Minimalisme

Minimalisme er en modernistisk kunstretning, der slår igennem især i USA i 1950-60 indenfor musik, malerkunst, skulptur og litteratur. I Danmark er minimalismen nogle årtier forsinket, og den litterære minimalisme har sin glansperiode i 1990erne og ind i 2000erne.

Minimalisme er en stilart, der er kendetegnet ved:

  1. Skaberens anonymitet. I litteraturen fx ved, at fortælleren optræder så anonymt og lidt indblandende som muligt. Forfatteren/fortælleren fortolker ikke og tilkendegiver heller ikke på anden måde sine holdninger eller budskaber; dette arbejde overlades til læseren selv.
    En læser af en minimalistisk skønlitterær fortælling provokeres til at skabe eller rekonstruere 'mening' (...); meddigtning bliver en del af læsningen. (jf. begrebet undefinedtomme pladser).
  2. At minimere værkets udtryk til kun at sige det allerhøjest nødvendige, dvs. at undgå overflødig 'snak', unødvendige ord og lange og komplekse sætninger.
    Man kan tale om:

    • formel reduktion som kendetegn, når det minimalistiske kommer til udtryk fx ved, at afsnit i en litterær tekst er domineret af relativt korte helsætninger, eller at teksten, fx en novelle, simpelthen er kort, eller at en roman består af meget korte tekster/kapitler.
    • semantisk reduktion, når personers handlinger, adfærd og tale blot registreres, og dermed at karakteristikken af personer ofte er indirekte beskrevet i stedet for direkte beskrevet.

  3. Tilsyneladende nøgterne og nøgne beskrivelser i stedet for malende subjektive beretninger, som om fortælleren er en 'flue på væggen', der objektivt bare observerer, hvad der sker (dette er også en slags semantisk reduktion).
  4. Beskrivelse af ligegyldigheder. I minimalistisk litteratur er det et ofte anvendt virkemiddel ret detaljeret at beskrive forhold, der umiddelbart forekommer at være ret ligegyldige og uvæsentlige.
  5. Brug af medsyn. I minimalistisk litteratur er beretninger ofte i medsyn, dvs. at et afgrænset handlingsforløb beskrives i detaljer, trin for trin, som om det foregår, imens det bliver fortalt.
  6. Frygtelige historier. En del minimalistiske fortællinger handler om ret makabre eller barske situationer, men de beskrives på bemærkelsesværdig rolig og nøgtern måde. (Fx en novelle om et par, der kører en ræv ned om aftenen, den ligger lidende, halvdød på vejen, men hovedpersonen virker ikke særlig berørt af situationen. Eller en novelle om en aften i biografen, hvor en af tilskuerne får et hjerteanfald og falder om, men det interesserer tilsyneladende ikke hovedpersonen så meget).

Et eksempelformel reduktion i form af en syntaks (sætningsopbygning), der hovedsageligt består af ret korte helsætninger uden ledsætninger:

Jeg boede på klubværelse i Haslev. Jeg havde en skibsbriks og et hjørneskab og et skrivebord med et tinkrus. Hver morgen gik jeg ned til bageren efter en frøsnapper og en håndværker. Jeg spiste ved skrivebordet, det krummede meget. Jeg børstede krummerne ned i min hånd og smed dem ud af den franske altandør. Jeg lavede ikke så meget mad, jeg kunne ikke lide at være i køkkenet mere. Kørelæreren havde fået kæreste, hun var pæn og tynd. Hun sminkede sig for åben dør, hun pakkede mange sportstasker,. Hun hentede sine remedier hver gang på badeværelset. Hun havde en ansigtsmaske med hvedekim, jeg prøvede den, jeg blev meget fedtet i hovedet. Jeg lå på skibsbriksen og læste Amerika. Jeg skrev en historie om en afdød kvinde, jeg tog bussen til Stevns. Jeg købte en pakke cigaretter og røg den, jeg kunne ikke lide smagen.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 126.

Et eksempelsemantisk reduktion, hvor en persons handling blot registreres, og så må læseren selv tænke over, hvorfor personen (i dette tilfælde hovedpersonens mor) handler, som hun gør:

Men så kom efteråret og vinteren, og før jeg blev student, var Dorte tilbage i vores køkken tirsdag og torsdag, min mor stod med ryggen til ved køkkenbordet og rørte længe i et eller andet med et eller andet.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 38.

Hvad er det mon, moren i dette citat kropssprogligt signalerer, når hun står med ryggen til og rører og rører og rører?

Et eksempelmedsyn og på detaljeret beskrivelse af et handlingsforløb, der umiddelbart ikke virker så væsentligt og betydningsfuldt:

Jeg bar min vaskesæk over ryggen, der var gods i den, både håndklæder og bukser og mange bluser. Det var alt sammen kulørt. Jeg havde forestillet mig, at der ville være til to maskiner, nu gik jeg hjem og fyldte badekarret med vand sæbe og varmt vand. Jeg tømte sækken ned i vandet, jeg rørte rundt med en stor grydeske, bagefter lod jeg det ligge lidt i blød.
Inde i stuen fik jeg tømt en flyttekasse og placeret indholdet i kommoden og i bunden af skabet i soveværelset. Jeg lavede mig en kop kaffe og drak den stående ved køkkenbordet, så gik jeg ud og skyllede tøjet og vred det op. Det var hårdt arbejde, især med cowboybukserne. Mine hænder blev helt røde, knoerne sved, da jeg stod ved tørresnoren med tøjet i en gammel balje, jeg havde fundet i skuret. Den var ikke helt ren, men det var der ikke noget at gøre ved. Tøjet kunne lige netop være på snoren, hvis jeg hængte det op på den korte led. Jeg havde et stort badehåndklæde og to små lysebrune påtrykt Cafax. Jeg gik ind i skuret og ryddede lidt ud, satte gamle urtepotter oven i hinanden, så de fyldte det halve, smed en bunke fugtige aviser i skraldespanden. Himlen var meget mørk.

Fra Helle Helles roman Dette burde skrives i nutid (2011), s. 23.

Karin Knudsen sammenfatter - i artiklen Minimalismen - en introduktion, hvad de fleste litteraturkendere kan blive enige om, at minimalismens karakteristika er:

Oprivende, ofte frygtelige historier og situationer gengivet med en, på overfladen, besynderlig sindsro; en underlig flad, udtryksløs fortælletone ('deadpan narratives'); formmæssigt spinkle historier; flittig brug af ordinære, dagligdags situationer og personer; bemærkelsesværdig ordknaphed; i det hele taget fremstilling af personer, som er ude af stand til at kommunikere indbyrdes og formidle de tanker, de gør sig. (Tidsskriftet 'Passage', nr. 11/12 1992, s. 117).

Litterære minimalistiske værker er på flere punkter beslægtet med impressionismen. Begge litterære retninger lægger bl.a. stor vægt på, at det er registreringen af, hvad der siges og sker, der skal formidles til læseren - og så er det op til læseren selv at læse fortællingens 'undertekst', dvs. at fortolke hvad der står 'mellem linjerne'.

En af de danske forfattere, der ofte nævnes i forbindelse med en litterær minimalisme er Helle Helle (f. 1965). Helle Helle sætter i et interview ord på minimalismens hovedtræk, når hun forklarer følgende om sin måde at skrive på:

Når jeg arbejder, tænker jeg på, hvor lidt jeg kan nøjes med at skrive, og alligevel give læseren en fornemmelse af fylde?

(Citat fra Klaus Rød Frederiksens artikel: "Ord til næste. Et bogstav- og kalorierigt interview med forfatteren Helle Helle" i tidsskiftet 'Griflen', november 1996).

Af udenlandske hovednavne, der skriver minimalistisk, kan nævnes amerikanerne Ernest Hemingway (1898-1961), Raymond Carver (1938-1988), ireren (dog bosat i Frankrig i mange år) Samuel Beckett (1906-1989), samt forfattere af undefinednouveau romaner som de franske Nathalie Sarraute (1900-1999, russisk født) og Alain Robbe-Grillet (f. 1922).

Desuden skal nævnes en norsk forfatter, Kjell Askildsen (f. 1929), der skriver typiske minimalistiske noveller. Med 'typisk' menes her sceniske, nærmest filmiske korte beretninger, fortalt af en tilbagetrukket, nøgternt iagttagende fortæller - uden en pointe til sidst eller forløsende afslutning, som ellers er almindelig i mange mere traditionelt orienterede noveller. Et eksempel på Askildsens minimalistiske skrivestil er novellesamlingen Hundene i Thessaloniki, 1997 (oversat til dansk 2002).

Fire danske kunstnere nævnes ofte, når talen falder på litterær minimalisme. Det er:

  • Solvej Balle (f. 1962) med fx & (1990), Ifølge loven (1993) og Eller (1998).
  • Naja Marie Aidt (f. 1963) med bl.a. novellesamlingerne Vandmærket (1993) og Tilgang (1995).
  • Helle Helle (f. 1965) i blandt andet punktromanen Eksempel på liv (1993) og kortprosasamlingen Rester (1996), Biler og dyr (2000), romanerne Hus og hjem (1999), Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand (2002), Rødby-Puttgarten (2005), Ned til hundene (2008) og Dette burde skrives i nutid (2011).
  • Simon Fruelund (f. 1966) med bl.a. hans novellesamling Mælk (1997), tekstsamlingen Planer for sommeren (2002) og romandebuten Borgerligt tusmørke (2006).

Også nogle af Thøger Jensens (f. 1960) og Jesper Wung Sungs (f. 1971) tekster kan stilartsbestemmes som minimalistiske.

Lyrikere, der skriver digte, der er så lidt symbol- og betydningsladede som muligt, dvs. at 'der bare står det, der står' - og som er kendetegnet ved, at så enkle og få litterære virkemidler som muligt anvendes, kan betegnes som minimalistiske.

Dette var faktisk tilfældet med mange konkrete digte og systemdigte allerede i sidste halvdel af 1960'erne. At en del af digtningen i den periode var inspireret af den amerikanske minimalisme (Minimal Art) understøttes af følgende citat:

En brik til forståelsen af den danske 60'er-avantgarde skal med andre ord findes i amerikansk minimalisme, og et spor i 60'er-avantgardens litteratur, tydeligst måske i Hans-Jørgen Nielsens litteratur, kan forklares i lyset af Minimal Art. (Max Ipsen i artiklen Minimal Art og den danske 60'er-avantgardes litteratur, i bogen En tradition af opbrud, Tania Ørum m.fl. (red.), 2005, s. 240).

Ordforklaringer

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt