Fakta- og fiktionskoder

Dansksiderne.dk er frit tilgængelig, og du er som bruger meget velkommen til konstruktivt at kommentere sidernes indhold: Tag kontakt.

Fiktions- og faktakoder - af Birgit Martha Bruun og Nanna Christensen (2014)

Fiktions-­‐ og faktakoder i fortællende journalistik

Begreberne fiktions- og faktakoder stammer oprindeligt fra filmens verden, men kan uden videre overføres til de skrevne medier.

I den sagprosa-genre man kalder 'fortællende journalistik' bryder journalisten med informationsgenrens sædvanligvis saglige og 'objektive' tilgang til virkeligheden og bruger løs af skønlitteraturens virkemidler for at holde fast på læserne ved ikke blot at tale til deres fornuft, men også til vore følelser.

Fiktionskoder

Typiske fiktionskoder er bl.a.:

  • Spændingsopbyggende kompositioner i stedet for den klassiske nyhedstrekant.
  • Impressionistisk og scenisk stil, der bruger showing-teknikker i stedet for telling.
  • Beskrivelser af detaljer og sanseindtryk, lugte og lyde.
  • Point of view-teknikker, hvor journalisten fx tager en anden persons synsvinkel.
  • Æstetisk arbejde med stilistiske detaljer: Billedsprog, f.eks. metaforer, sammenligninger, besjælinger, metonymier. Gentagelsesfigurer. Stærke konnotationer.
  • Synliggørelse af den skrivende journalist.

Faktakoder

Typiske faktakoder er:

  • Stilistiske virkemidler der nøgternt og neutralt refererer direkte til virkeligheden.
  • Faktuelle forhold og begivenheder, tællelige og målelige fænomener.
  • Sprogbrug og kompositionsprincipper der ikke sigter på at opbygge spænding eller påvirke læsernes følelser, men har fokus på saglig, stringent sagsfremstilling.
  • Sandhedsværdien kan (i princippet) krydstjekkes af læserne.

Opgave:

Undersøg og vurdér vægtningen af fiktions- og faktakoder i dette uddrag af artiklen Rockerkrigen: Kamp om magt og ære fra Jyllandsposten d. 28. sep. 1997:

De to unge mænd har kun øjenkontakt i få sekunder. Den ene mærker øjeblikket som en evighed. For den anden bliver det en evighed. Han skal dø på forsædet af sin sorte Opel Kadett. Dræbt af en halv snes skud i sit bryst og skaldede hoved fra en ni millimeter Taurus-pistol. Manden, der trykker på aftrækkeren, er en lille, tæt mand i sort flyverjakke og med grønne, tatoverede englevinger slikkende op ad halsen. I månedsvis har han og "brødrene" fundet sig i den ene provokation og øretæve efter den anden. I måneder er vreden vokset for hver dags nye sammenstød, og angsten for at dø er stadig mere nærværende. Flere koner, kærester og børn er ladt alene tilbage i lejlighederne. Deres mænd er flyttet ind i klublokalerne i Titangade på Nørrebro for at få familien væk fra skudlinjen. Stort set alle bærer skudsikre veste under jakkerne - og skydevåben. De er rede til at forsvare sig. Angribe vil de ikke. Indtil denne dag i marts. I de få sekunder med øjenkontakt skummer vreden og angsten over hos manden med englevingerne. Han kender udmærket den ni år ældre mand, der stirrer igen fra sin sorte Kadett ved kantstenen uden for udenrigsterminalens ankomsthal i Københavns Lufthavn. Hans navn er Uffe Larsen. Et fremtrædende medlem af Bandidos Southside i Haslev ved Køge. "Nu er det alvor," tænker yngste medlem af Hells Angels Copenhagen overbevist om , at Uffe Larsen sidder på spring til at angribe: "En af os skal dø."

***

Fiktions-­ og faktakoder  i dokumentarfilm

  1. Fiktionskoder (eller 'fiktionalisering') i en film eller et tv-program er virkemidler, som bærer præg af iscenesættelse.
  2. Faktakoder (eller 'faktualisering') i en film eller et tv-program er virkemidler, som giver os oplevelsen af ægthed eller autenticitet.

En undersøgelse af en dokumentarfilms vægtning af fiktions- og faktakoder giver os mulighed for at vurdere filmens grad af virkelighedsbearbejdning.

Fiktionskoder

Faktakoder

Personer: De medvirkende personer er tildelt bestemte roller og funktioner, persongalleriet er "orkestreret": hovedkarakter, helte og skurke, skyggeroller/hjælpere, kontrastroller, den fortrolige, fem-minutter-entreen. Personer: Virkelige personer (kan krydstjekkes med navn og adresse)
Miljøer: Iscenesatte miljøer i studie eller on location, brug af dekorationer, animationer, lyssætning. Miljøer: Virkelige miljøer. On location - ingen iscenesættelse, ingen brug af dekorationer, animationer eller lyssætning.
Hændelser: Iscenesatte og konstruerede hændelser Hændelser: Virkelige hændelser (kan krydstjekkes i forhold til tid og sted)
Form/dramaturgi: Berettermodellen er en fiktionskode.

 

Form/dramaturgi: Virkeligheden har sjældent en klar begyndelse, midte og slutning. Bølgemodellen nedtoner toppene i berettermodellen, men giver alligevel mulighed for at fremlægge en historie fra virkeligheden på en spændende og troværdig måde.
Stilistiske virkemidler/udtryk
Travellingshots og kran Håndholdt kamera
Low key (generel mørk tone i billedet, skygger som filmisk virkemiddel, opnås ved brug af kun én lampe) og anden kunstig lyssætning High key. Alle elementer i billedet er oplyst på nogenlunde samme måde. Motivet er gerne lyst med en lys baggrund, og det belyses, så der kun tegnes svage skygger
Farvebearbejdning (filtre, colourgrading m.m.) 'Grimme', grynede og kornede billeder (pga. lysmangel)
Underlægningsmusik og effektlyd Reallyd (til tider 'uskøn' og utydelig)
Dramatisk klipning Moderat klipperytme
Frø- og fugleperspektiver Normalperspektiv
Beskæringer: Nære og ultranære Beskæringer: Neutrale (halvtotaler og halvnære)
Kompositioner: Tiltede (Kamera bevæges fra fast position lodret opad eller nedad) og kælkede (Billedet er filmet skævt, hvorfor modtageren kan opleve uro, noget er galt) Kompositioner: Neutrale
Animationer og diverse computergenererede billeder Tydeliggørelse af produktionshold og produktionsproces (fx direkte blik i kamera)

To top

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt