Kommunikationsanalyse

Roman Jakobsons sprogfunktioner - af dansklærer på Køge Gymnasium

Sprogforskeren Roman Jakobson (1896-1982) bygger videre på Bühlers sprogfunktioner. Han udviklede i starten af i 1960’erne en kommunikationsmodel, der kan opstilles, som det er vist nedenunder. Til de forskellige elementer i modellen svarer seks forskellige sprogfunktioner.

Den emotive funktion - AFSENDER

Meddelelsen har til opgave at give udtryk for (eller lyve om) afsenderens holdninger og følelser. Den emotive sprogfunktion er knyttet til afsenderen i kommunikationsmodellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: dagbog, læserbrev, anmeldelse, digt, roman

Den konative funktion - MODTAGER

Meddelelsen har til opgave at appellere til og påvirke modtageren og få ham eller hende til at gøre eller indse noget eller til at føle noget. Den konative sprogfunktion er knyttet til modtageren.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: reklame, bekendtgørelse, læserbrev, brugsanvisning

Den referentielle funktion - KONTEKST

Meddelelsen har til opgave at sige noget om verden, det der refereres til i den kontekst (sammenhæng) der omgiver afsender og modtager. Den referentielle sprogfunktion er knyttet til konteksten i modellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: Nyhedsartikel, lærebog, leksikon, videnskabelig afhandling, reklame

Den fatiske funktion - KONTAKT

Meddelelsen har til opgave at bekræfte eller etablere forholdet mellem afsender og modtager. 'Hej' siger vi f.eks. når vi mødes og det betyder ikke andet end at vi er til stede begge to og kan kommunikere. Meddelelsen har en kontaktskabende funktion. ”Dejligt vejr i dag”, siger vi f.eks., men vejret er ikke det vigtige. Det er derimod etableringen af kontakt. I løbet af en samtale benytter vi mange korte ord (ja, nå, okay osv.), der blot har til formål at forsikre den anden om, at vi følger med. Den fatiske sprogfunktion er knyttet til kontakten i modellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: Uformel samtale, sms, dramatik.

Den metasproglige funktion - KODEN

Meddelelsen har til opgave at sige noget om den kode man bruger. I mange kommunikationssituationer vil der ofte blive kommunikeret om selve meddelelsen: F.eks. kan man sige: ”Undskyld, jeg er ikke med - hvad mener du? Eller man kan sige: ”Du skal ikke tale til mig på den måde”. Når man kommenterer eller taler om det man siger, taler Jakobson om en metasproglig funktion (meta: over). Funktionen er knyttet til koden i kommunikationsmodellen.

Tekstyper hvor funktionen dominerer: Uformel samtale, videnskabelig afhandling, ordbog.

Den poetiske funktion - MEDDELELSEN

Har til opgave at gøre opmærksom på sproget eller meddelelsen i sig selv. Den poetiske sprogfunktion møder vi ofte i lyrik og romaner. F.eks. er rim og rytme i et digt med til at skabe fokus omkring selve meddelelsens sproglige form eller materiale. På samme vis kan stærke metaforer eller markante sproglige figurer få os til at fokusere ikke blot på indholdet, men også på selve udformningen af meddelelsen. I mange reklamer gør man netop meget ud af at fange vores opmærksomhed med overraskende elementer i meddelelsen. Den poetiske funktion er knyttet til selve meddelelsen.

Teksttype hvor funktionen dominerer: digt, roman, reklame.

***

Roman Jakobsons model kan benyttes til at undersøge, hvilke sprogfunktioner der optræder eller dominerer i en tekst.

Det er ikke således, at en tekst kun indeholder én sprogfunktion. Der forekommer altid flere sprogfunktioner i en tekst, ja selv i en enkelt ytring, men ofte således, at en eller nogle dominerer markant.

Er der f.eks tale om et læserbrev, er der god grund til at tro, at den emotive funktion er dominerende, mens den referentielle funktion vil være dominerende i en traditionel nyhedsartikel.

Der vil dog ofte også være flere af de andre sprogfunktioner til stede. I læserbrevet kan der ofte ligge en konativ funktion - dvs en appel til læseren og desuden en referentiel funktion, idet læserbrevet angår et specifikt emne. I nyhedsartiklen kan den emotive funktion være til stede, ofte i form af særligt betydningsladede ord eller udtryk. Bemærk f.eks. udtrykket 'nøjes med' i følgende ytring, der kunne være taget fra en nyhedsartikel: Socialdemokratiet måtte nøjes med 25% af stemmerne. Den har en tydelig referentiel funktion, men med udtrykket "nøjes med" lægger journalisten også en vurdering ind: Det var ikke et tilfredsstillende resultat.

Til toppen

Roman Jakobsons sproglige funktioner - af LL og EJ

I enhver kommunikationssituation indgår der ifølge lingvisten Roman Jakobsson følgende faktorer:

Figur 1: Faktorerne i kommunikationsmodellen:

En ytring er en funktion af faktorerne i kommunikationsmodellen. Jakobsons tese er, at der til en hver ytring er forbundet sproglige funktioner, som indgår i et 'funktionshierarki' i den enkelte meddelelse. Hver gang vi ytrer noget, er det disse funktioner, der sættes i spil. I den enkelte ’tekst’ er det ofte én funktion, der er dominerende, men alle funktionerne bør principielt tages i betragtning i en analyse.

Enhver meddelelse er en funktion af kommunikationssituationens faktorer, og er rettet mod modtageren. Jakobsson opstiller følgende model over funktionerne i kommunikationen, svarende til faktorernes placering i figur 1.

Figur 2: Funktionerne i kommunikationsmodellen:

Den fatiske (sociale) funktion:

  • er overvejende er med til at fastholde, forøge eller afbryde kommunikationen fx hilsen, bekræftende småord som 'hmm', ”ja”.
  • ifølge Jakobsson er det fatiske desuden den første sproglige funktion børn lærer, og som de er i stand til at kommunikere med før de kan være afsender eller modtager af "informativ kommunikation”. Dette kan diskuteres, da nogle vil mene at det første barnet gør, er at skrige, fx af sult, hvilket må siges at være en konativ (impressiv) funktion.

Eksempel: Sikke et dejligt vejr i dag!Ja, bare det snart bliver varmere.

Den referentielle (informative) funktion:

  • er en orientering mod KONTEKSTEN:
  • det der refereres til i den virkelighed, som sproget peger på.
  • Sandsynligvis den funktion de fleste kan få øje på i en sproglig meddelelse og oftest entydigt reducerer sprogets funktionalitet til.

Eksempler: Der er længere til Roskilde end til Rødovre, En liter indeholder 10 deciliter, H.C. Andersen blev født i 1805.

Den metasproglige funktion

  • Denne drejer sig om selve teksten
  • Her er det ikke sagsforholdene i verden, men forholdene i teksten eller udsagnet selv, der er emnet.
  • Den bruges ofte når afsender eller modtager efterprøver om sproget virker og forstås af den anden. Tit er det forklarende og oplysende sætninger om koden

Eksempler: Jeg bruger med vilje det ord, for at…, Hvorfor sagde du det?, Et verbum indebærer en handling, Er det et dansk ord?, ... med andre ord kan man altså sige..., kort sagt, så...

Den poetiske funktion:

  • Den er rettet mod meddelelsen selv. En fokusering på meddelelsen for meddelelsens egen skyld.
  • I den poetiske funktion er det klart tekstens hvordan, og ikke mere hvad den handler om, eller hvem den henvender sig til, der er interessant.
  • Det drejer sig om, hvordan det der siges bliver sagt, altså teksten stil og udtryksmåder, fx allitterationer, metonymier og metaforer.
  • Formen bliver vigtigere end indholdet.
  • En poetisk domineret meddelelse er overvejende fokuseret på sig selv, fx på rytme eller skønhed.

Eksempler: Ringeren i ringe ringer ringere end ringeren i Ringsted ringer, For fil’en da!, Præstens ged på marken, I like Ike

Denne funktion kan studeres isoleret og uden at inddrage de andre funktioner. Men skal man studere sproget i en meddelelse dybdegående, er det ifølge Jakobsson nødvendigt også et undersøge denne funktion ( Linguistics and Poetics s. 46).

Hans pointe er altså, at denne funktion langt fra er begrænset til digtningen og det poetiske sprog, skønt den her er nemmest at få øje på. Men selv i digtningen er andre funktioner ofte dominerende; tænk på realistisk prosa!

Den konative (modtagerrettede) funktion:

  • Den funktion, der er koncentreret omkring modtageren, kaldes og handler om hvordan meddelelsen henvender sig til modtageren.

Eksempler: Skrub af!, Hej, du dér!, Tak herren, din skaber, Because you are worth it.

Den emotive (afsenderrettede) funktion:

  • er fokuseret omkring AFSENDEREN. Den giver direkte (gennem følelsesladede ord) udtryk for afsenderens holdning.
  • ofte kan man i denne funktion spore en vis tone eller stemning i teksten, fx ironi. I det hele taget er det i denne funktion tekstens stemmeleje, ofte som direkte interjektioner og med karakteristiske lydlige mønstre, hvor der 'smages på sproget':

Eksempel: Langsomt, eftertænksom o-kay med opadstigende tone eller: skidt, pyt!

Det er gennem disse små udråbsord, der hver især har sætningskarakter, meddelelsens ekspressive stemning ekspliciteres. Jf. Liva Weels varierede Nå! i den berømte P.H.-vise.

***

Det centrale er at der i enhver kommunikation foregår mange komplicerede ting af social, subjektiv og sproglig art. Kommunikation er altså ikke bare et spørgsmål om afsender, tekst, modtager – men en række sociale, subjektive og sproglige forhold, der spiller med i kommunikationen. Jf. de forskellige funktioner!

(Kilde: Roman Jakobsson, forelæsning april 1958 på Indiana University, Closing Statement om "Linguistics and Poetics").

Til toppen

Kommunikative funktioner - af Simon Ø. Andreasen (2014)

Til toppen

Pentagrammet - en kommunikationsmodel - af Simon Ø. Andreasen (2014)

Til toppen

Kommunikationsmodellen - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Intern og ekstern kommunikation - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Mediemuligheder - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Kommunikation - af Jesper Vandtved (2011)

Kommunikationsmodeller

Joharis Vindue

Adfærd og kommunikative zoner

Til toppen

Kommunikation - af Lisbeth Stougaard (2014)

Til toppen

Hey-You-See-So fortællemodel - af Line Højgaard Porse

- en fortællemodel til at disponere journalistisk stof

HEY

Fang læserens opmærksomhed. Hallo. Det er spændende, det her!

Hvordan? Via rubrik, underrubrik, faktabokse, fremhævede citater og billeder.

Uddybning: Gør rubrikkerne aktive, nævn det, teksten handler om, i selve rubrikken, og tiltræk desuden opmærksomheden og led læseren ind i teksten via faktabokse og fremhævede citater.

YOU

Gør det nærværende. Det er dig, læser, det handler om!

Hvordan? Via anslaget (oftest).

Uddybning: Når man først har fanget læserens opmærksomhed, skal den holdes fast. Derfor skal målgruppen hurtigt vide, hvordan artiklens indhold præcis berører hans/hendes hverdag. Det gør man nemmest i artiklernes anslag – og på den måde sikrer man også, at man rammer historiens kerne fra start.

SEE

Se konsekvenserne. Det betyder faktisk noget for dig!

Hvordan: Via brødteksten.

Uddybning: Efter anslaget konkretiseres artiklens budskab og sagens kerne uddybes. Her behandles årsager, reaktioner og konsekvenser i dybden ved at lade forskellige kilders udsagn spille op til/mod hinanden.

SO

Perspektiv og konklusion.

Hvordan: Via afslutningen.

Uddybning: Afslutningen i artiklerne peger mod et punkt i fremtiden, og forsøger på den måde at forudse, hvad der skal ske fremover.

 

 

Til toppen

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt