Kvindens rolle til debat

Hvor gik Nora hen, da hun gik ud? - af Iben Holk (1998)

Sådan lyder det klassiske spørgsmål - med en vis humoristisk distance - i en folkekomedie i 3 akter af Ernst Bruun Olsen som en videreførelse af Henrik Ibsens Et dukkehjem.Den blev spillet på Det ny Teater i 1960erne (første gang i 1968).

Men i 1880erne var det alvorligt nok. Det var dengang, emancipation (kvindefrigørelse), ægteskab, forelskelse, seksualmoral, polygami, promiskuitet, prostitution blev vendt og drejet af diverse talsmænd og kvinder i en konfrontation, hvoraf der opstod civilisationshistorie.

Seksualitetsopfattelse

I løbet af 1880erne danner der sig i denne historie forskellige opfattelser af seksualitet. Historien består så at sige af disse forskellige opfattelser.
Skillelinjen går imellem to holdninger til, hvorledes det ideale og lykkelige ægteskab skulle udfolde sig for begge parter. Skulle det være legitimt for unge kvinder at gøre seksuelle erfaringer inden ægteskabet? - ligesom for mændene. Eller skulle de unge mænd indordne sig under samme eksklusive strategi som var gældende for kvinderne?

Nu bryder der en ophedet debat ud, der snarere kunne minde om en mindre borgerkrig, varede i flere år og måske aldrig er hørt helt op. Denne strid i 1880ernes midte indgår siden i historiebøgerne som Sædelighedsfejden.

Dansk Kvindesamfund blev stiftet af beslutsomme kvinder i 1871. I 1880erne hedder forkvinden Elisabeth Grundtvig (barnebarn af den store salmedigter). Hun bliver talerør for sidstnævnte holdning, at mændene før ægteskab bør indtage samme disciplinerede position som kvinderne, da de sidstnævnte ellers fortsat vil komme til at lægge krop til afbrudte svangerskaber, uægte børn og diverse kønssygdomme.

Heroverfor står de radikale kredse med Don Juan-brødrene Brandes i spidsen, der med deres udsøgte placering i honningkrukken går ind for kvindernes frie seksuelle optræden, fordi denne vil gøre dem mindre seksualforskrækkede og neurotiske.

I eftertiden er disse holdninger kendetegnet som henholdsvis en streng og puritansk seksualmoral overfor en frigørende seksualpraksis. Men spørgsmålet - set i bakspejlet - er, om der ikke her er tale om kliché?

For hvor frigørende er frigørelsen?

Er frigørelsen ikke snarere en form for - løsrivelse? At blive fri-gjort vil jo netop sige, at blive løs-revet fra et forpligtende forhold til et andet menneske. Og i forlængelse heraf løsrevet fra bundethed til samlivets værdier og ansvar.

Frigørelsen efterfølges typisk af livsformende konventionel løsagtighed, der gerne resulterer i skinbarlig frustration. Og ensomhed.

Spørgsmålet er, om det ikke er kliché og fordom, at moral altid er ensbetydende med strenghed og puritanisme? Seksualmoral behøver ikke nødvendigvis at være streng og restriktiv. Den udspringer snarere af følsomhed og respekt for livet. Forbindes ikke ære, stolthed, troskab, generøsitet og karakter med moral?
Moral som et udtryk for livsfylde og skønhed, og som sikring af det naturlige begærs udfoldelse i pagt med livets værdi. (...)

Debatten bølger den gang i 1880erne for fuld damp. Og holder gang i gemytterne i en tid uden solide præventionsmidler. Periodens litteratur skriver sig ind i og forholder sig til det absolutte emne, som Sædelighedsfejden udgør i 1800tallets sidste ti år.

Et Dukkehjem af Henrik Ibsen (1828-1906) har premiere i 1879, og stykket slutter heroisk teatralsk og revolutionært med, at Nora forlader mand, børn, ægteskab - og scenen! At hun i det virkelige liv også skulle forlade livet vidner datidens begivenheder om, når de ses i dette dystre perspektiv.

Det moderne sammenbrud

En række smukke og velbegavede kvinder begår faktisk selvmord på grund af ulykkelig kærlighed eller seksuelt misbrug blandet med forliste kunstnerdrømme i årene under og i kølvandet på sædelighedsfejden. Af samme grund er Det moderne gennembrud også siden døbt 'Det moderne sammenbrud'.

Selvmordet som livsfinale gælder for flere kvinder knyttet til de litterære radikale cirkler. Således Caroline David 1878, Harriet Salomonsen 1879, Adda Ravnkilde 1883, Victoria Benedictsson 1888, Ingeborg Stuckenberg 1904 og Amalie Skram 1905:

  • Caroline David, en fremtrædende kulturpersonlighed, var fornemt gift, men i en årrække desuden Georg Brandes' elskerinde. Da hun lader sig skille for at gifte sig med Georg Brandes, har denne i mellemtiden mistet appetitten, hvorefter den kompromitterede kvinde flygter til Rom, hvor hun i fortvivlelse tager sit liv.
  • Harriet Salomonsen, der tilhører en stenrig familie, bliver i en alder af kun 15 år gift med den fattige Edvard Brandes. Han har en elskerinde og hun en elsker. Da hendes elsker gifter sig, drikker hun blåsyre og iscenesætter næsten sit selvmord på teatermanér. Hun efterlader to små døtre - og en Edvard Brandes, stenrig.
  • Adda Ravnkilde kommer i meget ung alder til København fra en sjællandsk købstad for at læse til lærerinde. I bagagen har hun manuskripter til ikke mindre end tre romaner, der alle handler om kvindefrigørelse og erotik. Manuskripterne sender hun til sit store forbillede Georg Brandes, men hører intet. I desperation skyder hun sig på et hotelværelse efter at have skåret sig op med en kniv. Først 100 år senere udkommer hendes romaner.
  • Victoria Benedictsson begår selvmord efter forliset af et årelangt men uafklaret forhold til den gifte Georg Brandes. Et forhold, der væsentligst bestod af sidespring på hotelværelser. Hendes dødsakt finder da også sted sted under dunkle omstændigheder i et hotelværelses anonymitet.
  • Ingeborg Stuckenberg stikker af fra sin mand og en fornærmende triviel hverdag for at søge lykken sammen med nabokonens mand på New Zealand. Da det ikke er lykken, hun finder her, men den rene elendighed, og en partner, der i al hemmelighed har gemt en returbillet til sig selv, vælger hun at skyde sig en kugle for panden.

Tog disse kvinder livet for let? Eller for alvorligt? Tog de sig selv for højtideligt? Forlangte de for meget af deres mænd og elskere - af deres partner? Gik seksualiteten eller seksualdebatten dem på nerverne? Gjorde de sig urealistiske forestillinger om kærlighed, erotik og samliv?

De levede midt i tiden for den store frigørelsesdebat, hvor atmosfæren har været gennemsyret af 'kvindens frigørelse'. Måske har den dagklare larm i aviser om livets intime og private forhold ved siden af en frivolt forceret omgangsform suget livslysten ud af dem, da de for sent opdager, at deres eget køn har indfanget dem i liderlighedens og promiskuitetens fælde, hvor de havde drømt at gøre karriere på lige fod med - mændene.

Og selvmordet er her en radikal form for frigørelse, men tragisk og egoistisk. Har det været de selvmorderiske forfatterinders hensigt hævngerrigt at straffe de troløse mænd med deres bortgang, har de taget fejl. Men deres fortvivlelse sætter perioden i relief. Der har været en ganske særlig panik i tiden. (...)

Frigørelse er 'Gud'

Frigørelsens idé er det moderne gennembruds. Frigørelsen fra fortiden. Men fortiden er det umuligt at frigøre sig fra. Og selvom den strategisk fravælges, vil den som netop det fravalgte manifestere sig med desto stærkere og mere uheldsvanger kraft.

Med frigørelsesideen gøres frigørelsen så at sige til Gud. Liderligheden, Lykken og Tidsånden indtager pladsen som den nye Treenighed. Med den seksuelle oprustning sker der en omstilling fra en metafysisk livsforankring til en fysisk.

Paradoksalt nærmer naturalismen sig her det centrale i den religion, man først og fremmest ville gøre op med, idet erotik og religion har samme kilde. (Jf. Walter Schubart: Religion og Erotik (1941, da. udg. 1969).

Desuden overtages umærkeligt brændpunktet i den romantik, man også ville afskaffe, idet romantikkens nyhed netop var følelsens egetliv i forelskelsen alene som grundlag for ægteskab. Altså det modsatte af fornuft.

I det øjeblik den seksuelle lykke indtager den højeste og styrende instans i tilværelsen, skabes der tillige en overspændt og himmelhøj forventning om paradis som livsforklaring, som ingen realitet i hverdagen kan indfri. Indsigten heri resulterer i skuffelse, livslede, apati eller desperation. Og - selvmord. (...)

Fokus på underlivet på bekostning af overlivet

Sædelighedsfejden fokuserer på underlivet, hvorved overlivet, som det inderst inde handler om, nemlig kvindens intellekt, overses.

Når Nora forlader hjemmet, så sker det i oprør imod at hverken hendes mand eller omgivelserne tilkender hende intellekt. Nora identificeres med seksualitet, husholdning og moderskab. Og muligvis i den rækkefølge. Det værste er, at hendes seksualitet i ægteskabet skræmmer hendes mand.

Kvinden var normalt ikke i slutningen af 1800tallet i stand til at klare dagen og vejen og sit eget udkomme. Hun måtte have en forsørger, hvilket vil sige, at hun kunne opleve sig reduceret som et vedhæng til manden. En dukke.

Det var tidens skisma. (...)

Til toppen

Glossary

Distance

Distance kan betyde strækning (jævnfør fx ordet 'langdistanceløb'). Distance kan også betyde fysisk afstand mellem ting eller personer eller følelsesmæssig afstand mellem personer.

Kliché

En kliché (også kaldet 'død metafor' eller 'sproglig stereotyp') er et billedsprogligt udtryk, der er blevet brugt så ofte, at den har mistet den særlige overraskende og betydningsudvidende effekt, der ellers ofte kendetegner troper.

Et par eksempler: 'Hun fik ørerne i maskinen, fordi hun havde pjækket'. 'Læreren har givet grønt lys for, at vi venter med at aflevere til på torsdag'.

dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt