Design/Layout

Det gode design (layout) og dets grundelementer - af Aslak Gottlieb

Et godt design gør det nemmere at forstå og navigere i indholdet i mediet. Mediers design har grundlæggende to opgaver. 1. Designet skal fange og fastholde læserens interesse og 2. hjælpe læseren med at finde rundt i mediet. Det gælder både tv, radio, webmedier og aviser.

Hver avis har sin skrifttype og sin designlinje. Designet hjælper læserne med at se, hvad der hører sammen på siderne. Designet prioriterer stoffet og hjælper læseren med at navigere i, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt at læse. Fælles for alle aviser er, at de er layoutet i spalter.

Avisdesign kan se meget forskelligt ud afhængig af, hvem avisens målgruppe er. Det gælder både trykte aviser og webaviser. Pointen bliver tydelig, når man fx sammenligner forsiden af Ekstra Bladet eller B.T. med forsiden af Børsen eller Weekendavisen.

Designet i en avis og i en webavis veksler også alt efter hvilket stofområde og hvilken sektion, man befinder sig i. Forsiden af avisen vil derfor være anderledes end fx kultursektionen.

Det er typisk for avis- og magasindesign, at der er flere indgange til en artikel. Trykte avissider og websites er designede til at give læserne forskellige indgange til den samme artikel. Nogle læsere bliver først fanget af billedet, andre af overskriften og andre igen af en faktaboks eller en grafik. Som regel er selve artiklens tekst det sidste på siden, læserne læser.

Der findes grundlæggende to trykte avisformater i Danmark: broadsheet, som er et klassisk stort avisformat (38 * 61 cm.) og tabloid, som cirka svarer til et A3-ark i størrelsen. Siden starten af århundredet har de fleste aviser omlagt deres design til tabloidformat. Avisens formatstørrelse har betydning for både journalistik, design, billeder og grafik, fordi der er stor forskel på hvor meget plads, der er på siderne.

Der er nogle helt faste grundelementer og journalistiske begreber i et avisdesign. Her er de vigtigste:

Rubrik. Artiklens overskrift kaldes en rubrik. Rubrikken fortæller helt kort, hvad artiklen handler om. Ofte kan man aflæse historiens vinkel allerede i rubrikken. Man siger gerne, at en god rubrik er ’dækkende, vækkende og æggende’. Det vil sige: rubrikken skal fortælle, hvad historien handler om, gøre læseren nysgerrig og give læseren lyst til at læse videre. Der er sjældent punktum, komma eller andre tegn i en rubrik.

Underrubrik. I de fleste aviser og webmedier står der et meget kort resume af artiklens vigtigste pointer og vinkel lige under rubrikken. Dette lille stykke tekst kaldes underrubrikken eller manchetten, og den står ofte med fed skrift.

Brødtekst. Brødteksten er selve indholdet i artiklen. Brødteksten hedder som den gør, fordi den er hovedindholdet eller ”rugbrødet”, mens resten af tekstens elementer blot er tilbehør. Brødteksten er typisk sat op i spalter. De korte linjer gør det nemmere at læse teksten.

Mellemrubrikker. Brødteksten er typisk inddelt i afsnit, som hver har en mellemrubrik. En mellemrubrik er en slags under-overskrift, som fortæller eller giver en prøvesmag på, hvad man kan læse i netop dette afsnit. Mellemrubrikker gør det også nemmere for læseren at hoppe rundt i teksten og finde de afsnit, der interesserer ham eller hende mest.

Byline. En byline er navnet på den eller de journalister, der har skrevet artiklen. Ordet byline er engelsk og kommer af det engelske ord by, om betyder ’(skrevet) af’. Lidt afhængig af avisens design står journalistens byline typisk lige før eller lige efter brødteksten.

Sidehoved. Sidehoved er de oplysninger, der står øverst på avissiden. Det kan fx være dato, sidetal og stofområde.

Fremhævet citat. Hvis en kilde siger noget særligt skarpt, rammende eller malende kan man tage citatet og forstørre det eller fremhæve det med fed skrift et iøjnefaldende sted på siden eller webstitet. Det kan lokke læserne til at læse hele artiklen.

Trompet. En trompet er et enkelt ord, udsagn eller spørgsmål, der står foran rubrikken eller umiddelbart inden brødteksten. Det kan sige noget om, hvad artiklen handler om. Eksempler på trompeter kunne være ’Afsløring’, ’Terror’ eller ’OL’.

Billede og billedtekst. Mange af de større artikler i avisen er ledsaget af et foto, en illustration/tegning eller en grafik. Fotos i en avis er typisk pressefotos. Billedteksten kan enten rumme en information fra artiklen eller en helt ny information. En god billedtekst spiller sammen med billedet og gør noget mere end blot at beskrive, hvad der er på billedet.

Grafik og faktaboks. Faktuelle oplysninger fra artiklen kan samles i en faktaboks eller illustreres i en grafik ved hjælp af fx grafer, diagrammer eller figurer. Det er en måde at samle og nedkoge en masse informationer.

Læs <media 2638 _blank - "Artiklen vises i nyt vindue">Det gode layout</media>, en artikel i pdf-format af Ole Munk, Avisen i undervisningen (2012), der illustrerer grundprincipperne beskrevet ovenfor.

To top

Trykte avisers layout - af Maj Ribergaard og Ole Munk

:

Design af webaviser - af Ole Munk

To top

Nogle fagudtryk om avisproduktion og genrer

Denne artikel er inspireret af et afsnit i Søren Kjørups Medier og mennesker, 1999. Redigeret af dansklærer på Køge Gymnasium

Her gennemgår vi nogle fagudtryk fra avisens verden. Læg mærke til at der i flere tilfælde er forskel på hvad vi til daglig kalder bestemte fænomener og hvad bladverdenens egne folk kalder dem.

Brødteksten er hovedteksten eller den løbende tekst, altså alt det der ikke er overskrifter osv.

Deadline er sidste frist for aflevering af stof som skal nå med i en bestemt udgave.

Forrider er betegnelsen for den lille 'over-overskrift' som nogle aviser bruger for at fortælle hvilken genre det følgende stykke tekst tilhører - altså om det er en 'kronik' eller en 'kommentar' eller hvad.

Ingress - se 'manchet'.

Layout betegner placeringen af alle de visuelle elementer på en avisside eller et helt opslag (to sider over for hinanden). Mere konkret går layout-arbejde (se også 'ombrydning') ud på at bestemme hvordan tekst og billeder skal placeres, og hvilken typografi der skal vælges. De fleste aviser har en grundform som de følger fra nummer til nummer. Det samme gælder for andre periodiske tryksager som ugeblade og tidsskrifter. På den måde sørger man for at læseren 'føler sig hjemme', og hurtigt kan orientere sig i forskellige stoftyper osv.

Manchet eller ingress: den korte indledning til en artikel der ofte indeholder artiklens hovedpointe. Manchetten plejer at have en anden (mere fremhævet) typografi end brødteksten.

Mellemrubrik - se 'rubrik'.

Overskrift hedder rubrik på avissproget.

Plakat er bladverdenens betegnelse for det vi andre kalder 'spiseseddel', altså de små og efterhånden også ret store reklameark som aviserne bekendtgør deres vigtigste historier på hver dag, og som kioskerne har siddende udenfor.

Redaktionsmødet er det daglige møde hvor stof og arbejdsfordeling for næste dags og de nærmeste dages aviser drøftes. Ofte gennemgås også dagens produkt. De fleste større aviser har særlige redaktionsgrupper for de faste stofområder: nyhedsredaktionen, den politiske redaktion, sportsredaktionen, kulturredaktionen, osv. Meget af planlægningen sker i disse grupper, og det centrale redaktionsmøde kan have varierende funktion fra avis til avis.

Redaktionssekretariatet er så at sige 'hjertet' i redaktionen. I redaktionssekretariatet arbejder en gruppe journalister - redaktionssekretærer - der har ansvaret for at udforme det endelige produkt. Hovedlinjerne for hvad der skal stå i avisen, er fastlagt på redaktionsmødet, men redaktionssekretariatet står for den endelige stofudvælgelse, og det er her man bestemmer hvordan sagerne skal præsenteres. Redaktionssekretærerne placerer og forkorter stoffet, vælger ofte billeder som beskæres og placeres (eventuelt i samarbejde med særlige layoutere), skriver overskrifter, ingresser og forsidehenvisninger; undertiden omskriver redaktionssekretærerne også det stof de får ind.

Rubrik er bladverdenens ord for det vi andre kalder»overskrift« - og det er kun den 'øverste' overskrift der kaldes sådan; den lige under (med lidt mindre skrift) kaldes underrubrik. Overskriften over et afsnit i brødteksten kaldes mellemrubrik. 

Spiseseddel - se 'plakat'.

Underrubrik - se 'rubrik'.

 

 

Avisens genrer

Det store skel mellem genrerne i radio og fjernsyn går mellem fiktion og virkelighedsskildring. Sådan er det ikke i forbindelse med avisen. Ganske vist indeholder avisen både faktastof og ren fiktion, men det sidste spiller en helt underordnet rolle; fiktionsstoffet indskrænker sig til tegneserierne, måske et enkelt digt i ny og næ, og (især før i tiden) kapitler af en fortsat roman.

Det store skel mellem avisens genrer har derfor en anden karakter: På den ene side finder vi de genrer der formidler information (hvad enten det nu er sensationer eller seriøse oplysninger om politik og forretningsliv), og på den anden side har vi de genrer der formidler meninger. Og for den traditionelle, professionelle journalistiske etik er netop skellet mellem på den ene side beretningen om hvad der faktisk er sket i verden og på den anden side tilkendegivelsen af meninger om dette, et af de vigtigste skel overhovedet.

Blandt de informative genrer, informationsgenrerne, er nyhedsartiklen, reportagen og interviewet de vigtigste.

'Meningsgenrerne' (også kaldet opinionsgenrer) falder i to grupper, nemlig dels dem der har avisens egne faste eller løsere - medarbejdere som skribenter, fx featureartikel, og dels dem hvis forfattere er læserne eller andre uden tilknytning til redaktionen, fx læserbreve, debatindlæg og kronik.

To top

Billeder i aviser - af Peter Holmboe

Peter Holmboe har udgivet bogen Flipped learning, 2014.

To top

dansksiderne.dk | © Forlaget Dansksiden.dk og forfatterne 2017 | CVR 27301754 | ISBN 978-87-998642-0-1 | Kontakt