Etymologi

Etymologi er læren om ordenes afstamning og oprindelige betydning. Ved opslag i fx Nudansk ordbog bliver man oplyst om et ords etymologi (i parentesen).

Det danske sprog har indtaget en masse fremmede ord gennem tiderne - og gør det stadigvæk.

Danske ord deles i 3 kategorier:

  1. Fremmedord: er ord, der er kommet ind i sproget de sidste 3-400 år. De virker lidt fremmede i stavning og/eller udtale, fordi de stammer fra sprog, der afviger meget fra dansk, fx græsk, latin og fransk.

    Eksempel: psykologi (græsk), verbum (latin), niveau og konference (fransk), solo (italiensk), zebra (afrikansk), hardware (engelsk).

  2. Låneord: er for det meste indført allerede i middelalderen. De virker helt danske, fordi de er blevet fordanskede, og fordi vi har haft lang tid til at vænne os til dem. Desuden stammer de fleste fra tysk, som ligner dansk meget mere end fx græsk. Låneord er meget mere udbredte i dagligsproget end fremmedord.

    Eksempel: Fra tysk: bange, befordre, be-svær, borger, bukser, fin, føle, gelænder, gevær, munter, omtrent, rund, råbe, slutte, værktøj.

    Eksempel: Fra græsk: kaos, kirke, krise, problem, skole. Fra latin: mølle, senil, vin.

  3. Arveord: er ord, der har været brugt/talt siden oldtiden. Ordene er af indoeuropæisk, fællesgermansk eller fællesnordisk oprindelse, og de er meget udbredte i dagligsproget.

    Eksempel: barn, birk, drikke, fjord, havn, hoved, hund, jeg, jul, land, lov, med, skovl, storm, sværd, til, væg, æble, æde.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt