt argument.

Akt 3

  1. Lav overskrifter til scenerne i akt 3.
  2. Beskriv konflikten mellem Per Degn og Erasmus. Hvorledes håndterer de hver især konfrontationen? Hvad synes I om Pers kamp og landsbyens reaktion?
  3. Lav en personkarakteristik af Jeronimus og Jesper Ridefoged. Hvad skal vi mene om dem? Er de entydige?
  4. Beskriv forholdet mellem Jeronimus og Magdelone
  5. Formuler ud fra 3. akt de forskellige konflikter i dramaet

Rund jord?

Som I kan se af nedenstående, har man MEGET længe vidst, hvordan himmellegemerne så ud. Læs nedenstående tekststykker og redegør for hovedtankerne.

Videnskaben har op gennem tiden haft flere forskellige teorier om universets tilblivelse og indretning. Astronomen Ptolemæus, der levede i oldtiden (perioden før middelalderen), havde en teori om at Solen og planeterne kredsede om Jorden i store cirkler, samtidig med at de kredsede om sig selv i mindre cirkler.

I dag "ved" man at det er jorden og planeterne der kredser om solen.

Med opblomstringen af den græske kultur reduceredes gudernes indgriben i verdensordenen til noget symbolsk eller billedligt; allerede omkring år 550 f.Kr. gav Pythagoras udtryk for, at Jorden måtte være kugleformet og svæve frit i rummet. Ved observationer af Solens højde over horisonten forskellige steder i Ægypten var Eratosthenes godt 300 år senere i stand til ret nøjagtigt at beregne Jordens størrelse. Herakleitos fra Pontos forklarede Solens, Månens og stjernernes daglige bevægelse ved, at Jorden roterede om sin akse, og den tanke, at det var Jorden, der gik i bane om Solen og ikke omvendt, fremsattes af Aristarkhos fra Samos.

Klaudios Ptolemaios mente, at bevægelserne på himlen mest sikkert kunne beskrives ved at opfatte Jorden som verdens midtpunkt; denne opfattelse holdt sig, lige til Kopernicus omkring 1530 nåede til erkendelse af det kopernikanske system, der igen placerede Solen i centrum og tilbagegav Jorden dens rotation om sin akse. Tycho Brahe mente som følge af sine observationer, der var af hidtil uovertruffen nøjagtighed, at et noget afvigende verdenssystem måtte være det rigtige, nemlig et, hvor Solen gik i bane om Jorden og hvor planeterne, bortset fra Jorden, gik i baner om Solen; dette system opgaves af hans elev Johannes Kepler, der igen placerede Solen i midten, men ikke accepterede Kopernicus' tanker om cirkelformede planetbaner; han kunne på grundlag af Tycho Brahes observationer fastslå, at planeternes baner om Solen måtte være ellipseformede.

Akt 4

  1. Lav overskrifter til scenerne i akt 4
  2. Lav en personkarakteristik af Erasmus ud fra 4. akt
  3. Lav en sammenligning af Eramus, Per Degn og Jesper Ridefoged i scene 2. Hvad er forskellen på deres logik? På deres argumenter?
  4. Lav en personkarakteristik af Jacob i scene 4, og sammenlign hans logik med Erasmus'. Hvad skal vi mene om Jacob? Hvad er hans forståelse af visdom?

Akt 5

  1. Lav overskrifter til scenerne i akt 5
  2. Hvorledes løses konflikten? Hvem er denne løjtnant der dukker op, og hvilke værdier og holdninger repræsenterer han?
  3. Beskriv løjtnanten og hans interesser, argumenter og metoder. Hvad skal vi mene om ham?
  4. Hvordan reagerer Erasmus på at blive soldat?
  5. Løjtnantens morale i scene 5. Hvad siger han?
  6. Slutningen - er den rimelig? Flere store litteraturfolk finder den bestemt ikke rimelig:

Søren Kierkegaard siger:" Jeg græder, når jeg ser eller læser Erasmus Montanus; han har ret og ligger under for massen."

Edvard Brandes: "Det har altid været mig en lidelse at se den rå behandling, Erasmus får i sidste akt."

Alle grupper:

Sammenfattende og perspektiverende spørgsmål:

  1. Gør rede for stykkets opbygning/komposition.
  2. Formuler stykkets temaer (der er mange!)
  3. Hvad er stykkets morale?
  4. Hvordan opfatter I som moderne læsere skikkelsen Erasmus? Er han en nar eller en tragisk skikkelse? Hvis I skulle spille/instruere Erasmus Montanus, hvad ville I da lægge vægt på i fremstillingen af personen Erasmus og stykkets idé?
  5. Perspektiver til Oplysningstiden. I bør i den forbindelse diskutere Holbergs slutning, hvor overtro og uvidenhed sejrer over fornuft og videnskab. Er det ikke en dårlig slutning for en tekst fra Oplysningstiden?

Vælg til sidst en kort men central scene fra jeres akt, som I vil fremføre for resten af holdet ved fremlæggelsen (maks. 5 min.).

Til toppen

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt