Billedsprog

Troper og figurer - af lærer på Køge Gymnasium

Når vi taler om figurer i stilistisk forstand, forstår vi det umiddelbart som nogle genkendelige former i sproget, der appellerer til vores følelser og intellekt.

En særlig gruppe af sproglige figurer har med billedsprog at gøre og kaldes for troper.

Ved troper forstår vi altså en bestemt form for billedsprog, der spiller på paralleliseringer af et realplan og et billedplan. Ordenes udtryk og indhold sættes i nyt spil med hinanden og tvinger læseren til at se det beskrevne i nyt lys.

Her er de systematiseret med den enkleste direkte sammenligning først og allegoriens totale symbolik som den mest udviklede form for billedsprog sidst. Hyperbel, litote og eufemisme er tre særlige omskrivningsformer til overdrivelse, underdrivelse og forskønnelse.

  • sammenligning
  • metafor (klichéer og ordsprog)
  • besjæling (personifikation)
  • allegori
  • hyperbel
  • litote
  • eufemisme

Sammenligning

Ved sammenligning er sammenhængen mellem realplan og billedplan åbenlys, enten ved udtryk som: "Det ligner en ..." "Det virker som om ..." og ofte er det reelle og billedet bundet sammen af som eller som om.

Metafor

Billedsprog uden sammenligningens som og som om. Metaforen står i stedet for det reale element: "Der er flaskehalsproblemer på motorvejene" og "Klap lige hesten". "En sølvmave for enden af en grønblå tunnel ...", "Han mærkede urskellettet krympe i sig ..." og mange flere.

Man kan kalde klicheer og ordsprog for uproduktive eller døde metaforer. De er uproduktive i den forstand, at de er umiddelbart billeddannende uden at aktivere læserens intellekt i samme grad som ægte metaforer.

Klicheen er et udtryk, som engang var slående, men som er fortærsket af for ofte brug. Eksempler: "Det er svært at plukke håret af en skaldet." og "Kun fantasien sætter grænser."
Ordsprog gengives ofte som vise ord fra en svunden tid - noget almengyldigt.

Både klicheer og ordsprog karakteriserer afsenderen snarere end at formidle selve budskabet.

Besjæling

At give døde ting en sjæl, altså liv, kaldes besjæling. Drejer det sig om, at når abstrakte fænomener (lykken, fædrelandet) får liv, taler vi om personifikation. I praksis er forskellen lille. Besjæling og personifikation kan ses som en slags metaforer, idet levendegørelsen bygger på et parallelforhold mellem det reale (menneskelige) og det billedgjorte - legetøjet i H.C. Andersens eventyr Kærestefolkene for eksempel.

H.C. Andersen besjælede mange ting i sine eventyr, og da det var kendetegnende for romantikkens forfattere, at de mente, at én og samme ånd gennemstrømmede alt levende og dødt, finder vi mange personifikationer og besjælinger hos dem.

Allegori

Allegori kommer af det græske ord allegorein, at sige noget andet, og i de allegoriske fortællinger som dyrefabler, lignelser, legender og parabler er der ingen klar forbindelse mellem realplanet og billedplanet. Man kan sige, at allegorien består af en række symbolelementer, hvor forbindelsen til realplaner først afdækkes i forståelsen af sammenhæng og fortolkning.

George Orwells roman Kammerat Napoleon (1947) er et godt eksempel på en allegorisk fortælling.

Det, at to verdener kan forstås som parallelle symboliserede og symboliserende, finder vi i lyrikkens verden udtrykt i begrebet synæstesi, nemlig når associative indtryk fra et sanseområde bruges som beskrivelse i et andet sanseområde.

Hyperbel og Litote

Hyperblen - overdrivelsen - er ofte brugt i barokdigte, nationalhymner og festsange ("Mor er den bedste i verden"). Også i hverdagssproget indgår hyperbler: "Det er det dummeste, jeg endnu har hørt", "Jamen, har man nogensinde set noget lignende?"
I humor indgår hyperblen ofte som et kompositorisk element: det at man går til den yderste grænse - og over den.

Litoten - underdrivelsen - er en ligeså naturlig del af hverdagssproget: "Det er ikke så ringe endda" og "Det er rimelig varmt".

Eufemisme

Forskønnende eller formildende omskrivning fx i forbindelse med døden: "sovet ind" eller i forbindelse med skatteudskrivninger: "grønne afgifter" og når vi bander og siger: "Av, for Søren" i stedet for Satan.

Eufemismer kan bruges humoristisk som fx: "Derfor gik jeg ned på et lille listigt sted [= toilettet] for at arbejde med monologen". Eller: "Han har en lille fjer på", og også i Vi skal ud i det blå, Scoop 1, side 70: "... forkølelsessår springer ud i fuldt flor ...

Til toppen

Billedsprog (eng: figurative language) - af Sten Stenbæk (2012)

Billedsprog er en betegnelse for den afvigelse fra standardsprogets semantik (betydning) som anvendes for at opnå en speciel betydning eller en speciel effekt. Sådanne udtryk kaldes undertiden troper (eng: tropes).

Dette er et lille leksikon over de mest almindelige troper.

Du kan læse om billedsprog (troper), denotation, konnotation, semantisk skema, metafor, sammenligning (simili), metonymi, synekdoke, personifikation, besjæling og synæstesi.

Du kan læse hele teksten, eller du kan bruge den som opslagsværk.

Denotation, konnotation og semantiske skemaer

Semantik beskæftiger sig med ordenes betydning. Et ords semantiske indhold er dets betydning. Ordets grundbetydning, den definition der står i ordbogen, er ordets denotation. Slår du fx ordet får op i ordbogen står der en drøvtygger med en tyk pels; flere arter. Det er den betydning af ordet der er mere eller mindre enighed om: ordets denotation.

Men samtidig forbinder man ordet får med en en række bibetydninger som fx dumhed, føjelighed, nuttethed. Det er ordets konnotationer.

Semantisk skema

Et semantisk skema er et skema over de begreber som man associerer til et andet begreb. I eksemplet herover kunne man anbringe fåret i midten og så føjelighed osv. udenom.

Semantiske skemaer kan gå i alle mulige retninger, kategoriserende eller associerende. (Denne skelnen er selvopfunden. Man kunne også betegne forskellen som henholdsvis vertikal (farverne) og horisontal (de friere associationer)).

I eksemplet herunder er der 2 mulige semantiske skemaer over ordet rød:

Hvis man har en tekst, fx et digt, vil der næsten altid være mulighed for at finde ord der indgår i samme semantiske skema.

Ofte vil det overordnede begreb i et sådant skema være lig med digtets tema. Hvis en række ord fx alle refererer til storbyen, er digtets tema nok 'storbyen'.

Metafor (eng: metaphor)

Ved en metafor anvendes et ord eller et udtryk som i sin grundbetydning, sin denotation, betegner et givet begreb, til at betegne et andet begreb fra et andet semantisk skema. Man tager to begreber, og metaforen opstår der hvor de to begrebers semantiske skemaer overlapper.

Hvis jeg fx siger 'Min elskede er en rose', så mener jeg naturligvis at mindst et af de træk som er karakteristiske for en rose, også er karakteristisk for min elskede, som illustreret herunder.

En metafor er altså en sidestilling af to elementer hvor der peges på et fælles område mellem de to elementer, eller hvor et af elementerne låner egenskaber fra det andet. Det fælles område mellem de to elementer kaldes undertiden metaforens tredje område.

Metaforen kan således deles op i 3 dele efter nedenstående skema (bemærk også de engelske betegnelser, som stammer fra I.A. Richards: Philosophy of Rhetoric):

DanskRealplanMetaforens 3. område Billedplan
EngelskTenorGroundsVehicle
Eks. 1Min elskedeSkønhedRose
Eks. 2Den danske sangSkønhed, ægthedUng blond pige
Eks. 3NatMørke, kraft (?)Maskine
Eks. 4ViljeBøjelig, formbarVoks i din bløde hånd
Eks. 5TidKan spares og brugesPenge

Eksempel 3 er fra Michael Strunges digt Natmaskinen. Eksempel 4 er fra I.P Jacobsens digt Arabesk, hvor den konkrete verslinje lyder: Viljen er voks i din bløde hånd.

Eksempel 5, Tid er penge, er et eksempel på en halvdød metafor, en metafor der bruges så tit at den næsten ikke opleves som sådan. og som derfor også kaldes en sproglig kliché.

Det er ikke altid umiddelbart indlysende hvad der er metaforens 3 område. Sommetider spilles der bevidst på at læseren ikke uden videre kan regne ud hvad realplanet og billedplanet har tilfælles.

Storm Petersen sagde fx en gang: Livet er en barneskjorte, og når folk så måbede, kom pointen: kort og beskidt!

I digtet Natmaskinen af Michael Strunge står der bl.a.

Vi har hud af den sarteste drøm. Realplanet er hud og billedplanet er drøm, men da hud=drøm ikke er umiddelbart forståeligt, føjer Strunge ordet sarteste til drøm og giver os dermed en hjælp til at se metaforens 3 område:

Hud => sart <= drøm

Ofte er en metafor ikke af typen A=B, men blot en sammenstilling af to begreber hvor sammenligningen er underforstået.

I Natmaskinen skriver Michael Strunge fx: Stjerneknapperne blinker (stjerner=knapper), men det volder ikke problemer fordi hele digtet er bygget op over metaforen: Nat=maskine.

Ikke blot metaforens 3. område, men også realplanet kan være underforstået. I udsagnet 'Han fik en på trynen' er sammenligningen og grisen underforstået.

Metaforen tvinger altså lytteren/læseren til at se to begreber i sammenhæng.

Mange metaforer er indlysende og umiddelbart forståelige, som fx elskede=rose , medens andre kræver at man fortolker og udvider det semantiske område betydeligt.

I et udtryk som plasticsolen (altså solen=plastic) fra Strunges digt af samme navn, er det i lige så høj kontrasten mellem solens semantiske skema (fx natur, livgiver, varme, glæde, lys) og plastiks semantiske skema (fx unatur, kunstig, banal, billig modernitet) som et forestillet 3 område. Det betyder så at en del af plastiks semantiske skema tvinges ned over solen.

I de fleste eksempler herover har der været tale om sammenligning mellem to substantiviske størrelser. Imidlertid kan en metafor let findes i andre ordklasser, som fx herunder som et verbum:

Langsomt oplades natten af byens lys
(...) Spiddet af avisoverskrifter

(Fra Michael Strunges digt Natmaskinen)

Sammenligning eller simili (eng: simile)

En sammenligning (simili) er karakteriseret ved at to adskilte begreber sammenlignes vha. ord eller udtryk som 'som' eller 'i lighed med'.

I mange tilfælde er der ikke den store forskel på en metafor og en simili. Om man siger Min elskede er en rose eller Min elskede er som en rose, gør ikke den store forskel.

I det lille uddrag herunder af I.P.Jacobsens digt Arabesk er bølge=hest formelt en simili pga. som en ganger, men ville ikke volde problemer hvis de 3 ord var udeladt:

Tog bølgen land?
(...)
Nej! Den stejled' som en ganger
løfted' højt sin våde bringe;
gennem manken gnistred' skummet
snehvidt som en svanes ryg.

Bemærk hvordan digtets sammenligning udbygges (bringe, manke) og derefter glider over i en simili mere (som en svanes ryg).

Metonymi (eng: metonymy)

Metonymi er græsk for 'navneskift'. Det betyder at man erstatter et givet ord med en andet ord som det er tæt forbundet med. Eller med andre ord: Man vælger et andet ord end ordet selv i ordets semantiske skema.

Hvis vi fx tager det semantiske skema der knytter sig til konge (fx krone, scepter, trone), så kan man sige ' Kronen har udtalt at... '.

En helt almindelig metonymi er at referere til Christiansborg snarere end til folketinget eller at spørge om man har fået studenterhuen når man mener eksamen.

Synekdoke (eng; synecdoche)

Synekdoke (undertiden anvendes den latinske betegnelse 'pars pro toto' (= en del i stedet for helheden)) er græsk for 'at tage sammen'. Det anvendes om udtryk hvor man i stedet for helheden kun benævner en del af et begreb.

Når politikerne fx taler om flere varme hænder i hjemmeplejen, mener de naturligvis flere mennesker. Og når man angiver en pris per næse, er det selvfølgelig prisen per person.

Personifikation og besjæling (eng: personification)

Personifikation er en særlig slags metafor hvor et abstrakt begreb tillægges menneskelige egenskaber.

Lovens lange arm og kærlighedens stærke arm er eksempler på personifikation.

En særlig afart er den situation hvor sådanne abstrakte begreber gøres til handlende personer: I Frank Sinatra-sangen Luck be a lady er hele sangen bygget op på den forestilling at 'Lady Luck' (Fortuna) er en noget uberegnelig selvstændigt handlende person.

I oldtiden og renæssancen var det meget almindeligt at naturfænomener og abstrakte begreber blev personificeret. De enkelte vinde (vestenvinden, nordenvind mv.) har fx hver deres personlighed og vilje. I Ludvig Holbergs komedie Peder Paars er en af hovedpersonerne Avind (misundelse). I Homers Iliade sættes hele plottet i gang af Eris (det græske ord for strid).

Besjæling er en særlig metafor hvor døde ting tillægges menneskelige egenskaber, altså ikke meget anderledes end personifikation.

Når fx blade hvisker er der tale om en besjæling. Udtryk som byens tomme kranium, døende maskiner og bedøvede huse (alle fra digtet Plasticsolen af Michael Strunge) er eksempler på besjælinger.

En særlig art besjæling er den situation hvor naturen reagerer på eller afspejler de handlendes psyke/mentale tilstand. Hvis fx en person flygter ud på heden pga en fysisk eller psykisk konflikt, kan man være rimeligt sikker på at naturen reagerer med drivende skyer, blæst, regn eller torden (på engelsk kaldes denne form for billedsprog/besjæling 'pathetic fallacy'. Nogle dansklærere kalder den 'psykogram', andre 'forudgreb' eller'varsel').

Synæstesi (eng: synesthesia)

Synæstesi betyder 'samføling' og er en slags metafor hvor sanserne blandes, eller begreber fra en sans' semantiske skema bruges om en anden sans.

Hvis man taler om skarpe lyde er der tale om synæstesi ('skarp' hører til følesansen, 'lyd' til høresansen).

Skarpe lyde er en ret slidt metafor, men den kan selvfølgelig vækkes til live igen som i Strunges digt Natmaskinen: Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde. Eller denne synæstesi fra samme tekst: luften er hed af musik.

Kilde: Sten Stenbæks hjemmeside, almensprogforstaaelse.dk. Set 31. jan. 2015.

Til toppen

Billedsprog (troper) - af Jørn Ingemann Knudsen (2014)

1. Definition

Begreberne billedsprog og trope bruges i samme betydning inden for retorikken og stilistikken, nemlig om ord eller udtryk, der skal forstås i overført betydning.

Ordet trope kommer af det græske tropos, der betyder 'drejning' - og når en afsender (fx en forfatter) bruger troper i sin tekst, er det netop et bevidst forsøg på at 'dreje' betydningen af ord og udtryk, så de får en anden betydning, end de normalt har.

Man taler om, at tekster, der indeholder mange troper, gør brug af et figurativt sprog - og tekster, der indeholder ord og udtryk, der skal forstås direkte i den betydning, de står, gør brug af bogstaveligt sprog.

Der findes forskellige typer af billedsprog/troper, bl.a. allegori, antonomasi, besjæling, emfase, eufemisme, hyperbel, katakrese, kliché, litote, metafor, metonymi, perifrase, personifikation, sammenligning, symbol og synekdoke. Og nogle regner også ironi for en slags trope.

Nogle af de vigtigste troper er sammenligningen, metaforen, besjælingen, personifikationen og klicheen:

Til toppen

1.1. Sammenligning

En sammenligning er kendetegnet ved, at mindst to led/elementer sammenlignes. Den grundlæggende ide med at skrive en sammenligning er, at man vil overføre visse egenskaber fra et element, der tilhører ét betydningsområde, til et element, der tilhører et andet betydningsområde. (Læs mere om, hvad et betydningsområde er).

At der er tale om en sammenligning synliggøres ofte med en såkaldt 'forbinder' mellem de to led. Bl.a. følgende ord kan fungere som forbindere i sammenligninger: 'som', 'som om', 'lige som' og i ældre digtning: 'lig' eller 'lignes ved'.

Eksempler (forbinderen er markeret med kursiv skrift):

Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken;
Om lidt, er vi forsvundne,
Som Boblerne i Bækken.

(En strofe fra Emil Aarestrups digt Angst fra 1838).

Min Vrede nedslog hendes blide Røst
Som Lynstraalen Egestubben

(Fra sidste strofe i Christian Winthers Flugten til Amerika, 1835).

For hende og
det barn
der er hendes eget
flytter dagligdagen sig
i en tvivlsom gengivelse
med samme monotoni
som trafiklysets
farveskift

(Fra digtet Hverdagens monotoni af Maj-Britt Willumsen).

Til toppen

1.2. Metafor

Ordet metafor kommer af det græske metafora, der betyder 'overføring'.

Når man bruger begrebet metafor i forbindelse med mundtlige, skriftlige eller visuelle tekster, så menes et udtryk (fx et ord eller en ordforbindelse i en tale eller en skriftlig tekst eller et objekt i et billede), der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden betydning end dets denotative betydning.

Det betyder, at hvis fx ord indgår i en metaforisk sammenhæng, så skal de forstås i en anden end dén bogstavelige betydning, man kan slå op i en ordbog. Således skal ordene 'skærer over' ikke forstås bogstaveligt i følgende sætning: Da ambulancen kommer og skærer sommeren over med sin høje, hvide tone og sine røde dørsmæk, er Lulú helt holdt op med at trække vejret. (Fra Ib Michaels roman Vanillepigen, 1991). En ambulance er jo ikke en kniv, der kan skære. Nej, udtrykket 'Ambulancen kommer og skærer sommeren over' skal forstås i den betydning, at sommeren opleves at skifte fra at være varm og dejlig til at være forfærdelig og tragisk, fordi en kær person (Lulú) bliver meget syg og skal hentes af en ambulance.

I samme sætning indgår - ud over metaforen 'ambulancen skærer over' - også metaforerne 'en hvid tone' og 'røde dørsmæk'. Begge disse sidstnævnte metaforer skal jo heller ikke forstås bogstaveligt. Ja, de kan ikke forstås bogstaveligt, fordi der findes jo ikke hvide toner og heller ikke røde måder at smække med døre på. I overført betydning vil man kunne fortolke både en hvid tone og røde dørsmæk til at have med sygdom at gøre: Den hvide farve kan forbindes til en læges hvide kitler, hospitalets kliniske hvide rum og til blegheden i en en syg eller døendes ansigt. Og den røde farve er jo blodets eller et blødende sårs farve: uden blod, intet liv. På samme måde kan 'tonen' og 'smækket' også knyttes til sygdom og død: Den høje hvide tone er jo sandsynligvis ambulancens skingre udrykningstone, en lyd, der næsten altid varsler sygdom og ulykke. Og 'smækket' i det 'røde dørsmæk' refererer sikkert til, at situationen er så akut, at redderne ikke har tid til at lukke ambulancens døre stille og roligt; de smækker dem bare hastigt i, inden de - for fuld udrykning - racer af sted mod hospitalet.

Til toppen

1.3. Besjæling

En besjæling er en særlig form for trope, hvor noget ikke-menneskeligt eller noget dødt tillægges en sjæl eller ånd, deraf ordet be-sjæl-ing.

Det kan være dyr, planter eller andre naturfænomener (fx solen, luften, blæsten, havet, vinden osv.), afdøde personer eller guder samt konkrete ting/objekter, der tillægges menneskelige træk eller andre egenskaber, de reelt ikke har.

At noget i denne sammenhæng betegnes som konkret betyder, at det er håndgribeligt og sanseligt, dvs. at det kan registreres med syns, høre-, lugte- smags- eller følesansen (den taktile sans).

Eksempler (de besjælede konkrete objekter er fremhævet med blå skrift):

  • (...) mange smaa huse / hoster graa røg ud i den vaade dag. (Fra Halfdan Rasmussens digt Graa Himmel, 1941).
  • De hørte den hjemløse landstryger udenfor, blæsten. Han var træt, lod det til. Nu og da lagde han sig ned på marken for at hvile, men så måtte han op igen. (Fra Martin A. Hansens novelle Agerhønen, 1947).

Til toppen

1.4. Personifikation

En trope kaldes en personifikation eller en personificering, når abstrakte begreber tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

I ordet 'person-ifikation' antydes jo ret tydeligt, hvad det egentlig betyder, nemlig at noget gøres 'person-agtigt' (= menneskeliggøres).

Abstrakte begreber er ord, hvis betydning er uhåndgribelig i den forstand, at betydningen er usanselig, dvs. ikke kan registreres med syns, høre-, lugte- smags- eller følesansen (den taktile sans).

Vær opmærksom på forskellen mellem, at noget kan sanses og føles. I den her sammenhæng defineres 'abstrakt' som noget, der ikke kan føles i betydningen, at man ikke kan mærke det, at man ikke kan røre ved det. Så selv om man selvfølgelig kan argumentere for, at fx kærlighed kan føles, så er kærlighed alligevel et abstrakt begreb, fordi du netop ikke kan føle det i betydningen 'røre ved'.

Eksempler (de personificerede abstrakte begreber er fremhævet med blå skrift):

  • Vist er døden en musvåge/ der letter fra en hegnspæl/ og tilsyneladende uanfægtet/ forsvinder mod skovbrynet/ en diset efterårsdag. (Fra digtet Boller op/Boller ned af Klaus Rifbjerg, 1984).
  • Som husked du et øjebliks sorger, /...,/ som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra 6. strofe i William Heinesens digt Pigen og månen fra 1927).

Til toppen

1.5. Kliché

En kliché er en trope, der bliver brugt så tit, at den er blevet et fast udtryk, der indgår som en naturlig del af hverdagssproget.

Eksempler på klichéer: 'Myreflittig', 'det går som smurt', 'tage benene på nakken', 'stå i skyggen af', 'hænge med ørerne', 'få ørerne i maskinen', 'komme på glatis', 'en hård negl', 'give ham frie tøjler', 'der er givet grønt lys', 'Tivoli er åben' - og så videre.

Et par eksempler på brug af klichéen i litteraturen:

  • Nu gik det snart over Skrævet med Marianes mange Tøse, der ikke kunde holde sig i Skindet, men blev ved at bebyrde Kommunekassen med deres skurvede Unger.
  • Du kan spare dig al videre ulejlighed - for mig stikker du sgu ikke Blaar i øjnene længer! (begge eksempler fra Henrik Pontoppidans novelle Hans og Trine, 1899).

Klichéen benævnes også 'død metafor' eller 'sproglig stereotyp', fordi det er en trope, der er blevet brugt så ofte, at den har mistet sin oprindelige overraskende effekt.

Digtere forsøger af og til at give en død metafor liv igen:

han kan ikke se
en hånd for sig

men han kan
mærke den

i mørket

Fra digt i digtsamlingen Cityslang af Søren Ulrik Thomsen, 1981.

Til toppen

2. Tropens opbygning

En trope sammenstiller ord fra forskellige betydningsområder med det formål at beskrive/fortælle noget om det ene ved hjælp af det andet. Eller sagt på en anden måde: En billedsproglig sammenstilling af to eller flere ord fra forskellige betydningsområder bruges til at overføre visse egenskaber fra det ene ord til det andet ord.

Når forfatteren J.P. Jacobsen fx i et digt skriver sætningen Viljen er som voks i dine hænder, så sker der her en sammenstilling af ordene 'vilje' og 'voks'. Forfatteren prøver altså at sige noget om en persons viljestyrke ved at betegne den som 'voks'. Men hvilke egenskaber er det mon ved 'vokset', som forfatteren vil have overført til ordet 'viljen' for at give læseren et billede af, hvad han mener, når han siger: Viljen er som voks? Ja, måske er det, at voks (ligesom modellervoks) har den egenskab at være blødt og dermed et materiale, man kan forme, som man vil.

Måden at forstå den billedsproglige sætning Viljen er som voks i dine hænder på er altså noget i retning af, at pigen kan få det, som hun vil have det, fordi manden er så forelsket i hende, at han vil sige ja til hvad som helst og vil gøre alt, hvad hun beder ham om.

Når man skal analysere en trope, bruger forskellige sprog- og litteraturforskere lidt forskellige ord for det samme:

  • Det ord, der siges noget om, kaldes enten 'udgangsforestilling', 'målområde' (eller bare 'mål') eller 'realplan'
  • Det ord - der tilhører et bestemt betydningsområde - og som har nogle egenskaber, som skal overføres til det ord, der siges noget om, kaldes 'erstatningsforestilling', 'kildeområde' (eller bare 'kilde') eller 'billedplan'.
  • De egenskaber fra det ene ord, der overføres til det andet, kaldes 'grundforestilling' eller 'det 3. område'.

Du må selv bestemme, hvilke begreber du vil bruge.

Hvis man skal analysere følgende billedsproglige sætning:

Han blev urolig som en hund, der pibende forlader sin kurv og snuser omkring efter sin herres spor. (Fra Tove Ditlevsens novelle Svage mennesker, 1944).

...så kan man gøre det ved at sætte de billedsproglige elementer ind i nedenstående skema:

UdgangsforestillingGrundforestillingErstatningsforestilling
RealplanBilledplan
Målområde (Mål)Det 3. område: Fælles egenskaber Kildeområde (Kilde)
Den person, ting, følelse, tanke, tid, det rum eller sted mv. der tillægges nogle egenskaberEgenskaber fra kilden, der overføres til målet - og derved bliver en fælles egenskab for både kilde og mål

Den person, ting, følelse, tanke, tid, det rum eller sted mv., der tilhører et bestemt betydningsområde (også kaldet 'semantisk felt'), og som besidder nogle egenskaber, som overføres til den/det, der tales om.

Personen 'han' (Ordet 'han' tilhører betydningsområdet 'mænd' eller mere generelt området 'mennesker).urolighund, der ikke kan finde sin 'herre'. (Ordet 'hund' tilhører betydningsområdet 'kæledyr' eller mere generelt området 'dyr').

Det mål, der siges noget om her, er personen, der omtales som 'han'. Den kilde, personen sammenstilles med, er et dyr, nærmere bestemt en hund, der leder efter sin 'herre'. Den egenskab ved hunden, der overføres til personen, er dens urolighed. Det er ikke en egenskab, vi skal gætte os til, den står jo åbenlyst i selve sætningen: Han blev urolig som en hund, der pibende forlader sin kurv og snuser omkring efter sin herres spor.

Det er imidlertid langt fra altid tilfældet i sætninger med troper, at tropens tredje område fremgår helt eksplicit (= åbenlyst).

I førnævnte eksempel med manden, hvis vilje er som voks, fremgår det jo ikke tydeligt, hvad det er for egenskaber ved 'vokset', som skal overføres til 'viljen', så vi på den måde kan forstå (kan få et klarere billede af), hvordan manden har det.

Tekstanalyserer vi sætningen Viljen er som voks i dine hænder ved at sætte dens billedsproglige elementer ind i skemaet, vil det se nogenlunde sådan ud:

MålområdeDet 3. område: Fælles egenskaberKildeområde
(Mandens) vilje[kan fortolkes i betydningen: blød, føjelig, nem at forme]voks (i en kvindes hænder)

I nogle tilfælde er det altså det tredje område (= den eller de særlige egenskaber ved kilden, der overføres til målet) i en billedsprogligt udtryk, der ikke fremgår helt tydeligt, men som modtageren (fx læseren) selv må tolke betydningen af.

I andre tilfælde er det både selve kilden/kildeområdet og de konkrete egenskaber ved kilden, man skal 'gætte' sig til, fordi det ikke fremgår åbenlyst af teksten:

MålområdeDet 3. områdeKildeområde
Deres kærlighedsforholder betændt

I dette billedsproglige udtryk siges der noget bestemt om nogle menneskers indbyrdes kærlighedsforhold. Betydningen af egenskaben 'betændt' skal hentes fra et betydningsområde, der har med 'sygdom' at gøre, for vi ved jo, at betændelse er resultat af nogle bakterier, der har inficeret kroppen og gjort den syg. Så vi kan vel 'oversætte' betydningen af tropen 'Deres kærlighedsforhold er betændt' til noget i retning af: Deres kærlighedsforhold fungerer meget dårligt:

MålEgenskabKilde
Deres kærlighedsforholder betændt [= fungerer meget dårligt][Sygdom]

En sådan trope er nok ret nem at fortolke betydningen af. I mange andre tilfælde forekommer imidlertid ofte troper, som slet ikke er så nemme at analysere (dvs. at finde frem til, hvad der er hhv. kilde, egenskab og mål), og dermed heller ikke så ligetil at tolke betydningen af.

Hvis vi fx skal analysere og fortolke følgende trope,. der indgår i digtet Et forkomment barn af Michael Strunge fra 1981: Supermarkedernes tra-la-la svinekødshøjtalere, ... så er det ikke helt så nemt, som det måske har været i flere af de tidligere nævnte eksempler.

Lad os spørge først:

  • Hvad er 'målet' i dette tilfælde, altså hvad er det for en person eller en ting, der i det hele taget siges noget om i denne trope? Svar: Jo, det må vel være 'supermarkederne'.
  • Og hvad er den 'kilde', som har nogle egenskaber, som overføres til supermarkederne? Svar: Det er 'svinekødshøjtalerne'.

Men her opstår et problem, for selve dette ord er jo en trope, en metafor, i sig selv. som består af ordene 'svinekød' og 'højtalere'. Så før vi kan svare på de første spørgsmål, må vi svare på følgende:

  • Hvad er det for egenskaber ved svinekød (kilde) som overføres til højtalerne (mål)? Svaret kan måske være, at svinekødet er særlig billigt eller af særlig god kvalitet - og disse kvaliteter 'overføres' til højtalerne i den forstand, at de gør supermarkedets kunder opmærksomme på, at svinekød af høj kvalitet er på tilbud:
MålområdeDet 3. område: Fælles egenskaberKildeområde
(Supermarkedernes) højtalere

[kan fortolkes i betydningen: Svinekød af særlig god kvalitet på tilbud eller lignende].

svinekød

Hvis vi vender tilbage til de første spørgsmål, så ser vi, at målet som nævnt er supermarkederne, og at kilden er svinekødshøjtalerne. Egenskaben ved svinekødshøjtalerne var dels (måske), at der reklameres for tilbud på svinekød, men egenskaben 'tra-la-la' står jo også åbenlyst i sætningen. Hvordan skal det mon forstås? Det kan hentyde til noget, der har med sang og musik at gøre, hvilket vel passer godt til den muzak, vi kender fra supermarkeders højtalere - og det kan måske også hentyde til noget, der er lidt la-la, dvs. lidt betydningsløst og ligegyldigt?:

MålområdeDet 3. område: Fælles egenskaberKildeområde
Supermarkedernestra-la-la [kan fortolkes i betydningerne muzak og noget ligegyldigt].svinekødshøjtalere

Når et billedsprogligt udtryk betydning ikke fremgår helt åbenlyst, siger man, at det indeholder en 'tom plads', dvs. at der er en del af tropens betydning, der ikke er 'fyldt ud'. Så hvis læseren skal forstå den fulde betydning, så skal han selv fortolke sig frem til, hvilken betydning han vil fylde den tomme plads ud med.

P.S.: Det er altid nødvendigt at tjekke, hvilken tekstlig sammenhæng en trope indgår i, for det er ofte i den omgivende tekst, at du vil kunne få et fingerpeg om, hvordan tropen skal forstås.

Til toppen

***

Ofte byttes der om på rækkefølgen af mål, kilde og egenskaber, når sætninger formuleres.

Fx i sætningen Jeg er Cigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme, hurtig, let, men med en Underklang af død. (Fra Morten Nielsens digt Vi sender Dansemusik om Natten, 1943). Hvis denne sætnings vigtigste billedsproglige elementer placeres i et skema, ser det sådan ud:

MålKildeFælles egenskaber
JegCigarettens Glød og Jazzmusikkens Rytme

hurtig, let, en Underklang af Død

Et andet eksempel: Som luer, der slaar ud af aabne Døre, vælder Stemmer og Harmonikatoner ud i Natten. (Fra William Heinesens digt Pigen og Maanen, 1927).

KildeFælles egenskaberMål
Luerslår ud (af åbne døre), vælder ud (i Natten)

Stemmer og Harmonikatoner

I visse tilfælde er den billedsproglige formulering så speciel, at det ikke er tydeligt, hvad der egentlig er tropens mål, eller hvilken egenskab der forsøges overført til målet fra kilden. I nogle tilfælde kan det endog være svært at finde ud af, hvad selve kilden er. Støder du på sådanne eksempler, skal du ikke bruge unødig tid til at bryde hjernen med, hvordan tropen måske kan placeres i et skema. Det vigtigste i forbindelse med undersøgelse af troper i en tekst vil nemlig aldrig være, hvordan de kan passe i et skema, men hvordan de kan forstås i overført betydning.

Til toppen

3. Opgave

Prøv at sætte følgende sammenligninger ind i tropeskemaet:

  • Der gaar en liden Ælling saa god og rund og ren. Ret som en Æggeblomme, der nylig har faaet Ben.
  • Som opvaskervand der ikke vil løbe ud samles de andre nu ved billetlugen.
  • Angsten kryber som rotter med lange haler frem af sorte huler.

Til toppen

4. Vejledende spørgsmål i forbindelse med troper

Du vil ofte kunne udvide din forståelse og oplevelse af en tekst betydeligt, hvis du sætter fokus på at undersøge dens tropiske elementer efter følgende plan:

  1. Hvilke troper optræder i teksten?
  2. Kan du typebestemme troperne: Hvilke er sammenligninger, metaforer, besjælinger, personifikationer eller klichéer?
  3. Hvilke af disse er efter din mening særligt betydningsfulde for modtagerens oplevelse og forståelse/fortolkning af teksten?
  4. Er der nogle af troperne, der hører til samme betydningsområde (også kaldet semantisk felt)? Hvis ja, hvilket eller hvilke betydningsområder hentes der flere ord fra?
  5. Hvilke af disse er efter din mening særligt betydningsfulde for modtagerens oplevelse og forståelse/fortolkning af teksten, således at forstå, at hvis denne trope/disse troper var fraværende, ville oplevelsen og forståelsen af teksten have været helt anderledes.
  6. Hvordan kan man fortolke betydningen af/meningen med de vigtigste troper nærmere? Eller spurgt på en anden måde: Omformulér tropen til almindeligt hverdagssprog, så enhver kan forstå, hvad der menes?

Til toppen

Troper (billedsprog) - af Jan Aasbjerg Haugaard Petersen (2014)

Indledning

Billedsprog er en fællesbetegnelse for sproglige billeder - også kaldt troper. Ved brugen af billedsprog farves teksten; der lægges en stemning ind, en sanselighed skabes.

Sproglige billeder opstår typisk ved, at ord anvendes i en sammenhæng, de normalt ikke er knyttet til. En hel del af disse sproglige billeder er blevet en så indlejret del af vores sprog, at vi slet ikke opdager dem. Det gælder eksempelvis for "at være langt ude". Rent bogstaveligt betyder det, at man er langt væk, men det bruges om en person, der ikke har styr på sit liv, eller kan bruges til at beskrive et argument, som ikke er holdbart.

I dette afsnit kan du læse om sproglige billeder, som typisk ikke er blevet en så naturlig del af sproget - og som særligt digte, men også sagprosa anvender.

Sammenligning og metaforer

De to centrale begreber inden for billedsprog er sammenligningen og metaforen. Fælles for de to begreber er, at de beskriver sproglige fænomener, hvor et realplan låner betydning fra et billedplan.

Eller sagt på en anden måde; et målområde låner betydning fra et kildeområde: Der er noget, som skal beskrives (realplanet eller målområdet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet eller kildeområdet).

Forskellen imellem en sammenligning og en metafor er ordet 'som'. En sammenligning indeholder ordet 'som' (eller end), og det gør en metafor ikke:

  • Sammenligning: Du er som en rose
  • Metafor: Du er en rose.

Her har afsenderen ønsket at beskrive et 'du' og har fundet at 'rose' er det ord, der bedst beskriver 'du'et'. 'Du' er jo i virkeligheden ikke en rose, men bliver karakteriseret som en rose i overført betydning ved anvendelse af billedsprog.

Men hvilken del af rosen er det, der skal beskrive du'et? Er det tornene, er det farven på de røde blade, eller er det det skrøbelige, men flotte hoved? Det er ikke til at læse ud af billedet, men en rose har en positiv konnotation knyttet til sig. Det er derfor typisk ved billedsprog, at realplanet kun låner betydning fra dele af billedplanet.

I digte er billedsproget ofte voldsomt mere komplekst end eksemplet ovenfor. Her skal man for alvor holde tungen lige i munden og finde ud af, hvad der er realplan, og hvad der er billedplan:

"Liig en drøm, min Foraarsblomst er svunden."

Sådan indledes digtet Den unge Digters Klage af Schack von Staffeldt (1769-1826).

Billedsproget er her en smule mere komplekst. Realplanet er 'forårsblomsten', og den er forsvundet, ligesom en drøm forsvinder, når man vågner. Men senere i digtet viser det sig, at 'forårsblomsten' nok skal forstås i overført betydning og altså ikke er en konkret forårsblomst, men er en metafor for det lyriske jegs ungdomsidealer og -forestillinger. Derfor giver det god mening at fortolke billedplanet til at være en 'drøm', for drømme indgår i samme semantiske felt som 'forestilling' og 'idealer'.

I selve verset indgår det realplan, som har 'forårsblomst' knyttet til sig, ikke, og det kan man først tolke frem, når man kommer længere frem i digtet.

Besjæling og personifikation

Under kategorien 'metafor' findes der to særlige typer metaforer: besjæling og personifikation. Fælles for dem er, at billedplanet er menneskelige egenskaber eller legemesdele, men realplanet er for besjælings vedkommende konkrete genstande, man kan se og røre, mens realplanet i personifikationen er ukonkrete fænomener og begreber, såsom kærlighed, død, liv, drømme og idealer.

Så i en personifikation får kærlighed og lignende begreber menneskelige egenskaber, mens det i besjælingen er konkrete ting, der får menneskelige egenskaber. Her er et par eksempler:

Besjæling:

Træets skeletfingre banker på vinduet. (Her er realplanet 'træet' og billedplanets er 'skeletfingre' der banker).

Solens morgensmil oplyser den grønne eng. (Solen er realplan og morgensmilet er billedplan).

Personifikation:

Dødens skygge kaster mørke over mit liv. ('Døden' er realplan, skyggen der tilsyneladende har besluttet sig for at kaste mørke over jeg-personens liv, er billedplan).

Han blev grebet af kærlighedens favntag. ('Kærligheden' er realplan, 'favntag' er billedplan).

Symbol

Symbolet er en særlig type billedsprog. Symboler som sproglige troper er kendetegnet ved, at symboler er konkrete genstande, som både har en konkret, ikke-symbolsk betydning, men også har en symbolsk betydning.

Symboler kan således være svære at finde i en tekst, for man opdager dem ikke umiddelbart, men først senere i tekstanalysen kan man opfatte en konkret genstand eller et fænomen som et symbol.

Et eksempel er ringen i bogen og filmen Ringenes Herre. Ringen er konkret en ring, som skal tilintetgøres i Mordor, og man kan opfatte ringen som konkret og kun konkret. Men ud over at være en konkret ring, så har den også en symbolsk betydning, idet den symboliserer det onde og magt. En ondskab, som mennesket er tiltrukket af, men som Frodo og Sam ikke lader sig anfægte af.

Så symboler er altså genstande (typisk) eller personer, der har en konkret betydning, men de kan også tillægges en symbolsk overført betydning, en symbolsk betydning.

Symbolanalysen er derfor typisk temmelig fortolkende, da tekster ikke nødvendigvis eksplicit/direkte peger på, at en genstand eller person har en symbolsk betydning. Derfor er man nødt til at tolke.

En sådan symbolanalytisk fortolkning kræver, at man har analyseret sin tekst grundigt inden, så symbolanalysen ligger i forlængelse af det, man allerede har analyseret sig frem til (i tilfældet med Ringenes Herre skal man have analyseret sig frem til kampen imellem det gode og det onde, inden man tilskrive ringen en symbolsk betydning).

Metonymi

Metonymi er at nævne en lille del, der henviser til en større sammenhæng, en lille del, der er forbundet med noget andet.

Hvor metaforen gør, at billedplanet/kildeområdet ligger uden for realplanet/målområdet og overfører betydning til realplanet, så er metonymien et kneb, hvor man anvender dele af realplanet til at beskrive hele realplanet, eller anvender hele realplanet til at beskrive del af realplanet. Delen står for helheden, eller helheden står for delen.

Eksempel: 'Danmark er et land, der tager sig af svageste i samfundet.' (Det er ikke landet Danmark, der gør det, men de folk, der beboer landet. Danmark (helheden) står for delen (danskerne).

Allegori

Allegori er et udtryk for, at der er skabt en kæde af symboler. Det betyder, at der er flere symboler, som er knyttet til hinanden, så flere elementer skal forstås som et udtryk for noget andet.

Kilde: Artikel under menuen 'Sproglig analyse' på cand.mag. i dansk og religion Jan Aasbjerg Haugaard Petersens hjemmeside gymdansk.weebly.com. Set 2. feb. 2015.

Til toppen

Stilistisk virkemiddel: Billedsprog - af Birgit Martha Bruun og Nanna Christensen (2014)

Når vi ikke bruger ordene bogstaveligt, men anvender dem i overført eller uegentlig betydning, bruger vi billedsprog (også kaldet 'troper').

I sproglige billeder sættes (mindst to) ord, begreber eller udtryk fra forskellige genstandsområder sammen. I eksemplerne her sættes et natur- og et menneskeplan samen i en sammenligning.

Eksempler:

Solen er

som

et øje på himlen
Hun havde travlt som en tornado

Man kan bruge forskellige betegnelser om de to genstandsområder/planer:

Den bogstavelige mening versusDen overførte mening
realplan versus billedplan
udgangsforestilling versus erstatningsforestilling
målområde versuskildeområde

Billedets realplan/målområde etc. er det område, der skal beskrives. Billedplanet/kildeområdet etc. er det område, der overføres eller projiceres ind i det første med henblik på at karakterisere og uddybe.

I eksemplerne ovenfor er 'solen' og 'havde travlt' realplan/målområde og ordene 'øje' henholdsvis 'tornado' er billedplan/kilde-område. Det billedlige udtryk giver mening, fordi der er en lighed mellem de to genstandsområder/planer: Sol og øje har det til fælles, at de er runde begge to. I det andet eksempel har travlheden og tornadoen det hektiske bevægelsestempo til fælles, og det antydes tillige, at der er noget ødelæggende over denne kvindes aktiviteter.

Der findes mange typer af sproglige billeder. Her er et katalog.

Sammenligning

Realplan/målområde og billedplan/kildeområde står klods op ad hinanden, forbundet vha. et sammenligningsled: som, ligesom og lig.

Eksempler:

Solen er som et øje på himlen

Sorgen er tung som bly

Skøn som en sønderskudt banegård

Funktion: Etablere sammenhæng. Anskueliggøre. Understrege stemning og følelse. Udtrykke virkeligheds- og livsopfattelse.

Metafor (ombytning)

Med en metafor afbilder man et genstandsområde på et andet og forstår det ene ved hjælp af det andet: Realplan/målområde erstattes med billedplan/kildeområde. Billedplanet/kildeområdet er et vildfremmed, overraskende ord fra et andet betydningsområde.

De to betydningsområder skal have en eller anden form for lighed med hinanden i det sanselige.

Eksempler:

Solens øje

Sorgens tunge læs

Søvnblå

Han er en svamp

Funktion: Som under sammenligning

Besjæling

En særlig type metafor, hvor døde ting (genstande, planter, dyr, naturfænomener) beskrives med ord, der betegner noget menneskeligt. Noget, der normalt ikke kan sanse, får lov til det. Især knyttet til verber og adjektiver.

Eksempler:

Fjorden er blank af lykke

En gysen fór gennem skoven

Kranerne løfter sig spottende mod himlen

Funktion: Stemningsskabende. Kan signalere åndelig sammenhæng hvis naturen besjæles. Kan udtrykke fremmedgørelse hvis tingene besjæles.

Personifikation

En særlig type metafor, hvor abstrakte begreber (f.eks. død, angst, fædreland) tillægges menneskelige egenskaber.

Eksempler:

Døden med sin istaphånd

Lykken er en blodvarm pige

Funktion: Anskueliggør noget abstrakt. Stemningsskabende. Sanseliggørende.

Synæstesi (betyder 'sam-sansning')

En særlig type metafor, hvor noget, der opfattes med én sans, beskrives med kvaliteter, som hører en anden sans til.

Eksempler:

Den varme farvetone

En buet lyd af syn

Duftende ord på papir

Symbol (betyder 'at kaste sammen')

Når folk bruger en metafor, siger de noget andet, end det de mener; når de bruger et symbol, mener de, hvad de siger - og mener dog på samme tid noget mere.

1. Lukkede symboler eller konventionelle symboler er metaforer man har vedtaget at fortolke ens i en given kultur eller kode.

Eksempler:

Dannebrog: symbol på Danmark

Kors: symbol på kristendommen - eller død

Et sværd: mandligt symbol

2. Åbne symboler er metaforer, hvor hele teksten udenom opfattes som kildeområde.

Her er meningen på målområdet ikke defineret på forhånd. Den symbolske betydning er ikke entydig som ved de lukkede symboler.

Ord og metaforer kan blive til symbolske nøgleforestillinger ved, at de, i kraft af teksten udenom, selvstændiggør sig, oplades med ekstra betydning, som ligger uden for deres normale betydningsområde.

Forfatteren kan antyde, at noget skal tillægges symbolkarakter ved f.eks. at bruge gentagelser og ved at fremhæve symbolet i titlen.

Eksempler:

I Karen Blixens novelle Ringen fra 1958:

  • Lysningen i skoven → et personligt, indre rum med konnotationer i retning af både noget psykisk (Lises kongerige) og noget sensuelt (alkove, seng)
  • Genstandene dolk, skede, lommetørklæde blev taget i anvendelse på en måde så de konnoterede erotisk møde og ligefrem samleje (freudiansk kode)
  • Ringen er som vielsesring symbol på ægtepagten mellem Lovise og Konrad
  • Ringens fald på jorden symboliserer, at ægteskabspagten 'tabes på jorden'.

I H.A. Brorsons salme Den yndigste rose er funden (1732):

  • Den yndigste Rose er funden
  • Blandt stiveste Torne oprunden (etc.)

- når man kender hele salmen, finder man ud af, at rosen er symbol for Jesus, og de stiveste Torne symboliserer de forhærdede mennesker (kristen kode med afsæt i Højsangen).

Allegori

En allegori er en symbolsk fortælling.

Allegorien består af en billedkæde, der fortsættes og vedligeholdes.

Eksempel:

Jesu lignelse om sædemanden, hvor sædemanden er metafor for gud og Jesus: Hver enkelt håndgribelig størrelse (som her er sædemandens udsæd, der falder på jord af forskellig kvalitet og sædekornene der får forskellige vækstbetingelser) svarer til og er sindbillede på noget andet, en mere uhåndgribelig større (her: impulsen fra gud, og Jesus der modtages forskelligt hos forskellige mennesker: +/÷ vækst). Hensigten er, at den anden situation skal opfattes i lighed med den første.

Allegorier kan, når koden er brudt, oversættes ret entydigt.

Et liv
Du strøg en tændstik, og dens flamme blændede dig,
så du ikke kunne finde, hvad du søgte i mørket
før den brændte ud mellem fingrene på dig og
smerten fik dig til at glemme, hvad det var.

Henrik Nordbrandt: Istid, 1977.

Metonymi (navneforskydning)

Hvor metaforen sætter ét ord i stedet for et andet, forskyder metonymien ved at glide fra ét ord til et andet. Realplan og billedplan er i metonymien i familie med hinanden. Der eksisterer på forhånd en sammenhæng mellem dem f.eks. med hensyn til kategori, tid, rum.

Metonymien gør det modsatte af metafortyperne, der opnår deres virkning netop ved at forbinde forestillingsområder som i vores normale, vanemæssige virkelighedsbillede er adskilte.

Eksempler:

Han var ét stort smil (forskydning fra helhed til del)

Brede sejl over Nordsø gå (forskydning fra helhed til del)

Han havde læst meget H. C. Andersen (værk forskydes til forfatter)

Fangerne var lagt i jern (ting forskydes til stof)

Washington overvejer situationen i Irak (...)

Funktion: Henlede opmærksomheden på enkelheden. Antyde. Udløse associationer. I visse tilfælde bruges metonymier som sprogligt virkemiddel til at illustrere en persons manglende overblik.

Læs en opgave med fokus på billedsprog.

Til toppen

Hverdagens metaforer - af Jan Bagge-Nielsen (2018)

Vi tænker som regel ikke over det, men metaforer gennemstrømmer vores hverdag. Mange opfatter metaforer som noget, vi kun støder på i digte og lyrik, men i virkeligheden bruger vi metaforer hele tiden. For at forstå hvor udbredt vores brug af metafor er, er det essentielt, at man forstår, hvordan metaforer fungerer, og hvordan de hjælper os til at beskrive koncepter på en sådan måde, at vi kan relatere til det og forstår det.

Grundlæggende er en metafor en sammenligning, der omtaler et objekt eller et koncept som om, det er noget andet. Objektet eller konceptet, der beskrives, konvergerer med det objekt eller koncept det sammenlignes med, i den forstand at de to ting ikke kan skelnes fra hinanden og ikke blot ligner hinanden, som er tilfældet med sammenligningen, en anden lignende form for billedsprog. I typisk poetiske metaforer bliver ligheden ret åbenlys, da man ofte kan lave lighedstegn mellem de to objekter eller koncepter, som i dette eksempel: ”Jeg er natten”. Her bliver de to objekter ikke blot sammenlignet med hinanden, men de bliver hinanden.

Men det er ikke altid så nemt at genkende en metafor, da objektet eller konceptet også kan påtage sig egenskaberne af noget andet, så som i den metafor der blev brugt i allerførste sætning af artiklen: ”… metaforer gennemstrømmer vores hverdag”. Naturligvis har en metafor ikke evnen til at strømme igennem noget, da det er et abstrakt koncept uden fysisk form, og ”vores hverdag” er ikke i stand til at blive gennemstrømmet af samme årsager. Alligevel forstå vi, hvad der menes: metaforer bevæger sig gennem vores daglige sprogbrug, og de er dermed en del af vores hverdag. Forholdet mellem de to ting beskrives dermed ret godt gennem denne metafor. Dette er præcis den slags metafor, vi oplever ofte i vores daglige sprog.

Årsagen til at vi forstå metaforer, ofte uden overhovedet at ligge mærke til dem, er på grund af, hvor inkorporerede bestemte metaforer er i vores kultur. Tag for eksempel det gamle ordsprog ”tid er penge”. Siden vi lever i en kultur, hvor det at tjene penge er omdrejningspunktet, bliver de to ting, tid og penge, uadskillelige. Vi bruger det meste af vores tid på at arbejde, og vi betales typisk i forhold til den tid, vi bruger på det. Derfor opfattes vores tid naturligvis som noget, der er værdifuldt. Vi opfører os som om, tid er en værdifuld handelsvare, en begrænset resurse, endda penge, så vi betragter dermed tid på den måde. Vi forstå og oplever derfor tid som en ting, man kan bruge, spilde, budgettere, investere godt eller dårligt eller spare på. Vi forstår og oplever tid gennem dets forhold til penge, og tid tilskrives de samme egenskaber som penge gennem metaforen.

Metaforen og idéen om, at tid er penge, demonstrerer, hvor sammenbundet sproget er med vores forståelse af vores omverden. Det kan måske forklare, hvorfor vi ikke tænker over, at det er en metafor, når vi eksempelvis siger ”det er spild af tid”, fordi vi ubevidst allerede tænker på tid som noget, der kan spildes. Bestemte metaforer som denne er blevet så fast en del af sproget, at vi ikke lægger mærke til dem, men de siger enormt meget om, hvordan vi opfatter bestemte ting og koncepter.

[Vi kalder hverdagssprogets metaforer for 'klichéer', 'døde metaforer' eller 'sproglige stereotyper', dansksiderne.dks anm.].

Kilde: https://uniteandwrite.com/hverdagens-metaforer/.

Til toppen

Billedsprog - sammenligning og metaforer - af Elisa Stubgaard Franck (2020)

En video om billedsprog af Elisa Stubgaard Franck, Tornbjerg Gymnasium. Varighed: ca. 7½ minut.

Til toppen

Glossary

Allegori

Allegori betyder 'at sige noget andet', og det er netop i den betydning, at det skal forstås, når man kalder en tekst for allegorisk. En allegorisk fortælling eller et allegorisk digt handler om noget andet, end man måske umiddelbart tror. Man udtrykker det også på den måde, at en allegori skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning. Det bedst kendte eksempel på en allegori er H.C. Andersens eventyr Den Grimme Ælling (1843), der på det bogstavelige plan handler om en ælling, der går mange strabadser igennem før den bliver lykkelig, men som i overført betydning skal forstås som en fortælling om, hvordan menneskers liv kan forme sig.

Avind

Avind kan betyde misundelse, nag, had eller fjendskab.

Besjæling

I billedsproglig sammenhæng er en besjæling en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at en konkret ting/et objekt tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Havet glider rødmende ind i solens ild. (Fra Gustaf Munch-Petersens digt rids, 1937). I denne verslinje tillægges det konkrete element 'havet' den menneskelige egenskab at kunne rødme.

Eksplicit

betyder 'direkte' eller 'åbenlyst' - i modsætning til implicit, der betyder 'indirekte' eller 'skjult, men underforstået'.

Kliché

En kliché (også kaldet 'død metafor' eller 'sproglig stereotyp') er et billedsprogligt udtryk, der er blevet brugt så ofte, at den har mistet den særlige overraskende og betydningsudvidende effekt, der ellers ofte kendetegner troper.

Et par eksempler: 'Hun fik ørerne i maskinen, fordi hun havde pjækket'. 'Læreren har givet grønt lys for, at vi venter med at aflevere til på torsdag'.

Metafor

En metafor er et sprogligt eller visuelt udtryk, der skal forstås i overført betydning, dvs. i en anden end dens bogstavelige betydning.
Eksempel på en metafor: Mit hjerte det er et vindu med isblomster (fra Jens August Schades digt Regndiamanterne, 1926).
Metaforens funktion er at føre egenskaber ved et element over til et andet element.

Metonymi

En metonymi er et ord eller et udtryk, der skal forstås i overført eller udvidet betydning, idet det peger på et andet ord eller udtryk, som det er erstatning (substitution) for, og som det betydningsmæssigt har nærhed til/forbindelse med.

Et par eksempler: De ville en tur i det grønne, hvor udtrykket i det grønne er erstatning for 'naturen'. Det hvide hus har besluttet..., hvor udtrykket Det Hvide Hus er substitution for den politiske ledelse (præsidenten) i USA.

Personifikation

I billedsproglig sammenhæng er en personifikation en særlig form for trope, der er kendetegnet ved, at et abstrakt forhold eller begreb tillægges menneskelige træk eller på anden måde levendegøres.

Eksempel: Som husked du et øjebliks sorger, (...) / som venter skinsygt på, at du skal skænke dem en tanke. (Fra William Heinesens digt Pigen og månen, 1927). I disse verslinje tillægges de abstrakte begreber 'øjeblikket' og 'sorger' hver deres menneskelige egenskaber: Øjeblikket tillægges den egenskab at kunne sørge, og sorgerne tillægges den egenskab at kunne være jaloux.

Synekdoke

En sproglig figur, hvor der ved at nævne en del af en helhed hentydes til helheden. Fx når man i det faste udtryk "der var ikke et øje i salen" nævner delen, et øje, men egentlig mener helheden, nemlig menneske.

Synæstesi

Digterisk figur, der sammenkobler ellers adskilte sanseområder. Fx: skrigende grøn.

Tomme pladser

En tom plads  er et sted i en tekst, hvor modtageren (fx læseren af en skønlitterær tekst) selv skal fortolke sig frem til, hvad betydningen er.

Tropeskema
Tropeskema
Mål

Det 3. område:
Egenskaber fra kilden, som overføres til målet

Kilde
..................
dansksiderne.dk | ISBN 978-87-998642-0-1 | © Jørn Ingemann Knudsen (ansvarshavende redaktør) og forfatterne 2024 | Kontakt