Kasus

Kasus (fald). Kasus er den betegnelse, man anvender for de bøjningsformer, som en række såkaldte syntetiske sprog anvender til at angive grammatiske sammenhænge. De indoeuropæiske sprog var oprindeligt alle kasussprog, men hos de fleste af dem er langt de fleste kasusbøjninger forsvundet. De slaviske sprog anvender stadig i udbredt grad kasus, ligesom kasus også findes i tysk.

Latin er det kasussprog, som traditionelt læses i gymnasiet. Latin har 6 kasus som angivet nedenfor

Latinsk betegnelseDansk betegnelseAnvendelse

Nominativ

Nævnefald

Subjekt og subjektsprædikativ

Vokativ

Tiltalefald

Tiltale

Akkusativ

Genstandsfald

Akkusativobjekt, styrelse for præp.

Genitiv

Ejefald

Knytter ordet til et substantiv

Dativ

Hensynsfald

Dativobjekt (hensynsled)

Ablativ

?

Fjernelse, middel, sted

Det anbefales kraftigt kun at anvende de latinske betegnelser.

Kasussprog adskiller sig fra positionssprog, ved at ordstillingen i den enkelte sætning ofte er underordnet.

På dansk findes der i substantiverne kun to kasus: nominativ og genitiv. Genitiv dannes ved at tilføje -s til ordet efter de øvrige bøjningsendelser:

Betegnelse

Sing. ubestemt

Sing. bestemt

Plu. ubestemt

Plu. bestemt

Nominativ

kat

katten

katte

kattene

Genitiv

kats

kattens

kattes

kattenes

[PS: Læs dog dette uddrag af artikel af Arne H. Wilstrup, hvor han argumenterer for, at der IKKE findes genitivskasus på dansk].

På dansk findes der rester af andre kasus i visse pronominer, fx de personlige pronominer.

Nominativ

Jeg

Du

Akkusativ

Mig

Dig

Genitiv

Min

Din

Også på dansk angiver kasus grammatiske sammenhænge. Der er jo stor forskel på (1) Du elsker Peter og (2) Dig elsker Peter.

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt