Ord og vendinger, der ikke bruges i deres egentlige betydning, men i overført betydning, kaldes billedsprog.
Man siger også, at der tales på to planer: realplan og billedplan.
I tolkningen af en tekst må man søge at trænge ind bag billedsproget og forklare betydningen.
- Metafor: Ord eller udtryk bruges ikke i deres egentlige betydning, men kun i en billedlig – overført – betydning, så der skabes en ny betydning, der ligger ud over den normale. Metaforer fornyr og udvider sproget og giver nye oplevelser til læseren.
Eksempel:
Der står et slot i vesterled / tækket med gyldne skjolde / did går hver aften solen ned / bag rosenskyernes volde…
(B.S. Ingemann, 1838).Eksempel:
Ugræs vokser frækt på min tunge ...
(Cecil Bødker: Luseblomster, 1955).Eksempel:
Da alt igen var stille / som sammensmeltet guld (sammenligning) / spandt vi os i søvn / under nattens hattepuld (metafor)
. (Ove Abildgaard: Under nattens hattepuld, ca. 1945). - Sammenligning: Et billedligt udtryk, hvor to begreber, ting eller følelser sammenlignes. Sammenligningen markeres altid med som, som om eller ligesom.
Eksempel:
Og solen skinner på det hele, så mildt og blålighvidt, så tandløst og kraftesløst som en gammelmors smil
. … …husene vender mange små ruder som årvågne øjne ind mod stenbruddet
. (Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (En idyl), 1900).Eksempel:
Jeg dykked i dine øjne / som ænder i mosevand / Drak af dine læber / som kalven af en spand
. (Ove Abildgaard: Under nattens hattepuld, ca. 1945) - Besjæling: Besjæling er en særlig form for metafor, hvor ting, planter, dyr og naturfænomener tillægges menneskelige egenskaber.
Eksempel: H.C. Andersen: eventyrene Den standhaftige tinsoldat og Den grimme ælling.
Eksempel:
Et tog kører forbi / en fløjte lyder / stands stands råber træerne
. (Poul Borum). - Personifikation: Når abstrakte begreber tillægges menneskelige egenskaber eller fremstilles i menneskelig skikkelse, kaldes det personifikation.
Eksempel:
Sorrig og glæde de vandre til hobe / lykke, ulykke de ganger på rad
. (Thomas Kingo).
Glossary
- Besjæling
I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Havet glider rødmende ind i solens ild.
(Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.- Metafor
En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor:Mit hjerte det er et vindu med isblomster
(fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.- Personifikation
I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.
Eksempel:
Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke.
(Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.