Hf-eksamen - Gammel ordning

Hf-eksamen i dansk stil - af dansklærer på Køge Gymnasium

PRØVEN I SKRIFTLIG DANSK

Prøven i skriftlig dansk på HF har til formål at måle eksaminandens færdighed i at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Eksaminanden skal samtidig demonstrere kommunikations- og mediebevidsthed i forbindelse med, at der skrives til en bestemt målgruppe, som er enten HF-kursister, avis- eller tidsskriftlæsere.

Prøvekonceptet blev udviklet i forlængelse af den nye læreplan i dansk på HF. Baggrunden skal findes i mange års censorrapporter, der pegede på, at den danske stil i praksis generelt ikke levede op til det, der var meningen med genren. Ifølge de årlige tilbagemeldinger fra de skriftlige censorer har en relativ stor del af eksaminanderne udvist markante mangler med hensyn til centrale danskfaglige færdigheder som analyse og fortolkning, redegørelse og diskussion eller beherskelse af essaygenren.

  • Mange kursister har ikke i tilstrækkelig grad vist evne til at skelne mellem, hvornår de på den ene side gengiver en tekst s synspunkt på et emne og på den anden side fremlægger egne overvejelser.
  • Når en opgave har stillet krav om at analysere eller redegøre, har mange kursister svaret med at referere.
  • Når en opgave har stillet krav om at diskutere en række synspunkter, har svaret ofte været en erklæren sig enig eller uenig i disse.

Censorer har endvidere vedholdende fremført den kritik, at HF-besvarelserne for så vidt angår den skriftlige fremstilling lå på et for lavt niveau med mange forstyrrende sprogfejl og med uklare genrer.

I forlængelse af disse erfaringer har bestræbelsen været at udarbejde opgaveformuleringer, der i højere grad end tidligere stiller klare krav til genre og danskfagligt kernestof. Hensigten bag ændringerne er, at kursisternes besvarelser skal kvalificeres ved i højere grad at være målrettede og fokuserede og ved, at det indhold, der formidles, den viden og de metodiske færdigheder, der demonstreres, i højere grad er danskfaglige, altså er udtryk for, at eksaminanden har gennemført et undervisningsforløb i dansk på A-niveau.

DE TRE OPGAVEGENRER

  • Det analyserende oplæg
  • Den introducerende artikel
  • Den argumenterende artikel

Læserforudsætninger: Tekstmaterialet skal i alle opgaver forudsættes ukendt for modtageren

I alle tre opgavetyper gælder det, at eksaminanden skal skrive om et danskfagligt emne ved at behandle en særtekst under inddragelse af fællesmateriale. Men de tre opgavegenrer har hver deres særpræg:

Det analyserende oplæg har som sin kerne analyse og fortolkning, med anvendelse af relevant danskfaglig terminologi. I centrum står analysen af en tekst fra hæfte 2, men analysen sættes ind i en bredere kontekst, som emnet angiver, og med inddragelse af dele af teksterne fra hæfte l. I modsætning til, hvordan et mundtligt oplæg ofte opfattes, er der her tale om, at kursisterne skal formidle i sammenhængende, afrundet prosa. Det er ikke tanken, at det skal munde ud i en række spørgsmål til holdet, ej heller, at besvarelsen skal rumme direkte læserhenvendelser.

Den introducerende artikel henvender sig til en modtagergruppe, der ikke kender noget til emnet i forvejen. Artiklen skal skabe interesse for emnet, præsentere det og give overblik over det, eksempelvis ved at tage udgangspunkt i noget konkret, enkelt og interessant og derfra gradvist bevæge sig frem mod en mere abstrakt og sammensat oversigt over emnet.

Den argumenterende artikel giver et overblik over en given problemstilling ved at gøre rede for synspunkterne og evt. argumentationsformen i en eller flere tekster. På denne baggrund diskuterer eksaminanden synspunkterne og perspektivere r dem. En perspektivering kan gå ud på at vise konsekvenser af et synspunkt, evt. med en henvisning til tekster eller personer. Eksaminandens egen holdning kan inddrages i diskussionen, men det er ikke et krav.

Man kan danne sig et overblik ved hjælp af disse stikord til de tre genrer:

ANALYSERENDE OPLÆG

INTRODUCERENDE ARTIKEL

ARGUMENTERENDE ARTIKEL

Analysere og fortolke

Anvende fortolkningen til at belyse emnet

Skabe interesse for emnet Præsentere og skabe overblik over emnet

Redegøre for og eventuelt sammenligne synspunkter Debattere synspunkterne og perspektivere dem

De anvendte stikord skal tages med en del forbehold og giver naturligvis ikke en udtømmende beskrivelse, men de kan bruges som en tommelfingerregel for de tre genrers grundpræg.

Læserforudsætninger

Kursisterne skal altid behandle tekstmaterialet på en måde, hvor det ikke er en forudsætning, at læseren har kendskab til det eller har det foran sig. Det er håbet, at dette vil styrke kursisternes bevidsthed om, at de aldrig skal formidle i en form, der virker indforstået for modtageren.

Opgaveformuleringer

Opgaveformuleringerne er bygget op, så der er en sammenhæng mellem emne, genre og medie. En analyse og fortolkning af H.C. Andersens Springfyrene hører eksempelvis naturligt sammen med et oplæg til en HF-klasse om eventyrgenren og passer dermed til den analyserende genre. En argumenterede artikel om sproglig manipulation og newspeak kunne nærliggende optræde i en avis. En introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk er derimod mere oplagt til et almenkulturelt tidsskrift. Det betyder, at censorer og lærere ikke behøver at være specielt opmærksomme på, om kursisterne rammer rigtigt i fx forskellen på en avis- og en tidsskriftsartikel. Det vil primært være et spørgsmål om emnet, og grænserne er jo flydende: Selv om avisartiklen typisk er mere aktuel og udadvendt samfundsforandrende end tidsskriftsartiklen med dens ofte mere tidløse og nuancerende præg, kan eksempelvis mange typiske tidsskriftsartikler om almenkulturelle emner i praksis optræde i en avissektion. Helt centralt er det, at afsenderen i begge tilfælde er en HF-kursist. Derfor bliver spørgsmålet om, hvilken konkret avis man skal have i tankerne, også uvæsentligt.

Af opgaveformuleringerne fremgår det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af den respektive særtekst i hæfte 2, dels inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1. Det forventes, at arbejdet med særteksten indgår med vægt i alle opgavetyper. Når opgaveformuleringen kræver inddragelse af "dele af materialet i hæfte 1", er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og inddrager en tekst eller et billede. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen.

BEDØMMELSESKRITERIER

De fire hovedkriterier kan opstilles således:

  1. Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression
  2. Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed
  3. Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans
  4. Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber

Disse fire bedømmelseskriterier udpeger fire kategorier for vurderingen af en besvarelse: form, formidling, indhold og faglig tyngde, men der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen.

Det er afgørende, at der i bedømmelsen tages hensyn til den konkrete formidlingssituation, og at sprog, opbygning, vinkling, indholdsmæssig tyngde, teori, metode og begreber hele tiden vurderes i forhold til, hvad der er relevant og rimeligt i fx en avisartikel. Eksempelvis bør sproget bedømmes ud fra, om formuleringerne er hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation.

Det trækker fx ned, hvis man skriver: "Jeg har valgt denne opgave, fordi jeg altid har interesseret mig for ... ", fordi det hverken hører hjemme i et oplæg eller i en artikel. Smarte formuleringer med halve sætninger eller ordleg ("Kan Helle Helle skrive skrive?") kan man finde i en del autentiske artikler, og det må afhænge af konteksten, om det trækker besvarelsen op eller ned.

Det er udmærket med sproglig appel i den udstrækning, den nuancerer eller formidler indholdet, fx hvis man opfindsomt leger med sproget som pointe i en besvarelse om sproglige nydannelser. Læseren må imidlertid ikke bringes i tvivl om, hvorvidt eksaminanden kan formulere sig i overensstemmelse med retskrivningsreglerne i dansk.

Det fjerde kriterium, den danskfaglige tyngde, spiller en stor rolle i fx det analyserende oplæg, hvor man må forvente en metodisk tekstanalyse og fortolkning med termer fra undervisningen, mens fx en introducerende artikel på dette punkt typisk vil have et mindre tekstanalytisk præg. Men da alle opgaveernnerne ligger inden for fagets stofområde, skal der altid demonstreres et danskfagligt niveau i form af fornøden viden, tekstlæsning og systematik mv.

Der stilles ikke krav om anvendelse af bestemte litteraturteoretiske metoder, men om en metodisk struktureret tilgang til stoffet. Det er således muligt at demonstrere analytiske færdigheder gennem et prioriteret og kommenteret referat, mens de højeste karakterer normalt tillige kræver inddragelse af en faglig terminologi.

I bedømmelsen spiller det ligeledes en central rolle, om kursisten har ramt den rigtige opgavegenre og dermed opfylder den grundlæggende hensigt med formidlingen.

To top

De 3 hf-stilgenrer

  1. Analyserende oplæg (= Analyse og fortolkning)
  2. Argumenterende artikel (= Redegørelse og diskussion)
  3. Introducerende artikel (= essay)

Analyserende oplæg

  • Først og fremmest en litterær analyse-opgave.
  • Man har en litterær tekst, fx lyrik (digt), prosa (novelle, uddrag af roman), drama (uddrag af skuespil).
  • Det gælder om at lave analyse og fortolkning med de danskfaglige metoder & begreber man har lært i skolen + perspektivering hvis dette er et krav.

Argumenterende artikel

  • En redegørelse for de synspunkter, der kommer til udtryk i en eller flere tekster. Også ofte en karakteristik af argumentationsformen.
  • Er der tale om flere tekster vil der også være brug for at foretage en sammenligning af teksterne.
  • Man skal diskutere tekstens eller teksternes synspunkter, dvs. overveje hvad der taler for og imod disse, evt. hvilke andre synspunkter, man mener, der burde inddrages.
  • Man må meget gerne anføre sine egne personlige synspunkter - men det skal være fair, dvs. at tekstens eller teksternes synspunkter skal refereres sagligt og loyalt, så læseren selv har mulighed for at danne sin mening.

Introducerende artikel

  • En introducerende artikel er en friere behandling - gerne personlig, gerne kritisk - af et givet emne. Man bliver bedt om at tage udgangspunkt i en bestemt tekst.
  • · Det betyder at denne tekst i større eller mindre omfang skal inddrages i fremstillingen - man må ikke undlade at nævne den - MEN det må ikke være en tekstgennemgang eller en løbende diskussion af heraf!
  • Teksten skal fungere som afsæt for ens personlige refleksioner og vurderinger. Man må gerne inddrage yderligere materiale samt egne erfaringer.

Fremstillingsformer i de tre genrer

I vurderingen af en besvarelse er genren og dens karakteristiske fremstillingsformer centrale. I kort oversigtsform kan genrerne beskrives således:

Litterær artikel

Kronik

Essay

præsenterer

analyserer

dokumenterer

fortolker

perspektiverer

præsenterer

redegør

karakteriserer

diskuterer

argumenterer

konkluderer

præsenterer/åbner

afsøger

undersøger

overvejer

reflekterer

afrunder

Stikordene må tages med forbehold, bl.a. fordi ikke alle de nævnte fremstillingsformer nødvendigvis bringes i spil eksplicit eller implicit af alle opgaveformuleringer, men de kan dog være en slags pejlemærker for, hvad der er centralt for de tre genrer og for vurderingen af besvarelser.

To top

Ordforklaringer

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

Refleksion

Refleksion betyder 'overvejelse'

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt