Billedsprog

Ord og vendinger, der ikke bruges i deres egentlige betydning, men i overført betydning, kaldes billedsprog.

Man siger også, at der tales på to planer: realplan og billedplan.

I tolkningen af en tekst må man søge at trænge ind bag billedsproget og forklare betydningen.

  1. Metafor: Ord eller udtryk bruges ikke i deres egentlige betydning, men kun i en billedlig – overført – betydning, så der skabes en ny betydning, der ligger ud over den normale. Metaforer fornyr og udvider sproget og giver nye oplevelser til læseren.

    Eksempel: Der står et slot i vesterled / tækket med gyldne skjolde / did går hver aften solen ned / bag rosenskyernes volde… (B.S. Ingemann, 1838).

    Eksempel: Ugræs vokser frækt på min tunge ... (Cecil Bødker: Luseblomster, 1955).

    Eksempel: Da alt igen var stille / som sammensmeltet guld (sammenligning) / spandt vi os i søvn / under nattens hattepuld (metafor). (Ove Abildgaard: Under nattens hattepuld, ca. 1945).

    ⇒ Symbol.

  2. Sammenligning: Et billedligt udtryk, hvor to begreber, ting eller følelser sammenlignes. Sammenligningen markeres altid med som, som om eller ligesom.

    Eksempel: Og solen skinner på det hele, så mildt og blålighvidt, så tandløst og kraftesløst som en gammelmors smil. … … husene vender mange små ruder som årvågne øjne ind mod stenbruddet. (Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl), 1900).

    Eksempel: Jeg dykked i dine øjne / som ænder i mosevand / Drak af dine læber / som kalven af en spand. (Ove Abildgaard: Under nattens hattepuld, ca. 1945)

  3. Besjæling: Besjæling er en særlig form for metafor, hvor ting, planter, dyr og naturfænomener tillægges menneskelige egenskaber.

    Eksempel: H.C. Andersen: eventyrene Den standhaftige tinsoldat og Den grimme ælling.

    Eksempel: Et tog kører forbi / en fløjte lyder / stands stands råber træerne. (Poul Borum).

  4. Personifikation: Når abstrakte begreber tillægges menneskelige egenskaber eller fremstilles i menneskelig skikkelse, kaldes det personifikation.

    Eksempel: Sorrig og glæde de vandre til hobe / lykke, ulykke de ganger på rad. (Thomas Kingo).

Ordforklaringer

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.

Personifikation

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt