Informationsgenrer

Nyhedshistorie

En nyhedsartikel er opbygget af referat og citater og er typisk opbygget efter nyhedstrekanten. Det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen:

Nyhedstrekanten

Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted.

I en nyhed er fokus at besvare hv-spørgsmålene om en bestemt begivenhed, altså hvem, hvad, hvor og hvornår? Journalisten besvarer spørgsmålene ud fra baggrundsviden og direkte citater fra de kilder, der dokumenterer historien. I en nyhed er vinklen skarp og ofte er kilderne kritiske. Alligevel skal nyheden som udgangspunkt altid give et neutralt og afbalanceret billede af en sag. Det sikrer journalisten ved fx altid at høre modparten.

For at gøre artiklen mere levende og give den “kød og blod”, kan journalisten supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage-elementer. På den måde føler læseren, at han eller hun næsten har været der selv.

Længere nede i artiklen besvarer journalisten så de mere forklarende hv-spørgsmål som ’hvorfor?’ og ’hvad så?’.

Langt de fleste artikler på avisernes hjemmesider er nyhedshistorier. De elektroniske medier som tv og radio tager ofte avisernes nyhedshistorier og genbruger eller udvikler dem i deres nyhedsudsendelser.

En ultrakort nyhedshistorie kaldes en note. De fleste noter er referater, men der ses af og til små genrebrud i form af et citat eller en kommentar i noten.

I kombinationsgenren ’nyhedsanalyse’ skriver journalisten med udgangspunkt i en vinkel, der vil forklare, hvorfor noget sker. Den type historier nærmer sig opinionsgenren og kan være svær at placere. Er det information eller opinion?

Artikeleksempler

To top

Referat

Referatet fortæller om noget, der allerede har fundet sted. I referatet fortæller journalisten så objektivt som muligt om en sag. Hans opgave er at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne – fx fra et byrådsmøde, en demonstration eller en retssag. Referatet havde sin storhedstid under partipressen i 1800- og starten af 1900-tallet, hvor avisen var læsernes eneste nyhedskilde.

I teorien betyder det, at journalisten blot holder mikrofonen og refererer først den ene kilde og så den anden. Historiens indhold og vinkling bestemmes derfor stort set af kilderne.

I praksis bliver det rene referat kun brugt meget lidt i avisen. Det er kedeligt at læse, og derfor vinkler journalisten i dag sit referat, så den mest væsentlige side af sagen bliver fremlagt først og tydeligst.

I dag vil journalister typisk skrive referater som en nyhedshistorie eller en reportage – eller som en kombination af de to genrer, så journalistens egne oplevelser på stedet bliver en del af det, man refererer. Derfor eksperimenterer mange journalister med genrerne og blander dem. De låner også fortælleformer fra de skønlitterære genrer. Det kan fx være greb som at bruge metaforer, begynde artiklen 'in medias res', lave sceniske fremstillinger og arbejde med ledefigurer, synsvinkelskift, brudt kronologi eller skiftende fortælletempo.

Artikeleksempler

To top

Baggrundsartikel

En baggrundsartikel – eller en baggrund som genren også bare kaldes – kommer bag om en nyhedshistorie eller en sag. Baggrundsartiklen går i dybden med en sag eller en nyhed og dokumenterer, forklarer og perspektiverer. Baggrundsartiklen klæder altså læserne på, så de bedre kan forstå nyheden og tage stilling til den. Det vigtige er at forklare den sammenhæng, nyheden indgår i og dens årsager og konsekvenser.

En baggrundsartiklen er ikke en nyhed i sig selv, men har sit udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad nyhedshistorierne – også dem i andre medier som fx tv og på nettet – går ud på. Journalistens egen mening er uvedkommende og skal holdes langt væk fra historien, modsat opinionsgenrerne. En baggrundsartikel kan også være en del af en artikelserie eller en kampagne.

Baggrundsartiklen tager afsæt i det konkrete og det aktuelle. For at vække læserens interesse kan journalisten vælge at indlede baggrundsartiklen med et konkret eksempel, som viser problemstillingen.

Baggrundsartiklen bygger på interviews med forskellige eksperter og på skriftligt materiale om emnet. Den forklarer generelle problemer eller historiske, økonomiske eller politiske forhold. Ofte bringer aviserne en baggrundsartikel og en nyhedshistorie om samme emne ved siden af hinanden på siden. I webudgaven af avisen, vil der typisk være links fra nyhedshistorien til en eller flere baggrundsartikler om emnet.

En baggrundsartikel er tit ledsaget af forskelligt udstyr, der hjælper læseren til at få overblik over sagen. Det kan være faktabokse eller grafik.

Artikeleksempler

To top

Interview

Interviewet er et meget centralt element i journalistens hverdag, fordi det netop er gennem samtaler med kilder, at journalisten indhenter sin viden. Men kun en lille del af de mange researchinterview, som journalister dagligt gennemfører, ender som egentlige interviews i aviserne.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem interviewet som en selvstændig genre og researchinterviewet, der indgår som stof i mange af de andre journalistiske genrer.

Når interviewet er en selvstændig genre, kan det være fx være et personinterview, som skal give et portræt af en personlighed. Eller et sagsinterview om en bestemt sag eller et bestemt emne.

Interviewene kan optræde i mange forskellige skikkelser i avisen. Nogle gange kan interviewet fylde en hel avisside, andre gange fremstår det blot som en enkelt spalte eller endda som ’Fem skarpe’ i kortfattet spørgsmål-svar-form. Den korte interviewgenre, hvor man både skriver spørgsmål og kildens svar, kaldes også for Q&A, og det står for ’Questions and Answers’. Formen og længden på interviewet afhænger af emnets væsentlighed.

En case er en undergenre af interviewet og portrættet. En case bygger typisk på et interview med en person om vedkommendes egen historie eller erfaringer. Casen vil typisk supplere en nyheds- eller en baggrundsartikel for at give et konkret eksempel på artiklens problematik, skabe identifikation hos læserne og vise de menneskelige konsekvenser af det, artiklen handler om. En case har typisk også elementer fra reportage- og feature-genren.

Forberedelsen af et interview vil afhænge af, hvordan interviewet skal bruges i avisen. Som udgangspunkt planlægger journalisten interviewet som en samtale med en kilde om et emne og forbereder måske en liste med spørgsmål. Afhængigt af hvor rutineret eller professionel kilden er, skal han eller hun sættes ind i, hvad journalisten vil med interviewet. Det er vigtigt at skelne mellem professionelle kilder og erfaringskilder.

Uprofessionelle kilder, dvs. almindelige mennesker som fx skal bruges som cases eller erfaringspersoner, kan enten være bange for, hvad journalisten vil bringe i avisen, eller slet ikke tænke over, at det, de fortæller, faktisk bliver bragt i avisen.

Professionelle kilder som fx politikere er meget bevidste om mediernes magt og fortæller derfor typisk kun, hvad de vil have i avisen, med mindre journalisten forsikrer om intentionen med historien og hvilken vinkel, historien skrives i.

Forberedelsen til et interview vil derfor veksle. Det kan være alt fra at udtænke en løs vinkel, der skal prøves af undervejs i interviewet, til det stramme interview, hvor kilden skal svare på en serie velforberedte, konkrete og kritiske spørgsmål.

Artikeleksempler

To top

Feature

Feature er en genre, som især bygger på journalistens egne sansninger og oplevelser. Featuren minder lidt om reportagen, fordi den ofte har en eller anden form for ’nyhedskrog’ og samtidig er malende i sine beskrivelser af, hvad der foregår.

Men til forskel fra reportagen er featuren ikke altid bundet op på en aktuel begivenhed eller hændelse. Featuren tager i højere grad et emne op eller forsøger at tage temperaturen på et eller andet område. Det kunne fx være: ’Hvordan er det at vokse op på Vesterbro i København?’ eller ’Hvordan er det at være patient på et psykiatrisk hospital?’

I en feature forsøger journalisten at give læseren den samme oplevelse, som han selv eller historiens hovedperson har haft. I featuren viser journalisten, hvad der sker, han fortæller ikke om det. Eller som journalisterne siger: 'Don't tell it, show it'. Featuren skrives ofte i nutid.

Feature betyder egentlig ’at fremvise’, og det er den mest litterære af de journalistiske genrer. Den er meget inspireret af impressionismen i litteraturen, og i ren form fortæller den ligesom Herman Bang i scene på scene, så sammenhængen og konklusionen overlades til læseren. Men selvom journalisten anvender mange af de fortælleformer, vi kender fra litteraturen – fx dialog, ledefigurer, synsvinkelskift og andet – så skal alt, hvad featuren indeholder, fremgå af den journalistiske research.

Featuregenren stiller store krav til journalistens skriveevne. Og den stiller især krav til journalistens evne til at observere. Featuren bygger nemlig på sansninger og oplevelser, men også på genskabelsen af scener, som andre har oplevet.

Feature-træk indgår efterhånden som delelement i mange af de andre genrer. Man kan således tale om feature-reportager, feature-nyheder, feature-interviews og baggrundsartikler med feature-elementer. Featuren er den dominerende genre inden for fortællende journalistik.

Selvom featuren har skønlitterære træk som fx en jeg-fortæller eller en anden fortællestemme, er det en informationsgenre, hvor der ikke må være noget, der er opdigtet. I nogle features vælger journalisten dog at rekonstruere et forløb eller en historie, men altid på baggrund af sikre informationer og kilder.

Artikeleksempler

To top

Reportage

Klokken er 8.02 og regndråberne buldrer mod gymnastiksalens ruder, hvor elever sidder klar ved bordene i lige rækker. En dreng ruller nervøst blyanten mellem sine fingre, og der er en sød lugt af sved. Den skriftlige eksamen i dansk er i gang for landets cirka 70.000 elever i 9. klasse.

Sådan kunne en reportage begynde. Ordet reportage er fransk og betyder 'bære'. Essensen i reportagen er, at journalisten er på det sted, hvor en begivenhed sker, er sket eller skal ske og giver læseren sin førstehåndsberetning fra stedet. Han bærer altså en begivenhed frem for læseren.

I reportagen afgør journalisten, hvad historien går ud på via sin vinkel. Kilderne er reduceret til en slags vidner. I den gode reportage gør journalisten sig umage med at give læserne en fornemmelse af, at de selv er til stede. Begivenheden og omgivelserne er så detaljeret beskrevet, at læserne får fornemmelsen af, at de selv er der. Det gør journalisten ved at fortælle om sine sanseindtryk. Reportageelementer kan fx være at beskrive hvordan omgivelserne og personerne ser ud og hvilke lugt eller stemning, der er.

Reportageelementer er også gode at bruge i andre genrer – fx i nyhedshistorien, hvor indgangen til artiklen kan være et 'malende billede' af fx rådne agurker. På den måde kan du som journalist sætte billeder i gang i hovedet på læserne, så de får lyst til at læse videre i historien om dårlige agurker i butikkerne.

I undersøgende eller dybdeborende reportage går journalisten dybere ned i sin historie og underbygger den med flere kilder, fx historisk eller videnskabeligt materiale eller andre dokumenter. Desuden foretager han et stort analysearbejde og en grundig kildekritik. Det er en tidkrævende form for journalistik, og den udføres derfor ofte af to eller flere journalister.

Reportagegenren kan også bruges til kritisk at belyse problemer af væsentlig interesse for læserne eller til at afsløre ulovlige forhold eller forhold, der kan angribes rent moralsk. Det kunne være at vise de kummerlige forhold, som en gruppe østeuropæiske arbejdere lever under eller beskrive det kaos, der hersker efter et terrorangreb.

Man kan også opleve billedreportager i avisen eller på nettet, hvor en fotograf fortæller en historie gennem pressefotos. Det kan fx være fra en festival eller en koncert eller fra helt almindelige menneskers hverdag. Reportagegenren er desuden særdeles brugt i tv og radio, fordi mange reportageelementer, observationer og stemninger kan gengives direkte som lyd eller levende billeder.

Artikeleksempler

To top

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt