Filmanalyse

Film: 'Jeg er bare den logerende'

Opgave om filmen Jeg er bare den logerende af Lone Scherfig

Personer

Jeg er bare den logerende er en stilfærdig, underspillet skildring af to mennesker og deres indbyrdes forhold, som måske og måske ikke udvikler sig i løbet af filmen.

Giv en karakteristik af filmens geografiske og sociale miljø. Hvad betyder denne iscenesættelse for filmens budskab?

  • Beskriv filmens to personer: HAN og HUN. Hvordan præsenteres de? Hvorfor?
  • Hvordan er deres forhold til hinanden?
  • Hvor længe har han været logerende?
  • Diskuter, om der er detaljer i personernes påklædning og miljø, som er med til at karakterisere dem og give dem identitet og betydning?
  • Hvilken funktion har hunden for handlingen?

Forløb

Filmen falder i seks scener, som begynder med følgende replikker:

  1. "Jeg er den logerende"
  2. "Nå, hvordan er det gået i dag?"
  3. "Det er en dejlig hund."
  4. "Hov, undskyld . . ."
  5. "Der er noget vi bliver nødt til at snakke om"
  6. "Så snakker vi ikke mere om det!"
  • Undersøg, om filmen kan deles op på en anden måde.
  • Undersøg, hvad der sker i hver enkelt scene for sig, og derefter om der er et forløb igennem scenerne.
  • Hvor lang tid går der i filmen?
  • Diskuter scene 1’s funktion som anslag. Hvilket tema anslås der her?
  • Udfyld en aktantmodel for personerne i filmen og diskuter, i hvilken grad aktantmodellen hjælper til at få klarhed over filmens handling.
  • Forsøg at tegne en berettermodel over filmen, og skriv handlingen ind i forhold til de syv obligatoriske og afgørende faser. Følger filmen den klassiske berettermodel?

Tema

  • Gennemgå introduktionen af HAM og HENDE og diskuter, i hvilket omfang kameraindstillinger, lyssætning, lyd, klipning og rekvisitter bidrager til at karakterisere deres personligheder.
  • Hvad er vigtigt i de to personers liv? Ændrer deres værdier sig i løbet af filmen?
  • I scene 2 siger hun: "Jeg syntes, der skulle ske lidt i dag, så?", hvortil han svarer: "Det er spændende." Hvordan bidrager dette replikskifte til at karakterisere de to personer og forholdet mellem dem?
  • I scene 4 tales der en del om sæbe. Hvad tales der i virkeligheden om?
  • Hvad mener hun i scene 5 med: "Der er noget vi bliver nødt til at snakke om. I forbindelse med det at holde avis, kom jeg da til at bruge ordet ”vi" Og hvordan skal hans reaktion på det forstås?
  • Scene 5 slutter med, at han siger: "Hvad skal vi med en avis, vi to, vi mangler da aldrig noget at tale om, vel?" Hvordan skal denne replik forstås? Har han ret?
  • Diskuter udtoningen i scene 6. Kommer de to til at læse avis?

Et af de vigtigste træk ved en fortælling er dens vendepunkt (også kaldet peripeti), nemlig det sted, hvor handlingen tager en ny og måske afgørende drejning.

  • Undersøg, om det er muligt at bestemme et vendepunkt for filmens handling. Hvad fortæller jeres resultat om filmens tema?
  • Diskuter, om Jeg er bare den logerende er en realistisk film. Hvad gør den realistisk - og hvad virker eventuelt mindre realistisk?
  • Hvorfor hedder filmen egentlig Jeg er bare den logerende?
  • Skal filmen forstås sådan, at man bliver som parret i filmen, hvis man ikke læser aviser?
  • Diskuter, om Jeg er bare den logerende kan få folk til at læse aviser.

Filmen og dens tekniske virkemidler

  • Undersøg, om kameraet optræder i andre roller end som neutral fortæller, f.eks. når der bruges subjektivt kamera. Find eksempler på fortællerskift i filmen og diskuter, hvilken funktion disse fortællerskift har.
  • Opfattelsen af handlingen, miljøet og personerne hænger nøje sammen med den måde, billederne er komponeret på. Læg mærke til, hvor der anvendes oversigts- og totalbilleder, halvtotaler, halvnære og nærbilleder og diskuter, hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles.
  • Hvordan klippes der og med hvilket formål?
  • Hvad er karakteristisk for beskæringen i filmen? Er der tale om normalperspektiv, frøperspektiv eller fugleperspektiv og diskuter, hvad det betyder for opfattelsen af det, der fortælles.
  • Diskuter, hvad lydsiden betyder for opfattelsen af de enkelte scener og for hele filmen. Læg mærke til, hvor der i filmen er tale om reallyd, dvs. lyd der stammer fra elementer i billedet asynkron lyd, der ikke stammer fra elementer i billedet, men tillægger billedet en særlig betydning (stemmer, underlægningsmusik, effektlyd) og stilhed
  • Hvordan bruges lys og farver i filmen? Og med hvilken effekt?

Til toppen

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt