Kommunikationsanalyse

Roman Jakobsons sprogfunktioner - af dansklærer på Køge Gymnasium

Sprogforskeren Roman Jakobson (1896-1982) bygger videre på Bühlers sprogfunktioner. Han udviklede i starten af i 1960’erne en kommunikationsmodel, der kan opstilles, som det er vist nedenunder. Til de forskellige elementer i modellen svarer seks forskellige sprogfunktioner.

Den emotive funktion - AFSENDER

Meddelelsen har til opgave at give udtryk for (eller lyve om) afsenderens holdninger og følelser. Den emotive sprogfunktion er knyttet til afsenderen i kommunikationsmodellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: dagbog, læserbrev, anmeldelse, digt, roman

Den konative funktion - MODTAGER

Meddelelsen har til opgave at appellere til og påvirke modtageren og få ham eller hende til at gøre eller indse noget eller til at føle noget. Den konative sprogfunktion er knyttet til modtageren.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: reklame, bekendtgørelse, læserbrev, brugsanvisning

Den referentielle funktion - KONTEKST

Meddelelsen har til opgave at sige noget om verden, det der refereres til i den kontekst (sammenhæng) der omgiver afsender og modtager. Den referentielle sprogfunktion er knyttet til konteksten i modellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: Nyhedsartikel, lærebog, leksikon, videnskabelig afhandling, reklame

Den fatiske funktion - KONTAKT

Meddelelsen har til opgave at bekræfte eller etablere forholdet mellem afsender og modtager. 'Hej' siger vi f.eks. når vi mødes og det betyder ikke andet end at vi er til stede begge to og kan kommunikere. Meddelelsen har en kontaktskabende funktion. ”Dejligt vejr i dag”, siger vi f.eks., men vejret er ikke det vigtige. Det er derimod etableringen af kontakt. I løbet af en samtale benytter vi mange korte ord (ja, nå, okay osv.), der blot har til formål at forsikre den anden om, at vi følger med. Den fatiske sprogfunktion er knyttet til kontakten i modellen.

Teksttyper hvor funktionen dominerer: Uformel samtale, sms, dramatik.

Den metasproglige funktion - KODEN

Meddelelsen har til opgave at sige noget om den kode man bruger. I mange kommunikationssituationer vil der ofte blive kommunikeret om selve meddelelsen: F.eks. kan man sige: ”Undskyld, jeg er ikke med - hvad mener du? Eller man kan sige: ”Du skal ikke tale til mig på den måde”. Når man kommenterer eller taler om det man siger, taler Jakobson om en metasproglig funktion (meta: over). Funktionen er knyttet til koden i kommunikationsmodellen.

Tekstyper hvor funktionen dominerer: Uformel samtale, videnskabelig afhandling, ordbog.

Den poetiske funktion - MEDDELELSEN

Har til opgave at gøre opmærksom på sproget eller meddelelsen i sig selv. Den poetiske sprogfunktion møder vi ofte i lyrik og romaner. F.eks. er rim og rytme i et digt med til at skabe fokus omkring selve meddelelsens sproglige form eller materiale. På samme vis kan stærke metaforer eller markante sproglige figurer få os til at fokusere ikke blot på indholdet, men også på selve udformningen af meddelelsen. I mange reklamer gør man netop meget ud af at fange vores opmærksomhed med overraskende elementer i meddelelsen. Den poetiske funktion er knyttet til selve meddelelsen.

Teksttype hvor funktionen dominerer: digt, roman, reklame.

***

Roman Jakobsons model kan benyttes til at undersøge, hvilke sprogfunktioner der optræder eller dominerer i en tekst.

Det er ikke således, at en tekst kun indeholder én sprogfunktion. Der forekommer altid flere sprogfunktioner i en tekst, ja selv i en enkelt ytring, men ofte således, at en eller nogle dominerer markant.

Er der f.eks tale om et læserbrev, er der god grund til at tro, at den emotive funktion er dominerende, mens den referentielle funktion vil være dominerende i en traditionel nyhedsartikel.

Der vil dog ofte også være flere af de andre sprogfunktioner til stede. I læserbrevet kan der ofte ligge en konativ funktion - dvs en appel til læseren og desuden en referentiel funktion, idet læserbrevet angår et specifikt emne. I nyhedsartiklen kan den emotive funktion være til stede, ofte i form af særligt betydningsladede ord eller udtryk. Bemærk f.eks. udtrykket 'nøjes med' i følgende ytring, der kunne være taget fra en nyhedsartikel: Socialdemokratiet måtte nøjes med 25% af stemmerne. Den har en tydelig referentiel funktion, men med udtrykket "nøjes med" lægger journalisten også en vurdering ind: Det var ikke et tilfredsstillende resultat.

Til toppen

Roman Jakobsons sproglige funktioner - af LL og EJ

I enhver kommunikationssituation indgår der ifølge lingvisten Roman Jakobsson følgende faktorer:

Figur 1: Faktorerne i kommunikationsmodellen:

Til toppen

En ytring er en funktion af faktorerne i kommunikationsmodellen. Jakobsons tese er, at der til en hver ytring er forbundet sproglige funktioner, som indgår i et 'funktionshierarki' i den enkelte meddelelse. Hver gang vi ytrer noget, er det disse funktioner, der sættes i spil. I den enkelte ’tekst’ er det ofte én funktion, der er dominerende, men alle funktionerne bør principielt tages i betragtning i en analyse.

Enhver meddelelse er en funktion af kommunikationssituationens faktorer, og er rettet mod modtageren. Jakobsson opstiller følgende model over funktionerne i kommunikationen, svarende til faktorernes placering i figur 1.

Figur 2: Funktionerne i kommunikationsmodellen:

Til toppen

Den fatiske (sociale) funktion:

  • er overvejende er med til at fastholde, forøge eller afbryde kommunikationen fx hilsen, bekræftende småord som 'hmm', ”ja”.
  • ifølge Jakobsson er det fatiske desuden den første sproglige funktion børn lærer, og som de er i stand til at kommunikere med før de kan være afsender eller modtager af "informativ kommunikation”. Dette kan diskuteres, da nogle vil mene at det første barnet gør, er at skrige, fx af sult, hvilket må siges at være en konativ (impressiv) funktion.

Eksempel: Sikke et dejligt vejr i dag!Ja, bare det snart bliver varmere.

Den referentielle (informative) funktion:

  • er en orientering mod KONTEKSTEN:
  • det der refereres til i den virkelighed, som sproget peger på.
  • Sandsynligvis den funktion de fleste kan få øje på i en sproglig meddelelse og oftest entydigt reducerer sprogets funktionalitet til.

Eksempler: Der er længere til Roskilde end til Rødovre, En liter indeholder 10 deciliter, H.C. Andersen blev født i 1805.

Den metasproglige funktion

  • Denne drejer sig om selve teksten
  • Her er det ikke sagsforholdene i verden, men forholdene i teksten eller udsagnet selv, der er emnet.
  • Den bruges ofte når afsender eller modtager efterprøver om sproget virker og forstås af den anden. Tit er det forklarende og oplysende sætninger om koden

Eksempler: Jeg bruger med vilje det ord, for at…, Hvorfor sagde du det?, Et verbum indebærer en handling, Er det et dansk ord?, ... med andre ord kan man altså sige..., kort sagt, så...

Den poetiske funktion:

  • Den er rettet mod meddelelsen selv. En fokusering på meddelelsen for meddelelsens egen skyld.
  • I den poetiske funktion er det klart tekstens hvordan, og ikke mere hvad den handler om, eller hvem den henvender sig til, der er interessant.
  • Det drejer sig om, hvordan det der siges bliver sagt, altså teksten stil og udtryksmåder, fx allitterationer, metonymier og metaforer.
  • Formen bliver vigtigere end indholdet.
  • En poetisk domineret meddelelse er overvejende fokuseret på sig selv, fx på rytme eller skønhed.

Eksempler: Ringeren i ringe ringer ringere end ringeren i Ringsted ringer, For fil’en da!, Præstens ged på marken, I like Ike

Denne funktion kan studeres isoleret og uden at inddrage de andre funktioner. Men skal man studere sproget i en meddelelse dybdegående, er det ifølge Jakobsson nødvendigt også et undersøge denne funktion ( Linguistics and Poetics s. 46).

Hans pointe er altså, at denne funktion langt fra er begrænset til digtningen og det poetiske sprog, skønt den her er nemmest at få øje på. Men selv i digtningen er andre funktioner ofte dominerende; tænk på realistisk prosa!

Den konative (modtagerrettede) funktion:

  • Den funktion, der er koncentreret omkring modtageren, kaldes og handler om hvordan meddelelsen henvender sig til modtageren.

Eksempler: Skrub af!, Hej, du dér!, Tak herren, din skaber, Because you are worth it.

Den emotive (afsenderrettede) funktion:

  • er fokuseret omkring AFSENDEREN. Den giver direkte (gennem følelsesladede ord) udtryk for afsenderens holdning.
  • ofte kan man i denne funktion spore en vis tone eller stemning i teksten, fx ironi. I det hele taget er det i denne funktion tekstens stemmeleje, ofte som direkte interjektioner og med karakteristiske lydlige mønstre, hvor der 'smages på sproget':

Eksempel: Langsomt, eftertænksom o-kay med opadstigende tone eller: skidt, pyt!

Det er gennem disse små udråbsord, der hver især har sætningskarakter, meddelelsens ekspressive stemning ekspliciteres. Jf. Liva Weels varierede Nå! i den berømte P.H.-vise.

***

Det centrale er at der i enhver kommunikation foregår mange komplicerede ting af social, subjektiv og sproglig art. Kommunikation er altså ikke bare et spørgsmål om afsender, tekst, modtager – men en række sociale, subjektive og sproglige forhold, der spiller med i kommunikationen. Jf. de forskellige funktioner!

(Kilde: Roman Jakobsson, forelæsning april 1958 på Indiana University, Closing Statement om "Linguistics and Poetics").

Til toppen

Kommunikative funktioner - af Simon Ø. Andreasen (2014)

Til toppen

Pentagrammet - en kommunikationsmodel - af Simon Ø. Andreasen (2014)

Til toppen

Kommunikationsmodellen - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Intern og ekstern kommunikation - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Mediemuligheder - af Peter Holmboe (2014)

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Kommunikation - af Jesper Vandtved (2011)

Kommunikationsmodeller

Joharis Vindue

Adfærd og kommunikative zoner

Til toppen

Kommunikation - af Lisbeth Stougaard (2014)

Til toppen

Hey-You-See-So fortællemodel - af Line Højgaard Porse

- en fortællemodel til at disponere journalistisk stof

HEY

Fang læserens opmærksomhed. Hallo. Det er spændende, det her!

Hvordan? Via rubrik, underrubrik, faktabokse, fremhævede citater og billeder.

Uddybning: Gør rubrikkerne aktive, nævn det, teksten handler om, i selve rubrikken, og tiltræk desuden opmærksomheden og led læseren ind i teksten via faktabokse og fremhævede citater.

YOU

Gør det nærværende. Det er dig, læser, det handler om!

Hvordan? Via anslaget (oftest).

Uddybning: Når man først har fanget læserens opmærksomhed, skal den holdes fast. Derfor skal målgruppen hurtigt vide, hvordan artiklens indhold præcis berører hans/hendes hverdag. Det gør man nemmest i artiklernes anslag – og på den måde sikrer man også, at man rammer historiens kerne fra start.

SEE

Se konsekvenserne. Det betyder faktisk noget for dig!

Hvordan: Via brødteksten.

Uddybning: Efter anslaget konkretiseres artiklens budskab og sagens kerne uddybes. Her behandles årsager, reaktioner og konsekvenser i dybden ved at lade forskellige kilders udsagn spille op til/mod hinanden.

SO

Perspektiv og konklusion.

Hvordan: Via afslutningen.

Uddybning: Afslutningen i artiklerne peger mod et punkt i fremtiden, og forsøger på den måde at forudse, hvad der skal ske fremover.

Til toppen

En udvidet kommunikationsmodel - af Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2018)

Amerikaneren Harold D. Laswell gav i 1948 og i årene frem sit bud på en kommunikationsmodel. Grundlæggende var han interesseret i at få fastlagt, hvem der siger hvad gennem hvilket medium til hvem og med hvilken effekt.

Kritik af Laswells kommunikationsmodel

Laswells model har ikke blik for omstændigheder som et element i kommunikationsmodellen. Dette pegede teoretikeren Richard Braddock på, og han mener, at modellen yderligere mangler at tage afsenderens formål i betragtning; et er, hvad afsenderens tekst siger, noget andet er afsenderens formål med teksten – og med kommunikationen. Og de størrelser er ikke nødvendigvis det samme.

Desuden kan man indvende, at man modellen ikke tydeligt tager højde for, at modtagere kan opfatte og reagere meget forskelligt på en afsenders meddelelse.

En modtager reagerer nemlig ikke altid på afsenderens tekst, sådan som en patient reagerer på en læges medicinering: Megen kommunikation viser, at modtagere ikke handler på baggrund af teksten, sådan som afsenderen ellers havde ønsket. Modtagere reagerer også forskelligt på den samme tekst. Nogle tekster kan man reagere positivt på, andre negativt på, og atter andre er man helt immune over for. Det er eksempelvis sjældent, at en teenager vil reagere på en reklame for høreapparater. Desuden er vi i dag så forholdsvis reflekteret og bevidste om reklamer og lignende, at man taler om, at vi har en 'fire-wall', som gør det svært at trænge igennem til modtagere. Vi er blevet immune over for en lang række reklamer, som ikke påvirker.

Derfor har Laswells model sine begrænsninger.

På baggrund af den kritik, der er rejst af hans kommunikationsmodel, kan man lave en udvidet analysemodel til analyse af envejskommunikation, såsom politiske taler, kronikker, reklamer og andet, hvor der ikke foregår en dialog, en interaktion:

Når denne udvidede model anvendes som analyseredskab, så skal hvert enkelt element i modellen analyseres. Indholdet af de enkelte elementer gennemgås i det følgende.

Hvem er afsenderen?

Hvilket formål har afsenderen med kommunikationen? Hvilke ideologiske, organisatoriske eller andre interesser kunne afsenderen have med sin kommunikation?

Omstændighederne

Omstændighederne for kommunikationen undersøges. Ligger der nogle særlige omstændigheder til grund for kommunikationen, eller er der nogle omstændigheder, man skal være opmærksom på i forbindelse med kommunikationen?

Omstændighederne ligger uden for teksten - i konteksten - og har indvirkning på kommunikationen og kan endog være årsagen til kommunikationen. Det kan være, at Matas har udviklet et nyt produkt, som de ønsker at gøre kunder opmærksomme på gennem reklamer, eller at Statsministeren taler på et pressemøde om krise i regeringen på baggrund af et andet partis mistillid til en af regeringens ministre.

Teksten

Den teksten, som kommunikationen foregår i, skal analyseres. 'Tekst' skal forstås meget bredt - taler, smsbeskeder, film, YouTubeklip, reklamer, digt, nonverbal kommunikation som signalflag er alle forskellige former for tekst.

Teksten analyseres ved en tekstanalyse, retorisk analyse, billedanalyse, stilistisk analyse, filmisk analyse, diskursanalyse og/eller anden analyse, der er relevant for den pågældende tekst. Her skal man således vælge den metode, som er passende til analyse af netop den tekst. Her er der fokus på "Hvad siger teksten, og hvordan siger den det?", som i al andet analytisk arbejde.

Medium

Det valgte medium skal analyseres. Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i mediet? Er det velvalgt i forhold til modtageren? Og er det velvalgt i forhold til budskab/emne?

Firewall

Firewall er udtryk for, at vi i dag er temmelig immune over for eksempelvis reklamer, enkelte politikere, eksperter eller andet. Firewall'en gør, at vi ikke lader os påvirke af kommunikationen. Firewall'en kan skyldes mange ting og bygges op over tid og af erfaringer med verden. Firewall'en skaber en form for immunitet over for kommunikation, der forsøger at ændre os, ændre vores politiske standpunkter eller vores forbrug. Det kan være, at man ikke nære den store tillid til en politiker fra Socialdemokratiet eller Venstre, så hver gang politikeren kommer på skærmen og forsøger at forklare sin politik, så lukker man af. Det sammen sker, når vi ser reklamer uden at lade os påvirke af dem. Afsenderen ønsker at trænge igennem modtageren firewall. Særligt pull-kommunikation er god til at komme igennem til sin modtager.

Man taler om push/pull-kommunikation. Push-kommunikation er en kommunikation, hvor afsenderen sender sin tekst ud til et bredt publikum og vil ramme flest mulige modtagere. Pull-kommunikation er en kommunikation, hvor modtageren i højere grad har involveret sig og selv opsøgt teksten. YouTube er et godt eksempel. Nogle youtubeklip har tilknyttet en lille reklamevideo, inden selve videoen (kaldt in-stream ad). Denne lille reklamevideo er typisk pushreklamer, der søger at ramme en bred målgruppe og også kan køre som tv-reklame. Men den video, som man egentligt, aktivt har klikket sig ind på, er en pull-kommunikation, idet man selv har opsøgt den. Hvor pushkommunikationen aktiverer modtagerens firewall, vil pull-kommunikation undgå modtagerens firewall, da modtageren selv har opsøgt teksten. Men undervejs i videoen kan modtagerens firewall så blive aktiveret, hvis man eksempelvis opdager, at videoen egentligt er en reklame for et produkt.
Pull-kommunikation er svær at etablere, og det er svært at sikre sig, at modtagergruppen aktiverer kommunikationen (ved at opsøge videoer eksempelvis). Virale reklamer eller anden virale kommunikation er kommunikation, som modtagere deler over Facebook og andre sociale medier, og derved bliver modtageren selv afsender af kommunikationen. At kommunikationen er viral betyder, at den deles som en virus og dukker op på ens Facebookside, fordi en ven har valgt at dele den. Fordi det er min ven, der har delt reklamen, så øger det sandsynligheden for, at jeg ser den, og derved øges muligheden for, at kommunikationen når forbi min firewall. Virale reklamer betragtes som relativt vellykkede i forsøget på at nå igennem til flere modtagere, netop fordi de glider igennem firewall'en.

Modtageren

Modtageren er en analyse af, hvem modtageren kan være. Her kan det være anvendeligt at se på Minervamodellen eller Gallups segmentmodel, også kaldet Gallup Kompas.

Effekten af kommunikationen

Effekten er en analyse af den effekt, kommunikationen har haft. Det kan være svært at analysere på, for det kan kræve interviews (kvalitativ undersøgelse) eller spørgeskemaer (kvantitativ undersøgelse). En anden måde at analysere effekten på er at se, om en reklame for tandpasta nu også har ført til, at producenten har solgt flere tuber tandpasta. Hvis dette også var afsenderens formål (så formål og effekt er det samme), så er kommunikationen vellykket for tandpastaproducenten.

Et eksempel på en mislykket kommunikation er Den Danske Bank, som med deres imagereklamefilm "A new normal demands new standards" forsøgte at styrke deres brand. Dette var formålet med kommunikationen, men den reelle effekt var stik modsat: Danske Bank blev heftigt kritiseret for deres reklamefilm - deres brand blev ikke styrket, med derimod fremstillet som hyklerisk.

Til toppen

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2018 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt