Begreber i dansk - Analysemodeller

Forord

Denne publikation er blevet til efter ønske fra dansklærerne på VUC Falster.

Det er tænkt som et arbejdsredskab på avu-niveau (9.-10. klasse), men har også fundet anvendelse i folkeskolen, på hf og andre gymnasiale ungdomsuddannelser.

Jeg håber, at både kursister og lærere vil få glæde af "Begreber i dansk". Jeg håber også, at selvstuderende vil have gavn af publikationen.

I denne 3. udgave af hæftet er lidt over halvdelen af leksikonets artikler omarbejdet eller nyskrevet af mig alene, idet min medforfatter og gode kollega, Jesper Lunde, afgik ved døden i 2004.

En pil (⇒) betyder, at det pågældende ord forklares andet sted i publikationen.
Ofte er et ord et link, der ved klik fører direkte til det sted, hvor ordet forklares.

De sproglige betegnelser er i overensstemmelse med Dansk Sprognævns anbefalede udtryk (Grammatisk talt, Dansk Sprognævns skrifter 24, 1996).

Der vil sikkert være nogle uheldige formuleringer, manglende begreber, dårlige eksempler og lignende i 3. omarbejdede udgave.

Forslag til forbedringer modtages med glæde. Skriv til dansksiderne.dk.

Til toppen

Analyse af episk tekst

Præsentation af teksten

Tekstens indhold

Tekstens form

Forfatterens holdning

Perspektivering

  • Hvad minder teksten dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
  • Hvordan er teksten i forhold til sin samtid?
    ⇒ Perspektivering

Vurdering

  • Hvad mener du om tekstens indhold?
  • Hvad mener du om tekstens form?
  • Hvad mener du om forfatterens holdning og budskab?

Til toppen

Analyse af lyrisk tekst

Præsentation af teksten

Digtets situation

  • Hvad sker der i digtet?
  • Hvordan er evt. handling bygget op?
  • Hvad bliver der beskrevet?
  • Hvor er synsvinklen lagt?
  • Er der personer i digtet? Hvor mange? Hvordan er de?
  • Hvor foregår det?
  • Hvornår foregår det?

Virkemidler

  • Hvordan ser digtet ud - rent grafisk?
  • Er der strofer? Hvor mange? Hvor lange?
    ⇒ Strofe
  • Er der fast rytme og faste rim?
  • Er der gentagelser? Er der omkvæd?
  • Er der modsætninger?
  • Er der ligheder?
  • Er der billedsprog?
    ⇒ Billedsprog
  • Hvordan er ordvalget?
    ⇒ Ordvalg
  • Hvordan er sproget?
    ⇒ Sprog
  • Hvordan er sprogets stil?
    ⇒ Stil
  • Hvad betyder disse virkemidler?

Digtets tema

  • Hvilke problemer behandles?
    ⇒ Tema
  • Hvad er erkendelsen i digtet?

Forfatterens holdning

Perspektivering

  • Hvad minder digtet dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
  • Hvordan er digtet i forhold til sin samtid?
    ⇒ Perspektivering

Vurdering

  • Hvad mener du om digtets indhold?
  • Hvad mener du om digtets form?
  • Hvad mener du om digterens holdning og budskab?

Til toppen

Analyse af sagprosa

Kommunikationssituationen

⇒ Kommunikationsmodel

Tekstens indhold

Tekstens form

  • Hvordan ser teksten ud - rent grafisk?
  • Er der illustrationer? Hvordan virker de sammen med teksten?
  • Hvordan er tekstens opbygning? Følger afsnittene efter hinanden efter et bestemt princip?
  • Er der en særlig synsvinkel?
    ⇒ Synsvinkel

Sproget

Afsenderens holdning

  • Hvilken holdning er teksten udtryk for?
    ⇒ Holdning
  • Hvad vil afsenderen sige med teksten?
    Hvilket formål har forfatteren med digtet?

Perspektivering

  • Hvad minder teksten dig om (oplevelser, erfaringer, andre tekster)?
  • Hvordan er teksten i forhold til sin samtid?
    ⇒ Perspektivering

Vurdering

  • Hvad mener du om tekstens indhold?
  • Hvad mener du om tekstens form?
  • Hvad mener du om afsenderens holdning?

Til toppen

Analyse af billede

Præsentation

Indhold

  • Hvad kan man se på billedet?
  • Hvad forestiller det?
  • Hvor foregår billedet (sted)?
  • Hvornår foregår billedet (tid)?
  • Hvordan er billedet komponeret?
  • Hvilke ting dominerer på grund af størrelse og placering?
  • Hvilke ting i billedet understreger en eventuel tekst?

Virkemidler

  • Hvilken størrelse har billedet? Hvor stor betydning har billedet?
  • Er billedet i farver eller sort/hvidt?
  • Er der noget specielt ved billedet - farver, skygger, belysning, andet? Fremhæver lys og farver noget bestemt i billedet?

Kameravinkel:

  • Fra hvilken vinkel bliver personerne/begi­venheden beskrevet af fotografen/tegne­ren?

    • Normal kamerastilling (som et skolefoto).
    • Fugleperspektiv - skråt fra oven - neutralt overblik.
    • Frøperspektiv - skråt fra jordhøjde op mod personerne. Giver kraft, styrke, måske uhygge.

  • Hvordan er der opnået perspektivisk virkning?

    • Størrelsesperspektiv - fjerne ting er små, nære ting er store.
    • Detaljeperspektiv - fjerne ting mangler enkeltheder, nære ting er detaljerede.
    • Linjeperspektiv - linjer, der kan trækkes i billedet, mødes i ét punkt.

  • Hvordan er forholdet mellem forgrund, mellemgrund og baggrund?

Proportioner:

  • Er der proportionsforskydning?
  • Hvordan er billedets beskæring?

    • Helhedsbillede - natur- eller bysceneri udfylder billedrammen og dominerer evt. personer.
    • Helbillede - personer/motiv ses i sin helhed og udfylder billedrammen helt.
    • Halvbillede - personen ses fra hoved til livet og udfylder billedrammen helt.
    • Delbillede - billedrammen udfyldes af en ting eller et udsnit af en person fx ansigt eller hånd.

Symbolik:

  • Er der symbolik i billedet? Er fx 'hvid' symbol på renhed, hjerte symbol på kærlighed?

Virkning:

  • Hvad opnås der med disse virkemidler?

Eventuel tekst

  • Er der en tekst til billedet?
  • Hjælper billedteksten i billedlæsningen, eller fordrejer den det første indtryk af billedet?
  • Måske er billedteksten overflødig, redundant?
  • Hvilke sproglige virkemidler benytter teksten sig af?
    ⇒ Sprog, ⇒ Ordvalg, ⇒ Billedsprog

Budskab

  • Hvilke værdier og holdninger afspejler billedet?
  • Hvad har afsenderen ønsket at opnå med billedet?
  • Hvilken målgruppe sigter afsenderen mod? Alder, køn, social placering, forudsætninger, holdninger, andet?
  • Hvilken effekt ønsker afsenderen sandsynligvis, at billedet skal have på modtageren?

Vurdering

  • Hvad mener du om billedets indhold, form og budskab?
  • Hvad mener du om de værdier og holdninger, billedet afspejler?

Til toppen

Skema over genrer

Fiktion - Skønlitteratur

EpikDramaLyrik
Roman: Dannelsesroman, kollektivroman, detektivroman, kærlighedsroman mv.Komedie: Vaudeville, lystspil, farceLejlighedsdigtning: Morgensang, fædrelandssang, salme, festsang mv.
Novelle: Kriminalnovelle, kærlighedsnovelle, ugebladsnovelle mv.TragedieDigt: Kærlighedsdigt, naturdigt, tankedigt mv.
KunsteventyrRevy
Folkedigtning: Folkeeventyr, sagn, saga, myte, legende mv.

Ikke-fiktion - Sagprosa

JournalistikLovtekstFagtekstOpinions-tekstReklame
ReferatLovFaglig artikelLæserbrevFast reklame: Annonce, reklamebillede
FeatureCirkulæreFagbogKronikLevende reklame: Reklamefilm, tv-spot
ReportageVedtægtLærebog

Essay/

Klumme

NyhedsartikelInstruktionAnmeldelse
Baggrunds-artikelDebatbog

Til toppen

Eventyrgenren

FolkeeventyrKunsteventyr
OprindelseAnonym, mundtligt overleveret fortællingNavngiven forfatter
SynsvinkelAlvidende fortællerAlvidende fortæller
OpbygningEnkel kronologisk handling.
Én handling udløser automatisk den næste.
Ofte et tredelt mønster, fx: hjemme - ude - hjemme.
Spring i tid.
Flere sidestillede handlingsforløb, som beskrives med motiv og følelser.
PersonerFlad persontegning.
Den yngste er helten; ofte navnløs.
Ofte personer med modsætninger: rig - fattig, god - ond, ung - gammel, klog - dum, stor - lille.
Rund persontegning.
Personerne har følelser og karaktertræk.
SprogMange gentagelser, formelsprog.Ofte varieret og raffineret (forfatterens eget sprog).
Kendetegn"Der var engang ..." (når som helst, hvor som helst) ... og de levede lykkeligt ...
Overnaturlige elementer: heks, sværd, trold, nisse ...
Talmagi: 3 brødre, 3 prøver ...
"Der var engang ..."

Til toppen

Berettermodellen

Spændingskurvens dele

De enkelte dele af spændingskurven har hver sin funktion.

Anslag

Vækker tilhørerens interesse og anslår historiens hovedtema.

Præsentation

Her præsenteres personer, hændelser, tanker og følelser sat i forhold til hovedpersonen og hinanden. Her eller i begyndelsen af næste del finder identifikationen sted hos tilhøreren.

Uddybning

Konflikten får flere sider, bliver større og skarpere. Det ulmer i lunter, som senere vil antænde en eller flere bomber.

Point of no return

Historiens foreløbige kulmination. Her afsløres det fulde omfang af konflikten for tilhøreren. Psykologisk virker det sådan, at hun må høre slutningen. I modsat fald hopper hun af nu.

Konfliktoptrapning

Hovedpersonen møder stadig større modstand, og hjælperne viser deres yderste styrke. Hvordan skal det ende?

Klimaks

Historiens højdepunkt, hvor konflikten forløses, og tilhøreren ved, hvem der er taber og vinder.

Udtoning

Efter klimaks klinger historien hurtigt ud med en enkel eftersætning, så tilhøreren bliver bragt ned på jorden igen.

Til toppen

Aktantmodel

Når man skal forklare handlingsgangen og de kræfter, der er på spil i en tekst, kan man bru­ge aktantmodellen. Den er specielt udviklet til at analysere eventyr med, men kan også i nogle tilfælde bruges til andre skønlitterære tekster.

Forklaring til modellen

  • Fortællingens hovedperson - den der handler - betegnes subjekt.
  • For at handlingen kan komme i gang må subjektet have et ønske, et begær, vil gøre noget eller opnå noget. Genstanden for ønsket eller begæret kaldes objektet. Linjen fra subjekt til objekt kaldes begær-aksen.
  • Den, der leverer objektet, kaldes giver, og den, der modtager objektet kaldes modtager. I eventyr er subjektet ofte modtager. Linjen fra giver til modtager kaldes kommunikations- eller transport-aksen.
  • For at skabe spænding i historien må der være en konflikt-situation. Konflikten skabes i nederste linje - konflikt-aksen - hvor en hjælper- og modstander-funktion hhv. hjælper og prøver at forhindre subjektet i at få det eftertragtede objekt.

Hjælper og modstander behøver ikke at være konkrete personer i historien, men kan lige så godt være personernes egenskaber eller bestemte forhold.

Følgende eksempel viser, hvordan aktantmodellen forklarer handlingen, hvilke kræfter, der er på spil, og aktørernes roller i spillet.

Eventyret Klods-Hans af H. C. Andersen

  • Klods-Hans er eventyrets hovedperson.
  • Han ønsker at vinde prinsessen og det halve kongerige.
  • Prinsessens far - kongen - er leverandør af 'varerne', og han vil give dem til den bedste bejler, som viser sig at være Klods-Hans.
  • Der er nogen, der prøver at hindre Klods-Hans i at få sine ønsker opfyldt. Det er hans brødre og øvrige friere. Men heldigvis har Klods-Hans nogle egenskaber, der hjælper ham, nemlig at han er slagfærdighed, kvik, uimponeret og fantasifuld.

Til toppen

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt