Standard og variation

Man kan anskue en given sprogbrug i forhold til to poler:

Meddelelsessituationen

Se sproget i sammenhæng med den konkrete kommunikationssituation, da den vil sætte sit præg på sproget:

• Hvad er afsenderens hensigt?
• Hvilken effekt har mediet på meddelelsens udformning?
• På hvilke måder har afsenderen taget højde for modtagerens forudsætninger?
• osv.

Genre

De sproglige virkemidler i en tekst korresponderer med tekstens genre.
Derfor starter vi med at spørge:
- Hvilken genre tilhører teksten?
Med en genre følger nogle forventninger til den sproglige udfoldelse:
- Er sproget i teksten i overensstemmelse med genreforventningerne, eller hvordan adskiller det sig?

Hvad præges teksten overordnet af?

Rytme og engagement

• Hvordan er energien i teksten? Er der mange opremsninger og korte sætninger? Eller er rytmen rolig og glidende?
• Er tekstens tone ironisk, sentimental, aggressiv, neutral eller andet?

Interaktion med læseren

• Er der dialogiske elementer i form af retoriske spørgsmål (spørgsmål, der hænger i luften eller besvares af afsenderen), udråb ("Ak, hvor forandret!"), læserhenvendelser ("I Kina, ved du jo nok, er kejseren en kineser (...)") eller er teksten monologisk?

Ordvalg og stil

• Hvilke semantiske skemaer dominerer? Og hvilke paralleller/modsætninger danner de?
• Er ordvalget overvejende neutralt, positivt eller negativt ladet?
• Hvilken sproglig stil er der tale om? Er det hverdagssprog, evt. med talesprogstræk og slangudtryk, eller er sproget formelt, højtideligt eller abstrakt?
• Stilens nulpunkt (= sammenligningsgrundlaget for stilistisk afvigelse) er karakteriseret ved:
  • overvægt af prototypiske ord (rød ≠ lyslilla)
  • overvægt af basisniveauord (hus ≠ murermestervilla)
  • mangel på særlige kendetegn (dvs. overraskelser) i forhold til ordvalg og sætningsstruktur

Billedsprog og stilfigurer

• Er der metaforik - metaforer, besjælinger, personifikationer, metonymier eller symboler i teksten?
• Er der iøjnefaldende gentagelser eller varierede gentagelser?
• Er der iøjnefaldende paralleller eller kontraster?
• Er der iøjnefaldende overdrivelser eller underdrivelser?

Sætningsbygning og kohæsion

• Hvad kan vi overordnet sige om tekstens kohærens og kohæsion?
• Er der lange perioder med underordnede ledsætninger, hypotakse, eller mange sideordnede sætninger, paratakse?
• Er sætningerne typisk koblet sammen (med konjunktioner eller adverbialer), eller overlades sætningskoblingen til læseren?
• Er sætningsstrukturen varieret eller monoton (forvægt og bagvægt)?
• NB: Se evt. også siden om tekstlingvistiske begreber.

Hvad kan man udlæse af sproget om forholdet mellem afsender og modtager?

Note: Lix = læsbarhedsindeks, et (upålideligt, men almindeligt anvendt) mål for en teksts sværhedsgrad. (Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/LIX)

Af lektor Jørgen Bøge, Viby Gymnasium, 2016.

Den sproglig-stilistiske analyse er en eksamensdisciplin, men er derudover også et værktøj til at åbne forståelsen af en tekst. Husk at også her gælder det at dine fund/påstande skal dokumenteres med henvisninger eller citater, og deres virkning eller funktion skal forklares!

Lyd og skrift

Rytme

• Metrisk rytme: tilbagevendende rytmiske figurer, sammensat af ubetonede stavelser (u) og betonede (-). Hvis versefoden (metret) ender på en betonet stavelse, taler vi om stigende rytme; hvis den ender på en ubetonet stavelse, taler vi om faldende rytme.
• Fri rytme: her er ingen tilbagevendende versefod, intet metrum. Derfor bestemmes linjernes rytme af ordenes på en sådan måde at man mister fornemmelsen af en fast form.

Skandering: rytmen finder du ved at dele alle ord op i stavelser og markere om de er betonede eller ubetonede. Se på eksemplerne herunder og prøv selv - læg mærke til at tonehøjden som regel følger trykket: opad med stigende betoning, nedad med faldende.

I god lyrik vil metrikken føles naturlig, dvs. følge ordenes egen rytme, mens den i dårlig lyrik ofte kommer på tværs af ordgrænser - tænk fx på en dårlig konfirmationssang.

• Jambe: u-; stigende. Ex: benzin
• Trokæ: -u; faldende. Ex: iPad
• Anapest: uu-; stigende. Ex: elefant
• Daktyl: -uu; faldende. Ex: Tivoli

Rim:

Rim betyder lydlig overensstemmelse mellem ord. Rim kan i rent æstetisk forstand oplade teksten med lyd og klang, men kan også understrege sammenhænge.

• Stavelsesrim:

  • Indrim: stavelsesrim inden for den samme linje (... / med mere videnskab end lidenskab i / disse øjne ...)
  • Enderim:
    • Parrim: AABB
    • Krydsrim: ABAB
    • Klamrerim/omsluttende rim: ABBA

• Bogstavrim:
  • Allitteration (konsonantrim): (Katte ville vælge Whiskas)
  • Assonans (vokalrim): (Tusmørket sniger sig ind i mit rige)

Andet:

• Onomatopoietika: lydefterlignende ord (Han drønede ud fra parkeringspladsen)
• Gentagelser:
  • Anafor: gentagelse af første ord i flere sætninger
  • Epifor: gentagelse af sidste ord i flere sætninger

Tegnsætning:

Hvis der er brugt andre tegn end punktum og komma, vil de ofte markere en sindstilstand. Der kan også være en pointe i hvordan punktum og komma er brugt - eller ikke brugt.

Ordniveau

Ordvalg

Fx: Simpelt/raffineret? Originalt/konventionelt? Hverdagsligt/teknisk-akademisk? Dialektpræget? Moderne/gammeldags?

• Fra hvilke betydningsområder/semantiske felter?
• Værdiladning: positiv/neutral/negativ?

Ordklasser

• Substantiver (~ informationspræg)
• Verber (handleverber/sanseverber/tilstandsverber)
• Adjektiver (typer, former)

Sætningsniveau

• Hypotakse: underordning (varieret, avanceret syntaks)
• Paratakse: sideordning (ensformig, enkel syntaks)
• Asyndese: sætningerne er koblet uden brug af konjunktioner - så læseren må selv fylde i og holde sammen
• Polysyndese: sætningerne er koblet ved hjælp af konjunktioner - så der etableres overblik og sammenhæng i selve teksten

Stil

Stillejet er resultatet af ordvalg og syntaks:

• Høj stil: lange sætninger, lange ord, fremmedord, tekniske ord, fagtermer
• Normal stil - stilens nulpunkt: sproget gør ikke opmærksom på sig selv
• Lav stil: korte sætninger, små ord, talesprog, jargon, bandeord

Stilfigurer kan skabe æstetisk nydelse i en tekst, udtrykke følelsesintensitet, understrege pointer og skabe sammenhænge. De vigtigste er:

• Gentagelse: understreger pointer
• Kontrast: fremhæver centrale konflikter
• Retoriske spørgsmål og udråb: skaber følelsesintensitet
• Billedsprog - beskriver og skaber merbetydning:
  • Metafor
  • Symbol
  • Sammenligning/simile
  • Besjæling
  • Personifikation

• Sproglig analyse (powerpoint)
• Sproglig analyse (powerpoint som pdf)