Holdning

Som regel har forfatteren en holdning til/en opfattelse af det emne eller de problemstillinger, der behandles i teksten. Holdningen kan udtrykkes direkte eller indirekte ved hjælp af nogle af disse virkemidler:

  1. Antydninger: I stedet for at sige tingene ligeud, antydes der noget, som måske ikke er helt sandt.
  2. Fordrejninger: Emnet drejes i en lidt anden og ikke helt sandfærdig retning.
  3. Generaliseringer: Forfatteren påstår, at noget har evig gyldighed, ud fra for få eksempler.
  4. Ironi: Forfatteren skriver med lune eller spot det modsatte af, hvad han mener, og skaber dermed usikkerhed – og måske latter – hos læseren.
  5. Overdrivelser: Ved at gøre sagen eller problemet større end det er, bliver det mere dramatisk og voldsomt.
  6. Postulater: Et postulat er en påstand, som forfatteren ikke fører bevis for, og læseren kan der-ved ikke vide, om det er sandt eller ej.
  7. Sarkasme: Sarkasme er en stærkt ironisk eller spottende bemærkning, som har til hensigt at fornærme, såre, kritisere eller latterliggøre.
  8. Underdrivelser: Underdrivelse udtrykker en vis reservation eller ironi. Den opleves typisk for jysk tankegang og sprogbrug.

Her følger nogle eksempler på holdninger.

Eksempel: Unges alkoholforbrug:

  • Det er bedre, at de unge drikker hjemme end ude.
  • Samfundet skal bestemme, hvor grænserne skal være.
  • Forældre skal lære de unge gode drikke-vaner.
  • De unge skal selv bestemme, hvor meget og hvornår de drikker.
  • Øl og vin i weekenden skader ikke.
  • Forældre skal være gode forbilleder.

Eksempel: Børneopdragelse:

  • Børn skal opdrages til at blive nyttige samfundsborgere.
  • Børn skal ikke hindres i at udfolde sig frit.
  • Børn skal lære at være høflige og hensyns-fulde.
  • Børn skal have grænser fra de er helt små.
  • Børn skal ses, men ikke høres.
  • Børn skal følge deres natur og have vide rammer.
dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt