Herunder bringes forskellige læreres artikler om nogenlunde samme danskfaglige delemne.

Hensigten med at bringe flere artikler om samme emne er, at du selv kan vælge, hvilken af teksterne der efter din mening er mest anvendelig i den sammenhæng, du skal bruge den.

Artikel af Gunnar Mühlmann, tidligere lektor på Espergærde Gymnasium og HF.

Indledende betragtninger

Synssansen er konge i billed-kommunikationen. I billedets verden (undtaget multimedier) er man afskåret fra at kommunikere med følesansen, lugtesansen og høresansen, i videre forstand (som regel) også sprog.

Et billede kan således opfattes som en koncentreret visuel kommunikationsvej. Som en døv spontant udvikler en bedre synssans, er billedet afhængigt af en kulturhistorisk evolution af synssansen. Billedet så at sige tvinger de andre sanseveje ind på synssansens motorvej.

Faktisk optager denne fjernsans 70% af det moderne menneskes sansehorisont.

Vi siger f. eks: Har du set den koncert?, hvor vi faktisk burde sige :Har du hørt den koncert..

I middelalderen spillede nærsanserne en langt større rolle end de gør i dag.

Det middelalderlige menneskes evne til at 'overgive' sig til ikke-overjegs-styrede nærsanselige 'glæder' (mad, sex osv) eller 'sorger' (sult, krig, tortur, sygdom) var langt mere åbenbar. Først med den overjegstyrede selvbeherskelse, der kendetegner 'moderne' samfund, tager synssansen førertrøjen på.

Middelaldermenneskets evne til at afkode visuelle budskaber var tilsvarende mindre. F. eks er den visuelle kommunikation i et kalkmaleri 'primitiv' i forhold til Leonardos Da Vincis maleri af Mona Lisa.

Vi er blevet 'fjernsynede' - 'langsynede' og i højere og i højere grad dygtige til at afkode et billedes visuelle virkemidler og fortælling. Evnen til lynhurtigt at afkode hastigt sammenklippede film eller overskue komplekse websites er klart bedst hos unge mennesker. (Som gymnasielærer i dansk har det tit slået mig hvor skarpsindige eleverne er til at aflæse billeder).

Komposition

Midten er ofte et kompositorisk samlingspunkt. De figurer, der er placeret i billedets lodrette midterakse har særlig indholdsmæssig betydning.

Symmetri omkring midteraksen giver billedet et statisk præg.

Venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader, uden at billedet vælter.

Læseretningen er i vores kultur fra venstre mod højre.

Diagonalkomposition giver et billede dynamik.

Det gyldne snit: I stedet for at placere de vigtigste billedelementer direkte i midten kan man forskubbe dem lidt. fra antikken har man kendt formlen for det gyldne snit, der siges at dele en linie eller flade på det smukkeste sted. I en billedflade bliver der fire gyldne snit, og i deres skæringspunkter kan vigtige indholdsmæssige elementer være anbragt.

Rum

Rum skabes i et billede ved at gøre nære ting store og fjerne ting små, samt ved at gøre farverne koldere og mere slørede i baggrunden.

Overlapning og repoussoir er betegnelser for rumskabende virkemidler.

Overlapning er der tale om, når billedelementer overlapper/dækker dele af andre billedelementer, der derfor opleves at være 'bagved' de overlappende billedelementer.

Repoussoir er betegnelsen for en stor forgrundsfigur, der ligefrem skubber resten af billedet bagud.

Forgrund, mellemgrund, baggrund er en inddeling af billedet i dybden.

Centralperspektivet har været vigtig for organiseringen af billedrummet lige fra renæssancen. Alle billedets indadgående linier(= ortogonaler) mødes i ét punkt: forsvindingspunktet. Det er væsentligt for billedets tolkning at finde dets forsvindingspunkt.

Opløsning af rumvirkningen sker i modernismen. man kan lave 'flade' billeder som i middelalderen eller lade hver ting i billedet have sit eget perspektiv.

Billedafskæring

En kraftig beskæring af motivet kan være med til at understrege billedets karakter af et virkelighedsudsnit: Virkeligheden fortsætter der, hvor billedet holder op. Når man derimod gengiver motivet ubeskåret, er dette med til at underbygge en opfattelse af billedet som et afsluttet hele, der er noget andet og mere end en afspejling af virkeligheden.

Synsvinkel

Synsvinkel er betegnelsen for betragterens stilling i forhold til billedets motiv.

Normalperspektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren er på højde med motivet. (Anvendelsen af normalperspektiv markerer en holdning til motivet?)

Frøperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages nedefra. Anvendelsen af frøperspektiv markerer en holdning til motivet.

Fugleperspektiv er en synsvinkel, hvor motivet iagttages ovenfra.

Anvendelsen af fugleperspektiv kan markere en holdning til motivet.

Bevægelse

Når man taler om begrebet om bevægelse i et billedet, har det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.

Statisk: Et statisk billede hviler kompositorisk i sig selv. Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat giver ro.

Dynamisk: Uregelmæssige former og diagonallinjer skaber spænding og uro.

Rytmisk: Når bestemte former i et billede gentages med variationer, taler man om rytmisk bevægelse.

Lys

Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egen-skygger. Slagskygge er den skygge, ting kaster på jorden, og egen-skygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med til at tydeliggøre tingenes form i billeder.

Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset kommer.

Belysningslys kommer fra en angivet lyskilde, f.eks. en lampe eller et vindue.

Symbolsk lys er lys, som ikke har en naturlig lyskilde. traditionelt kommer det fra Gud og det rammer 'de gode'. 'De onde' derimod står i skygge. At lys symboliserer noget godt og mørkt noget ondt bruges i mange sammenhænge. Ophævelse af en samlet belysning findes i modernismen, hvor montageformen og collageformen betyder, at hver ting er forskelligt belyst.

Farver

Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver er dannet af.

Blandes grundfarverne indbyrdes. får man de sekundære farver orange grøn og violet. Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de øvrige nuancer. Vær også opmærksom på sort/hvide billeder.

Komplementærkontrasten er den størst mulige farvekontrast mellem to farver.

Billeder, hvori der arbejdes med de farver, der ligger længst fra hinanden i en farvecirkel: Blå/orange - gul/violet - rød/grøn - virker stærke og ofte glade.

Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver. De varme farver kan bruges til at udtrykke varme følelser, erotik eller glæde. Kold farveharmoni dannes af blå-grønne farver. De kolde farver kan bruges til at udtrykke kolde følelser eller noget sagligt, nøgternt.

Farvesymbolik forekommer i bestemte billedgenrer og en farve kan have mange betydninger, så man må se nøje på sammenhængen. Farvesymbolikken i moderne reklamer er som regel let at afkode, for den er beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det være sværere at afgøre, om en farve fungerer symbolsk.

Kropssprog

Ved en formel billedanalyse er det vigtigt at bemærke evt. personers kropssprog.

En stor del af den menneskelige hjerne er programmeret til at aflæse kropssprog.

Her spiller ansigtets forskellige udtryk en central rolle.

Ansigtsmimik - Mona Lisa effekten

Læg især mærke til ansigtets (-ernes) udtryk: dets mimik.

Skizofrene og autister er ikke i stand til at aflæse mimik og kropssprog.

At aflæse 'ansigters' forskellige udtryk har spillet en central rolle i millioner af år. Krybdyr har ingen mimik, en slange kan ikke smile. Men allerede hos primater, især menneskeaber, har mimikken en afgørende betydning for overlevelse i sociale sammenhænge. Disse basale artshistoriske sammenhænge spiller jævnfør de indledende betragtninger over synssansens kardinalrolle en endnu større rolle i billedets univers. Verdens måske berømteste billede har sit sfinxagtige mysterie skjult i en mund: smiler Mona Lisa?

Kroppen

Lukket kropssprog betyder, at personerne med arme, ben og ansigtsudtryk markerer, at de lukker af for omverdenen.

Åbent kropssprog betyder, at personerne markerer åbenhed og imødekommenhed over for verden og evt. andre personer i billedet.

Personernes placering i forhold til hinanden

Bestem evt. antal, alder, køn, påklædning etc. Derefter kan man undersøge personernes placering i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne dvs. i hvilket rum de udfolder sig i: Er personerne placeret tæt ved hinanden betyder det også nærhed i overført betydning. Er de placeret langt fra hinanden, har de ikke meget med hinanden at gøre - eller er de måske endda fjendtlige over for hinanden.

Blikretningen har stor betydning i denne sammenhæng.

Vær opmærksom på eventuelle modsætningspar såsom mand/kvinde - overklasse/underklasse - ung/gammel -magt/afmagt (styrke/svaghed) etc.

Under og især efter en formel analyse af et billede er det en fordel med en kunsthistorisk viden til periodens billedsprog, dvs. hvordan man på det givne tidspunkt plejer/plejede at give billedmæssigt udtryk for bestemte ting.

Billedets fortælling

Har man identificeret ting og personer, bliver det næste skridt at afgøre, hvad der egentlig foregår på billedet. Mange billeder kan opfattes som illustrationer af en hændelse eller et hændelsesforløb. Man kan da spørge, hvad der er gået forud for situationen på billedet, og hvad der evt. vil følge efter.

Symboler og tegn

En præcis beskrivelse af billedets motiv og fortælling vil ofte forudsætte en fortolkning af billedets symboler og tegn. ikke kun de egentlige symboler, men også den betydning, der ligger f.eks. i ansigtsudtryk, bevægelser, gestik, attituder, placering, størrelsesforhold, kontakt, særlig farveanvendelse og anvendelse af lys/skygge.

Billedets budskab

Vi er nu ovre i det mere generelle spørgsmål om billedmagerens hensigt med billedet, som det fremgår af det samlede billedudtryk. I nogle billedtyper som f.eks. politiske karikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige, enten fordi billedmageren har søgt 'objektivt' at registrere virkeligheden, eller fordi Han/hun har gjort sit arbejde åbent for flere fortolkninger.

Afsender / modtager

Endelig kan man søge nærmere at bestemme billedets funktion/hensigt. Hvem er afsender af billedet? Er det kunstneren eller løser han/hun blot en bunden opgave? Hvem er billedet beregnet for? Har det været tiltænkt et snævert publikum, privatlivet eller offentligheden? Hvad er billedet beregnet til? Har det skullet pynte, præsentere, minde om, meddele, overtale eller provokere.

Historisk sammenhæng/ideologi

Bestemmelse af de menneskelige- og samfundsopfattelser, der ligger bag det billedmæssige udtryk, og placering af billedet i dets samfundsmæssige sammenhæng/kontekst.

Man kan se materialet i forhold til andre billeder og tekster. Men kan udlede de oplysninger, der ligger ud over, hvad billedmageren måske bevidst har villet fortælle, dvs. de værdiforestillinger og holdninger, der sætter sig igennem bag om ryggen på billedets afsender. Hvad siger billedet om billedmagerens ofte ubevidste grundopfattelser og i hvilket omfang er disse grundforestillinger udtryk for en bestemt tid og/eller samfundsgruppe?

Syntagmer

Syntagmer betyder 'læseveje' og har - i billedanalytisk sammenhæng - noget at gøre med, hvordan man læser modsætning eller sammenhørighed mellem billedelementer og derudfra tolker en betydning.

1. Kontrastprincippet: Konkurrerende syntagmer, dvs. forskelle mellem billedelementer (i farve, størrelse, form, placering mv.) kan skabe spænding, opmærksomhed, uro m.m.
2. Nærhedsprincippet: Alt, hvad der står sammen, forbindes.
3. Lighedsprincippet: Mindst én fællesnævner i to eller flere objekter.
4. Linjer og figurer: a) harmoniske eller uharmoniske, b) dynamiske eller statiske?
5. Signalfunktion: Opmærksomheden fanges af fremhævede farver, linjer eller figurer. eks: Supermarkedernes anvendelse af gul og orange i forbindelse med lanceringen tilbud.
6. Symbolfunktion: I forlængelse af pkt. 2 om lighedsprincippet: Peger farver, linjer eller figurer på en 'dybere betydning' på et andet plan? (Billedplanet) eks: et hjerte, en rose, manden med leen, Thors hammer etc.

Enkelt-billeder som fotografier, tegninger og malerier kaldes faste billeder eller stabile billeder. Film kaldes for levende billeder.

PS: Nedennævnte virkemidler bruges også i film.

Når du skal analysere et fast billede (et kunstbillede i form af et maleri, et reklamebillede mv.), skal du:

• BÅDE undersøge, hvilke karakteristiske virkemidler der bruges i billedet
• OG overveje, hvorfor afsenderen (maleren, fotografen, reklamedesigneren) har valgt at bruge netop dét virkemiddel/dé virkemidler på dén bestemte måde. Eller man kan også sige, at du skal overveje, hvilken indholdsmæssig betydning det visuelle virkemiddel tilfører billedet?

1. Billedanalysens intro

Inden du kaster dig ud i selve analysen af et konkret billedes virkemidler, skal du indlede med at redegøre for:

• hvem afsenderen er
• hvem den sandsynlige målgruppe er (især relevant i forbindelse med analyse af reklamebilleder)
• hvad billedets motiv/'fortælling' er. Dvs. at du skal beskrive:
  • hvad du ser på kunstbilledet og sammenfatte i få ord, hvad det er for en situation/et scenarie, der afbildes
  • hvad du ser på reklamebilledet og sammenfatte i få ord, hvad det er for en situation/et scenarie, der afbildes, og hvilken vare eller ydelse der reklameres for.

Undersøg derefter følgende forhold:

2. Komposition:

• a) Geometriske figurer: Er der én eller flere geometriske figurer, som kan beskrive billedets komposition (opbygning), f.eks. trekant, cirkel, slange, halvcirkel, firkant?
• b) Linjeføring: Er der linjer, som kan have betydning for forståelsen? Horisontale (vandrette), vertikale (lodrette) eller diagonale (skrå) linjer eller bevægelser? Medvirker linjeføringen til, at der opleves at være bevægelse eller stilstand i billedet, eller er der både dynamisk (bevægelse, fart) og statisk (stilstand) linjeføring? (Dominans af ret linjeføring medvirker som regel til rolig, statisk bevægelse, mens skrå (diagonal) og uregelmæssig linjeføring medvirker til oplevelse af bevægelse).
• c) Beskæring og forgrund, mellemgrund og baggrund: Hvad der befinder sig i hhv. forgrund, mellemgrund og baggrund. Er der noget, som peger ud af billedet, noget som er 'skåret over'? Foregår der noget i forgrunden eller baggrunden, som påkalder sig opmærksomhed?

Læs om billedkomposition på Dansk Wikipedia, hvor der bl.a. vises eksempler på forskellige kompositionsformer. Eller endnu bedre er måske denne side om balance i billedet på museet Kunstens hjemmeside.

3. Synspunkt

• Er det kendetegnende for billedets motiv, at det er set på lang afstand eller kort afstand? Se eksempler på forskellige såkaldte synspunkter i billeder.

4. Farver

• Hvilke farver er der i billedet?(Læs på kunsten.dk om: kolde og varme farver)?
• Bruges der lyse eller mørke farver?
• Komplementærkontrast (Læs på Dansk Wikipedia om komplementærkontrast)?

Læs eventuelt også mere om farver på museet Kunstens hjemmeside.

5. Lysforhold

• Hvordan er lys og skygge fordelt i billedet?
• Er der tale om naturligt lys (lys fra solen), kunstigt lys (lamper, stearinlys mv.) eller et symbolsk (lys, der fx symboliserer et 'guddommeligt' lys)?

6. Perspektiv/billedvinkel

• Hvordan er perspektivet (også kaldet billedvinkel)? Normal-, fugle eller frøperspektiv?
• Hvor er vi som iagttagere/beskuere placeret? Hvilken rolle er tiltænkt os - er der kommunikation mellem noget eller nogen, der er i billedet, og os, der beskuer det?

Læs om perspektiv/billedvinkel.

Af dansk- og religionslærer, Frank Stærfeldt Byrnel, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg.

1. Hvad ser du på billedet?

• beskriv det fysiske rum: naturelementer, kulturelementer, tidselementer
• beskriv menneskene: handlinger, bevægelser, relationer, kontakt, basale følelser, udseende, påklædning, alder, køn

2. Hvordan er billedet opbygget?

• Linier og former: diagonaler, l-linier, trekant, cirkel, gyldent snit
• Billedelementers placering, retning
• Lys, farver: Kontrast, komplementærfarver, balance, hård/blød
• Perspektiv: frø-, fugle-og normalperspektiv, fortegning/forvrængning
• Fokusering og beskæring.

3. Foreløbig tolkning

• Brug iagttagelserne, du har gjort i punkt 1 og 2

4. Hvilken sammenhæng indgår billedet i?

• Billedet som kommunikation:
  • Hvem er billedets afsender?
  • Hvem er billedets modtager?
  • Hvem ser det? Hvem er det rettet til?
  • Hvilken hensigt har det?

• Hvordan er virkelighedsgengivelsen - realistisk, ikke realistisk?
• Hvilken sammenhæng er der mellem afsenderens hensigt med billedet og dets konkrete indhold?

5. Hvilke værdiforestillinger ligger der i billedet?

• Hvilke værdiforestillinger/ideologiske holdninger om samfundet kommer direkte eller indirekte til udtryk i billedet?
• Hvilke værdiforestillinger/ideologiske holdninger om mennesket og dets tilværelse (meningen med livet) kommer direkte eller indirekte til udtryk i billedet?
• Er værdiforestillinger, de ideologiske holdninger tilsigtede fra afsenderens/kunstnerens side?

6. Endelig tolkning

Brug iagttagelserne fra punkt 3, 4 og 5:

• Bestem billedets genre
• Bestem billedet set i en menneskelig/psykologisk, samfundsmæssig, tidsmæssig, kulturel, økonomisk, social og/eller ideologiskkomtekst (= sammenhæng)

7. Personlig vurdering

• Hvordan virker billedet på dig selv? Hvad får det dig til at tænke over?

Noter:

Det gyldne snit: Siden antikken har det gyldne snit været kendt som det mest harmoniske eller smukkeste sted at dele en linje eller en flade.

I et billede kan man lægge fire gyldne snit, to vandrette og to lodrette:

Ofte er centrale motivdele netop placeret i de gyldne snit eller i deres skæringspunkter (de gyldne punkter).

Man kan finde det gyldne snit, ved at lægge en linje ind i et billede enten vandret eller lodret, der deler billedet i to dele, således at forholdet mellem den største og den mindste del er 1,618:1.

Komplementærfarver: Komplementærfarver danner kontrast, fx mellem rød-grøn, orange-blå, gul-violet mv.

Komplementærfarver er to farver der er diametralt modsatte af hinanden i farvecirkelen. Der er derfor kun én farve der er komplementærfarve til en anden farve:

Komplementærkontrasten bliver ofte anvendt, fordi komplementærfarver forstærker hinanden (øger hinandens 'strålekraft') og samtidig er de harmoniske når de bliver sat sammen.

Blandes to komplementærfarver bliver farven til en neutral gråsort farve.

Af Leif Schou Jensen, pensioneret lærer fra Aabenraa Statsskole.

(Efter 'huskesedlen' følger en mere udførlig analysemodel!)

1. Hvilken type billede (genre) drejer det sig om? (Portræt, landskabsmaleri, reportagefotografi, reklame etc.) - Altså, hvilken funktion har været tilsigtet?
   • Giv en kort beskrivelse af billedets motiv og tema:
   • Hvad forestiller billede. Hvilke situationer, handlinger og problemer drejer det sig om?
   • Fortæller billedet en historie?

2. Gør rede for kunstnerens synsvinkel (normal-, fugle- eller frøperspektiv) og afgrænsninger af motivet (beskæring). Altså:
   • Hvordan tvinges vi til at se på det afbildede?
   • Hvilken betydning har det?

3. Beskriv billedets komposition (opbygning). Kom herunder ind på:
   • de dominerende linjer (vandret, lodret, diagonal)
   • billedcentrering (hvad er gjort til centrum i billedet?)
   • motivdominanter (hvilke elementer/personer osv. er der lagt særlig vægt på?)
   • kontrast- og parallelvirkninger

4. Undersøg lys- og farvevirkninger: farvevalg, lys/mørke, modlys, medlys
5. Hvad siges der krops- og tingssprogligt i værket? (Marmor udstråler f.eks. typisk kulde og hårdhed, ild udstråler varme og sensualitet. En hund ved sin herres fødder udstråler trofasthed osv.).
6. Overvej om der er symbolik i billedet. Hvad bruges symbolikken til? Kan billedet - som fx H.C. Andersens eventyr - forstås på flere planer?
7. Sammenfat det foregående ved at redegøre for billedets stemning (konnotationer, dvs. billedet og dets associationer/medbetydninger).
8. Formulér billedets værdisystem ud fra nogle overordnede begrebspar som feks.: natur/kultur, 'godt'/'ondt', pligt/lyst, arbejde/fritid, himmelsk/jordisk, mandligt/kvindeligt, privat/offentligt eller lignende.
9. Perspektivering: Sæt billedet ind i en større kontekst, f.eks. kunsthistorisk, kulturhistorisk, materialhistorisk.

***

Mere udførlig analysemodel:

Komposition

Midten er ofte et kompositorisk samlingspunkt. De figurer, der er placeret i billedets lodrette midterakse har særlig indholdsmæssig betydning.

Symmetri omkring midteraksen giver billedet et statisk præg. Venstre side kan normalt bære de tungeste og største flader uden at billedet vælter. Læseretningen er i vores kultur fra venstre mod højre.

Diagonalkomposition giver et billede dynamik.

Det gyldne snit: I stedet for at placere de vigtigste billedelementer direkte i midten kan man forskubbe dem lidt. Fra antikken har man kendt formlen for det gyldne snit der siges at dele en linie eller flade på det smukkeste sted. I en billedflade bliver der fire gyldne snit, og i deres skæringspunkter kan vigtige indholdsmæssige elementer være anbragt.

Rum skabes i et billede ved at gøre nære ting store og fjerne ting små, samt ved at gøre farverne koldere og mere slørede i baggrunden.

Forgrund, mellemgrund, baggrund er en inddeling af billedet i dybden.

Centralperspektivet har været vigtig for organiseringen af billedrummet lige fra renæssancen. Alle billedets indadgående linier (= ortogonaler) mødes i ét punkt: forsvindingspunktet. Det er væsentligt for billedets tolkning at finde dets forsvindingspunkt.

Opløsning af rumvirkningen sker i modernismen. Man kan lave "flade" billeder som i middelalderen eller lade hver ting i billedet have sit eget perspektiv.

Billedafskæring: En kraftig beskæring af motivet kan være med til at understrege billedets karakter af et virkelighedsudsnit: Virkeligheden fortsætter der hvor billedet holder op. Når man derimod gengiver motivet ubeskåret, er dette med til at underbygge en opfattelse af billedet som et afsluttet hele der er noget andet og mere end en afspejling af virkeligheden.

Synsvinkel: Synsvinkel er betegnelsen for betragterens stilling i forhold til billedets motiv:

• Normalperpektiv er den neutrale synsvinkel, hvor betragteren er på højde med motivet. (Anvendelsen af normalperspektiv markerer en holdning til motivet?)
• Frøperspektiv er en synsvinkel hvor motivet iagttages nedefra. Anvendelsen af frøperspektiv markerer en holdning til motivet.
• Fugleperspektiv er en synsvinkel hvor motivet iagttages ovenfra. Anvendelsen af fugleperspektiv markerer en holdning til motivet.

Bevægelse

Når man taler om begrebet om bevægelse i et billedet, har det ikke umiddelbart noget at gøre med om billedet viser et motiv i bevægelse.

Statisk bevægelse. Et statisk billede hviler kompositorisk i sig selv. Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat giver ro.

Dynamisk bevægelse. Uregelmæssige former og diagonallinjer skaber spænding og uro.

Rytmisk bevægelse. Når bestemte former i et billede gentages med variationer, taler man om rytmisk bevægelse.

Lys

Naturligt lys fra himlen giver normale slagskygger og egenskygger.

Slagskygge er den skygge, ting kaster på jorden, og egenskygge er de skyggevirkninger, lyset skaber på tingene, som er med til at tydeliggøre tingenes form i billeder. Begge former for skygge markerer tydeligt, hvorfra lyset kommer.

Farver

Grundfarverne gul, blå, rød er de farver alle andre farver er dannet af.
Blandes grundfarverne indbyrdes, får man de sekundære farver orange, grøn og violet. Ved at blande disse seks farver indbyrdes opnås de øvrige nuancer. Vær også opmærksom på sort/hvide billeder.

Komplementærkontrasten er den størst mulige farvekontrast. Billeder hvori der arbejdes med de farver der ligger længst fra hinanden i en farvecirkel: Blå/orange - gul/violet - rød/grøn - virker stærke og ofte glade. Varm farveharmoni dannes af gul-rødlige farver.

De varme farver kan bruges til at udtrykke varme følelser, erotik eller glæde. Kold farveharmoni dannes af blå-grønne farver.

De kolde farver kan bruges til at udtrykke kolde følelser eller noget sagligt, nøgternt.

Farvesymbolik forekommer i bestemte billedgenrer og en farve kan have mange betydninger, så man må se nøje på sammenhængen. Farvesymbolikken i moderne reklamer er som regel let at afkode, for den er beregnet for moderne betragtere. I et gammelt billede kan det være sværere at afgøre om en farve fungerer symbolsk.

Kropssprog

Ved en formel billedanalyse er det også vigtigt at bemærke eventuelle personers kropssprog. Læg især mærke til ansigtets (-ernes) udtryk/"mimik".

Lukket kropssprog betyder, at personerne med arme, ben og ansigtsudtryk markerer at de lukker af for omverdenen.

Åbent kropssprog betyder at personerne markerer åbenhed og imødekommenhed over for verden og eventuelt andre personer i billedet.

Personernes placering i forhold til hinanden: Bestem evt. antal, alder køn, påklædning etc. Derefter kan man undersøge personernes placering i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne dvs. i hvilket rum de udfolder sig i. Er personerne placeret tæt ved hinanden, betyder det også nærhed i overført betydning. Er de placeret langt fra hinanden, har de ikke meget med hinanden at gøre - eller er de måske endda fjendtlige over for hinanden.

Blikretningen har stor betydning i denne sammenhæng.

Fortolkning / budskab

Kunsthistorisk viden

Under og især efter en formel analyse af et billede er det en fordel med en kunsthistorisk viden til periodens billedsprog, dvs. hvordan man på det givne tidspunkt plejer/plejede at give billedmæssigt udtryk for bestemte ting. Se på: Hvad/hvem billedet forstiller - i nogle tilfælde vil det ud fra billedteksten være indlysende hvad /hvem billedet forestiller. I andre tilfælde kan der være behov for en nærmere undersøgelse.

Billedets historie

Har man identificeret ting og personer, bliver det næste skridt at afgøre, hvad der egentlig foregår på billedet. Mange billeder kan opfattes som illustrationer af en hændelse eller et hændelsesforløb. Man kan da spørge hvad der er gået forud for situationen på billedet, og hvad der evt. vil følge efter.

Symboler og tegn

En præcis beskrivelse af billedets motiv og fortælling vil ofte forudsætte en fortolkning af billedets symboler og tegn - ikke kun de egentlige symboler, men også den betydning der ligger f.eks. i ansigtsudtryk, bevægelser, gestik, attituder, placering, størrelsesforhold, kontakt, særlig farveanvendelse og anvendelse af lys/skygge.

Billedets budskab

Vi er nu ovre i det mere generelle spørgsmål om billedmagerens hensigt med billedet som det fremgår af det samlede billedudtryk. I nogle billedtyper som f.eks politiske karikaturtegninger er budskabet ret entydigt. Andre billeder er flertydige, enten fordi billedmageren har søgt 'objektivt' at registrere virkeligheden, eller fordi han/hun har gjort sit arbejde åbent for flere fortolkninger.

Vær i denne forbindelse opmærksom på eventuelt direkte eller indirekte budskab i form af opstilling af modsætningspar i billedet såsom: mand/kvinde - overklasse/underklasse - ung/gammel - magt/afmagt - styrke/svaghed etc.

Afsender / modtager

Endelig kan man søge nærmere at bestemme billedets funktion/hensigt. Hvem er afsender af billedet? Er det kunstneren eller løser han/hun blot en bunden opgave? Hvem er billedet beregnet for? har det været tiltænkt et snævert publikum, privatlivet eller offentligheden? Hvad er billedet beregnet til? Har det skullet pynte, præsentere, minde om, meddele, overtale eller provokere.

Historisk sammenhæng/ideologi

Bestemmelse af de menneskelige- og samfundsopfattelser, der ligger bag det billedmæssige udtryk, og placering af billedet i dets samfundsmæssige sammenhæng. Man kan se materialet i forhold til andre billeder og tekster. Men kan udlede de oplysninger der ligger ud over, hvad billedmageren bevidst har villet fortælle, de værdiforestillinger og holdninger der sætter sig igennem bag om ryggen på billedets afsender. Hvad siger billedet om billedmagerens ofte ubevidste grundopfattelser og i hvilket omfang er disse grundforestillinger udtryk for en bestemt tid og/eller samfundsgruppe?