Som regel har forfatteren en holdning til/en opfattelse af det emne eller de problemstillinger, der behandles i teksten. Holdningen kan udtrykkes direkte eller indirekte ved hjælp af nogle af disse virkemidler:
- Antydninger: I stedet for at sige tingene ligeud, antydes der noget, som måske ikke er helt sandt.
- Fordrejninger: Emnet drejes i en lidt anden og ikke helt sandfærdig retning.
- Generaliseringer: Forfatteren påstår, at noget har evig gyldighed, ud fra for få eksempler.
- Ironi: Forfatteren skriver med lune eller spot det modsatte af, hvad han mener, og skaber dermed usikkerhed – og måske latter – hos læseren.
- Overdrivelser: Ved at gøre sagen eller problemet større end det er, bliver det mere dramatisk og voldsomt.
- Postulater: Et postulat er en påstand, som forfatteren ikke fører bevis for, og læseren kan der-ved ikke vide, om det er sandt eller ej.
- Sarkasme: Sarkasme er en stærkt ironisk eller spottende bemærkning, som har til hensigt at fornærme, såre, kritisere eller latterliggøre.
- Underdrivelser: Underdrivelse udtrykker en vis reservation eller ironi. Den opleves typisk for jysk tankegang og sprogbrug.
Her følger nogle eksempler på holdninger.
Eksempel: Unges alkoholforbrug:
- Det er bedre, at de unge drikker hjemme end ude.
- Samfundet skal bestemme, hvor grænserne skal være.
- Forældre skal lære de unge gode drikke-vaner.
- De unge skal selv bestemme, hvor meget og hvornår de drikker.
- Øl og vin i weekenden skader ikke.
- Forældre skal være gode forbilleder.
Eksempel: Børneopdragelse:
- Børn skal opdrages til at blive nyttige samfundsborgere.
- Børn skal ikke hindres i at udfolde sig frit.
- Børn skal lære at være høflige og hensyns-fulde.
- Børn skal have grænser fra de er helt små.
- Børn skal ses, men ikke høres.
- Børn skal følge deres natur og have vide rammer.