Referat, resume og redegørelse

Referat, resume og redegørelse

Referat:

- Et referat er en forkortet gengivelse af en tekst el. lign., hvor det centrale indhold gengives i sammentrængt form. Men det er længere og mere detaljeret end resuméet.

- Som oftest følger referatet tekstens disposition.

- Formål: læseren skal have et overblik tekstens indhold, som du loyalt og objektivt har sammenfattet og reduceret til en passende længde

Resumé:

- Et meget kort referat med en høj grad af selektion og sammentrængning.

- Ofte få korte sætninger, der gengiver hovedpunkterne fra den pågældende tekst. Derfor følger resuméet ikke altid selve tekstens disposition.

- Formål: Læseren bliver præsenteret for det helt væsentlige.

- Bruges fx hvis du i en skriftlig opgave skal analysere og fortolke (eller diskutere) en tekst og derfor lige indledningsvist ønsker at give en ultrakort gengivelse!

Fælles træk for referat og resumé

- Man fokuserer, udvælger, prioriterer og disponerer i forhold til teksten.

- Formålet er, at læseren får fat i det centrale indhold af det der refereres/ resumeres.

MEN: Pga. af det koncentrerede indhold i resuméet udvælger man her i højere grad selv hovedpunkterne og prioriterer dem i en velegnet og logisk sammenhæng/ rækkefølge.

***

Redegørelse

En ordnet/ struktureret/ fokuseret/ forklarende gennemgang af en eller flere tekster, et sagsforløb, et emne, en problemstilling eller lignende.

- Redegørelse adskiller sig fra referat og resumé ved at det er en forklarende fremstilling, hvorimod de to andre blot er gengivelser.

- Skriftlige opgaver består ofte helt eller deltvist i at redegøre for et aspekt af en eller anden tekst el. emne (fx holdning, personer, miljø, tema etc.) Det vil sige at redegørelsen hyppigt kun gør rede for visse elementer af teksten eller emnet - modsat referatet der skal gengive hele teksten, men i forkortet form.

- Redegørelsen danner ofte udgangspunkt for en personlig vurdering af emnet eller teksten. Det vil sige at en redegørelse ofte efterfølges af en sammenligning, diskussion eller personlig vurdering - og på denne måde indgår i en større sammenhæng.

- Redegørelse behøver ikke (modsat referatet) at følge tekstens komposition.

Gode råd og huskeregler i forbindelse med redegørelse:

- En redegørelse skal være saglig og objektiv. Hold derfor redegørelse og kommentar klart adskilt

- En redegørelse skal være præcis og dækkende - det relevante i forhold til opgaveformuleringen skal medtages

- En redegørelse skal være systematisk, klar og overskuelig. Det vil sige at den skal skabe overblik således at det relevante bliver fremhævet.

Forslag til fremgangsmåde:

Ligesom i forbindelse med referat/resumé skal man i en redegørelse formidle et stof til en læser. Dog er der her tale om en mere selvstændig gengivelse. Derfor kræver det grundig læsning og et højt forståelsesniveau.

- Ligesom i forbindelse med referat starter du med grundigt at læse teksten.

- Notér det væsentlige vedrørende teksten eller emnet ned (stil fx her spørgsmål til teksten eller emnet).

- Sørg for, at emnet er klart defineret, og vælg fokus herudfra.

- Det er vigtigt herefter at lave en grundig disposition, før du går i gang med selve redegørelsen, da det er dig selv, der vælger, hvad der skal fremhæves og i hvilken rækkefølge. Derfor skal du sørge for, at der er en logisk sammenhæng, og at du får det væsentlige med. Din redigering og disponering af stoffet er vigtig!

- Man kan evt. starte med at give læseren et overblik: sammenfat de overordnede synspunkter i en indledning, og uddyb derefter disse i redegørelsens underpunkter.

- HUSK: Hvis der på forhånd er givet en opgaveformulering, skal du være meget opmærksom på, at denne faktisk bliver besvaret. (tjek allerede dette i forbindelse med dispositionen!).

Se opgave om at skrive referat og opgave om at skrive en redegørelse.

Til toppen

Sådan skriver du et resumé - af Peter Holmboe

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

Til toppen

Referatteknik - af Erik Jerlung

Et referat er en kortfattet gengivelse af en tekst, indlæggene på et møde eller et begivenhedsforløb. I forbindelse med skriftlige opgaver er der ofte brug for at skrive et referat af en eller flere tekster. Derfor er det vigtigt at beherske teknikken. I det følgende gennemgås hovedprincipperne:

1. Før man går i gang med selve referatet, skal man anføre tekstens titel, hvem der har skrevet den, hvor den stammer fra, samt hvornår den er skrevet. Hvis det f. eks. drejer sig om en dansk stil, vil disse oplysninger kunne findes i opgavehæftet. Ved andre typer opgaver må man selv sørge for at fremskaffe de fornødne oplysninger.

2. Referatet skal være kort og præcist. Det skal kun medtage tekstens vigtigste punkter. Detaljer, som er uvæsentlige for læserens forståelse - eller som man ikke senere har til hensigt at kommentere eller diskutere, udelades.

3. Eftersom læseren principielt forudsættes ikke at kende den tekst, der refereres, skal referatet være så sagligt og objektivt som muligt. Hermed sikrer man sig, at læseren får et rimeligt grundlag for at bedømme indholdet. Ens egne sym- og antipatier vil der som regel være rig lejlighed til at give udtryk for senere i opgaven.

4. Ligeledes af hensyn til læseren skal man af og til minde om, at dcr er tale om et referat - og altså ikke ens egne synspunkter. Det gør man ved hjælp af de såkaldte referatmarkeringer. Eks.:

NN indleder sin artikel med at fastslå, at..... Derefter går hun over til at beskæftige sig med problemet om ..... Endvidere hævder hun, at .....Afslut­ningsvis siger NN, at .......

Disse referatmarkeringer kan varieres på mange måder, og de bør forekomme med passende mellemrum i referatet. - En undtagelse er referater af fiktive tekster, hvor man blot genfortæller teksten, men uden de nævnte referatmarkeringer.

5. En hovedregel er, at referater skrives i nutid (jvf. eksemplet ovenfor). Andre grammatiske tider kan forekomme, men refererer da til den overordnede nutid. Eks.:

Statsministeren hævder, at vi danskere længe har levet over evne, og at det nu er på tide, at vi "smøger ærmerne op" og begynder at rette op på "forretningen Danmark", hvis vi vil gøre os håb om at kunne klare os i fremtiden....

(De små citater i anførselstegn er i øvrigt et eksempel på, hvordan man kan give læseren et indtryk af forfatterens eller talerens særlige udtryksmåde, stil).

6. Hvis den tekst, man refererer, står i 1. person (jeg-form), skrives referatet altid i 3. person: han, hun eller forfatternavnet (jvf. igen eksemplerne).

Til toppen

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt