Fokusopgaver

Her vil løbende blive lagt nye opgaver ind, efterhånden som lærere sender materiale til dansksiderne.dk.

Fortæller og synsvinkel

Tekstuddrag 1

Jeg er 26 Tommer høj, velskabt, med de rigtige Proportioner; måske er Hovedet noget for stort. Haaret er ikke sort som andre Menneskers, men rødligt, meget stridt og meget tæt, strøget tilbage fra Tindingerne og fra den brede men ikke særlig høje Pande. Mit Ansigt er skægløst, men ellers er det ganske som andre Mænds. Øjenbrynene er sammenvoksede. Mine Legemskræfter er betydelige, navnlig naar jeg bliver ophidset. Dengang Brydekampen mellem Josafat og mig blev arrangeret, tvang jeg ham efter tyve Minutters Kamp ned paa Ryggen og kvalte ham. Siden da er jeg den eneste Dværg ved Hoffet.

  • Opgave: Hvilken fortæller er det? Hvad fortæller han om? Hvilket indtryk får vi af ham?

Tekstuddrag 2

Dersom Du, min Læser! nogen Sinde har været på “Snabelshøy”, hvor Landstinget holdtes i

gamle Dage, da har Du derfra lidt ud mod Syd kunnet se en liden adspredt Torp, som hedder Uannet. Her bor og har vel aldrig boet andet end Bønder.

Saa boede her ogsaa engang for et Par Hundrede Aar siden en Mand, de kaldte Ib. Hvad hans Kone hedte, har jeg aldrig kunnet opspørge; men saa meget ved jeg: at han havde en eneste Datter, som hedte Maren;

  • Opgave: Sammenlign denne fortæller med fortælleren i tekststykke 1. Ligheder og forskelle?

Tekstuddrag 3

Der må være hændt en stor ulykke hos Linds. De er samlede inde i dagligstuen, lampen er tændt, en lille bordlampe, og alle gardinerne er rullet op. Moderen er meget vred. Den skyldige må være sønnen. Han står med hængende hoved, men der er et par trodsige rynker tilbage i hans pande. Lind er der også, men han får ikke lejlighed til at ytre sig, fruen har ordet.

Skam og sorg, hører man. Dine gamle forældre. Familien. Gjort så meget for dig. Det vi ventede af dig. Fremtid. Å, Harald.

Så får overlæreren lov. Han har ingen vest eller frakke på, han er delt i to halvdele, en hvid og en sort, manchetskjorten runder sig smukt over bryst og mave, bukserne fortsætter rundingen. Han må have været ved at gå i seng, da det er sket. Hvad han siger, kan man ikke høre, men han synes at tage det med lidt mere besindighed; derfor fratages ordet ham igen af fruen.

Ulykkelige syn. Storstadsfordærvelse. Vantro. Moderne.

  • Opgave: Hvilken slags fortæller? Hvor befinder fortælleren sig? Indre eller ydre synsvinkel? Hvad handler tekststykket om - hvad er der sket?

Tekstuddrag 4

Der var ikke engang nogen fugle der sang. Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd, der var ikke andet end fluerne og nogen bier. Man skulle tro det hele sov herude, ligesom inde.

Vagn så ned. Han måtte ikke stå på pigtråden, han måtte aldrig noget, bare han snart skulle hjem. Han gloede tvært på den rustne hegnstråd. Som om den tog skade af det? Eller bukserne? Eller skoene? Det var vel også nok hans eget tøj, men de skulle altid skælde ud.

De var dumme. Rigtig edderdumme.

De troede altid han ødelagde noget, både traktoren og alting. Bare fordi han prøvede at starte den. Men sådan var det hele tiden. Det var i hvert fald ikke hans skyld den ikke kunne køre mere, det var fordi den ikke duede, men det kunne de selvfølgelig ikke se. De troede det var ham. De troede altid det var ham.

De var vel nok blevet gale.

Vagns øjne lyste at skadefryd, sikke en masse de havde sagt - og sådan som de havde set ud - de havde vel nok været rasende.

Nu kunne de ikke høste, sagde de. Og vejret som lige passede - og binderen som de havde lånt og som skulle afleveres hurtigt fordi dem der havde den selv skulle bruge den igen. Sikke de havde skældt ud. De ville sende han hjem, men det sagde de så tit.

  • Opgave: Hvilken slags fortæller? Streg det under, fortælleren “siger”. Hvad er resten?

Tekstuddrag 5

Locke var ved at få fluejægerens krampe i halsmusklerne.

Kunne intet friste den? Var der ikke et eneste sted i køkkenet, der var godt nok til den at sidde på?

Den fløj ud i entreen, den steg lidt op i trapperummets luft, mistede højde og gik i retning af lampen, som den omfløj og atter begyndte at omflyve. Da søgte den endelig ro på den polygonale glasskærm, som den undersøgte i meget korte og tilsyneladende noget desorienterede løb. Det var en helvedes flue.

Locke stor under lampen og overvejede, hvorledes han skulle ramme den. Skulle han jage den hen til et andet sted, eller skulle han slå den forsigtigt og præcist, så lampen ikke kom i svingninger. Han turde ikke risikere at lade den flyve, den kunne finde på alt.

Han ramte den med et let slag over ryggen. Den faldt ned, men lå og drejede sig med alle benene gestikulerende. Han trådte på den.

“Du må feje fluerne op”, sagde han til Trutti.

“Om lidt”, sagde hun halvvrantent.

“Nej, med det samme, sagde han, “jeg kan ikke holde ud, at de ligger og flyder alle vegne.”

  • Opgave: Hvad handler stykket om? Hvilken fortæller og synsvinkel er der?

Tekstuddrag 6

“Jeg må straffe dig denne gang, og jeg må straffe dig, så du kan mærke det. Så nu tager jeg dine fugle fra dig og giver dem til en anden.”

“Nå”, sagde Katrine.

Han drejede sig tungt i stolen og så direkte på hende. Hendes ansigt var hvidt i skumringen, hendes ben var lange og tynde i et par lysegrå strømper. Men hun sagde bare “nå”, hun græd ikke, der kom ikke engang lidt forskrækkelse fra hende. Så vidste han at han allerede havde lidt nederlag. Han ønskede kun, at han ikke var kommet med den trussel, for han kunne alligevel ikke tage hendes fugle fra hende. Han rejste sig og gik lidt væk.

“Hvorfor kan du ikke være fornuftig, Katrine? Du ved jo vi vil dig ikke andet end godt. Hvorfor er du saadan imod os?”

“Det ved jeg ikke”, sagde Katrine. Hun ville gerne have svaret noget andet, men hun vidste det virkelig ikke. Hun sad anspændt som et fremmed dyr i en fremmed skov. Hun ønskede han ville råbe op, slå og skælde ud, noget hårdt og afgørende. Men hun vidste at det ville han ikke, hun vidste at nu kom det. Han stod allerede lige foran hende, underlig stor og blød. Hun kunne mærke lugten fra hans tøj.

“Er du virkelig ligeglad, om jeg tager dine fugle fra dig? Bryder du dig ikke spor om de fugle?”

  • Opgave: Fortællertype? Hvad sker der konkret? Hvad er resten? Gør rede for synsvinkelskift.

Tekstuddrag 7

Far var hjemme. Jan gå nu ud og hjælp far! Mors stemme lød ligesom når Christian ikke ville spise op. Men jeg læser, mor. Jeg vil gerne hjælpe far, sagde Christian. Så gå du derud, din dumme unge! Jan, sagde mor, for min skyld. Jamen. Ikke noget jamen, sagde mor. Du må virkelig lære at gøre lidt for andre. Jeg vil gerne hjælpe far, sagde Christian. Nu går jeg ud til ham, og så siger jeg bare at du ikke vil. Hold din mund! Jan smækkede bogen i og gik ud i haven. Far var ved at fælde et træ. Han var helt våd på ryggen. Skal Jan og mig hjælpe dig? Far vendte sig om og smilte til dem. Tak, det vil være fint. Stik mig saven, Jan! Lad være at nive, skreg Christian. Av, far, han niver! Det var søndag. Far var hjemme. Ellers var han næsten aldrig hjemme. Far var ingeniør og rejste rundt i landet for firmaet. Mor kom ud med Klaus på armen. Hvad synes I, skal vi drikke teen inde eller ude?

  • Opgave: Hvilken fortæller? Prøv at finde ud af, hvem der siger hvad i stykket. Hvem er fortælleren bundet til (hvem følges i de passager, der er fortællerens?)

To top

Billedsprog

Find billederne og tolk dem!

Forudforståelse: Læs artikel om forskellige typer af billedsprog.

1. FIND SAMMENLIGNINGER

I sommer lå søerne

I sommer lå søerne som sølvpapir
nu kører busserne, med tændte lygter -
langsomt forbi parkerne

Søren Ulrik Thomsen: City slang, 1981.

2. FIND SAMMENLIGNINGER og en enkelt SYNÆSTESI

Landet Atlantis (uddrag)

Skøn som en sønderskudt Banegaard er
vor Ungdom, vor Kraft, vore vilde Idéer,
skøn som Revolverens isgrønne Stjerne,
der fødes i Nuet med smældende Véer
paa Ruden i Revolutionens
skingrende Glasklangs-Caféer.

Tom Kristensen: Fribytterdrømme, 1921.

3. FIND SAMMENLIGNINGER

Barndom (uddrag)

Som en slikken kat
som en lomme med smuler
som skærmydsler en hed aften
er tankerne om dengang
Min mor sagde -
min far gjorde -
som et par uknappede bukser
gabed den svigtende forstand

Jess Ørnsbo: Digte, 1960.

4. FIND METAFORER

Natten er en fugl
den bygger rede
i mit hjerte

Ragnhild Agger: Dagdigte, 1975.

5. FIND METAFORER

Mennesker er huse
med korsruder

Alle er vi
huse i byen

Ole Sarvig: Jeghuset, 1944.

6. FIND METAFORER

Billederne i disse digte
er tørstige dyr
som kommer frem
fra ordenes mørke skovbryn
tøver lidt
så løber de frem for
at drikke
af de to søer, dine øjne

Eske Mathisen: Epigrammer, 1982.

7. FIND BESJÆLINGER

Biens sang,
busken
med det grå øre
lytter.

Eske Mathiesen: Epigrammer, 1982.

8. FIND BESJÆLINGER

Alle de voksende Skygger
Har vævet sig sammen til en,
Ensom på Himlen lyser
En stjerne saa straalende ren
Skyerne have saa tunge Drømme,
Blomsternes Øjne i Duggraad svømme,
Underligt Aftenvinden
Suser i Linden

I. P. Jacobsen: Digte og udkast, 1886.

9. FIND SYMBOLET

(Digtets titel, som er fjernet, angiver symbolet)

- Den er gået i stykker
græder barnet
og lægger kagen på gulvet

- så er den god igen
siger faderen der sætter den sammen
og lægger den tilbage på bordet

tøvende spiser barnet videre
medens solen kaster sit kobberlys
ind gennem vinduet
på min hånd
der skriver
i sin egen skygge
om et barn
der ikke vil spise en kage
der er gået i stykker
men som alligevel overtales
medens disse linjer bliver til.

Pia Tafdrup: Når der går hul på en engel, 1981.

10. FIND METONYMIER

Kong Christian (uddrag)

Kong Christian stoed ved høien Mast,
i Røg og Damp.
Hans Værge hamrede saa fast,
At Gothens Hjelm og Hierne brast.
Da sank hvert fiendtligt Speil og Mast
I Røg og Damp.
Flye, skreg de, flye hvad flygte kan!
Hvo staaer for Danmarks Christatian
I Kamp?

Johannes Ewald, 1779.

11. FIND METONYMIER

(...) Der stod han nu og sang, men henne mellem de mørke Hasselbuske stak der et lille pigehoved frem.......Det lille pigeansigt så meget forbavset ud, men det vilde snart til at le; Smilet var allerede i Øjnene.......Saa løb han. Han vidste ikke hvorfor, han tænkte slet ikke. Regnvejrs- lystigheden kom op i ham igen, og han løb efter det lille Pigeansigt. Det faldt ham ikke ind, at det var en Person, han løb efter, det var kun det lille Pigeansigt. (Fra I. P. Jacobsen: Mogens, 1872).

12. FORTOLK ALLEGORIERNE

Et liv
Du strøg en tændstik, og dens flamme blændede dig
så du ikke kunne finde, hvad du søgte i mørket
før den brændte ud mellem fingrene på dig
og smerten fik dig til at glemme, hvad det var.

Henrik Nordbrandt: Istid, 1977.

Livet er smalt og højt
En tændstik blusser op i verdensrummet
belyser kort et ansigt før den slukkes.
I mørket mødes hænder
berører kort hinanden før de stivner.
Ord sendes ud.
Nogle få når frem til et øre
huskes muligvis en tid.
Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt
en dirrende fiber i dødens muskel.
Kys med det samme
før kysset rammer et kranium.
Snart er du ingen
men nu har du læber
og tændstikker.

Benny Andersen: Personlige papirer, 1974.

To top

Stemningen i et digt

Lyrik beskriver ofte personers indre følelsesmæssige tilstande, deres humør, graden af deres fysiske og psykiske velbefindende. I mange tilfælde signalerer fortælleren sin tilstand ved at bruge et særligt ordvalg til at skabe stemninger, der er i overensstemmelse med eller repræsenterer den emotionelle situation, han befinder sig i.

Opgave:

I nedenstående eksempler er der klippet fra 8 digte med forskellig stemning, forskelligt tonefald, som du skal placere, hvor du synes, de passer bedst.

  • Vil du beskrive stemningen/tonefaldet som selvbebrejdende, desperat irriteret, vemodig, glad, ironisk, krævende, sløvt registrerende eller filosofisk afklaret?

P.S.: Visse digte (og tekster i det hele taget) kan være lumske, fordi de har to stemmer i én: den ene stemme befinder sig i overfladen, mens den anden bedrevidende anes i baggrunden. Og det er ikke altid, at de to fortælleniveauer er enige: Måske ironiserer den ene over den anden?

1.

Bedstefar, tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude,
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude

Frank Jæger: April, april fra digtsamlingen De 5 årstider, 1950.

2.

Det sner
jeg tænder en cigaret, det sner,
jeg ryger, det sner,
det sner langsomt og lydløst i gaden,
en bil kommer kurende rundt om hjørnet, og
lægger sig på siden som en træt elefant der
kravler nogle mennesker op af den.

Peter Poulsen: Det sner fra digtsamlingen Professor i ømhed, 1984.

3.

Lykken og jeg forstod ikke hinanden:
jeg talte altid en Dialekt, hvor jeg saa var.
Sandheden er at jeg mistede Emma.

Hvorfor?
Var hun ikke frisk? Var hun ikke slank og svungen i Ryggen,
ung og lutter Appetit som ulæsket Kalk?
Var hendes Brystkasse ikke dyb og elastisk
som en Vidjekurv fyldt med nyslaaet Kløver,
havde hun ikke smækre Arme og de klareste Tænder,
en Malstrøm af et dunkelt Haar og Øjne som Bøssemundinger?
Hvorfor løj jeg da en kold Historie sammen
om en yderst vigtig Ekspedition til Nordishavet?

Johannes V. Jensen: Ved Frokosten fra digtsamlingen Digte 1906.

4.

en drømmer
tror træet på
dets duft

Nanna Jeiner: En Drømmer fra digtsamlingen Afrodite tar hjem, 1978.

5.

Himmelviolens violette Blade
i Skyer falmer hen, i Mørke døer.
Der klager i den skumringsfyldte Gade
en Violin bag Aftnens Taageslør.

Johannes Jørgensen: Uddrag af digtet Vinterskumring fra digtsamlingen Bekendelse, 1894.

6.

Den ydre verden skal ændres TOTALT
efter vor transformation af den til ruiner
med Explosions-Roserne.
Vi ses! i byen
trækkende på de nye ideer
i grov uvidenhed om historien
på vej ind i en rus
som omfatter hele planeten:
Nye livsmønstre tegnet på murene!
Kærlighedens diktatur!
Barnet som filosof!
Livets styring tildelt den enkeltes
hjerne, ophøjet til stat!

Michael Strunge: Revolution fra digtsamlingen Vi folder drømmens faner ud, 1981.

7.

Hesteklapren! Hesteklapren!
Hestesko og Hestehov!
Denne By er fuld af Heste,
Jeg skal sove, hvem der sov!

Min Fornuft er som et Vindue,
der i Blæst slaar op og i, Bare
ikke disse Heste
evigt jog og jog forbi!

Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921) trykt i digtsamlingen Verdslige Sange, 1927.

8.

SPØRGSMÅL

Jeg hjælper min elskede frakken af og på
jeg lukker døren op for min elskede
jeg lader altid min elskede gå først ud jeg rejser mig op
når min elskede kommer ind i stuen
jeg lader altid min elskede tale ud
jeg tænder hendes cigaret
jeg byder hende først af maden
jeg køber blomster til min elskede
jeg kysser min elskedes hånd
jeg gør alt for min elskede
jeg elsker min elskede
hvorfor siger hun så
at jeg foragter hende?

Klaus Rifbjerg: Scener fra det daglige liv, 1973.

To top

Rim og rytme i et digt

Danskfaglig forudforståelse: Læs om rim og rytme, og vær sikker på, at du forstår teksten om rim og rytme, inden du giver dig i kast med opgaven.

Opgave:

  • Find (repeterende) enderimene i digtet Marine.
  • Hvordan skal systemet skrives op?
  • Hvordan er rytmen (∪ --)?
  • Hvor er der skift i rytmen?

MARINE

Frem under Haarets ravnsorte Sky'r
Øjnenes blinkende Tvillingefyr
Straaler og flyr.
Aandedrags-Luftninger lune og blide
Henover Skuldrenes Klipper de hvide
Sagtelig glide.
Mens imod Dragtens Kniplingekyst
Svulmende vugges det bølgende Bryst
Skumhvidt, men tyst.
- Ak om der lød dog
Smeltende blød og
Daarende mild,
Hen til sig dragende,
Kjerlighedsklagende
Havfruesang!

Fra J.P. Jacobsen: Andre digte 1875.

Opgave:

  • Indrim: Undersøg lydverdenen i digtet Birken - især sidste halvdel.

BIRKEN

Birken og barken
har sin egen lyd i
halvmørket
medens en triumferende klaverkoncert
fylder rummet her
hvor bøger er slået op og
vinen allerede drukket og
nålen løber ind
i sin sidste rille
da birkegrene i vinden
bukker og bøjer og fejer blødt
og du fløjter en søjlebølge
helt for dig selv.

Fra Pia Tafdrup: Den inderste zone, 1983.

Opgave:

  • Indrim og enderim? Undersøg lydverdenen i dette digt af Hans-Jørgen Nielsen:

hul hule
hult hul

hulle huler
hule huller

hule hule huller
hulle hule huler

hule hule huller hulere
hulle hule huler hulere

Fra Hans-Jørgen Nielsen: at det at, 1965.

Opgave:

  • Indrim og endelsesrim? Undersøg lydverdenen i dette digt:

TR

Sproget lyder af noget
tr tr tr lyder træls, trevent og træsk
af tristhed, træthed, træghed, trængthed
af trængsel og trængsler, tranghed og tremmer
af alt det vi har at trækkes med, trættes om,
af trusler, tryk og trods
tropper og tros
trapper og trin
Vi kan træde og trampe, traske og trave og holde trit,
trippe, trimle, trille og trisse af
Vi kan også trutte, tratte, tralle og tromme
Vi kan true og trygle
- og trylle?

Vi trænger til trøst
tryghed og trivsel
og tro
og træer.

Fra Villy Sørensen: Vejrdage, 1980.

Note: Ordet 'tros' i første strofe, linje 7 er en betegnelse for en hær eller hærafdelings bagage og de personer og vogne, der er knyttet til den,

***

Opgave:

  • Eksperimentér med oplæsningen. Hvor skal der være en pause?

SMIL

Da jeg så dig i drømme
vendte du dig mod mig

med fingeren på læben
og hævede øjenbryn

smilende, inden du gik
videre på tåspidserne

gennem det forsømte
månelyse værelse

jeg pludselig forstod
skulle forestille mit liv

Fra Henrik Nordbrandt: Egne digte, 1999.

Opgave:

Undersøg rim og rytme:

  • Er der skift i rytmen?
  • Er der spændingsforhold mellem rytme og indhold?

Her går vi ved siden af hinanden,
imellem os er der tolvtusind mil.
For stædige til at skyde den lille
genvej på godt og vel et smil.

Fra Benny Andersen: Personlige papirer, 1974.

To top

Et digts grafiske udtryk

Opgave:

  1. Beskriv digtenes udseende, deres grafiske præg
  2. Hvad betyder det for forståelsen, at de ser ud som de gør?
  3. Hvilken forbindelse er der mellem indhold og form?

Danskfaglig forudforståelse: Læs kort tekst om figurdigt, og vær sikker på, at du forstår den, inden du besvarer opgaven.

1. Fra Eugen Gomringer: Konkrete poesie, 1972:

<media 4085 _blank - "Klik på digtet og se det i lidt større udgave i nyt vindue"></media>

Digtet schweigen (på dansk: tavshed), et figurdigt af den boliviansk-tyske forfatter Eugen Gomringer (f. 1925) fra digtsamlingen Konkrete poesie, 1972.

2. Fra Knud Sørensen: Bondeslutspil, 1980:

HUSET HVOR MANDEN

Huset hvor manden
hængte sig og først
blev fundet et par måneder efter
da postbudet kom med
kvartalsregningen fra
telefonselskabet

står stadig tomt.
Der er én der kører forbi
hver dag. Han venter på
at arvingerne skal indse
at sådan et hus
kan man ikke
sælge til den pris.

3. Fra Søren Ulrik Thomsen: Cityslang, 1981:

DEN TID, DEN SORG

Træernes grene
skraber mod søens bund

gå videre
gå videre

det er allerede
mørkt igen

gå videre

vågner ved at han græder
kulden der står ud af alle porer

gå videre
gå videre

januar
men huden er stadig varm

gå videre

4. Fra Simon Grotrian: Kollage, 1988:

CARMINA FIGURATA [latinsk betegnelse for 'figurdigt']

Hjertet
færdigt
tømt for
indhold
kun en
kistes
døde ben
jeg lægger blomster på dig
mens jeg husker hvad vi
talte om
og hjertet
stivnet
under mit
er altid
ude
af mig.

To top

Referatteknik

Et referat er en kortfattet gengivelse af en tekst, indlæggene på et møde eller et begivenhedsforløb. I forbindelse med skriftlige opgaver er der ofte brug for at skrive et referat af en eller flere tekster. Derfor er det vigtigt at beherske teknikken. I det følgende gennemgås hovedprincipperne:

1) Før man går i gang med selve referatet, skal man anføre tekstens titel, hvem der har skrevet den, hvor den stammer fra, samt hvornår den er skrevet. Hvis det f. eks. drejer sig om en dansk stil, vil disse oplysninger kunne findes i opgavehæftet. Ved andre typer opgaver må man selv sørge for at fremskaffe de fornødne oplysninger.

2) Referatet skal være kort og præcist. Det skal kun medtage tekstens vigtigste punkter. Detaljer, som er uvæsentlige for læserens forståelse – eller som man ikke senere har til hensigt at kommentere eller diskutere, udelades.

3) Eftersom læseren principielt forudsættes ikke at kende den tekst, der refereres, skal referatet være så sagligt og objektivt som muligt. Hermed sikrer man sig, at læseren får et rimeligt grundlag for at bedømme indholdet. Ens egne sym- og antipatier vil der som regel være rig lejlighed til at give udtryk for senere i opgaven.

4) Ligeledes af hensyn til læseren skal man af og til minde om, at dcr er tale om et referat - og altså ikke ens egne synspunkter. Det gør man ved hjælp af de såkaldte referatmarkeringer. Eks.:

NN indleder sin artikel med at fastslå, at….. Derefter går hun over til at beskæftige sig med problemet om .…. Endvidere hævder hun, at .….Afslut­ningsvis siger NN, at …….

Disse referatmarkeringer kan varieres på mange måder, og de bør forekomme med passende mellemrum i referatet. – En undtagelse er referater af fiktive tekster, hvor man blot genfortæller teksten, men uden de nævnte referatmarkeringer.

5) En hovedregel er, at referater skrives i nutid (jvf. eksemplet ovenfor). Andre grammatiske tider kan forekomme, men refererer da til den overordnede nutid. Eks.:

Statsministeren hævder, at vi danskere længe har levet over evne, og at det nu er på tide, at vi ”smøger ærmerne op" og begynder at rette op på "forretningen Danmark", hvis vi vil gøre os håb om at kunne klare os i fremtiden….

(De små citater i anførselstegn er i øvrigt et eksempel på, hvordan man kan give læseren et indtryk af forfatterens eller talerens særlige udtryksmåde, stil).

6) Hvis den tekst, man refererer, står i 1. person (jeg-form), skrives referatet altid i 3. person: han, hun eller forfatternavnet (jvf. igen eksemplerne).

***

Leder fra Weekendavisen

Mobilitet

DET mest opsigtsvækkende ved statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale til Folketinget var passagerne om den sociale mobilitet. Her ligger der dynamit.

Det kan godt virke ironisk, at det skal være en borgerlig regering, som for alvor sætter den sociale mobilitet på dagsordenen, for hvad har man ellers socialister og socialdemokrater til? Men det er netop den venstreorienterede pædagogik, som har ansvaret for, at Danmark befinder sig i bunden af OECD-landene, når det gælder social mobilitet via uddannelsessystemet. Det er en pædagogik, der forstår sig selv som venstreorienteret, som ligger bag det kæmpemæssige eksperiment, der nu efter tre-fire årtier med sikkerhed kan siges at være slået fejl.

ER et eksperiment slået fejl, må man omvur­dere de antagelser, eksperimentet hvilede på. Det er uetisk at fortsætte med forsøget, når man ved, at det skader forsøgspersonerne. En af de forkerte antagelser bag det pædagogiske eksperiment er, at jo mere uformelle kravene er i skolen, desto nemmere er de at honorere for elever fra alle samfundslag. Det strider imod enhver erfaring.

Når man stiller uformelle krav, stiller man implicitte kulturelle krav. Eleven skal hjemmefra være kulturelt udstyret til at gætte, hvad det gælder om. Det er der mange, der er; de kommer fra hjem, som selv har haft held med længerevarende uddannelse. Men de børn, som ikke har sådan en baggrund, er henvist til at famle sig usikkert frem, mens man skjuler skolens egentlige dagsorden for dem.

VIGTIGT i billedet af en pædagogik, som holder børn og unge fast på deres medbragte sociale placering, er også uviljen mod at vurdere præstationer. Antagelsen er, at eleven ville blive trist til mode, hvis man kritiserede hans eller hendes præstation. Så hellere lade eleven selv gætte, om det var godt eller skidt. På den måde undgår man ubehagelige scener og konfrontationer; læreren kan fremstå rar og følsom. Men eleven må ikke bare forsøge selv at regne ud, om det var godt eller skidt præsteret; han eller hun må også selv regne ud, hvad der ville kunne gøres for eventuelt at forbedre resultatet. Hvordan skal eleven gøre det? Naturligvis ved at spørge sine forældre. Og hvis de heller ikke ved det, kan skolen hælde sit hoved til »den sociale arv", som om det var et genetisk forhold, man intet kunne stille op imod.

AT tage mennesker til eksamen i noget, man ikke har undervist dem i, er uanstændigt. Det svarer til en retstilstand, hvor man holder lovene hemmelige for borgerne, men alligevel straffer dem efter dem. Det er nøjagtig det, der foregår i det danske uddannelsessystem.

Hvis man skal længere end niende klasse, begynder man at blive konfronteret med krav om at demonstrere sin viden - og lige dér kommer det så for en dag, at skolen ikke har fortalt det, man skal vide.

Og hvis forældrene heller ikke har været i stand til at fortælle det, er man solgt. Det er således et udslag af sund dømmekraft, når børn med indvandrerbaggrund (i det begrænsede omfang, de i det hele taget får chancen) systematisk vælger uddannelser med et teknisk indhold og ikke de angiveligt »bløde« og derfor antaget »nemmere« fag. De nemme, bløde fag er dem, hvor man bliver sorteret efter hjemmets kultur. På de »hårde« bliver man i højere grad undervist i det, man skal vide.

KUNNE man forestille sig en skole, der ikke insisterede på kun at uddanne de børn, som hjemmefra er kulturelt udrustede omtrent som lærerne? Ja, det kan man, og der er omfattende erfaringer med netop det andre steder i verden. Frankrig og USA ligger øverst på OECDs liste, og hvordan kan det mon gå til? Både Frankrig og USA har i flere århundreder haft massiv indvandring, og begge lande har længe haft det som mål at integrere stærkt heterogene befolkninger i et og samme samfund.

Det franske skolesystem står imidlertid for danske skolelærere som det absolut forfærdeligste i verden. Hvis man vil hidse en forsamling danske lærere op, skal man bare rose en enkelt side eller to ved det franske uddannelsessystem. Tankevækkende.

VÆLGE et fransk system kan man forment­lig ikke i Danmark. Dertil er fordommene for stærke, og der er da også skavanker ved det franske system. Men en enkelt skavank har det altså ikke; det holder ikke eleverne fast på deres baggrund. Så måske kunne man kaste et enkelt uforskrækket blik på de principper, der ligger bag dette system. De svarer nemlig endda meget fint til det principielle grundlag for ethvert demokrati.

I Frankrig har man som princip, at elevernes private omstændigheder ikke har plads i skolen. Akkurat som voksnes private omstændigheder ikke anfægter deres rettigheder i demokratiet. Skolen ser det som sin opgave at uddanne samfundsborgere. Man fokuserer på de dele af elevens liv, som har med den offentlige sfære at gøre. Det vil sige sammenlignelig viden, eksplicitte argumenter og erklærede målsætninger. Og resultatet er altså, at rigtig mange franske børn ender med selv at kunne vælge, om de vil have en videregående uddannelse, eller om de måske hellere vil gå i forældrenes fodspor. I Danmark vælger skolen for børnene; hvis du ikke har middelklasseviden, får du aldrig en chance. Det er på tide at skifte pædagogik.

AK

To top

Redegørelse

Opgave:

  • Gør rede for Dan Turells holdning til den amerikanske kulturpåvirkning af Danmark (og diskuter hans synspunkter).

Dan Turel1: $torebror $am

Jeg er amerikaner-dansker. Og en meget stor del af min generation og de fleste af mine venner er amerikaner-danskere.

Det begyndte langt tilbage, som alt andet begyndte det i barndommens blide bluff-boble, hvor verdens sande natur, dens geografiske som men­tale sammensætning glimt for glimt begynder at lade sig ane bag sløret. Jo, jeg var hele min barndom igennem klar over, at Kong Frederik var dansk, at H. C. Andersen, at Storm P., at Gunnar Nu var dansk, og at jeg var dansk som dem. Men jeg var også klar over, at Anders And er amerikansk, at Superman, at Hopalong Cassidy, at Dick Tracy var ame­rikanske, og jeg følte mig også amerikansk som dem. De sange vi sang dengang var sådan nogle som »Texas' Gule Rose«, ikke Vange des eller Valbys Vidunderlige Viol. Og ganske vist var det død-danske Peter Mal­berg der sang »Jeg har min hest, jeg har min lasso«, men han havde alli­gevel sin sweetheart i El Paso, ikke på Lyngbyvejen eller Tuborgvejen. Og Onkel Toms hytte lå i Amerika, og Huck Finn sejlede på tømmerflåder i Amerika, og Den Sidste Mohikaner svingede sin tomahawk i Amerika. Og jeg legede ikke med plastic-bondegård på spisebordet, jeg forestille­de mig en ranch, en saloon, etfort - et fort, som jeg - uvidende om betyd­ningen af sproget, men ikke dets lyd - kaldte Silver Springs, der midt på spisebords-voksdugen på Hagens Alle.

Jeg følte mig altid som på en eller anden måde nok dansk, men som om dansk var Far og Mor, og jeg så samtidig var amerikaner, som om det var storfamilien, fællesnævneren der omfattede alle man kendte: farmor, onkler, tanter, naboerne og genboerne, de handlende og dem der gik for­bi på gaden. Ja, mere end det - USA var ligesom Danmarks storebror, fandt jeg ud af, jeg blev født i Nyboder, Denmark, Amerikas Forenede Stater. Og jeg tror jeg levede det meste af min barndom i et famasiland, og at det oftere hed USA end Danmark, bl.a. fordi der jo selvfølgelig ikke var cowboyer og indianere i Danmark, det kunne enhver jo se.

USA sivede således umærkeligt ind i ungens underbevidsthed. Far og Mor havde en stor stabel blandede 78" shellakplader med underhold­nings-, danse- og døgn-musik, de fleste amerikanske eller engelske. Jeg satte mig troligt og lyttede hver gang de blev spillet, sad musestille og hørte efter. Jeg forstod naturligvis ikke et ord, men jeg hørte efter, jeg lyt­tede og modulerede lydene med læberne. En dag overraskede jeg Far og Mor stærkt ved at synge Wish you luck as I wave you good-bye for dem ­komplet, afluret Vera Lynn på papegøjemaner fra det sentimentale shellak-minde. Siden brugte de mig til at slå op i, når der var noget de ikke kunne høre på pladerne. »Den dreng er en båndoptager!« sagde Mor - »Det løber bare ind i hovedet på ham alt sammen!«

Jeg husker tilsvarende engang senere, lige omkring skoletiden s begyn­delse, da jeg i en bus havde set en plakat der reklamerede for Red Barnet, som jeg læste Red Barnet - Prøv at udtale det på amerikansk. Jeg mener:

Jeg vidste der var en amerikaner, en orkesterleder, der hed Charlie Bar­net, og en anden, en skuespiller, der hed Red Skelton - så hvorfor ikke også en Red Barnet? »Red Barnet!« havde jeg end ikke tænkt på som mu­lighed, og det lød komplet usandsynligt, som en dårlig vittighed, syntes jeg. Jeg troede ikke rigtigt på den.

Den aften kunne jeg mærke Far og Mor blev lidt studsende, lidt un­drende.

Endnu værre, endnu tydeligere, endnu mere total blev min amerikanis­me i teenage-tiden, da Amerika samtidig fik fastere konturer som juke­boxenes, cadillac'ernes, maskingeværernes, jazzens og whisky'ens eget land. Måske læste Far og Mor H. C. Branner og så Kjeld Abell og hørte Leo Mathisen da de var teenagere. Det gjorde vi ikke. Vi læste Henry Miller, vi så James Dean, vi hørte Charlie Parker. Vi mødte ikke Margu­erite Viby på Cassiopeia, vi mødte Elvis Presley på Heartbreak Hotel. Det var ikke os og Maggeduddi, det var os og Tutti-Frutti. Ingen pølser, men hot dags. Ingen sportsvand, men milk shakes. Ingen Stor Kærlig­hed, men True Love, True Love.

Musikken var amerikansk, jazzen, rocken, poppen, rytmen. Filmene var amerikanske, var en uendelig West Side Story, om så East af Eden. Ciga­retnavnene på vores første smøger var amerikanske, som alle danske ci­garetmærker stadig er. Selvfølgelig måtte vi blive amerikanere, selvfølgelig måtte vores barndoms Gøg og Gokke blive vor teen-tids Laurel & Hardy. Selvfølgelig måtte vi blive amerikaner-danskere. Mand, vi kendte bare Louis Armstrong bedre end Aksel Schiøtz, Fats Domino bedre end Holger Fællessanger, Marilyn Monroe bedre end Li­ly Broberg. Var det ikke John F. Kennedy der sagde, at han var en sand Berliner? Vi der er født efter Anden Verdenskrig er truly American citi­zens, sådan har jeg i hvert fald altid følt det. Den Amerikanske Drøm står prentet med dybtryk i os og har gjort det siden The Saints for første gang gik Marchin in og vi lagde vores heavy load Down By The Riverside. Bun­den var lagt fra første færd, og den blev senere kun styrket af at vi ikke kunne Get No Satisfaction, selvom vi vidste Love var alt hvad vi needede.

Jeg havde været med til at synge hundredvis af salmer ved morgensang i skolen, men det var først da jeg hørte Lauri-e London med He's Got The Whole World In His Hands, det gik op for mig hvad en salme var.

Den Amerikanske Drøm stod prentet med dybtryk i os, og den har gjort det siden - med årene er den blot blevet mere præcis og mere kontant. Den dag i dag kalder jeg stadig den pige jeg er forelsket i for Honey eller Darling, jeg ryger enjoint, og det er gennemgående fuek in , far out at ek­sistere, et weird trip, crazy man! - selvom jeg på det sidste har haft The Blues. Der er heavy traffie på Istedgade i aften, der er en klynge street punks på gadehjørnet over for ved ham burger-bar' en, og de står i deres T­shirts ogjeans og ligner slående en gammel James Dean-film, mens jeg sidder her, helt cool og arbejder med mit USA-concept.

Disse ord blot som nogle tilfældigt plukkede perler af det sprog, vi i »mit« miljø taler eller ofte taler, amerikaner-danskernes sprog. Der er mange der synes det er kruk, andre der tror det er blær. Det er ingen af delene - det er en blanding af realisme, ren fornemmelse og reel lyst. Det er f.eks. den viden, min ven og tegner og dobbeltgænger Peder Bundgaard og jeg har om, at det der forbinder vores adskilte barndom­me i henholdsvis Holbæk og Vangede, det vi er fælles om og arbejder ud fra - det er bl.a. USA, det er Elvis, Little Richard og Walt Disney Pro­ductions.

Og bagved er det, f.eks., den konkrete viden eller i hvert fald opfattelse, at det at vi her i Danmark har »vor frie bestemmelse« politisk set er ren bluff, bøf som pusherne siger om svindel-hash. Gu har vi ej! Vi har en stadig voksende amerikansk bevidsthed, vi har USA' s frie bestemmelse, om det så er på tredje hånd. Vi er medlemmer af NATO og Fællesmarke­det, begge dele med Storebror Sam's tilladelse eller på hans tilskyndelse. Storebror Sam er vores Big Boss, og det er straight business. Vi er med­lemmer af Den Vestlige Bevidsthed, vi har gang på gang valgt at være det gennem den politik vi har ført lige siden Anden Verdenskrig. Uanset hvad vore skiftende statsministre måtte mene eller ville sige er det i prak­sis USA der bestemmer. Vores statsministre og deres EF-kollegaer er af­delingsledere, men USA's præsident er direktør for A/S Stormagasinet Vestens Vide Verden. Danmark er i forhold til USA som musen i forhold til elefanten eller Nørre Snede i forhold til København. Danmark er den 53. stat i det amerikanske flag, hvis det er det tal de officielt står på, og Norge, Holland, Vesttyskland etc., er et par af de følgende. Mere eller mindre, tydeligt eller tvetydigt, men principielt. Det er USA der define­rer vor kulturkreds, det er USA der definerer os, kulturelt som økono­misk.

Og når jeg siger det, betragter jeg det altså bare som en banal og basal realitet. Jeg mener: Jeg hulker ikke over det. Jeg fniser ikke ad det. Jeg slår mig ikke på lårene, og jeg snærrer heller ikke. Det er bare sådan, lige­som det nu er sådan at København er Danmarks hovedstad og at Korsika er en ø, og det lader sig ikke ændre inden for nogen korttids-perspektiv­planlægning.

John F. Kennedy bevares, jo, verden er større end USA, det ved jeg da nok. Men se nu, når man f.eks. blot gennem læsning gerne vil videre i verden, hvad gør man så? Så støtter man sig til den Store Kulturkreds, Storebror Sam's Sprog, det amerikanske - for den Lille Kulturkreds, den danske, er for lille, for lille til at mangt og meget kan lade sig gøre. Jeg er f.eks. meget interesseret i, optaget af, orientalsk mentalitet og me­tafysik. Jeg kan ikke læse kinesisk eller tibetansk, og jeg har ikke en kina­mands chance for at fa tid eller råd til det. Men jeg har i mange år kunnet læse den kinesiske spådomsbog I Ching som Book of Changes og den ti­betanske ritual-bibel Bardo ThOdol som The Tibetan Book of The Dead - først de sidste par år er de kommet, og dårligere, på dansk. Og hvis jeg vil vide hvad der er sket rundt omkring i verden, så kan jeg købe Time og N ewsweek og fa mere at vide end ved at læse noget dansk blad. H vis jeg vil vide noget om videnskabens seneste fremskridt vil jeg gøre kloge­re i at læse amerikanske tidsskrifter end danske eller for den sags skyld de fleste andre europæiske. Hvis jeg, for nu at stramme den, vil vide hvad Poul Schliiter siger i næste måned, så kan jeg bare læse hvad Spiro Agnew siger i dag.

Det er jo indlysende for alle andre end radise- og rødkålsbedromantiker­ne, at hvor der er flest mennesker og mest bevidsthed samlet, der sker der mest, der er flest gnister. Som der selvsagt er kvantitativt (og derfor som oftest også kvalitativt) flere begivenheder, flere kropslige som kultu­relle, psykiske som politiske nybrud i København end noget andet sted i Danmark. I de snart tredive år jeg har levet min forunderlige amerikansk-danske dobbeltgænger tilværelse har jeg kun sjældent ople­vet, at en ting jeg fik øje på som en succes eller blot en ny ting i USA ikke straks, eller en tid efter, blev eksporteret til Danmark. Og kultur­kolonialismen - igen: jeg siger det uden fjendtlighed - vokser stadig. Som vi, min generation, kom et skridt nærmere til USA ved at vokse op med Anders And, Fred Flinstone og Marilyn Monroe, ved at danne Van­gede All Stars og Nørre Snede Feetwarmers, sådan kommer næste gene­ration, vore børn, endnu et skridt nærmere ved fra fødslen at have haft Coke på købmandsdisken, Kentucky Fried Chicken på grill-bar'en, Playboy i kiosken.

Jeg tror simpelt hen, at mange i min alder mere eller mindre bevidst er to-sprogede, to-sprogs-tænkende, at de føler sig tosprogede, i hvert fald mere end nogen sinde før, føler - som jeg tænkte på dengang - Danmark som kernefamilie og USA som storfamilien, Danmark som en stat mel­lem de andre US-stater: Mississippi, Georgia, Alabama, Tennessee, Denmark ... Jeg tror vi i dag er mange der ikke mindst kulturelt og mu­sikalsk er tosprogede. Jeg tror, at om 25 år, om en generations tid måske, vil vi alle være det. Og endelig tror jeg, på længere sigt, på måske 100 år eller hvad ved jeg, at dansk muligvis vil flade væk, ligesom norsk, hol­landsk, tysk, og andre lokale stamme-dialekter, og at amerikansk/en­gelsk så vil blive Stor-Stamme-Sproget. Det er en udvikling som jeg ikke finder usandsynlig, Baby Blue, og det er efter min opfattelse heller ikke specielt begrædeligt for andre end sentimentale sjæle. Et sprog er et red­skab, og det amerikanske sprog er på mange måder et større, et mere praktisk og fleksibelt redskab - brugbart verden over.

Trods alt føler jeg mig i forholdet til USA som lidt af et eksperiment, en fædrelandsfri Frankenstein, så at sige. Vi er måske eksperimental­generationen, halj-and-halj, vaklende mellem USA og Danmark, mel­lem Times Square og Christianshavns Torv, mellem Hemingway og Knud Sønderby, mellem Disney og Storm P., mellem Rolling Stones og Røde Mor, mellem Mississippi og Mølleåen, mellem San Quentin og Vestre Fængsel.

Jeg ved ikke om vi skal være glade for det eller bedrøvede over det, jeg synes ikke der er synderlig mening i at være nogen af delene. Men jeg ved, at for mig vil Storebror Sam altid sidde for bordenden ved det Men­tale Middagsmåltid, og jeg vil uvilkårligt altid skotte hen til ham, fordi det altid var ham der kom med hvad jeg skulle bruge, fordi han var den Storebror jeg ikke havde og ind imellem savnede.

Jeg holder af Danmark, og jeg holder af USA, men alt taget i betragtning synes jeg USA har givet mig mere, bevidsthedsmæssigt, begrebsmæs­sigt. Jeg har intet imod Klaus Rifbjerg, endsige Johannes V. Jensen, men det var Allen Ginsberg og Walt Whitman der viste mig at der findes en virkelig Poesi og at den kan gribes og bruges. Ikke et ondt ord om Elsa Sigfuss eller Lulu Ziegler, men det var Billie Holiday og Mahalia Jack­son der lærte mig hvordan kvinder kan synge så selv en dreng går i svime af forvirrende forudanelser. Carl Th. Dreyer kan måske være en klassi­ker, det siger man, men det var Andy Warhol der lærte mig at se billeder. Jeppe Aakjær sang måske om farfars jord, men Jack Kerouac sang om mit baghoved og hvad der skete i det, og jeg ved med mig selv, at det ikke var Andersen Nexø (som jeg aldrig har læst) eller for den sags skyld Carl Nielsen (som jeg aldrig har hørt rigtigt), der f.eks. førte mig, førte min bevidsthed, ind på og hjem til Vangede, ned tilbage i den danske muld­jord efter alle syretripper-årene i LSD-Land - men at det snarere var Johnny Cash's og Chuck Berry's og Sunny Boy Williamson's indflydel­se og inspiration.

So much for that, folkens. J eg har paid my dues som amerikaner-dansker, jeg har nu spoken my mind, og jeg forefindes fremdeles live at Vesterbro i Wonderful Copenhagen, .fa meter fra Pan-Am og IBM, lige så .fa som fra Tivoli og Frihedsstøtten. Wish you luck as ] wave you good-bye!

Noter:

- truly American citizens: sande amerikanske borgere.
- USA-concept: USA-begreb.
- Spiro Agnew: daværende amerikansk vicepræsident.
- paid my dues: gjort min pligt.

To top

Ordforklaringer

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Epigram

Et epigram er et slags tankedigt (skrevet i prosaform eller som rimdigt), der kortfattet udtrykker et følelses- eller holdningsbetonet indhold, der munder ud i en komisk eller tankevækkende pointe.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Revolution

Ordet revolution bruges især i politisk betydning om en gennemgribende omvæltning af et samfund og dets styreform og institutioner. Men revolution kan også bruges i en bredere betydning om noget, om en situation, der forandrer sig pludseligt og/eller voldsomt.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt