Analyse af epik

Herunder bringes forskellige læreres artikler om nogenlunde samme danskfaglige delemne.

Hensigten med at bringe flere artikler om samme emne er, at du selv kan vælge, hvilken af teksterne der efter din mening er mest anvendelig i den sammenhæng, du skal bruge den.

Tekstanalyse kræver læsning - af Lars Henriksen (2013)

Læs teksten mere end én gang – helst 3-4 gange (hvis den er af overskueligt omfang). Der dukker nye ting op for hver gennemlæsning (prøv selv!).

Tag notater, mens du læser. Skriv ned, hvad der undrer dig, eller notér steder, du vil citere. Du kan evt. samle notater under forskellige punkter: Miljø, fortæller, sprog, osv. Disse notater hjælper dig til at komme i gang – du er faktisk startet på din disposition.

Skriv disposition, før du starter med at skrive din tekstanalyse. Overskrifterne kunne være de nedenfor nævnte, men prøv selv at være lidt kreativ. Når du har skrevet et afsnit, så find en dækkende overskrift. Et afsnit med en personkarakteristik kunne man fx kalde 'Enspænderen...'.

Skema til skriftlig tekstanalyse

Her kan du se, hvordan du kan gribe en analyse an, hvis du får en skriftlig opgave, der handler om, at du skal udføre en tekstanalyse af en bestemt novelle.

Nedenstående gennemgang af mulige punkter, der kan undersøges nærmere, er et arbejdsredskab og ikke en køreplan, man skal følge slavisk. Det er novellen og dig, der bestemmer, hvilke punkter der skal gøres mest ud af.

Indledning

Hvilken genre er der tale om? Hvornår er teksten skrevet? Er teksten typisk for denne forfatter/periode? Slå evt. forfatteren op på diverse litteratursider, fx forfatterweb eller litteratursiden.dk.

Undgå at skrive en masse om, hvor og hvornår forfatteren har gået i skole og hvad hans hund hed og hvor mange søskende, de havde, osv. Med mindre selvfølgelig at det er relevant for tekstanalysen, og du bruger oplysningerne i tekstanalysen. Indledningen kan indeholde et kort resumé med handlingens hovedtræk.

Fortællertype

Man skelner altid mellem forfatteren og fortælleren. I lange noveller eller romaner kan der være flere fortællere eller forfatteren kan skifte mellem fortælletyper. Først kan man finde ud af, om fortælleren er eksplicit (åbenlys) eller implicit (skjult)

De almindeligste fortælletyper er:

  • Jeg-fortæller
  • 3. personsfortæller
  • eller den alvidende fortæller

Er fortælleren troværdig? Nogle forfattere arbejder med utroværdige fortællere, der afsløres af begivenhederne omkring dem.

Synsvinkel

Fortælles historien fra én persons synsvinkel eller er vi “oppe i hovedet” på flere personer? Ser vi kun tingene udefra er der tale om ydre synsvinkel. Får vi indblik i personernes tanker og følelser er der indre synsvinkel.

Komposition

Er fortællingen kronologisk eller er der flashbacks eller flashforwards? Du har sikkert set film, der starter med en scene, som enten ligger langt før eller helt i slutningen af fortællingens kronologi. På samme måde er det vigtigt at få fastslået evt. tidsspring i en litterær tekst.

Personkarakteristik

Vælg de(n) væsentligste person(er) ud, og gå teksten igennem for ting, der karakteriserer denne/disse person(er). Ofte karakteriseres personerne ved deres handlinger og replikker – fortælleren skriver ikke, X er nærig men fortæller måske X gav 2 kr. til en julegave. Du kan altså sige, at X er nærig og referere til denne oplysning.

Det er vigtigt at skelne mellem indre og ydre karakteristik. Personernes udseende og påklædning overfor deres egenskaber. I en personkarakteristik kan man vælge at bruge psykoanalyse eller Freuds personlighedsmodel, hvis det giver mening.

Miljø, tid, sted

Hvor foregår teksten? Hvilke normer og traditioner præger miljøet? 'Nordkraft' af Jakob Ejersbo udspiller sig i et narkomiljø – alle personer har taget stoffer og har en bestemt adfærd. Der findes også en del 'stof-slang'.

Sprog

Det er fint, hvis du kan finde forskellige 'sprog i sproget' – er der slang, indforstået fagsprog eller eksempler på højtideligt sprog? Bruger fortælleren pludseligt nogle overraskende ord?

  • Er der sammenligninger (Hun duftede som en rose) eller metaforer (Hun er en engel)
  • Besjæling: En ting eller et dyr får menneskelige egenskaber: (Hunden så kærligt op).
  • Symboler: Visse konkrete ting kan stå for mere end sig selv. Fx symboliserer et hjerte i visse sammenhænge kærlighed.

Tema(er) i teksten

Hvilke generelle problemer bliver illustreret i den konkrete historie? Overvej og kommentér novellens titel.

Perspektivering

'At sætte noget i perspektiv' betyder at man sammenligner det med noget andet. Det kan være en anden tekst, eller oplevelser man selv har haft. Hvis temaet fx er menneskers forhold til døden, kan ens egen erfaring med at gå til begravelse bruges til sammenligning med teksten. Det kan også være en historisk perspektivering: Måske er det vigtigt at vide noget om den historiske kontekst for at forstå teksten. Du kan sammenligne med film, andre tekster, billeder, osv.

Samlet fortolkning/Konklusion

Her samler du op/konkluderer på alt, hvad du har fundet ud af i analysen. Hvis det var matematik, så er analysen mellemregningerne og fortolkningen resultatet med to streger under! Her må du gerne skrive en halv side, hvor du fremhæver det væsentligste ved teksten. Gentagelser kan ikke undgåes – men sørg for, at det er det vigtigste, du gentager.

Kilde: Artiklen Faglige termer til digtanalyse: lektoren.dk/novelleanalyse-litteraer-artikel/ (set 10. jan. 2013).

To top

Romananalyse 1 - af dansklærer på Køge Gymnasium

Det følgende er en model over romananalyse jeg fandt på nettet. Den kan muligvis give jer idéer om hvad man kan gøre, og hvilke spørgsmål det er værd at undersøge i en roman.

Definition: Hvad er en roman?

Skrives af forfattere. En lang historie i bogform (Ca. 100-700 sider). KAN ligne virkeligheden, men er opdigtet (= fiktion). Har flere handlingsforløb/kan strække sig over længere tid - man kender ikke alle personer fra starten. Slutningen kan være overraskende.

Hvordan er denne roman i forhold til definitionen?

1. Titel?

2. Hvilken type roman er det? F.eks. historisk, fantasy, romantisk, krimi-, spøgelses-, socialrealistisk o.lign.

3. Hvilken målgruppe er den skrevet til?

4. Forfatter? Kender du noget til forfatteren? Søg evt. oplysninger om ham/hende!

5. Hvornår er bogen skrevet?

6. Hvilket forlag?

7. Handling? Giv et referat med dine egne ord! Kronologisk? Springende i tid? Flashback?

8. Analyse af tekstens problemer:

Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?

9. Tid? Historisk tid? Hvor lang tid strækker handlingen sig over?

10. Sted? Hvor foregår handlingen

11. Miljøkarakteristik? Bolig? Mennesker? Samfund?

12. Personkarakteristik? Hoved- og bipersoner? Statister? Alder? Udseende? Job? Væremåde? Holdninger? Selvopfattelse? Din opfattelse af personen? O.a.

13. Følg hovedpersonen! Gør sådan: Find 5-25 steder hvor personen nævnes! Måske står der NAVN, HAN, HUN eller JEG?!) Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Skriv sidetal for hvert sted du undersøger!

Lav et skema over oplysningerne!

Vigtigt! Når du har lavet skemaet, skal du nedenunder vurdere skemaets indhold og skrive noget PERSPEKTIVERENDE, TOLKENDE og INTERESSANT om personen i forhold til de punkter, du har undersøgt.

14. Fortællersynsvinkel? Jeg-fortæller? Alvidende fortæller?

15. Hovedtema? Hvad er det vigtigste bogen handler om?

16. Sidetemaer? Hvad handler den også om?

17. Sproglige virkemidler? Tillægsord? Metaforer? Ironi? Slang? O.a?

18. Hensigt? Hvad er forfatterens budskab? Hvilke personer
repræsenterer positive værdier? Negative?

19. Spænding? I en roman udløses spændingen lidt ad gangen, og meget ofte først til sidst. Gør rede for spændingen i denne roman og lav sidehenvisninger!

20. Fortolkning/perspektivering? Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker sætter
bogen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening? Brug evt. punkterne: 9, 14 og 16!

21. Handlingslinje og spændingskurve?

22. Vurdér den sproglige sværhedsgrad!

To top

Romananalyse 2 - af dansklærer på Køge Gymnasium

  • Definition: Hvad er en roman?

Skrives af forfattere. En lang historie i bogform (Ca. 100-700 sider). KAN ligne virkeligheden, men er opdigtet (= fiktion). Har flere handlingsforløb/kan strække sig over længere tid - man kender ikke alle personer fra starten. Slutningen kan være overraskende. Hvordan er denne roman i forhold til definitionen?

  • Titel?
  • Hvilken type roman er det?

F.eks. historisk, fantasy, romantisk, krimi-, spøgelses-, socialrealistisk.. o.lign.

  • Hvilken målgruppe er den skrevet til?
  • Forfatter?

Kender du noget til forfatteren? Søg evt. oplysninger om ham/hende!

  • Hvornår er bogen skrevet?
  • Hvilket forlag?
  • Handling?

Giv et referat med dine egne ord! Kronologisk? Springende i tid? Flash back?

  • Analyse af tekstens problemer:

Hvilke problemer rejses i teksten? Løses de? Er der tale om en ond cirkel? Gives der en løsning på, hvordan man kommer ud af denne onde cirkel? Har DU en løsning? Kan de løses? Vil problemerne efterlade spor i fremtiden? Er de involverede personer opmærksomme på eller skyld i problemerne? Hvem eller hvad er årsag til problemerne?

  • Tid?

Historisk tid? Hvor lang tid strækker handlingen sig over?

  • Sted?

Hvor foregår handlingen?

  • Miljøkarakteristik?

Bolig? Mennesker? Samfund?

  • Personkarakteristik?

Hoved- og bipersoner? Statister? Alder? Udseende? Job? Væremåde? Holdninger? Selvopfattelse? Din opfattelse af personen? O.a.

Følg hovedpersonen! Gør sådan: Find 5-25 steder hvor personen nævnes! (Måske står der NAVN, HAN, HUN eller JEG?!) Hvert sted skal du undersøge dette: Hvor er personen? Hvem er personen sammen med? Hvad foretager personen sig? Hvordan har personen det? (følelser?) Begrund! Hvad vil personen foretage sig om lidt? Skriv sidetal for hvert sted du undersøger!

Lav et skema over oplysningerne! Vigtigt! Når du har lavet skemaet, skal du nedenunder vurdere skemaets indhold og skrive noget PERSPEKTIVERENDE, TOLKENDE og INTERESSANT om personen i forhold til de punkter, du har undersøgt.

  • Fortællersynsvinkel?

Jeg-fortæller? Alvidende fortæller?

  • Hovedtema?

Hvad er det vigtigste bogen handler om?

  • Sidetemaer?

Hvad handler den også om?

  • Sproglige virkemidler?

Tillægsord? Metaforer? Ironi? Slang? O.a?

  • Hensigt?

Hvad er forfatterens budskab? Hvilke personer repræsenterer positive værdier? Negative?

  • Spænding? I en roman udløses spændingen lidt ad gangen, og meget ofte først til sidst. Gør rede for spændingen i denne roman og lav sidehenvisninger!
  • Fortolkning/perspektivering?

Modsætninger? Begreber? Hvilke tanker sætter bogen i gang hos dig? Har du læst, set eller hørt om emnet før? Hvad er din mening? Brug evt. punkterne: 9 14 og 16!

To top

Model til roman- og novelleanalyse - af Frank S. Byrnel (ca. 2010)

1. Fastlæggelse af tekstens fabel:

  • Den simple handlingstråd, kronologisk ordnet

Kompositionsanalyse

  • Ydre komposition:

    • Kapitel- og afsnitsinddelinger.

  • Indre komposition:

    • Indføring i handlingen: Brat (in medias res) eller glidende (ab ovo)?
    • Tekstens opbygning. Redegørelse for forholdet mellem fabel (handlingen i kronologisk orden) og forløb (handlingen i den tidsmæssige rækkefølge, handlingen fortælles i), herunder flash backs og forudgreb
    • Handlingens tidsudstrækning
    • Gentagelses- eller modsætningsstrukturer (klimaks/antiklimaks, dvs. spændingsmæssige højdepunkter)

2. Fortællerholdning:

Fortællertype(r):

  • 1. Personsfortæller (eks.: "Engang havde jeg nær tabt tallerkenen").
  • 2. Personsfortæller (eks.: "Du har sat venstre fod på metalskinnen, og med højre hånd søger du forgæves at puffe skydedøren lidt mere til side").
  • 3. Personsfortæller: (eks.: "Han åbnede den knirkende dør og gik ind i stuen"):

    • Alvidende
    • neutral
    • personbunden, koncentrerer sig om en person fra hvis synsvinkel, begivenhederne betragtes
    • behavioristisk, dvs. fortælleren forholder sig til sin person som en kameralinse, der registrerer personens adfærd uden at kommentere den

3. Fremstillingsformer:

Valg af fortællerelementer:

  • Beretning: dvs. fremstilling af et begivenhedsforløb set fra et tidspunkt efter at begivenhederne er afsluttet
  • Resume: dvs. hændelsesforløb, der måske dækker årtier, kortes ned til få linjer
  • Direkte tale
  • Indirekte tale
  • Dækket direkte tale
  • Tanke- eller talereferat
  • Indre monolog
  • Stream-of-consciousness (bevidsthedsstrøm)
  • Fortællerkommentar
Fortællerens afstand til personerRummet omkring personerneTidsforløbFremherskende fortælleelementer
PanoramiskLangt fraUafgrænset, store linjerLang tid trængt sammenBeretning, beskrivelse, evt. fortællerkommentar
SceniskNær vedAfgrænset, præcise og synlige detaljerKort tid bredt udReplik, evt. indre monolog

4. Tid, rum, miljø:

  • Fastlæggelse af tekstens historiske tid
  • Fastlæggelse af tekstens geografiske sted
  • Redegørelse for miljøet og dets betydning

5. Personskildring:

  • Opstilling af oversigtsskema over de væsentligste personer og deres indbyrdes relationer
  • Redegørelse for væsentlige personers udseende, væremåde og holdning
  • Karakteriseres personerne direkte (fortælleren beskriver og kommer med oplysninger) eller indirekte (en person karakteriserer sig selv i ord eller handling)
  • Vurdering af personerne, er de typer eller individualiteter?

7. Tolkning:

Ud fra det foregående fastlægges:

  • Tekstens motiver (trekantsdrama, Kain/Abel osv.)
  • Tekstens tema (den bærende ide, morale)
  • Redegørelse for tekstens samlede udsagn.

8. Egen vurdering

To top

Analyse af romaner og noveller - af Gunnar Mühlmann (2006)

Analysevejledning

Personkarakteristik

Lav kun personkarakteristikker, når I kan anvende dem i en større sammenhæng. Stil spørgsmålet: Hvad vil jeg med denne karakteristik. Hvad kan jeg vise med den.

Hovedperson(er)-bipersoner.

Synsvinkelforhold

  1. Indre synsvinkel: Fortælleren har adgang til personernes tanker og følelser.

    • 1.person (=jeg)
    • 3.person (=hun/han)

  2. Vekslende synsvinkel: Synsvinklen kan veksle fra en person til en anden
  3. Ydre synsvinkel:

    • Ren ydre synsvinkel. Fortælleren kryber ikke ind under huden på personerne. Han bliver udenfor og nøjes med at beskrive deres reaktioner. Det er således ofte op til læseren at danne sig et indtryk af, hvad der foregår i de enkelte personer.

  4. Kombineret synsvinkel: Den indre og ydre synsvinkel blandes.

Fortælleteknik

Forfatteren bruger ofte en særlig fortælleteknik i fremstillingen af personerne og relationerne imellem disse, med det formål at belyse., hvilke temaer teksten handler om:

  • Hvordan er personerne skildret: realistisk/fantastisk?
  • Hvilken holdning har forfatteren til dem?
  • Hvilket sprog (fortælletekniske kneb) bruger han til at overføre denne holdning til dig/læseren.

Fortælleren

Der findes følgende fortællertyper:

  1. Åbenlys jeg-fortæller
  2. Skjult fortæller

    • Objektiv fortæller: Skildrer med 'medsyn' og uden direkte vurderinger alt, hvad der sker. Ren ydre synsvinkel.
    • Personal fortæller: Skjuler sig bag en person og skildrer i 3.person (han/hun). Indre synsvinkel kombineret med ydre.
    • Alvidende fortæller: Den alvidende fortæller skifter mellem indre og ydre synsvinkel og kommenterer og vurderer handlingen ud fra viden som personerne i romanen ikke har.

  • Hvem er fortælleren?
  • Optræder hun/han tydeligt som en jeg- fortæller, eller er hun skjult i teksten.
  • Hvordan er fortælleren - hvilken person er han - hvilke egenskaber og holdninger har han?
  • Fortæller forfatteren direkte om sin egen holdning i værket: forfatter-refleksioner (= jeg mener)?
  • Eller har han skjult den i selve handlingsforløbet?
  • Kan vi/læseren stole på fortælleren?

Komposition

Indre dynamik: Hvordan opbygger forfatteren en fortælleteknisk spænding.

Romanens episke (fortællende) forløb:

  1. Ydre opbygning: Dele og kapitler. Hvordan føjes de forskellige afsnit og kapitler sammen.
  2. Indre opbygning: Enstrenget eller flerstrenget fortælling
  • Hvordan forholder evt. bihandlinger sig til hovedhandlingen?
  • Er der parallelle eller kontrasterende handlingsforløb (med forskellige synsvinkler), situationer eller personkonstellationer?
  • Er der ledemotiver eller andre gentagelser?

Tidsforløbet:

  • Hvor lang tid strækker romanens nutidsforløb, dvs. 'fortælletiden', sig over?
  • Og hvor lang tid strækker det fortalte stof sig over dvs. 'den fortalte tid'?
  • Hvad er forholdet mellem de to 'tider'? (Begreberne fortælletid og fortalt tid er mest anvendelige, når det drejer sig om en jeg-fortæller).
  • Præsenteres begivenhederne i kronologisk rækkefølge?
  • Eller veksler forfatteren mellem forskellige tidsplaner, f.eks. tilbageblik fra nutiden, eller forsøger hun at fremstille flere samtidige hændelser?
  • Er skildringen statisk, cyklisk eller dynamisk?
  • Følger kompositionen:

    • den klassiske dannelsesromans forløb (kendt fra den romantiske periode 1800-1870): forberedelse - kulmination/vendepunkt - udløsning/afslutning, hjem - hjemløs - hjem? (Individ - krise - individ - krise - individ. Individet 'dannes', 'modnes' ved, gennem egne anstrengelser, at overvinde kriser).
    • den moderne udviklingsroman (kendt fra Det moderne gennembruds periode i 1870-1890): hjem - hjemløs? (Individ - krise (betinget af arv og miljø) individ. Individet har ingen selvstændig kraft til at overvinde fortiden. Arven og/eller miljøet 'indhenter' os til sidst (degenereret arvemateriale eller dårlige opvækstvilkår).
    • 30'ernes socialrealistiske roman (kollektivromanen)?
    • den 'fantastiske' roman?
    • den postmoderne roman?
    • På hvilken måde ligner den, og på hvilken måde adskiller den sig fra de fem nævnte romanformer.

Sprog og stil

  1. Billedsprog: Gøres der brug af billedsprog, herunder sammenligninger og metaforer, der indholdsmæssigt siger noget om nogle personer, deres relationer, eller som understøtter eller tilføjer ny betydning til det konfliktmateriale, som teksten handler om?
  2. Symboler og symbolik: Kan vi finde et gennemgående billedplan i fortællingen, der således får symbolsk betydning?
  3. Sproglig sværhedsgrad: Er bogen svært tilgængelig eller let at læse? (Lav eventuelt en lixprøve).
  4. Syntaks: Er sætningerne korte, enkle eller med en kompliceret syntaktisk opbygning?
  5. Sproglig korrekthed: Er sproget og syntaksen korrekt, eller er der eksempler på 'licentia poetica', dvs. sproglig digterisk frihed, hvor regler for sætningsopbygning, orddannelser, tegnsætning mv. ikke overholdes?
  6. Ordforråd:

    • Er ordforrådet og ordvalget simpelt eller raffineret, folkeligt eller akademisk, originalt eller farveløst konventionelt?
    • Er der dialektindslag, mange fremmedord eller 'gammeldags' sprog? Subjektivt farvet sprog eller objektiv fremstilling?

  7. Sproglig udvikling: Sker der en udvikling, en ændring, af sproget, som kan aflæses i forandret sprogbrug i hhv. begyndelsen og slutningen af romanen? Hvad er forfatterens intention med at lade sproget udvikle/forandre sig: er det for at fortælle noget om personers personlige udvikling - eller indeholder sprogforandringen på anden måde et indirekte budskab?

Tid, rum, miljø

  1. Er tid, rum eller miljø fremstillet realistisk eller abstrakt/absurd? Hvilken betydning har det?
  2. Beskriv det fysiske miljø, det sociale miljø, som vigtige personer færdes i eller konfronteres med og eventuelt centrale personers indre psykiske miljø?
  3. Ligger der en symbolik i eventuelle bevægelser mellem forskellige fysiske miljøer eller i deciderede rejser fra ét sted til et andet?
  4. Til hvilken tidsperiode skal teksten henføres?

    • Hvornår foregår den?
    • Hvornår er den skrevet/udgivet?
    • Hvor stor er afstanden mellem, hvornår den skal forestille at foregå, og hvornår den er skrevet? Har det nogen betydning for a) værket og for b) læserens forhold til værket?

Konklusion

  • Tema(er):

    • Hovedtema: Hvad er hovedtemaet i denne bog? (Hovedtema = den grundlæggende tanke med teksten)
    • Sidetema(er)?

  • Motiver: Er der ledemotiver i romanen, dvs. små 'mottogentagelser', små situationer eller beskrivelser der gentages. Hvilken virkning har en sådan ledemotiv-teknik?
    Bruges fortællingen om det enkelte individs livshistorie til at fortælle den 'store' historie? Eller med andre ord: Læg fx mærke til, om man kan udskille et fællesmenneskeligt typemønster: Dvs. hvordan er et menneskes indre 'strikket sammen' i følge forfatteren. Ondt eller godt eller begge dele?
    Er der f.eks. et: a) Kain-Abel motiv, b) Syndefaldsmotiv, c) Faust-motiv eller d) Arvesyndsmotiv: Forfædrenes synder skal nedarves i 6. og 7. slægtled.
  • Hvad er tekstens 'budskab' - Hvad vil forfatteren sige os? Overvej her bl.a. om tekstens titel og/eller dens slutning - direkte eller indirekte - signalerer et budskab.

To top

Model for gennemgang af fiktionsprosa - af Leif Schou Jensen

Model for gennemgang af fiktionsprosa (romaner, noveller, short stories, historier, fortællinger, eventyr, modernistisk kortprosa, postmodernistisk minimalisme):

I. Fastlæggelse af tekstens fabel

En teksts fabel er en ultrakort formulering af selve hovedhandlingen. Helt uden personnavne, individuelle træk, detaljer og vurderinger. Hvis I tænker på tegneserien "Radiserne", så kunne den histories fabel lyde:

En lille dreng forhindres i at komme i kontakt med den pige, han er forelsket i.

Fidusen ved at koncentrere et længere forløb på den måde er, at man tvinger sig selv til at klargøre og koncentrere hovedhandlingen, hvorved det tydeliggøres, hvad der er konflikt og hovedbegivenhed.

II. Kompositionsanalyse

  1. Ydre komposition: Kapitel/afsnitsinddeling
  2. Indre komposition:

    • Indføringen i handlingen (brat/glidende)?
    • Tekstens opbygning - evt. på baggrund af tidslinje: a) Redegørelse for forholdet mellem fabel og forløb: flash backs/forudbegreb, b) kalejdoskopisk/simultan beretning, c) tekstens tempo, d) lineær/cyklisk komposition og e) handlingens tidsudstrækning?
    • Gentagelses- eller modsætningsstrukturer?
    • Klimaks/antiklimaks, parallelhandlinger, evt. ledemotiver?

  3. Forholdet mellem ydre og indre komposition.

III. Fortællerholdningen

  1. Fortællertypen:

    • 1. personsfortæller - pålidelig, upålidelig, dagbogsskriver
    • 2. personsfortæller - et "du", som taler til både sig selv og læseren. En sjælden og vanskelig form, ses næsten aldrig i længere forløb
    • 3. personsfortæller - (autoritær/episk/personbundet/ behavioristisk)
    • Fortællerens tidsmæssige placering i forhold til tekstens tid (fortælle-tid/fortalt tid).

  2. Fremstillingsform: Scenisk og/eller panoramisk fremstilling
  3. Fortælleelementer: beretning/resume/beskrivelse/direkte tale/indirekte, tale/ tanke- eller talereferat/dækket direkte tale/indre monolog/bevidsthedsstrøm/fortællerkommentar

IV. Tid, rum og miljø

  1. Historisk tid: Fastlæggelse af tekstens historiske tid (direkte eller indirekte fremstillet)
  2. Geografisk sted: Fastlæggelse af tekstens geografiske sted (direkte eller indirekte) evt. miljøfarvning
  3. Miljøet: Redegørelse for tekstens miljø(er) og betydningen heraf.

V. Personskildring

  1. Oversigtsskema over persongalleri: Lav en oversigt over de væsentligste personer og deres indbyrdes relationer.
  2. Præsentation af personer (kæde eller kollektiv). Redegørelse for de væsentligste personers udseende, væremåde og holdning:
    • Direkte: karakteristik
    • Indirekte: gennem andre personer, udseende, ydre kendetegn, navngivning, tale og adfærd ("afsløring" gennem replikker og handlinger)
    • 'Indefra': gennem gengivelse af deres tanker og følelser (indre monolog, tankereferat, bevidsthedsstrøm).
  3. Evt. vurdering af personer: Er der tale om "typer" eller individualiteter, er de realistiske og troværdige eller groteske og karikerede.
  4. Forfatterholdning: Hvilken holdning har forfatteren til sine opdigtede personer og begivenheder? Og hvordan kan man se det?

VI. Tolkningen

  1. Motiver: Fastlæg tekstens motiver. I et maleri taler man om billedets motiv: F.eks. et skovparti, en vase med blomster, et gadebillede eller at studie af menneskekroppen. Det vil vi i en fiktionsprosatekst kalde omverdensbeskrivelsen og tale om tekstens stof.
    Motiver i en tekst kunne være: skilsmisse, forelskelse, pubertetskrise, utroskab, religiøs vækkelse og omvendelse etc. etc.
    Afgræns de vigtigste motiver i teksten - gerne i struktureret eller prioriteret form.
  2. Ledemotiver: Et ledemotiv er et genkommende ord eller en genstand, som naturligt eller påfaldende dukker op igen og igen i teksten, og som peger på et særligt aspekt eller en særlig problemstilling.
  3. Symboler: Fænomener eller genstande i en tekst, som ud over den sædvanlige, "realistiske" betydning peger på noget helt andet og i tekstens sammenhæng overordnet.
  4. Tema: Et tema kan man først fastlægge, når man har indkredset tekstens grundholdning og egentlige anliggende. Temaet har at gøre med det, teksten dybest set forholder sig til, dens anliggende og dens udsagn. Når man fastlægger og formulerer tekstens tema - så udtrykker man ens samlede fortolkningen.

Overalt, hvor man behandler ovennævnte punkter, skal man naturligvis bygge på konkrete iagttagelser fra teksten og man skal kunne argumentere sammenhængende ud fra tekstens ordlyd.

Og man skal være 'villig' til at ændre og nuancere sine opfattelser undervejs. Det kan ikke nytte at bide sig fast i en detalje eller 'en god ide', hvis den senere viser sig at være ufrugtbar og stride mod andre indholdsmæssige signaler/udsagn i teksten.

To top

Sådan gør du, hvis du trækker en novelle - af Henriette Høvring Petersen (2009)

OBS! Husk altid at begrunde og dokumentere dine analytiske iagttagelser og fortolkninger så grundigt og overbevisende som muligt. Forklar desuden, hvilken betydning/effekt novellens formmæssige virkemidler (komposition, fortæller/synsvinkel), sproglige virkemidler (sprog) og indholdsmæssige virkemidler (miljø, personer, tema, budskab) måske kan have for en læsers forståelse og oplevelse af novellen.

En novelles kendetegn:

  • kort fortællende genre med vægten lagt på handling
  • indeholder en konflikt
  • har et én-strenget handlingsforløb (en enkel handling)
  • handlingen fører frem til en begivenhed, der er vendepunkt eller klimaks
  • slutter med en pointe, der tydeliggør novellens budskab
  • der medvirker få personer
  • handlingen foregår inden for et afgrænset sted og over en kortere periode

  1. Titlen – den fortæller ofte noget om indhold og tema.
  2. Giv et kort resumé.
  3. Lav en miljøkarakteristik.

    • Hvor foregår historien henne?
    • Hvordan er stedet beskrevet? Husk både ydre og indre karakteristik:

      • Hvordan ser der ud?
      • Hvordan føles det at være der/stemningen?)
      • Hvad fortæller det os om historien? Om hovedpersonen?

  4. Lav en personkarakteristik, herunder:

    • Synsvinkel, dvs. 1. person-fortæller (jeg-fortæller) eller 3. person-fortæller – herunder den alvidende
    • Find hovedpersonen og bipersoner.
    • Støvsug teksten for oplysninger om:

      • De vigtigste personers udseende og alder (ydre)
      • De vigtigste personernes væremåder / egenskaber (indre)

  5. Komposition/opbygning: Overvej om novellen kan sættes ind i en berettermodel (se illustration). Husk at argumentere for, hvorfor du mener, teksten skal deles op, som du har valgt. Kunne det gøres anderledes – og hvorfor?
  6. Forfatteren – hvem er det? Måske kender du ham eller ved, at han/hun skriver på en bestemt måde eller om særlige temaer?
  7. Tema: Hvad handler novellen om? Det er gerne et almenmenneskeligt tema som f.eks. venskab, kærligheden, døden, ungdom osv. Uddyb hvorfor og find eksempler i teksten, der begrunder din fortolkning om, at novellen handler om et eller flere bestemte temaer.
  8. Budskab: Hvad drejer novellen sig om; hvad vil forfatteren fortælle os?
  9. Sproget: er det gammeldags, almindeligt, slang osv.?
  10. Perspektivering: Henvis til andre kendte tekster, som novellen minder dig om eller andre tekster som forfatteren har skrevet.
  11. Egen vurdering: Husk at begrunde, hvorfor din vurdering af novellens kvalitet er, som den er.

To top

Sådan gør du, hvis du trækker en novelle med gysertræk - af Henriette Høvring Petersen (2009)

Gysermesteren instruktøren, Alfred Hitchcock, sagde engang: Det, at forberede sit publikum på spænding, er essensen af gysergenren.

Lav analysen af novellen (se analysemodellen til noveller) – og kig også efter gysertræk:

Gyseren arbejder med to forskellige fortællemåder: Suspense og surprise.

Surprise (overraskelse): Surprise betyder overraskelse, og begrebet refererer netop til den overraskelse, publikum eller læseren oplever, når der sker noget overraskende og uforventet i historien.

Suspense (uvished, at trække spændingen ud):

  • Suspense er det modsatte af surprise. Når man fortæller historie ved hjælp af suspense-begrebet ved publikum eller læser, at der er fare på færde.
  • En alvidende fortæller kan forøge spændingen ved at kunne iagttage og vide lidt mere end hovedpersonen.
  • Tiden og spændingen trækkes ud, tempoet er langsomt og ofte med et stærkt fokus på detaljer, som kan være væsentlige og få stor betydning for historiens udvikling.

Desuden arbejder gyseren med set up og payoff.

Set up (spor):

  • Den uhyggelige stemning bliver i indledningen antydet, og som læser kommer vi i tvivl, om vi skal blive urolige eller ej. Gyseren er fuld af forhindringer og forhindringer er med til at skabe fremdrift i historien.
  • I gyseren lægges der rigtig mange spor ud til læseren. Disse spor kalder man for set up: Det kan være i form af et blinkende lys, en bil der har svært ved at starte, en manglende kniv i skuffen.

Payoff (klimaks, afgørende faktor): Når et Set up senere får betydning i historien kalder man det for payoff. Bilen kunne være brugt til at flygte i, men den kunne jo ikke starte, og døren, som flugtvej, kunne ikke åbnes.

Gyserens spændingskurve:

  • Gyseren bygges ofte op over den velkendte berettermodel med en stigende spænding teksten eller filmen igennem.
  • Spændingen når det dramatiske højdepunkt (klimaks) mod slutningen, hvor hovedpersonen konfronteres endeligt med det onde.
  • Historien har ofte en klassisk komposition med et hjemme – ude – hjemme-forløb. Hjemme-situationen er præget af en vis harmoni, men noget eller nogen truer harmonien, og vores hovedperson tvinges ud i en farlig og uoverskuelig verden. Slutningen kan ende lykkeligt eller ulykkeligt.

Gyserens personer og skikkelser:

  • I de fleste gyserfortællinger følger man et uskyldigt barn, en pige eller kvinde, som bliver den hovedperson, læseren identificerer sig med. Ofte bliver hovedpersonen efterladt alene og er åbenlyst et let offer.
  • Fjenden kan antage forskellige skikkelser:

    • I de mere fantastiske gysere optræder ondskaben som et monstrøst, ikke menneskeligt væsen, som bare er ude på at tilintetgøre. Det onde kan også være forklædt eller maskeret f.eks. som klovn, og forskellige rovdyr har også spillet skurk i en mængde gyserhistorier.
    • I mere realistiske gysere er skurken et menneske, fx en bortløben morder, som har lagt vejen forbi.
    • Nogle gange er det uhyggelige at finde i egen lejr blandt de nærmeste: den gamle tante, stedmoderen eller hjemmesygeplejersken.

  • Baggrunden for ondskaben forklares sjældent i gysergenren. En morder fortryder ikke, men gennemfører sine handlinger med stor lyst.
  • I de mere psykologiske gysere finder vi hovedpersoner, som er psykisk ustabile, og vi kommer som læsere i tvivl, om faren er reel eller indbildt.

Gyserens miljø:

  • Handlingen udspiller sig næsten altid om natten, i ruskende regnvejr eller tæt tåge, i skove, søer, moser, eller i fugtige kældre, på faldefærdige trapper, i labyrintiske gange og snævre passager. Kirkegårde, fyrtårne, slotte og gamle huse er ligeledes udsøgte lokaliteter i mange gysere.
  • Jo mere øde stederne er, des større er risikoen for ikke at kunne tilkalde den livsnødvendige hjælp, når det onde optager forfølgelsen.
  • Alle sanser er i brug: Gyseren beskriver ofte angsten og følelser på en konkret sanselig måde. Personen mærker en isnende kulde. Hun mærker fugten i hænderne. Vi fornemmer hendes angst, når håret pludselig rejser sig, sveden springer frem eller kroppen stivner. Vi får detaljeret beskrivelser af åndedrættet hos både offer og bøddel.
  • Gyserens temaer og modsætningspar: Gyseren arbejder ofte med meget stereotype modsætningspar, som fx beskriver hovedperson og dennes modstander:

    • livet – døden
    • det gode – det onde
    • det uskyldige – det skyldige
    • kvinden – manden
    • barnet – den voksne
    • det smukke – det monstrøse
    • det svage – det stærke
    • kultur – natur
    • det tæmmede – vildskaben

To top

Krimien som genre - af Flemming Madsen (2013)

Krimien som genre: spænding (suspense) og overraskelse (surprise)

Spænding (suspense) – 'DIP-modellen'

En handlingssekvens (situation, episode) opleves af læseren som særligt spændende, hvis tre betingelser er til stede i teksten:

  1. DEADLINE:

    • handlingssekvensen (situation el. episode) synes at have en snarlig afslutning eller resultat, hvor der vil indtræffe en af flere mulige tilstande (fx den tidsindstillede bombe: når han det eller ej?)
      => hvordan gøres det klart for læseren, at afslutningen er nært forestående?
      => hvordan gøres det klart for læseren, hvilke mulige tilstande der kan indtræffe?

  2. INDLEVELSE:

    • læseren lever sig ind i en person, der har noget på spil og som dermed er (eller bør være) meget optaget af hvilken afslutning eller resultat det vil ende med
      => hvilken person i historien lever læseren sig ind i?
      => hvordan styrker teksten denne indlevelse, evt. lige op til episoden?

  3. PAUSE:

    • handlingssekvensens afslutning/resultat forhindres og forsinkes, så læseren må vente en stund endnu på at se hvordan det går
      => hvilke ting hindrer, at handlingssekvensen kan nå sin afslutning?

Eksempel: den fødende kvinde i Ernest Hemingways Indian Camp – klarer hun det?

***

Overraskelse (surprise) – 'FUN-modellen'

En handlingssekvens (situation, episode) opleves af læseren som særligt overraskende, hvis tre betingelser er til stede i teksten:

  1. FORUDSIGELIGHED:

    • læseren er i gang med en type handlingssekvens (situation el. episode) som han/hun kender på forhånd, og som læseren derfor opfatter som forudsigelig
      => hvilken type handlingssekvens er der tale om og hvordan gøres det klart for læseren?
      => hvorfra har læseren sin viden om handlingssekvensen?

  2. UVENTET:

    • handlingssekvensen viser sig pludselig at bryde med læserens viden og forventninger
      => hvad sker, og i hvilken forstand bryder det med læserens forventninger.

  3. NYTOLKNING:

    • bruddet på det forventede kaster nyt lys tilbage på tidligere information i teksten (der så viser sig at have været flertydig eller overset som ’tomme pladser’), og har dermed krav på en ny tolkning
      => hvilke dele af det tidligere læste kan tolkes på en ny måde?

Eksempel: Overraskelsen over den døde ægtemand til slut i Ernest Hemingways Indian Camp.

Kilde: Sammenskriv af Michael Toolan: The textual tracking of suspense and surprise, kap. 9 i: Narrative progression in the short story, John Benjamin, 2009 (Flemming Madsens navngivning af modellerne).

Sådan gør du, hvis du trækker et eventyr - af Henriette Høvring Petersen (2009)

Eventyr analyseres som en novelle – husk dog på genrens specielle træk. Kig efter følgend

  1. Genre: Fastslå om det er et folkeeventyr (bygger på gamle mundtlige fortællinger), eller er det et kunsteventyr (med en kendt forfatter)?
  2. Genretræk for folkeeventyr:

    • Er der en ramme: Faste vendinger – ”Der var engang…” og ”De levede lykkeligt…”?
    • Magiske tal: F.eks. 3, 7, 12 brødre/prøvelser osv.
    • Hjemme – ude – hjemme. Lav en kontraktmodel. (Se illustration nedenfor)
    • Modsætninger: Er personerne hinandens modsætninger (ond/god, klog/dum, smuk/grim osv.).
    • Personerne er ”flade”, typer, som ikke beskrives meget.
    • Kønsrollerne er faste – stærke mænd, smukke kvinder, onde hekse, gode helte og hjælpere…
    • Lav en aktantmodel over personerne og deres roller. (Se illustration nedenfor)
    • Sproget er enkelt og hverdagsagtigt uden lange beskrivelser, korte sætninger, mange replikker.
    • Se efter om der er der rim, remser og ordsprog. Hvilke? Hvor mange gange optræder de?
    • Det overnaturlige og magiske: Er der overnaturlige væsener (f.eks. trolde og hekse), magiske genstande, forvandlinger, dyr der taler (besjæling)?
    • Miljø: Tid og sted er ubestemmeligt. Ikke hverdagsagtige steder: Slotte, fattige hytter, mørke skove osv.

  3. Genretræk for kunsteventyr:

    • Magiske tal
    • Det overnaturlige og magiske: Der optræder ofte ting, dyr eller planter som kan tale og opføre sig som mennesker (de er besjælede). Overnaturlige væsener (f.eks. trolde eller hundene i Fyrtøjet)
    • Sproget: Er meget beskrivende og personerne er ofte også mere detaljeret beskrevet.
    • Miljø: Stedet, hvor eventyret foregår, kan godt fremgå. Miljøet er ofte velbeskrevet.

  4. Tema: Eventyr arbejder ofte med meget stereotype modsætningspar, som fx beskriver hovedperson og dennes modstander. Det kan være modsætningspar som god-ond, moralsk-amoralsk, klog-dum, rig-fattig, smuk-grim, høj status (fx konge)-lav status (fx bonde), ærlig-løgnagtig (bedragerisk), fysisk stærk-fysisk svag, psykisk stærk (fx viljestærk)-psykisk stærk (fx viljesvag) osv.
  5. Budskab: Kan f.eks. være ”Den som intet vover intet vinder” eller ”Enhver er sin egen lykkes smed”. Hvis det er et eventyr af H.C. Andersen, er der altid en morale og ofte ender det ikke lykkeligt.
  6. Perspektivering: Henvis til andre tekster, som minder om eventyret.
  7. Din egen vurdering. Husk uddybende begrundelse for din vurdering.

Kontraktmodellen

Begyndelsens kontraktforhold: Ved historiens begyndelse befinder hovedpersonerne sig i et "kontraktforhold", dvs. en tilstand af harmoni eller i hvert fald ro og fastlagte forhold. Det er ikke nødvendigvis en lykkelig tilstand; ofte er der en mangel eller en disharmoni, hvor der, selvom alting ligner fryd og gammen på overfladen, er krise.

Eventyrets helt eller heltinde er i en stabil hjemmesituation.

Kontraktbrud: Kort efter starten sker der et "kontraktbrud", hvor hovedpersonerne rives ud af harmonien og de fastlagte forhold.

Stabiliteten brydes eller står over for en forandring, fordi en konfliktsituation opstår, eller fordi et problem skal løses. (Nogle gange opstår en mindre ’serie’ af konflikter, der skal løses).

Uderummet: Efter "kontraktbruddet" befinder hovedpersonerne sig i et "uderum", der er langt mere usikkert end "kontraktforholdet". I "uderummet" sker dramatiske og nervepirrende hændelser; personerne må gennemgå prøvelser og overvinde farer, forhindringer og kriser.

"Uderummet" er ikke nødvendigvis et andet, fremmed sted rent fysisk, det kan lige såvel forstås i mere overført betydning som f.eks. en ny mental tilstand eller en ændring i hovedpersonens selvopfattelse.

Slutningens nye kontraktforhold: Sluttelig genoprettes roen; personerne har overvundet modstanden, udviklet sig, er kommet til nye erkendelser og har vist sig værdige til at genindtræde i "kontraktforholdet". Ofte er den harmoni/ro, der etableres i slutningen mere værdifuld og lykkelig end den, der var i starten.

Når hovedkonflikten er løst, er målet nået: En nyharmoni er opstået. Stabiliteten er genoprettet.

Aktantmodellen

Aktantmodellen giver os et indtryk af personerne i et eventyr, deres roller og deres indbyrdes relationer:

Der er 6 roller (aktanter):

Subjektet er hovedpersonen, f.eks. ”den unge mand”.

Objektet er det, som hovedpersonen gerne vil have fat i, f.eks. ”prinsessen og det halve kongerige.”

Giveren er den, der skal give hovedpersonen det, han gerne vil have. Det kunne f.eks. være ”kongen,” da han er den, der vil give prinsessen og det halve kongerige (objektet) bort.

Modtageren er den samme som hovedpersonen, det er nemlig ham, der i eventyret ender med at modtage det, han vil have (sit mål/objekt).

Modstanderen er den, der i eventyret forsøger at forhindre hovedpersonen (den unge mand) i at nå sit mål (at få prinsessen). Modstanderen kan f.eks. være en trold, der udsætter hovedpersonen (den unge mand) for nogle prøvelser for at hindre ham i at nå sit mål.

Hjælperen er naturligvis den, som hjælper hovedpersonen/subjektet med at overvinde sine prøvelser, f.eks. en gammel kone, som giver ham nogle magiske ting eller lignende.

To top

Ordforklaringer

Autoritær

Ordet autoritær bruges mest i en negativ betydning, nemlig i betydningen 'at bestemme over andre på en diktatorisk, enevældig, dominerende eller udemokratisk måde, der ikke tager hensyn til andres meninger, ønsker eller behov'. 

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Implicit

betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået' - i modsætning til eksplicit, der betyder 'direkte' eller 'åbenlyst'.

In medias res

In medias res betyder 'midt i tingene'. Udtrykket bruges i litterær sammenhæng om den indledning i fx en novelle eller roman, der er kendetegnet ved at starte midt i en handling, der tilsyneladende allerede er i fuld gang.

Indre syn

Indre syn (eller indre synsvinkel) er der tale om, når synsvinklen lægges ind i en person, således at læseren (lytteren) får adgang til personens bevidsthed, til hans eller hendes sansninger, følelser og tanker.

Der er særlige sanse-, følelses- og tankeverber, der ofte fungerer som indre syns-markører, dvs. at de signalerer, at nu er der sandsynligvis indre syn i en person. Fx: Han så, han hører, han lugtede, det smagte dårligt, han kunne lide, han føler, han fornemmer, han elskede, han tænkte, han synes, han mente, han ved, han måtte mv.

Syntaks

Syntaks er læren om, hvordan man bygger sætninger op.

Tomme pladser

En tom plads  er et sted i en tekst, hvor modtageren (fx læseren af en skønlitterær tekst) selv skal fortolke sig frem til, hvad betydningen er.

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt